Finanslovsforhandlinger: Støttepartier vil investere mere i unges uddannelse
Det er ikke nok at stoppe besparelserne på uddannelse. Der er behov for at geninvestere især i ungdomsuddannelserne efter de seneste års massive besparelser, mener SF, De Radikale og Enhedslisten. Også den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) for udsatte unge skal der også sættes flere penge af til, mener støttepartierne, der har begge ønsker med til de igangværende finanslovsforhandlinger med S-regeringen.
De Radikale har sat 260 millioner kroner af til gymnasier og erhvervsskolerne i deres finanslovsforslag, forklarer undervisningsordfører Katrine Robsøe (R):
»Sidste år fik vi stoppet de sidste års store besparelser på uddannelse, og nu skal vi i gang med at geninvestere, for man har jo sparet så meget, at der er blevet nedlagt underviserstillinger, og der er blevet mindre tid til forberedelse og feedback til eleverne, og det skal vi have rettet op på.«
Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj er enig i, at der er behov for at tilbageføre penge for at rette op på de skader, som den tidligere regerings massive besparelser har lavet på ungdomsuddannelserne.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
"Ved etableringen af de nye forberedende grunduddannelser mente politikerne, at FGU’ernes inkluderende læringsmiljøer ville gøre, at det ikke var nødvendigt med specialpædagogisk støtte."
Disse inkluderende læringsmiljøer er tomme rum, som - indtil de er fyldt ud med stabile og kompetente fagprofessionelle, som kan udøve specialpædagogik (og det koster altså en del) - blot bliver benchmarkers for proformapolitik, mens de trængte børn og unges fortsat ringe vilkår består. De politiske beslutningstagere kommer ikke udenom at investere massivt i de almen- og specialpædagogiske indsatser for grundskoleelever og unge i den gymnasiale alder, hvis der skal være blot en lille chance for at hovedparten af børn og unge på en nogenlunde habil og integrativ måde bliver parate til arbejdsmarkedernes uigennemskuelige krav i fremtiden; ellers skal man forberede sig på eksplosioner i antallet af førtidspensionerede (og dermed førtidspensionerede på en levefod, som de facto fattiggør dem).
Politikerne kunne begynde med at kræve mindre antal elever i klasserne. Mon ikke det ville være en god begyndelse samt se at få indført deres lovede Minimumsnormeringer i daginstitutionerne .
Begge dele tror jeg er muligt, men ikke med borgerlige stemmer, så det bliver en rød finanslov igen i år.
Skub (læs: motiver) de unge kvinder og mænd i retning af en erhvervsuddannelse og væk fra tanken om, at alle skal i gymnasiet og videre på universitetet.
Der er gået snobberi og inflation i uddannelse og det medfører, at vi taber en masse mennesker på gulvet. Alle undersøgelser peger i retning af, at vi kommer til at mangle uddannet smede, bagere og elektrikere (og mange andre).
Stop nu med at fodre gymnasierne med unge skoletrætte og ikke-egnede mennesker. Sig sandheden til disse mennesker, “du er for dovnen til gymnasiet” og i stedet sige, “du kan altid læse videre, når motivationen kommer”
Peter Engelbrecht, enig i at dovenskab skal have en helt, helt anden og værdsat plads i vor kultur. Den er billig, refleksionsvækkende, afstressende og stiller typisk solidarisk og empatisk velmotionerede mennesker i et fornuftigt forhold til arbejde.