Interview
Læsetid: 7 min.

Flygtninge og indvandrere opfattes ofte som »åh nej-patienter«. Det vil ny bog gøre op med

Flygtninge og indvandrere kommer ofte skævt ind og ud af sundhedssystemet og er udsat for flere fejl og forsinkelser end etniske danskere. Nu har læge Morten Sodemann skrevet en lærebog om sine erfaringer med minoritetspatienter i håb om, at de fremover kan få en bedre behandling i det danske sundhedsvæsen
Den mangelfulde viden om patienter med indvandrer- og flygtningebaggrund kan ifølge Morten Sodemann få store konsekvenser for deres sundhed.

Den mangelfulde viden om patienter med indvandrer- og flygtningebaggrund kan ifølge Morten Sodemann få store konsekvenser for deres sundhed.

Indland
24. november 2020

Når læge Morten Sodemann skal fortælle, hvor galt det kan gå, når en person med indvandrer- eller flygtningebaggrund bliver misforstået af det danske sundhedsvæsen, ynder han at vende tilbage til den samme patient.

Patienten var afrikansk, og hun var lige blevet gift og familiesammenført med en landmand i Vestjylland.

»Hun gik lidt usikkert ned ad trappen fra flyet og lagde sig straks på sofaen på gården. Her blev hun liggende. Landmanden ringede derfor til den lokale praktiserende læge. Han fjerndiagnosticerede det som kulturchok og sagde, det nok skulle gå over,« fortæller Morten Sodemann.

Men kvinden fik det kun værre, og til sidst blev hun indlagt. På det tidspunkt var hun lam fra ryggen og ned. Lægerne konstaterede, at hun led af tuberkulose, meningitis og AIDS.

Hun døde få uger efter.

»Kulturchok er en livsfarlig diagnose, plejer jeg at sige. Det er en bekvem klinisk beslutning, som fritager sundhedsvæsenet for den omstændige og krævende proces, det kan være at have at gøre med patienter, som ikke er født og opvokset i Danmark,« siger Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

I 2008 var han selv med til oprette klinikken. Behovet viste sig ifølge Morten Sodemann at være enormt, og ventelisterne blev længere og længere.

I løbet af de seneste 12 år har klinikken haft mere end 3.000 patienter med indvandrer- eller flygtningebaggrund, og Morten Sodemann har holdt omkring 1.500 foredrag om sine erfaringer med patientgruppen. 

Nu har han skrevet en lærebog om det, han selv mener er »sundhedsvæsenets blinde plet«.

Det du ikke ved får patienten ondt af hedder den. Den udkommer i et lille selvudgivet oplag og kommer til at ligge til gratis download på Odense Universitetshospitals hjemmeside.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at flygtninge og indvandrere ofte kommer skævt ind og ud af sundhedssystemet. De placeres ofte på forkerte hylder eller er udsat for forsinkede diagnoser og konflikter. De opfattes ofte som ’åh nej’-patienter, fordi de ikke tager deres medicin eller ikke møder op til planlagte undersøgelser. Alt det, håber jeg, at den her bog kan hjælpe med at rette op på,« siger Morten Sodemann.

Narrativ medicin

I dag udgør ikkevestlige indvandrere og efterkommere 13 procent af befolkningen i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og i 2017 var 22 procent – altså mere end hver femte – af de levendefødte børn herhjemme født af mødre, som var indvandrere eller efterkommere.

Alligevel ved de fleste læger og sygeplejersker »nærmest ingenting« om etniske minoriteter som patientgruppe, fortæller Morten Sodemann.

»I de eksisterende lærebøger på medicin- og sygeplejestudiet er der ikke en eneste linje om de særlige forhold, sygdomme og kommunikative udfordringer, der kan være for patienter med anden etnisk baggrund end dansk. De har en lang række oversete helbredsproblemer, fordi lægerne ikke kender dem og ikke er uddannet til at opfange dem,« siger han.

Morten Sodemann har skrevet en lærebog om det, han selv mener er »sundhedsvæsenets blinde plet«.

På Indvandrermedicinsk Klinik i Odense har Morten Sodemann og kollegerne eksempelvis haft 20 patienter med såkaldt familiær middelhavsfeber, der er en udbredt arvelig sygdom i regionen omkring Middelhavet. Lidelsen giver tilbagevendende anfald af feber og smerter i mave, bryst og led. Men diagnosen er ukendt for de fleste i Danmark.

