Hvad har Riad Salamoun fra bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør tilfælles med Mohammed Aslan fra Mjølnerparken i København og Dzemal Zukancic fra Schackenborg Vænge i Slagelse?
Alle tre bor i en ghetto. Alle tre er blevet ramt af den ghettopakke, som blev vedtaget i 2018, og har eller forventer at få besked på at fraflytte deres lejlighed. Alle tre har protesteret og klaget. Og så også lige en sidste ting: Alle tre har en ikkevestlig baggrund.
I denne sammenhæng er netop deres etnicitet sagens kerne.
For lige siden Lars Løkke Rasmussen fik gennemført ghettopakken, er planen blevet beskyldt for at føre til ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Dét var nu ikke den daværende statsministers opfattelse, da han flankeret af syv af sine ministre præsenterede regeringens plan Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030 på et pressemøde i Mjølnerparken den 1. marts 2018. Planen handlede således »hverken om hudfarve elle religion«, men om, »at man har valgt Danmark fra«, som statsministeren sagde.
Men som det fremgår af den ændring af almenboligloven, som blev gennemført i november samme år med støtte fra Socialdemokratiet og SF, så er beboernes afstamning – altså om de har vestlig eller ikkevestlig baggrund – blevet det afgørende kriterie for, om et såkaldt udsat boligområde bliver karakteriseret som en ghetto (se faktaboks). Dermed er det store fokus på beboernes etniske afstamning blevet omdrejningspunktet for kritikken af ghettopakken.
Kritikken har bredt sig fra boligområde til boligområde, efterhånden som konsekvenserne af planen har vist sig i praksis. Og netop i dag, fredag den 20. november, kommer resultatet af den første retlige prøvning af ghettopakkens mulige forskelsbehandling, når Retten i Helsingør afsiger en længe ventet dom om bebyggelsen Nøjsomhed.
Fakta
- For at et alment boligområde på over tusind beboere kan karakteriseres som et udsat boligområde, skal området samlet set opfylde to ud af fire kriterier om niveau for uddannelse, indtægt, kriminalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis beboerne opfylder to af de fire krav, bliver deres boligområde pr. definition betegnet som et udsat boligområde.
- Et udsat område bliver først til en ghetto, hvis mindst halvdelen af beboerne har en ikkevestlig baggrund. Den afgørende forskel mellem et udsat boligområde og et ghettoområde er derfor, at andelen af beboere med ikkevestlig baggrund overstiger 50 procent. Endelig bliver en ghetto først til en hård ghetto, hvis den i fire år har opfyldt betingelserne for at være en ghetto.
- Det er, når et boligområde er eller er tæt på at blive kategoriseret som en hård ghetto, at beboere især rammes af ghettopakken. For så skal antallet af familieboliger reduceres med 60 procent. Reduktionen kan ske på forskellig måde – enten ved at nedrive boliger (Vollsmose) eller ved ombygning af lejlighederne til andre typer af bolig end familielejligheder (Nøjsomhed). Det kan også ske ved frasalg (Mjølnerparken og Schackenborg Vænge).
Nøjsomhed i Helsingør
Et par kilometer fra Helsingør centrum ligger boligområdet Nøjsomhed ud til Nordvej. Det består af ti boligblokke med 464 lejligheder, hvor de ældste er opført i 1964. Tre af boligblokkene er på otte etager, mens de øvrige er lavere. Området er på regeringens ghettoliste, som offentliggøres hvert år i december.
Ifølge Frederiksborg Amtsavis satte en kommunal styregruppe for godt et år siden sig som mål at ændre antallet af beboere, således at der som minimum skulle være 85 færre med ikkevestlig baggrund i boligområdet. Ved at iværksætte en helhedsplan, der ville omdanne 96 boliger til blandt andet tilgængelighedsboliger med nem adgang for ældre, skulle Nøjsomhed undgå at komme på listen over hårde ghettoer. De 96 lejemål blev fundet i syv opgange, hvor der boede flest lejere med ikkevestlig baggrund, og helhedsplanen blev godkendt af Helsingør Kommune. Beboerne i opgangene blev opsagt og fik samtidig tilbud om permanent genhusning uden for boligområdet Nøjsomhed.
