Danskerne vil godt betale (lidt) mere for rødt kød og flyrejser i klimaets navn

Hvis regeringen valgte at sende en grøn afgiftspakke til folkeafstemning med 30 procents prisstigning på rødt kød, 20 procent dyrere flyrejser og 10 procent dyrere benzin, mejeriprodukter, engangsservice, elektronik og nyt tøj, så ville der være 55 procents chance for at få den vedtaget.

Hvis regeringen i stedet dæmpede de grønne ambitioner en smule og bad borgerne tage stilling til en pakke med 30 procent dyrere engangsservice, 20 procent dyrere flyrejser og 10 procent dyrere rødt kød og nyt tøj, så ville der være hele 69 procents chance for, at pakken blev godkendt af befolkningen.

Valgte man derimod at gå meget radikalt til værks og foreslå borgerne en grøn afgiftspakke med 30 procents prisstigning på rødt kød, mejeriprodukter, benzin, elektronik og nyt tøj, ville der kun være 21 procents chance for et ja ved en folkeafstemning.

Det fremgår af en dugfrisk meningsmåling foretaget i samarbejdet Nation Green mellem fagforbundet Djøf og opinionsinstituttet Epinion.

»Vi ønsker at gå et spadestik dybere og undersøge den danske befolknings holdning på en ny og innovativ måde for at kunne besvare de svære spørgsmål i den grønne debat. Er danskerne villige til at betale lidt mere for flyrejsen, eller når de hiver en bøf op af køledisken? Det håber vi kan være en måde at sætte gang i debatten på,« siger Henning Thiesen, formand for Djøf.

Målingen viser overordnet, at 43 procent af danskerne er velvilligt indstillede over for målrettede afgifter på særligt klimabelastende varer, mens 38 pct. ikke er indstillet på at betale sådanne afgifter – 19 pct. er uafklarede.

»Dette er et emne, der deler danskerne. Når vi spørger til forskellige grønne afgiftspakker, kan vi overordnet se, at der er en vis villighed til at betale klimaafgifter, men også at danskerne ikke synes, at afgifterne skal gælde for alle varer, og de må heller ikke være for store,« siger Christian Fischer Vestergaard, director i Epinion.

Målingen offentliggøres i kølvandet på regeringens udspil til en grøn afgiftsreform, der til mange fagfolks overraskelse og fortrydelse ikke rummer en bred klimaafgift på CO2 og andre drivhusgasser. Blandt andet Klimarådet har anbefalet en gradvis stigning i den eksisterende CO2-afgift fra dagens lave niveau på cirka 180 kroner pr. ton CO2 til 1.500 kroner pr. ton i 2030.

Analysen falder samtidig med en Megafon-måling offentliggjort fredag i Politiken under forsideoverskriften »Vi vil ikke betale en krone mere for mælk, benzin og kød i klimaets navn«.

Her erklærer for eksempel 67 procent af de adspurgte sig mere eller mindre uenige i en klimaafgift på hakket oksekød på 13 kroner pr. halvkilo, mens 59 procent siger nej tak til en stigning i benzinafgiften. 77 procent er i Megafon-målingen skeptiske over for en afgift på mælk på to kroner pr. liter.

Tænketanken Concitos såkaldte Klimabarometermåling i forrige måned viste et lille flertal imod en generel CO2-afgift på alle varer og ydelser, hvorimod der var markant flertal for afgifter på særligt klimabelastende varer som del af en grøn skattereform. 31 procent var ubetinget for, mens yderligere 42 procent støttede sådanne afgifter, hvis de blev ledsaget af en kompensation i form af f.eks. en grøn check.

Mulighedsrummet

»Vores undersøgelse har afsæt i, at der er en vis villighed til at betale klimaafgifter – vi borer så i, hvor villigheden ligger i forhold til de forskellige steder, man kan lægge en afgift, samt størrelsen på afgiften. Med andre ord: Hvad er det for mulighedsrum, der er tilgængelige for at gøre noget på afgiftsområdet,« siger Christian Fischer Vestergaard, der er ansvarlig for Epinions meningsmålinger og rådgivning.

Den afgiftspakke, der har størst mulighed for accept, rummer blandt andet ret betydelige afgifter på flyrejser – 30 procent fordyrelse – samt 10 procents prisstigning på rødt kød.

