Nyhed
Læsetid: 4 min.

Dansk Industri: Regeringen rammer skævt med udspil til grøn skattereform

Regeringen fokuserer på det forkerte, når den vil lægge afgifter på energi og ikke på CO2, lyder kritikken fra Dansk Industri, som mener, at reformen rammer forholdsvis få virksomheder særligt hårdt
Regeringen fokuserer på det forkerte, når den vil lægge afgifter på energi og ikke på CO2, mener Dansk Industri. Regeringens udspil til en skattereform rammer forholdsvis få virksomheder særligt hårdt, mener DI.

Regeringen fokuserer på det forkerte, når den vil lægge afgifter på energi og ikke på CO2, mener Dansk Industri. Regeringens udspil til en skattereform rammer forholdsvis få virksomheder særligt hårdt, mener DI.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
24. november 2020

Hos interesseorganisationen Dansk Industri (DI) er der ikke topkarakter til regeringens udspil til en grøn skattereform. Tværtimod.

»I Dansk Industri vedkender vi naturligvis, at det ikke er nemt at lave en grøn skattereform. At der ikke er hurtige og nemme løsninger. Men omvendt er det for nemt bare at skrue på energiafgifterne,« siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri (DI).

Han mener, at regeringen fokuserer på det forkerte, når den vil lægge afgifter på energi og ikke på CO2, som både DI, Klimarådet og mange andre interesseorganisationer ellers har foreslået.

»Grundlæggende er vi enige i, at afgifter er et instrument, ligesom vi køber ind på målet om 70 procent. Men vi er kede af, at man beskatter energi. Vi synes, det er CO2, vi skal beskatte. Med det her forslag gør regeringen det blot dyrere at være virksomhed uden at opnå den store CO2-effekt.«

»Det er jo CO2, vi vil have mindre af – ikke nødvendigvis energiforbruget,« siger Emil Fannikke Kiær, der også beklager, at regeringens udspil til en skattereform rammer forholdsvis få virksomheder særligt hårdt.

»Det er måske 10-14 virksomheder, der kommer til at betale omkring en fjerdedel af de samlede afgifter, så udspillet rammer skævt. Skal de virksomheder også kunne være her på sigt, skal man tænke det på en anden måde.«

Én af de virksomheder, skattereformen på sigt vil gå hårdt ud over, er cementfabrikken Aalborg Portland. De står til at få en ekstraregning på 76 millioner kroner årligt som følge af højere energiafgifter. Dog fritages de for afgifter de første fire år, men afgiftsreformen giver alligevel ikke Aalborg Portland en god grund til at omstille væk fra sort energi.

Det skyldes, at kul fortsat er billigere end naturgas eller træflis, og derfor vil Aalborg Portland med regeringens skatteudspil ikke få et økonomisk incitament til at omstille fra sort til grøn energi, mener Emil Fannikke Kiær:

»De får omvendt et incitament til at hælde mere billigt kul i deres ovne i stedet for at skifte til andre mindre CO2-udledende energiformer«

DI: Hæv prisen på CO2-forurening

Dansk Industris politiske direktør mener derfor, at regeringen er nødt til at gå andre veje, hvis en grøn skattereform også skal ende med at blive grøn, og ikke blot risikere at gøre sort energi til en konkurrencedygtig energikilde.

Samtidig peger Dansk Industri på, at de af de danske virksomheder, der er omfattet af EU-kvoteordningerne, allerede betaler en CO2 skat. Det gælder energisektoren og den tunge industri, men det gælder ikke de sektorer, der står uden for EU-kvotehandelssystem. Det er eksempelvis landbruget og transportsektoren.

Derfor mener Dansk Industri, at det er CO2-forureningen, der skal beskattes, og at den beskatning i høj grad skal være bestemt af markederne. Og så skal der ikke diskrimineres mellem virksomhederne, afhængigt af om det er inde eller ude af EU’s kvotesystem. Alle bør underlægges samme CO2-afgift.

I DI’s eget bud på en klimaplan er fastsat en CO2-pris på 220 kroner pr. ton fra 2021. Det er lidt mere end den aktuelle pris på EU’s kvotemarked.

»Man skal sidestille de to grupper af virksomheder, så omkostningen er ens, ligegyldigt om man er en del af kvotesystemet eller ej,« siger Emil Fannikke Kiær, der mener, at prisen på EU’s kvotemarked allerede er på vej op, og at den fortsat vil stige.