En mindre gruppe på otte familier har nægtet at efterkomme opsigelsen, og det har fået boligselskabet Ringgården til at bringe sagen for boligretten. En af de otte er Riad Salamouns familie. Han er 27 år og civilingeniør og født i Danmark. I hans opgang, hvor der indtil for nylig har boet 16 familier, er der nu kun tre tilbage. De øvrige lejligheder er fraflyttet og står tomme.
»Det føles lidt mærkeligt. Der er helt tomt, og der er ingen lyde fra de andre lejligheder. Men for os viser det, hvor alvorligt det er,« siger han.
Hans forældre kom hertil som palæstinensiske flygtninge og fik asyl for 30 år siden. Næsten hele sit liv har han boet i Nøjsomhed. Den vigtigste grund til, at Riad Salamoun og hans forældre ikke vil flytte, er, at de ligesom alle andre borgere selv ønsker at bestemme, hvor de skal bo.
»Helt generelt skal vi ikke tillade, at børnefamilier splittes, eller at ældre, syge og lavtuddannede bliver smidt ud. Derfor vil vi kæmpe mod den her diskrimination.«
Han er spændt på, hvad byretten finder frem til.
»Det kræver meget af dommerne at gå imod ghettopakken. Men det er helt oplagt, at der foregår diskrimination, så jeg håber, at dommerne er modige og vil tage den store beslutning. Hvis vi taber, så anker vi. Det skal man gøre inden for to uger, hvis det skal have opsættende virkning, så vi kan blive boende. Og det er vi klar til,« siger han.
Boliggården: ’Noget sludder’
Advokat Morten Tarp repræsenterer de otte familier, der nægter at flytte. Han mener, at opsigelserne er udslag af usaglig forskelsbehandling foranlediget af beboernes etnicitet eller nationalitet.
Det afviste advokaten for Boliggården, Henrik Qwist, pure, da sagen i september blev behandlet i retten.
»Det er noget sludder, når min modpart siger, at et ønske om at ændre beboersammensætningen er forskelsbehandling, for opsigelserne har ramt både indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund og lejere med vestlig baggrund,« sagde han ifølge Frederiksborg Amtsavis.
Men den argumentation holder ikke, mener Morten Tarp. Det fritager ikke for diskrimination, at der også ryger nogle Hansener eller Jensener med i faldet, som han udtrykker det.
»Opsigelserne er direkte begrundet med en byggesag, der igen skyldes ghettoreglerne, hvor spørgsmålet om etnisk baggrund er udslagsgivende. Så der er tale om ringere behandling på grund af beboernes afstamning,« siger han.
Også Institut for Menneskerettigheder mener, at Boliggårdens opsigelser er i strid med ligebehandlingsloven. Instituttet har derfor i juni 2020 indbragt Boliggården for Ligebehandlingsnævnet med påstanden om, at opsigelserne er »ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse«.
Det følger af ligebehandlingsloven, at det er direkte forskelsbehandling, hvis en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver eller ville blive i en tilsvarende situation. Instituttet lægger til grund, at Boliggården har lagt vægt på beboernes etniske oprindelse, når de skulle finde frem til de opgange, hvor lejemålene skulle opsiges – netop fordi målet var at nedbringe antallet af beboere med ikkevestlig baggrund. Derfor vurderer instituttet, at beboere, som tvangsmæssigt og permanent udsættes af deres bolig, bliver udsat for ringere behandling i lovens forstand.
»Formålet med vores klage er, at nævnet tager stilling til, om Boliggården har lagt vægt på et ulovligt kriterium ved opsigelserne, nemlig etnicitet,« siger chefkonsulent Nanna Margrethe Krusaa fra Institut for Menneskerettigheder og tilføjer, at det bliver et afgørende spørgsmål, om man kan bevise, at Boliggården har udvalgt de pågældende opgange, hvor der skal ombygges, efter beboernes etnicitet.
»I den forbindelse bliver det interessant at se boligrettens dom om Nøjsomhed, hvis retten tager stilling til diskriminationselementet. Men der er også en mulighed for, at retten nøjes med at se på, om afgørelserne er lovlige i henhold til almenlejeloven,« tilføjer hun.
Nanna Margrethe Krusaa havde forventet et svar fra Ligebehandlingsnævnet i løbet af de tidligere forårsmåneder. Men Ligebehandlingsnævnet har torsdag den 19. november sat klagen i bero, mens man afventer en retssag i Østre Landsret om Mjølnerparken. For Nøjsomhed er ikke det eneste boligområde i Danmark, hvor der er en retssag på vej om ghettopakken.
