Det er ikke nok at stoppe besparelserne på uddannelse. Der er behov for at geninvestere især i ungdomsuddannelserne efter de seneste års massive besparelser, mener SF, De Radikale og Enhedslisten. Også den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) for udsatte unge skal der også sættes flere penge af til, mener støttepartierne, der har begge ønsker med til de igangværende finanslovsforhandlinger med S-regeringen.
De Radikale har sat 260 millioner kroner af til gymnasier og erhvervsskolerne i deres finanslovsforslag, forklarer undervisningsordfører Katrine Robsøe (R):
»Sidste år fik vi stoppet de sidste års store besparelser på uddannelse, og nu skal vi i gang med at geninvestere, for man har jo sparet så meget, at der er blevet nedlagt underviserstillinger, og der er blevet mindre tid til forberedelse og feedback til eleverne, og det skal vi have rettet op på.«
Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj er enig i, at der er behov for at tilbageføre penge for at rette op på de skader, som den tidligere regerings massive besparelser har lavet på ungdomsuddannelserne.
Hovedparten af pengene skal dog, hvis det står til Enhedslisten bruges til den ændrede elevfordeling og taxameter på gymnasierne, som der skal forhandles om senere på året. Forhandlingerne om en anden elevfordeling og finansiering skal hindre elevflugt og lukninger af gymnasier i udkantsområder og forstæderne i de store byer.
»Vi ønsker at tilgodese de små uddannelsesinstitutioner med mange frafaldstruede elever, og hvis vi ikke får skaffet flere penge til elevfordeling og taxameter, så skal vi til at skære ned på de større bygymnasier, som allerede er blevet skåret voldsomt ned på i fire år,« siger Jakob Sølvhøj, der mener, at det var en vigtig del af forståelsespapiret, at der skulle rettes op på uddannelsesområdet.
Også SF har et ønske om flere penge til både gymnasier og erhvervsuddannelser med til finanslovsforhandlingerne, forklarer gymnasieordfører Astrid Carøe.
»Vi må ikke glemme erhvervsuddannelserne, for der er blevet skåret så meget her, at hvis vi har intention om at få uddannet flere faglærte, så skal der flere penge til,« siger hun.
Støtte til FGU
Regeringens støttepartier har også et fælles ønske om flere penge til de halvandet år gamle FGU-institutioner, som er rettet mod unge med faglige, sociale og psykiske problemer. Men indtil nu har det ikke været muligt for FGU-elever med psykiske funktionsnedsættelser at få specialpædagogisk støtte (SPS), forklarer Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, der repræsenterer FGU-lærerne.
»Unge i alle mulige andre dele af uddannelsessystemet har ret til støtte, så hvorfor er det de her unge, der har det allersværest i uddannelsessystemet, som ikke må få den hjælp?« lyder spørgsmålet Hanne Pontoppidan.
Ved etableringen af de nye forberedende grunduddannelser mente politikerne, at FGU’ernes inkluderende læringsmiljøer ville gøre, at det ikke var nødvendigt med specialpædagogisk støtte. Allerede dengang gjorde lærerne opmærksomme på, at det ville blive et problem, forklarer Hanne Pontoppidan.
Katrine Robsøe mener, at SPS-støtte til eleverne på FGU er en rigtig god investering, fordi den kan hjælpe de mest udsatte unge til at komme i uddannelse og arbejde.
»Og med regeringens melding om, at de er en uddannelsesregering, så burde det her være en god mulighed for at vise, at de også er villige til at investere mere i uddannelse,« siger Katrine Robsøe.
"Ved etableringen af de nye forberedende grunduddannelser mente politikerne, at FGU’ernes inkluderende læringsmiljøer ville gøre, at det ikke var nødvendigt med specialpædagogisk støtte."
Disse inkluderende læringsmiljøer er tomme rum, som - indtil de er fyldt ud med stabile og kompetente fagprofessionelle, som kan udøve specialpædagogik (og det koster altså en del) - blot bliver benchmarkers for proformapolitik, mens de trængte børn og unges fortsat ringe vilkår består. De politiske beslutningstagere kommer ikke udenom at investere massivt i de almen- og specialpædagogiske indsatser for grundskoleelever og unge i den gymnasiale alder, hvis der skal være blot en lille chance for at hovedparten af børn og unge på en nogenlunde habil og integrativ måde bliver parate til arbejdsmarkedernes uigennemskuelige krav i fremtiden; ellers skal man forberede sig på eksplosioner i antallet af førtidspensionerede (og dermed førtidspensionerede på en levefod, som de facto fattiggør dem).
Politikerne kunne begynde med at kræve mindre antal elever i klasserne. Mon ikke det ville være en god begyndelse samt se at få indført deres lovede Minimumsnormeringer i daginstitutionerne .
Begge dele tror jeg er muligt, men ikke med borgerlige stemmer, så det bliver en rød finanslov igen i år.
Skub (læs: motiver) de unge kvinder og mænd i retning af en erhvervsuddannelse og væk fra tanken om, at alle skal i gymnasiet og videre på universitetet.
Der er gået snobberi og inflation i uddannelse og det medfører, at vi taber en masse mennesker på gulvet. Alle undersøgelser peger i retning af, at vi kommer til at mangle uddannet smede, bagere og elektrikere (og mange andre).
Stop nu med at fodre gymnasierne med unge skoletrætte og ikke-egnede mennesker. Sig sandheden til disse mennesker, “du er for dovnen til gymnasiet” og i stedet sige, “du kan altid læse videre, når motivationen kommer”
Peter Engelbrecht, enig i at dovenskab skal have en helt, helt anden og værdsat plads i vor kultur. Den er billig, refleksionsvækkende, afstressende og stiller typisk solidarisk og empatisk velmotionerede mennesker i et fornuftigt forhold til arbejde.