»Patienterne var bare blevet sendt hjem af deres egne læger. For nogle var deres symptomer blevet afskrevet som ’etniske smerter’, der er et udbredt udtryk i sundhedsvæsenet. Men symptomerne viste sig jo at have en reel årsag – og en mulig behandling,« siger Morten Sodemann.

Den slags patientforløb er der beskrevet mange af i hans nye lærebog, hvor han også gennemgår konkrete redskaber til mødet med minoritetspatienterne.

For selv om hver patient har sin egen livs- og sygdomshistorie, er der ifølge Morten Sodemann nogle fællestræk for personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund, som sundhedspersonalet ikke er opmærksomme nok på i dag.

»Det, vi plejer at gøre, har ikke virket. Scanninger, blodprøver og lange journaler har ikke gjort dem raske. De her patienter vil bare gerne ses, høres og forstås. Deres problemer, som tit er filtret sammen, er også det vigtigste værktøj for at forstå og behandle dem korrekt,« siger han.

Derfor er Morten Sodemanns nye lærebog også en introduktion til feltet narrativ medicin, som netop handler om vigtigheden af at forstå patienternes livshistorie for at kunne behandle dem effektivt.

»Det kan være svært at skelne økonomiske problemer fra smerter i ryggen eller psykiske problemer eller stress fra at glemme sin medicin. Men når man som læge forstår kompleksiteten i menneskers liv og vilkårene i at være migrant eller flygtning, og når værktøjerne er indrettet på det, så bliver det også lettere at gå til klinisk,« siger han.

De metoder, som Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital har introduceret og udviklet, bliver i dag anvendt i flere andre danske regioner, og klinikken har også haft internationale gæster, fortæller Morten Sodemann.

»Vi havde besøgt helt fra Japan, som ville se, hvordan vi gik til vores patienter. Anledningen var, at de havde modtaget en gruppe kvoteflygtninge fra Somalia.«

Kulturel oversættelse 

En anden ting, som fylder meget i Morten Sodemanns nye lærebog, er sprogbarrierer. For der er en misforstået tendens til at tro, at det bare handler om direkte oversættelse, hvis patienten taler lidt eller intet dansk, mener han.

»Sprogbarrierer er ikke altid noget, en tolk eller en pårørende bare kan løse. Sundhed, sygdom og værdier relateret til det bliver inkorporeret og tillært tidligt i livet på modersmålet. De samme betegnelser eller begreber kan have forskellige betydninger forskellige steder i verden,« siger han. 

Morten Sodemann nævner de aktuelle retningslinjer under coronakrisen som eksempel.

»Vi får at vide af Mette Frederiksen, at vi skal holde afstand og kun se vores nærmeste. Men i nogle samfund er 70 mennesker de nærmeste. Og man har måske en anden opfattelse af, hvad afstand er,« siger han og fortsætter:

»Derfor er der brug for en kulturel oversættelse og dialog, også under den enkelte lægekonsultation.«

Han anerkender, at det koster mere tid og flere penge, end der i dag er afsat til den enkelte patient. Men det er en god investering, understreger han. 

»På et tidspunkt blev vi på Indvandrermedicinsk Klinik bedt af politikerne om at lave en cost-benefit-analyse. Den viste, at vi sparer penge og tid ved at bruge ekstra penge og tid i starten på denne her patientgruppe. På den måde undgår vi nemlig at blive ved med at lave de samme fejl.«

Studier viser ligeledes, at brugen af professionelle tolke i sundhedsvæsenet i forhold til at styrke kommunikationen øger behandlingsresultaterne og patienttilfredsheden, ligesom det kan reducere indlæggelsestiden og forhindre medicinfejl.

Brug for systematisk tilgang

Den mangelfulde viden om patienter med indvandrer- og flygtningebaggrund kan ifølge Morten Sodemann få store konsekvenser for deres sundhed. Libanesere i Danmark har eksempelvis langt højere risiko for diabetes end i deres hjemland.

»Det viser jo, at forhold i det danske samfund spiller ind,« siger Morten Sodemann.

Samtidig har indvandrere og flygtninge generelt dårligere overlevelse af infektionssygdomme og kræft sammenlignet med etniske danskere, og de er langt hyppigere udsat for diagnoseforsinkelser, behandlings- og medicinfejl, komplikationer og bivirkninger. Ligesom der er ulighed i adgang til forebyggelse, behandling og genoptræning.

