Ekstremt vejr gør os til klimatosser – men det hjælper os ikke med at løse klimakrisen
Sommeren 2018. Søren Damsbo-Svendsen holder velfortjent ferie i sit sommerhus, inden hverdagen atter melder sig på universitetet. Danmark er ramt af hedebølger og tropenætter, og hver eneste dag har høj sol, skyfri himmel og 30 grader. Umiddelbart en perfekt dansk sommer.
»Men der var også lidt en bismag af, at det her ikke er helt godt,« fortæller Søren Damsbo-Svendsen i ugens afsnit af Informations klimapodcast, som denne gang handler om, hvad der driver vores opmærksomhed på klimakrisen.
Vejret den sommer satte vilde rekorder og var både den varmeste, tørreste og mest solrige i mange år. Forskere har siden koblet hedebølgen sammen med de globale klimaforandringer og temperaturstigninger.
Efterfølgende begav Søren Damsbo-Svendsen sig til at studere, hvad der egentlig påvirker vores klimabevidsthed. Vi ved i forvejen, at diskussioner over middagsbordet med venner og familie samt kampagner og aktivisme fra politikere og grønne organisationer påvirker vores holdning til klimaet.
Men Søren Damsbo-Svendsens nye studie, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift West European Politics, kommer med en tredje forklaring: Nemlig, at vejret er med til at gøre os mere klimabevidste.
Psykologisk kan det forekomme som en naturlig forklaring, men for Søren Damsbo-Svendsen var det forskningsmæssigt en overraskende konklusion, at selv mindre udsving i vejret er med til at forme vores klimaholdninger.
»Vi har set en helt exceptionel eksplosion i opmærksomheden på klimakrisen, og hvor vigtig den er i forhold til andre politiske problemer, siden sommeren 2018. I foråret 2019 steg andelen af danskere, som mente, at klimaet var det vigtigste problem, fra omkring 20 procent til næsten 60 procent. Det er fuldstændig uhørt i en dansk kontekst,« siger han.
Vejret er ikke altid god data
At lade vejret påvirke vores holdning til klimakrisen, er dog ikke en holdbar strategi, mener Søren Damsbo-Svendsen. For det første vil ekstreme vejrhændelser ramme os oftere og med tiltagende kraft som et resultat af netop klimaforandringerne. Derudover er vejret noget, som kan svinge meget. For nylig havde vi den varmeste novemberdag i 50 år – i næste uge kan det blive iskoldt.
»På den ene side er det godt, at vi lader os påvirke af klimaforandringernes konsekvenser, som de ekstreme vejroplevelser jo er,« siger han.
På den anden side kan det ifølge Søren Damsbo-Svendsen betyde, at vi ikke reagerer lige så meget på fakta og statistik, som evidensmæssigt er mere holdbart end vejret.
»Når vi bruger vejret, så betyder det, at der er ting, som ligger dybere begravet i vores hukommelse, som vi ikke bruger. Vi ignorerer meget af den langt bedre information omkring klimaets tilstand end den seneste uges vejr,« siger han.
Bliv klogere på holdningsdannelse og andre klimaløsninger i Informations klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.
Klimapodcasten: Den grønne løsning
Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Skyttegravskrig har i årtier hærget debatten om vækst. Corona kan få folk op af hullerne
12. april 2021Siden Anden Verdenskrig har økonomisk vækst været synonymt med samfundsmæssige fremskridt. Men næsten lige så længe er der blevet advaret om at bruge BNP som økonomisk pejlemærke. For den grænseløse vækst hænger dårligt sammen med tidens store klimakamp, lyder kritikken. Historiker Bo Fritzbøger fra Københavns Universitet udlægger skyttegravskrigen og en stigende erkendelse af vækstens konsekvenserPodcast: Forsker har med egne øjne set indlandsisen trække sig flere hundrede meter tilbage
6. april 2021Statsgeolog Signe Bech Andersen har i flere årtier besøgt Grønland for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set, hvordan klimaforandringerne får den til at smelte bort. Det handler denne uges afsnit af klimapodcasten omPodcast: Hvorfor er det så svært at droppe kødet? Antropolog har viet sit liv til dette spørgsmål
23. marts 2021Mens eksperter taler om behovet for at mindske verdens kødproduktion, taler landbruget om at lave mere kød mere klimaeffektivt. Men at adskille koen og dens klimagasser er både unaturligt og uhensigtsmæssigt, siger lektor i antropologi Frida Hastrup fra Københavns Universitet i denne uges klimapodcast
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
12 grader celcius midt i november, hvor der burde være sne. Ingen varme tændt i stuen. Se det er jo godt for klimaet og sparer CO2 udledning.