Mjølnerparken i København
I udkanten af københavnske Nørrebro lå i mange år Københavns Kartonfabrik. Da den blev revet ned, blev Mjølnerparken opført i 1986 på grunden som almen boligafdeling. Bebyggelsen har form af boligkarreer, der danner fire lukkede gårde, og hele bebyggelsen har været på den hårde ghettoliste siden 2010. Boligselskabet Bo-Vita har derfor besluttet, at reduktionen i antallet af familieboliger på 60 procent skal opnås ved at sælge de to midterste karreer. Salget var planlagt til at finde sted i foråret 2020, men er endnu ikke blevet gennemført.
På vegne af 12 beboere i Mjølnerparken har advokat Eddie Khawaja i maj 2020 stævnet Boligministeriet. Beboernes påstand er, at ministeriets godkendelse af en såkaldt udviklingsplan om salg af to ud af fire karreer i Mjølnerparken er udtryk for forskelsbehandling. Stævningen er rettet mod ministeriet, fordi ministeriet har godkendt udviklingsplanen, som medfører, at de 12 beboere bliver »behandlet ringere end beboere i andre almenboligområder, der ikke er klassificeret som ’hård ghetto’«, hedder det i stævningen.
Kammeradvokaten, som repræsenterer Boligministeriet, afviser beboernes påstand. Ministeriet har ikke med sin godkendelse af udviklingsplanen »’blåstemplet’ en forskelsbehandling«, skriver Kammeradvokaten, der også afviser, at ministeriet har inddraget beboernes race eller etniske oprindelse i godkendelsen af planen.
Eddie Khawaja oplyser, at lejerne fastholder deres påstand om forskelsbehandling. Senest er Institut for Menneskerettigheder gået ind som såkaldt biintervenient i sagen på beboernes side, og Eddie Khawaja forventer, at sagen kan komme for i Østre Landsret i slutningen af 2021 – om alt går vel, som han siger.
Schackenborg Vænge i Slagelse
Østre Landsret bliver også stedet, hvor en beboerretssag om Schackenborg Vænge i Slagelse kommer til at foregå. Schackenborg Vænge er en del af Ringparken, som i alt består af 24 boligblokke med 868 boliger, som er opført i 1960’erne. Ringparken har været på ghettolisten siden 2010.
I boligafdelingen Schackenborg Vænge er 136 boliger sidste år blevet solgt til et privat investeringsselskab for at reducere antallet af familieboliger i Ringparken. Beboerne i de pågældende lejligheder er blevet opsagt i februar og har fået lovning på genhusning et andet sted. Men de tilbudte lejligheder er enten for små eller for dyre.
Det mener i hvert fald en af beboerne, Dzemal Zukancic, der kom til Danmark i 1995 som flygtning fra Bosnien. Han har boet 21 år i Schackenborg Vænge og er for nylig indstillet til førtidspension efter et slidsomt arbejdsliv som ufaglært. »Jeg føler mig som et par gamle sokker, der nu skal smides ud,« har han udtalt til dagbladet Arbejderen.
En række beboere har anlagt sag mod boligselskabet for forskelsbehandling, og den er så småt ved at komme i gang i Østre Landsret, efter at advokat Jytte Lindgaard har fået fri proces til at føre retssagen på vegne af en række beboere.
Vollsmose i Odense
Og så er der Vollsmose i Odense. Her bor over 9.000 mennesker, og bebyggelsen er dermed et af landets største almene boligområder. De første boligblokke er fra 1967, og bebyggelsen har været på ghettolisten siden 2010.
Som led i en såkaldt helhedsplan er det besluttet at nedrive omkring 200 boliger i den del, der hedder Birkeparken. De pågældende beboere har fået at vide, at deres lejlighed vil blive nedrevet, men endnu er ingen blevet opsagt. Flere end 100 beboere har nu klaget gennem advokat Niels-Erik Hansen til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling og blandt andet krævet en tortgodtgørelse.
Ligebehandlingsnævnet har også sat behandlingen af beboernes klager fra Vollsmose i bero i afventen på Østre Landsrets behandling af sagen om Mjølnerparken.
Da Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin ghettoplan i Mjølnerparken i marts 2018, var det med henvisning til, at ghettoerne havde slået »huller i danmarkskortet«, som statsministeren udtrykte sig. Den kommende tid vil vise, om ghettopakken også har slået huller i forhold til ligebehandling af landets borgere.