»Så prisen på CO2 i Danmark skal bare følge EU’s kvotepris, der er på vej op.«

Dansk Industri støtter dog ikke kvotepriser i nærheden af de 1.200-1.500 kroner, som Klimarådet mener er den rigtige pris. Men DI ønsker som sådan ikke en fast pris på CO2. Den skal følge det internationale marked.

»Jeg mener ikke, vi skal helt op på 1.200 eller 1.500 kroner, men vi skal starte et sted, og der peger vi på, at prisen bør følge EU’s kvotepris. Det er samtidig helt afgørende, at det ikke bliver dyrere at producere i Danmark end i andre lande. Det vil blot føre til, at produktion flytter ud af landet «

Godt med investeringer

Dansk Industri er derimod begejstrede for den del af regeringens udspil til en grøn skattereform, der indeholder muligheden for, at virksomhederne kan få et skattefradrag, når de investerer i eksempelvis den grønne omstilling. Til det formål har regeringen afsat 5,2 milliader kroner.

»Vi synes, det er en god idé, at regeringen giver mulighed for up front-investeringer. Det vil tilskynde virksomheder til at sætte gang i den grønne omstilling,« siger Emil Fannikke Kiær, der dog peger på, at regeringens udspil til en grøn skattereform paradoksalt nok ikke sikrer, at investeringerne ender med at blive grønne.

Derfor er det igen vigtigt, at det ikke er energien, der pålægges grøn beskatning, men udslippet af CO2. På den måde kan det betale sig at omstille, og så skal virksomhederne nok bruge fradragsmuligheden til at omstille fra sort til grøn energi, mener han.

»Jeg oplever, at virksomhederne er meget interesserede i den grønne omstilling. Men jeg tror på markedet, så hvis vi har en pris på CO2, så skal virksomhederne nok investere rigtigt for at nå det ønskede mål,« siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mon ikke dette forslag er et oplæg til forhandling bredt, så kan måske begge fløje mødes om at præcisere, at det bliver CO2 udledningen og ikke energiforbruget der skal rammes. Hvorved biobrændsel næsten bliver afgiftsfri, mens naturgas bliver dyrere end nu og biobrændsel uændret pris - medmindre virksomheden køber certificeret vind/sol el.

Nå men måske EL vil kløjes i alt dette og forlange biobrændsel stærk beskattet, da de folk vist opfatter biobrændsel som dele af jordens lungevæv, uanset træ certificeringer og andre garantier for genplantninger ..
Muligvis ser endda forslaget så amputeret ud fordi SF og EL allerede ER blevet konsulteret ?
Sådan overlades læseren til gætterier - foreløbigt kun - regner vi med.

Helt enig i at afgiften skal være på CO2 i stedet for energi. Afgifter vender jo (altid) tilbage til samfundet på den ene eller anden måde som defineret i finansloven, formålet er ikke at trække penge ud af cirkulation (gøre os fattigere) men at regulere markedet til fordel for bæredygtige eller lavt forurenende teknologier.

Bundlinjen er jo at forurening set fra samfundets side ikke kan betale sig. Det er derfor vi vil stoppe forureningen. Problemet er at forurening ud fra et privatøkonomisk synspunkt godt kan betale sig. En passende forureningsafgift vil betyde at de samfundsøkonomiske og de privatøkonomiske interesser går i samme retning.

At lægge afgift på energi er hul i hovedet når det er mindre CO2 forurening vi ønsker. Det er uforståeligt at regeringen ikke indser dette og man må overveje om den er inkompetent (dum) eller har skumle motiver. For ud fra den officielle politiske målsætning er det dybt irrationelt.

Sagen er jo nok at regeringen prioriterer vælgertilslutning over klimamål. Og fagforeningerne er jo ganske ligeglade med klimaet, mon ikke også deres medlemmer har det sådan. Det er utrolig kortsigtet, men sådan er populistisk politik.

Mon ikke dette oplæg ændres en del inden det vedtages i FT. Og mon ikke der kommer en CO 2 afgift.
Direkte morsomt er det da at høre Jakob Ellemanns, kæmpevisioner, som indtil nu blot er illustreret verbalt med legoklodser. Der skal en bred klimaaftale og det får de også, men oplægget ændres. Men så kan alle som bidrager konstruktivt til sidst spejle sig i resultatet.