»Så der er faktisk en villighed til at betale en afgift på rødt kød, blot ikke så tung en afgift som for eksempel 30 procent,« siger han.

Dermed er der på dette punkt måske overensstemmelse mellem Epinion- og Megafon-målingen. Megafon har spurgt til en prisstigning på 13 kroner på et halvt kilo hakket oksekød, og det siger 67 pct. som nævnt nej til. Men de 13 kroner svarer også til en meget høj prisstigning på omkring 50 pct. eller mere.

De 13 kroner pr. kilo oksekød er afledt af Klimarådets anbefaling af en generel, gradvist indfaset CO2-afgift, der i 2030 er steget til 1.500 kroner pr. ton CO2. De adspurgte i Megafon-målingen får imidlertid ikke at vide, at den angivne prisstigning ikke tænkes indført nu, men først – ifølge Klimarådets forslag – nås om ti år fra nu. Og dermed også i en situation, hvor gennemsnitsindkomsten forventes at være steget mærkbart.

Dette er ifølge professor i økonomi Jette Bredahl Jacobsen, Københavns Universitet, et eksempel på, at svarene i meningsmålinger som denne, afhænger af, hvordan der spørges.

»Hvad jeg for eksempel også savner i begge undersøgelser er, at de adspurgte får at vide, hvor meget en given afgift batter, det vil sige hvor mange ton CO2-reduktion man får ud af det.«

»Begge undersøgelser spørger til afgifter på enkelte varegrupper, og dermed lægger man over for de adspurgte op til, at det er det givne produkt, der skal betale for omstillingen,« påpeger Jette Bredahl Jacobsen, der er medlem af Klimarådet.

»Det lægger op til, at man er negativ, hvis det er et produkt, man selv bruger meget af, mens man er positiv, hvis det er et produkt, man ikke bruger, og hvor andre derfor kommer til at betale. Det er lidt i modstrid med de mange forslag om at indføre en generel CO2-afgift. Målingerne siger derfor ikke så meget om, hvorvidt folk er positive over for en generel CO2-afgift.«

Epinions Christian Fischer Vestergaard er bevidst om, at svarene afhænger af, hvad der spørges til.

– Ville man ikke få et andet svar, hvis man i jeres måling eller Megafon-målingen havde spurgt: ’Vil du betale en klimaafgift på hakket oksekød, hvis du samtidig får en grøn check som kompensation?’

»Jo, helt sikkert, det er klart. Som du spørger, får du svar. Hvad vores undersøgelse fortæller, er, at folk er modtagelige for, at der gøres noget.«

Holdninger endnu ikke fastlåste

»Det er svært at spørge til sådanne hypotetiske scenarier,« mener professor Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet.

»Mange har ikke gjort op med sig selv, hvor meget de er villige til at betale, hvis for eksempel benzinprisen skulle stige. Vi ved reelt ikke, hvad valgmulighederne og alternativerne er.

Så danskernes holdninger er ikke udkrystalliserede på dette område, fordi mulighederne ikke er udkrystalliserede endnu‚ mener han.

»Holdningerne bliver skabt nu. De næste fem år bliver meget vigtige for, hvor langt danskerne er villige til at gå, og vi vil sikkert se nogle skarpe skillelinjer og konflikter.«

Kasper Møller Hansen påpeger også, hvor hastigt stemninger kan skifte.

»I valgkampen sidste år syntes 20 procent af vælgerne i januar, at klima var vigtigst, lige før valget var det steget til 55 procent. Lige nu er det skubbet i baggrunden af coronasituationen.«

– Politikens forsideplakat siger ’Vi vil ikke betale en krone mere for mælk, benzin og kød i klimaets navn’. Er sådan et budskab selvforstærkende?

»Den overskrift er lavet til at provokere Politiken-segmentet, og det gør den sikkert udmærket. Hvis du laver samme forside i Information, og Jyllands-Posten samler den op og så videre, så begynder det måske at skubbe til en holdning, der hedder: Vi skal ikke betale afgifter for klimaets skyld. Det bliver mere legitimt at sige nej. Så jo, medierne spiller en enorm rolle.«