Det, der er interessant, er jo, at forskelsbehandling kan ske fra to kanter.
Den racistiske opdeling af folk, som blev nedkæmpet med Nazitysklands fald, gjorde afgørende forskel på folk og 'koncentrerede' dem efter visse pseudoobjektive kriterier, der forringede deres vilkår og ultimativt slog dem ihjel.
Sagen er jo så, at man nu på anden vis fra det modsatte synspunkt egentlig gør det samme: forsøger at udviske forskelle imellem grupper i samfundet for at skabe en homogeneitet, der imidlertid er demokratiet fremmed, selvom det opfattes stik modsat af folk, der er besatte af sentimentalt-romantiske forestillinger om frihed til let liv indenfor et moderne samfunds vide rammer.
Vi er kommet meget væk fra den idé, der imidlertid var bærende for mange af os i vores ungdom, men som nu bekæmpes af de sure småsøskende, der voksede op i de økonomisk svære år i 80erne og derfor er blevet umådeligt småborgerlige og med tydelig mangel på den højde til loftet, vi andre på godt og ondt dannedes af i de samme år.
Hvis man vil sætte sig ind i, hvad der skete for os andre, kan man med fordel læse den nys udkomne Kim Schumacher-biografi, der giver et sindssygt godt tidsbillede af de frihedsidealer, mange af os heldigvis aldrig har villet opgive.
Tjah.
Artiklen omtaler etnicitet, mens andre hellere vil tale racisme !
Det virker ligesom stærkere; Og kan Nazi-Tyskland komme ind i billedet så er det endnu bedre!.
Husk nu på at straffelovens § 266b omtaler "etnicitet" og "racisme" uafhængigt af hinanden.
Måske skulle man debattere derudfra.
Og skulle man komme ind på at nazisterne også udrensede ud fra etnisk begrundelse, så kunne det måske overvejes at sammenligningen med den danske "ghettolov" kunne være en smule i overkanten.
Hvad med at rive nogle huse ned i rigmandsghettoerne og bygge nogle boligblokke med en huslejre, der er til at betale for lavindkomstfamilier. Var det ikke en bedre måde at skabe blande boligområder på?
Carsten Hansen, pointen er, at man fra modsatrettede synspunkter ønsker, hårdt eller blidt, at fremme de samme: en udrensning af det, der ikke føjer et smalt ideal om kulturel ensartethed.
Om man tvinger folk til at antage en livsstil, der går i ét med flertallet, eller om man udsletter det fysisk er faktisk begge dele udtryk for samme nationalromantiske løgnagtighed.
Fri os hentydninger til Nazi-tidens Tyskland.
Det har kun ét formål.
At gøre tingene endnu værre end de reelt er.
Sorgens dag for lejerne i de såkaldte Ghettoer, da retten i Helsingør ikke gav lejerne medhold.
Ghettoloven kolliderer med; Lov 1992-04-29-L285 som stadfæster at man må færdes frit og også frit vælge opholdssted, når man har lovligt ophold i landet. Denne bestemmelse ser det ud som om at retten overser.
Man kan ikke koste rundt med borgerne blot fordi et givet flertal i Folketinget finder det ønskeligt - man må i det mindste ændre gældende lov eller opsige Menneskerettighedskonventionen, hvorfra bestemmelse kommer. Dommen bør ankes.
Krister Meyersahm
Mit umiddelbare bud er at forsvarere allerede har været rundt omkring alle relevante andre love.
Men at anke er naturligvis en klar bestanddel i et retssamfund.
Det beskæmmende er, at et flertal i folketinget stemte for lovens vedtagelse, - og de bekræftede dermed også deres eget idioti og uegnethed til at sidde i folketinget.
Det har været kaldt mange ting, - "dem der ikke ville Danmark, ell. radikaliserede beboere", - hvordan det skal forstås og forklares r nærmest helt absurd, når den måde man vil løse problemerne på er, - at rive gode almennyttige boliger ned, og blot flytte beboerne til et andet område, og måske endda til de nybyggede lejligheder til formålet for nedrivningen.
De beboere som der primært er udset som årsagen bliver ikke mere "for Danmark, ell. mindre radikaliserede" - skal man forstå idiotiet med nedrivningen fordi en del beboere er såkaldte radikaliserede, - så kan man lige så godt forbyde alle cykler i Danmark, - for bemærk venligst at Ghettoloven kom efter vi havde haft skyderiet med Omar, og her viste film at han havde kørt på cykel ned af Strøget, - så må cyklerne i danmark vel også være radikaliserede, - når bolig kan blive det.