»Den ulighed gælder generelt i det danske sundhedsvæsen. Men den bliver forværret af sprogbarrierer og manglende information om og tilpasningsevne i forhold til etniske minoriteter,« siger Morten Sodemann.

Han frygter, at det i værste fald kan skabe en »grundlæggende mistillid« til sundhedssystemet fra patientgruppen.

»Mennesker har en fintfølende radar for, hvornår de bliver overhørt, misforstået eller fejlfortolket. Det får både en uheldig indvirkning på deres sygdomsforløb og demotiverer dem. Det er en kompleks sag at genoprette tilliden til, at det nytter noget at gå til lægen. Det er beklageligt for både sundhedsvæsenet og patienterne,« siger han.

Morten Sodemann håber, at hans nye bog kan være et lille skridt på vejen til at skabe bedre forståelse for indvandrere og flygtninge som patientgruppe.

»Jeg ved, at mange studerende efterspørger viden om minoritetspatienter. Nu findes der en bog om emnet, og forhåbentlig kan det også gøre det lettere at få indført undervisning i det på de sundhedsfaglige uddannelser,« siger han.

Herudover mener Morten Sodemann, at der er brug for en mere systematisk tilgang til patienter med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Sundhedsstyrelsen havde tidligere en enhed for etniske minoriteter, fortæller han, men den blev nedlagt i 2009. Mange kommuner har ligeledes nedlagt deres integrationsteams.

»Og i dag dokumenterer vi flere fejl og mangler på feltet. Et godt sted at starte i sundhedsvæsenet ville være altid at bruge tolk – uden det tolkegebyr, som er blevet indført – og så afsætte mere tid til de patienter, som har brug for det,« siger Morten Sodemann.

»Indvandrermedicin bør være et fast tilbud i vores højhastighedssundhedsvæsen. Ellers risikerer vi at en masse mennesker ikke kan finde sig til rette i systemet, og i værste fald får de ikke den behandling, de har brug for og krav på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

23/nov/2020

Louise Schou Drivsholm og Morten Sodemann,
det er et super-godt og -relevant indlæg, som
håber, at flest mulig danske politikere læser :-) !

Venlig hilsen
Claus

Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Lone Hansen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

”Det du ikke ved, får patienten ondt af”
http://www.ouh.dk/dwn629209

"De blinde vinkler i samtalen med indvandrerpatienten"
http://www.ouh.dk/dwn643322

fejl, desværre

”Det du ikke ved, HAR patienten ondt af” er fra 2014 - ikke den omtalte bog.
http://www.ouh.dk/dwn629209

"De blinde vinkler i samtalen med indvandrerpatienten"
http://www.ouh.dk/dwn643322

Der skal mere end en bog til. Der skal først og fremmest adfærdsændring til, fra dem vi alle ved det drejer sig om, men ikke alle vil erkende at det drejer sig om. Hvem i sygehusvæsnet kender ikke til begrebet, etniske smerter? Typisk ser man denne adfærd, når den unge mand kommer ind på akut afdeling, med to til tre grædekoner efter sig, dvs. hans mor, moster og storesøster, måske med en far til at bane vejen, højtråbende iøvrigt. Og så har den unge mand forstuvet sin ankel, finder akutlægen ud af, efter grædekonerne har banet vejen for ham som første prioritet med disse voldsomme smerter, 11 på en 10-skala, fordi “vores søn er den vigtigste i verden”.

Bogens forfatter burde efter min mening starte med at adressere problemerne det rigtige sted, dvs. bedre integration af disse familier og klaner. Dybt beklageligt at det så desværre går ud over nogle af disse uskyldige eksempler som er nævnt i artiklen. Men en bog gør ingenting.

Minoritetspatienter... Mon ikke det rummer forskelligheder nok til at være mindst et studie i sig selv. Dertil kommer studier i specielle sygdomme og lidelser fra alle verdenshjørner. Og så er der patienten, der ‘har skoen på og derfor alene ved, hvor den trykker’. Dér synes jeg man skal starte, fx. som en obligatorisk del af integrationsundervisningen eller et afsnit i den lille bog “Turen går til Danmark”.

Sygdoms behandling er meget kultur specifikt. De fleste rejeforsikringer har hjemtransport. Personligt har jeg kun truffet en eneste dansker [mig selv] – som i behov for lægehjælp, ikke foretrak at få den i Danmark.

Morten Sodemann

Det direkte link til bogen er:
Www.OUH.dk/laerebog
Jeg fjerner de gamle enkeltkapitler på hjemmesiden for at undgå forvirring.