- Det kan man da kalde den perfekte november.
Det er en håbløs naiv påstand, at global opvarmning skaber lavere CO2 udledning ved at mindske behovet for at varme boliger op. Der bliver brugt mindst lige så meget energi på nedkøling af boliger i de varme storbyer i verden.
Jep. Den er faktisk helt og aldeles komplet og total latterlig.
- Og det var så faktisk også meningen ;-)
Men altså. Mindre varme forbrug skaber faktisk mindre CO2 udslip. Omend det er til ingen verdens nytte i situationen. Ligesom et umiddelbart højere høst udbytte grundet varmere vejr heller ikke er det. Det samme kan man sige om muligheden for at sejle nord om jorden nu hvor isen stort set er smeltet selv om vinteren på Arktis - Selv om det spare en masse forbrænding af fossil brændsel grundet den langt kortere rute.
- Altså bortset fra den umiddelbare kortsigtede profit som kapitalisme bygger på.
Sådan er der jo så meget. Ik.
Martin Bahn: Som klimaaktivist synes jeg, din artikel er for banal. Den dag vejret får folk til at vende om, er det for sent, så vi kan ikke bruge vejret til noget i kampen for at ændre klimaet. Hvis folk ikke kan forstå, at det ikke er så godt at isen på polerne smelter, er der noget helt galt, og så skal der gøres noget.
Her kunne jeg godt bruge Information til at fortælle, hvad der bør gøres, men avisen er ikke i stand til det - ikke til noget der ændrer i hvert fald. Jeg vil nærmere sige, at en artikel som din svækker hastigheden for en ændring. Jeg er blevet lidt klogere på et område, der er ligegyldigt.
Jeg kan godt se, at det er meget at forlange, at du og andre derinde skal være klogere end os andre, men hvad er det så, vi aktivister har Information til? Er situationen alvorlig, eller er den ikke? Skal der ikke handles nu?
“En forskningsmæssig overraskende konklusion” okay så, og hvad skal der så komme ud af det? Jeg har vist bare spildt min tid igen.
Niels-Simon: Artiklen er et ultrakort uddrag af et 25 minutter langt interview i ugens afsnit af Informations klimapodcast. I interviewet tager forskeren flere gange netop forbehold for, at det er uholdbart at bruge vejret i kampen mod klimaforandringerne. Hvilket i øvrigt også fremgår klart og tydeligt af både rubrik, underrubrik og selve brødteksten i denne artikel. I podcasten fortæller Søren Damsbo-Svendsen også, hvad konklusionen kan bruges til, sådan som du efterspørger. Slutteligt: Din kritik om, at Information hverken beskriver klimakrisens alvor eller de mulige klimaløsninger, er jeg direkte uenig i. Bh Martin
Kære Martin Bahn: Tak for svaret. Jeg kan godt se nu, at min kommentar var for spids og dit svar passede til den.
Om igen: Når jeg hver dag bladrer avisen igennem for at se, om der er noget, der peger fremad, finder jeg for sjældent noget. Lad os bare sige, at det er mig, der er noget i vejen med. Jeg læser Jørgen Steens artikler og bøger, og hvad I ellers skriver. Jørgen er nok verdens bedste miljø- og klimaaktivist, og I andre følger godt op. Men hvad er vejen frem - og sig nu ikke, at det ikke er jeres sag, for det er ‘også’ jeres sag.
Ikke for at prale, men jeg står foran foran Klimaministeriet hver torsdag fra kl. 9-9.45. Vi er en gruppe fra Klimacafeen, der arrangerer demonstrationen, og der er et par og tyve. Vi holder taler og afleverer dem til Dan Jørgensen. Der er lavet nye sange hver gang. Der kommer måske en taler udefra. Vi laver samtalegrupper og holder humøret oppe. De sidste tre gange har vi holdt Klimacafé i det fri ved Det kgl. Bibliotek, fordi vi ikke må være indendørs.
Alligevel er vi desperate. Hvad skal vi gøre mere? Vi har afholdt marcher til samtlige ministerier og flere ministre har mødt os. Vi er hele tiden på udkig efter nye aktionsmuligheder. Vi har en klimamailliste, hvor vi diskuterer situationen, men der sker for lidt. Alt for lidt. Selvom de fleste af os holder Information, og det er den avis, vi refererer til, sker der for lidt.
Det, jeg skriver, er et udtryk for min egen desperate situation. Først i anden omgang en kritik af jer - som jeg respekterer.
Ok Jeppe Lindholm. Det var så Poe's law in action.
https://en.wikipedia.org/wiki/Poe%27s_law