Det er ikke at tage fat om nældens rod, men derimod at benytte Johan Herman Wessels idioti-fortælling, "For smed af rette bager".
En fortælling om byens Smed, der havde slået en fremmed ihjel ved et skænderi på byen værthus, og derfor skulle for dommeren og have sin straf, - som nok var døden.
Nu var der kun een smed i byen, men der var 2 bagere, en ung og en gammel, og nogle foreslog derfor om ikke man bedre kunne undvære den ene bager, den gamle, der nok ikke havde så mange livsår tilbage, og havde man jo stadig en bager, - og så var der lige det at smeden var ikke sådan at erstatte, og på den måde ville retten gå sin gang, og en skyldig blev dømt!
Referencen til Nazityskland er vel på sin plads! Skulle vi ikke lære af historien, hvad skulle vi så lære af? Hvorfor er det så farligt, at diskutere Tyskland under den nazistiske regering? Og gentager tingene sig, som jeg mener er ret nok, så er det vel en pligt at gøre opmærksom på det! Og det gentager sig jo gang på gang! Nazityskland var ikke en historisk undtagelse, det var reglen!
Carsten Hansen
Nej, det gør de faktisk ikke! For det er, som jeg ser det, lige præcis, en kalkering, en efterligning, et simili, om du vil! af nazisternes politik, som det danske Folketing vedtog i 2018! Og det er det fordi nazisternes politik! også var, med loven!, i hånden at smide folk ud af deres boliger! og med folk mener jeg jøder! :( og give dem til ægte tyskere, som havde ægte tysk blod i årene! :(
Og det er sådan set det samme som sker her, mener jeg, bare på en lidt anden måde; man påstår fra regeringens, Venstre, blå blok og SF's side, at det er problematisk! et problem, ! at der i sig selv bor over 50 procent personer/mennesker fra ikke-vestlige lande i f.eks. Mjølnerparken, dele af Ishøj, Vollsmose mv. - som om det sig selv skulle være et problem, at der bor mennesker fra Bosnien, Indien, Rusland, Tyrkiet, Japan, Kenya, Thailand, Tyrkiet, Pakistan, Israel! i de her områder!
Man tager folks hjem fra dem, hvor de har boet i 20-30, måske 40 år - og hvorfor? Fordi de borgerlige + S + SF, sådan som jeg ser på det! , vil have dem ud, så boligerne enten kan sælges til middelklassen/overklassen, eller man vil rive dem ned, så der kan bygges fine nye ejerlejligheder, eller andelslejligheder, eller parcelhuse, som INGEN af dem, der nu bliver tvunget af denne lov! til at flytte! har råd til - kun personer fra den øverste middelklasse/overklassen har råd til det...!
Og du/I skal ikke bilde mig ind, at bare fordi der flytter 100 personer ind i f.eks. Mjølnerparken fra middelklassen/overklassen, så flytter den øverste middelklasse/overklasse lige pludselig deres drenge og piger hen i den lokale folkeskole - for nej, det gør de da bestemt ikke! Hvorfor skulle de dog det?
Og selvom der kommer rækkehuse, eller parcelhuse, i stedet for boligkarreer, som der er nu! og der flytter middelklasse/overklasse ind i disse huse :) - så vil børnene, drengene - i blokkene især, altid! få skylden for det voldsomme, den ballade der er - i området - også selvom det er drenge, og piger, fra rækkehusene, og parcelhusene, der rent faktisk har lavet balladen - det er noget som jeg tydeligt husker fra min egen ungdom i en østjysk provinsby - at sådan var det - og er det - desværre :(
Karsten Aaen.
I samme øjeblik man refererer til nazismen så devalueres ens indlæg øjeblikkeligt til ingenting.
Det eneste man opnår ved noget sådant er at få skulderklap fra folk der er på samme linje. Alle andre vil kun ryste på hovedet.
Ikke noget der kan fange min interesse; Men fortsat du blot. Det er din demokratiske ret.
Nu skal man passe på med hvad man skriver; Men jeg har svært ved at forestille mig ét eneste folketingsmedlem fra Enhedslisten eller Det Radikale venstre der kunne finde på, fra talerstolen, at drage parraller til nazismen, i forhold til Ghettoloven..
