Læsetid: 6 min.

Danskerne vil godt betale (lidt) mere for rødt kød og flyrejser i klimaets navn

Epinion-måling lavet for Djøf viser, at vi godt vil betale mere for blandt andet rødt kød, flyrejser og engangsservice for klimaets skyld. Men ikke klimaafgifter på alle varer og ikke for høje
Øgede afgifter på flyrejser er et af de punkter, der synes at være opbakning til i målinger af danskernes parathed til at betale klimaafgifter.

Øgede afgifter på flyrejser er et af de punkter, der synes at være opbakning til i målinger af danskernes parathed til at betale klimaafgifter.

Vibeke Toft

28. november 2020

Hvis regeringen valgte at sende en grøn afgiftspakke til folkeafstemning med 30 procents prisstigning på rødt kød, 20 procent dyrere flyrejser og 10 procent dyrere benzin, mejeriprodukter, engangsservice, elektronik og nyt tøj, så ville der være 55 procents chance for at få den vedtaget.

Hvis regeringen i stedet dæmpede de grønne ambitioner en smule og bad borgerne tage stilling til en pakke med 30 procent dyrere engangsservice, 20 procent dyrere flyrejser og 10 procent dyrere rødt kød og nyt tøj, så ville der være hele 69 procents chance for, at pakken blev godkendt af befolkningen.

Valgte man derimod at gå meget radikalt til værks og foreslå borgerne en grøn afgiftspakke med 30 procents prisstigning på rødt kød, mejeriprodukter, benzin, elektronik og nyt tøj, ville der kun være 21 procents chance for et ja ved en folkeafstemning.

Det fremgår af en dugfrisk meningsmåling foretaget i samarbejdet Nation Green mellem fagforbundet Djøf og opinionsinstituttet Epinion.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

“De 13 kroner pr. kilo oksekød er afledt af Klimarådets anbefaling af en generel, gradvist indfaset CO2-afgift, der i 2030 er steget til 1.500 kroner pr. ton CO2. De adspurgte i Megafon-målingen får imidlertid ikke at vide, at den angivne prisstigning ikke tænkes indført nu, men først – ifølge Klimarådets forslag – nås om ti år fra nu. Og dermed også i en situation, hvor gennemsnitsindkomsten forventes at være steget mærkbart”.

Man må da formode, at de 1.500 kr reguleres med indkomstudviklingen. Hvis CO2-afgiften ikke reguleres (som det antydes i citatet fra artiklen), ja så vil effekten af afgiften udhules i takt med indkomststigningen.

Afgiften på 1.500 kr er beregnet ud fra nuværende indkomstniveau. Hvis indkomsterne stiger må afgiften naturligvis følge med for at fastholde den beregnede effekt på CO2-udledningen.