Et sådant niveau vil de ikke bevæge sig ned på. ( forhåbentlig)
Men Ghettoloven skaber ulighed for loven - fx skal forbrydelser begået i boligområdet straffes hårdere end forbrydelser i andre boligområder - alene det er imod et demokratisk folkestyrer. Men når et flertal kan vedtage at sende danske soldater ud i en ulovlig krig osv..... så er det vel "bare" endnu et skridt i den gale retning.
Hvis Folketinget ville folk det godt så ophævede de Ghettoloven og byggede nogle flere boliger alle steder som lavindkomstfamilier kunne betale - så ville vejen til et blandet boligområde være åbent.
Man kan være uenig i elementer i "Ghettopakken" Det er helt OK.(Det er undertegnede også, som skrevet tidligere).
Man kan være uenig i hele pakken (Det er også helt OK).
Men i samme øjeblik man drager parallel til Nazi-Tyskland så er der kun den lille snævre kreds tilbage
Den altovervejende rest har herefter kun hån, spot og latterliggørelse som respons .
Det er så langt ude at ingen betydende politiker med respekt for sig selv vil bakke op om en sådan sammenligning. Forhåbentlig heller ikke på den yderste venstrefløj.
Debatter dog emnet rationelt og med værdighed. I hvert fald hvis man har den mindste ønske om at påvirke folk med anden mening end en selv.
@Dorte Sørensen
20. november, 2020 - 10:11
"Hvad med at rive nogle huse ned i rigmandsghettoerne og bygge nogle boligblokke med en huslejre, der er til at betale for lavindkomstfamilier?"
Der skal helt sikkert nok være nogle, der har sympati for dit forslag, men hvis du kan du anvise mig og andre, hvor du vil finde et folketingsflertal til det forslag , så giver jeg gerne en omgang nisseøl til alle i kommentarsporet? :-)
God weekend.
Erik Fuglesang du har det desværre ret i at der nok ikke kan findes et flertal i Folketinget til at rive rigmands huse ned for at skabe en bedre beboersammensætning - men viser det bare ikke hvor forkert denne nedrivnings, udsmidnings plan er , når det kun skal berører folk med flygtning og indvandre baggrund, ledige og syge mennesker, osv....
Jeg forstår ikke hvorfor Folketinget forsøger at løse problemerne for disse mennesker - mon ikke hjælp og støtte er bedre end nedrivning og udsmidning. Ligeledes bliver problemerne kun større med den plan, da folk ikke kommer ud af deres problem - de bliver bare smidt hen et andet sted eller bliver hjemløse - skal det være bedre for samfundet samtidig med at der forsvinder nogle billige lejligheder, der var til at betale for en lav lønindkomst.
Dorte Sørensen
21. november, 2020 - 06:57
Det er jo ikke fordi, man fra lovgiver og bevillingsgivers side ikke har forsøgt at hjælpe og støtte de udsatte grupper. Faktum er jo, at der er kørt det ene vognlæs efter det andet med trecifrede millioner og atter millioner til projekter i ghettoerne, men man kan naturligvis diskutere om støtten har været og er god nok!
Når det er sagt ,så er der meget i Ghettoloven, som jeg ryster på hovedet af og sætter spørgsmålstegn ved. F.eks.:
Hvorfor nedlægge gode og nyrenoverede boliger?
Løser man de indiskutable problemer med kriminalitet, vold, bander, arbejdsløshed, dysfunktionelle familier osv. ved tvangsforflytte dem til andre områder, eller flytter vi bare problemerne?
Har vi nogen som helst evidens for, at den her manøvre hjælper på noget som helst, eller er det her bare den rene galimatias?
Hvad med retssikkerheden for de berørte?
Erik Fuglesang
Men pengene til familierne i de såkaldte belastede boligområder - har da hjulpet mange, de er bare flyttet fra området , når de de kunne - til et arbejde osv. Så er der flyttet andre folk ind med hjælp behov. Men i den politiske debat omtales det desværre som spildte penge og ikke glæden over aller dem som er kommet "længere op".
Problemet kunne løses vis politikkerne ville og ikke brugte det i deres hadehetz mod muslimer. Hvorfor ved tager politikkerne ikke nogle love, der giver kommunerne og boligselskaberne lov til at kunne bygge nogle lejligheder ,som folk med lave indkomster kunne betale i alle boligområder - på den måde havde folk mulighed at bo mange flere steder og ikke som nu skulle studes sammen i visse områder .
Jeg tror ikke på den med at folk tvinges til at bo i ghettoerne.
Mange flytter dertil fordi de gerne vil.
I fald dette ikke er tilfældet så er der jo ikke så meget at brokke sig over når folk tilbydes andre steder at bo .
Det hænger vel også sammen med ,at folk har venner, skole, osv. i områder. Der kan være mange grunde til at folk falder til i i boligområde - det kan også være frygten for nye omgivelser - med i de fleste tilfælde en dyre husleje.
PS. det virker også underligt i Møljerparken bliver et ældrekollektiv smidt ud for at komme af den såkaldte Ghetto-liste og i Helsingør smides folk ud for at skabe ældreboliger så de kan komme af den såkaldte Ghetto-liste. Det virker som om der er mere mellem himmel og jord end "vi" må se.
Men stadig flyder der 100-vis af millioner ud i ghettoerne uden de store ændringer.
Og det dur ikke at de velfungerende flytter ud og erstattes af tilflyttere der ikke er så velfungerende.
Det er årsagen til at mange partier ønsker at gøre noget ved problemerne.
Som skrevet er jeg tilhænger af S-SF´s forslag desangående.
Men som S-SF mener, så skal der ske noget. Derfor stemte man for pakken den gang.
Men er problemet så ikke at der er for mange i Danmark, der har behov for en god billig bolig og den hjælp og støtte så de kan få en førtidspension, et arbejde osv.......
Med den Ghetto-lov bruges pengene forkert - det hjælper ingen at rive i flere tilfælde ny istandsatte lejligheder ned eller frasælge dem. Det giver færre billige og gode lejligheder og det er jo netop en mangelvare i dagens Danmark - med andre ord Ghetto-loven er tude tosset.
Selvfølgelig skal folk tilbydes boliger de har råd til og naturligvis mener jeg at der skal bygges sådanne boliger også i de store byer.
Men det dur ikke at disse ligger i store klumper der så ender som ghettoer.
Derfor vil man nu forsøge at sprede bebyggelserne ud ved at gøre de eksisterende mindre.
Dette ikke af ond mening, men fordi ghettoerne skaber problemer. Og disse problemer er ikke blot af socioøkonomisk karakter.
Når så mange er enige om at boligerne skal spredes og ikke være klumpet sammen i visse områder, så skulle politikerne give kommunerne og boligselskaberne lov at opføre billige boliger i ALLE boligområder - eller endnu bedre påbyde ALLE kommuner at få opført billige boliger.
mvh
Dorte Sørensen.
Men det ændrer jo ikke ved at de eksisterende ghettoer skaber problemer.
I fremtiden (om ikke så længe) så vil det være rationelt at bygge billige boliger spredt ud rundt omkring.
Nu gælder det om at genhuse folk rundt omkring i boliger de har råd til og gøre ghettoerne mindre. og mere attraktive så velfungerende ikke fraflytter.
Laden stå til dur ikke. Så ender vi som f.eks Sverige hvor man har ghettoer 3 x så store som de største i Danmark og hvor det hele er ved at køre af sporet.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ghetto-problemer-og-bande-krimi...
https://www.aftenposten.no/verden/i/rEJ8/hemmelig-politirapport-her-er-s...
Carsten Hansen
Ja se at få bygget flere billige boliger - få i gang sat byggeriet - så kan de næste billige boliger være færdige før retsagerne om Ghetto-loven er færdige og problemet kan løses på en bedre måde ved at de hjulpne beboere fx vælger at blive boende - de nye "trængende" kan så flytte ind i de ny opførte billige boliger. Er det ikke en bedre og hurtigere måde at løse problemerne på.
Dorte Sørensen.
Når det foreslås at indvandrere ikke må tilflytte ghettoområder så er det også galt, så hvad hvis de nye ønsker dette ?
Det er ikke nemt at gøre alle tilfredse.
Folk skal genhuses med det samme og ingen nye skal flytte ind i ghettoerne.
Hvad angår nye tilflyttere fra andre egne; Ja de må vente til der er ledige boliger (Som jeg håber kommer). Men man kan ikke ankomme til en by, fra bolig andetsteds, og bare forlange noget at bo i pr. øjeblikkeligt.
PS: Har du læst artiklen fra Aftenposten ?
Carsten Hansen har ikke læst artiklen, da den forlanger tilladelse til at "snage" og det er jeg ret forbeholden over for. Men problemet kan løses hvis der hurtigt igangsættes et billigt lejeboligbyggeri i alle boligområder så skal folk uden eller med lavere uddannelser og med laveindkomster - (der er gruppen, der har vejet op i straffesager af mange grunde dels pengemangel, de anholdes i større udstrækning osv...... )- kan bosætte sig mange andre steder end i de såkaldte Ghetto-områder. Det må da være løsningen.
Dorte Sørensen
Den svenske er da til at læse !Jeg kan.
Det er ikke godt derovre.
PS: Personligt er jeg åben for alle forslag til at løse problemerne; Jeg tror dog ikke på at der kun er en årsag til miseren.
Carsten Hansen/Dorte Sørensen
Jeg har læst artiklen i Aftenposten, som Carsten linker til, og bringer her uddrag fra artiklen, som gengiver en hemmelig politirapport:
"Her er Sveriges farligste nabolag
Multikriminelle herjer fritt, barn bærer våpen, narkotika selges åpenlyst og maskerte grupper steiner politibiler. Slik beskriver svensk politi hverdagen i noen av Sveriges mest lovløse områder, ifølge en politirapport den svenske avisen Aftonbladet har fått tilgang til."
Hallunda/Norsborg:
Eldre kriminelle lar mindreårige helt ned i 12–13 år bære deres våpen, skriver politiet i rapporten.
På kort tid i fjor vår ble drøyt 70 biler og flere bygninger påtent i et avgrenset område, nord i Botnkyrka.
Det er tegn på at kriminaliteten også har spredt seg til lokale beslutningstagere og at det forekommer korrupsjon hos arbeids— og sosialkontor i bydelene.
Politiet reiser alltid inn med minst to biler, der den ene patruljens oppgave er å vokte den andre politibilen under oppdrag.
onna/Geneta/Lina:
Beboere er livredde for å prate med politiet og få tør anmelde kriminalitet. Trusler og utpressing er et stort problem, ifølge politiet.
Kriminelle spiser på restauranter uten å betale, råkjører på veier og i parker uten å bry seg. Opptrer truende mot både beboere og politi.
Åpen narkotikaomsetning og handel med smuglervarer som alkohol og tobakk, samt tyvgods. Ulovlige utesteder og fester.
Politiet er utsatt for steinkasting i Geneta Centrum. Vaktposter varsler og gjør politiets arbeid med narkosalg vanskelig.
Var på vei til Oslo:
Husby:
Forretninger stenger og flytter på grunn av utrygghet.
Mange vegrer seg for å anmelde kriminalitet og få våger å besøke sentrum av bydelen etter kokken 17.
Narkotikasalg skjer åpenlyst.
I mai i fjor fikk en 7 år gammel gutt og en mann på 56 år skuddskader i forbindelse med et kriminelt oppgjør på torget.
Herfra opererer multikriminelle gjenger i store deler av Sverige og i nordiske naboland.
Opprør, brann og borgervern i 2013
Rinkeby/Tensta:
Det finnes rundt 500 multikriminelle personer i området i løst sammensatte gjenger.
Forbipasserende er blitt skadet i skuddvekslinger mellom kriminelle på offentlige steder.
De som ikke følger reglene blir utsatt for vold, bøtelegging og andre former for straff.
Illegal gamblingvirksomhet. Smuglervarer og tyvgods selges i lokale butikker.
Politiet har opplevd at grupper forsøker fritagningsaksjone når kriminelle er pågrepet. Alltid to patruljer på jobb i utsatte områder.
Av taktiske hensyn har politiet latt være å gripe inn mot mindre alvorlig kriminalitet.
Les utdrag fra politirapporten hos Aftonbladet, eller se hele den offentlige delen av en tilsvarende politirapport som ble laget for 2014."
Denne artikel er nyere men tegner ikke et lysere billede.
https://www.bt.dk/nyheder/nordens-blodige-skamplet-malmoe-farligere-end-...
Det går lidt frem og tilbage, men svenske tilstande med kæmpe ghettoer og ditto problemer skulle vi gerne undgå i Danmark.
Politikerne beslutter hvad der skal ske, men jeg tror faktisk at alle forslag er velkomne.
Et kriterie er dog nok at de er seriøse og fremsat i erkendelse af at der skal gøres noget.