Da Mattias Tesfayes ministerium efter ti dages ventetid søndag bekræftede, at Said Mansour var blevet idømt dødsstraf, henviste den korte pressemeddelelse til, at udsendelsen af den terrordømte til Marokko i januar 2019 angiveligt ikke var i strid med menneskerettighederne:
»Flygtningenævnet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at udsendelsen var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.«
Det er rigtigt, at Flygtningenævnet så at sige har sagt god for, at Said Mansour kunne udsendes. Det skete dog i marts 2018, altså ti måneder inden udsendelsen blev gennemført den 4. januar 2019.
Ministeriet undlader imidlertid at oplyse i pressemeddelelsen, at det udtrykkelige grundlag for såvel nævnets som senere domstolens vurdering var, at Said Mansour ikke ville blive mødt med et krav om dødsstraf. Men som det kom frem i forrige uge, blev han ved et retsmøde mandag den 22. oktober dømt til døden. Indtil videre er det ukendt for offentligheden, om det var den marokkanske anklagemyndighed, der havde krævet dødsstraf, eller om domstolen på egen hånd skærpede straffen.
Derfor melder spørgsmålet sig: Hvad er det præcist, Flygtningenævnet har godkendt? I en mail til Information fra nævnets sekretariat hedder det: »Flygtningenævnet oplyser, at nævnet har behandlet sagen og ikke fundet, at der menneskeretligt var noget til hinder for at udsende Said Mansour til Marokko.«
»I grundlaget for nævnets afgørelse indgår blandt andet breve fra de marokkanske myndigheder til de danske myndigheder, hvoraf det fremgår, at der i Marokko ikke vil blive begæret dødsstraf mod Said Mansour, og at han vil få en retfærdig rettergang med alle retsgarantier, herunder beskikkelse af en advokat til at forsvare ham,« fortsætter mailen.
Marokko har i 2008 og igen i 2015 bedt om at få Said Mansour udleveret, fordi han var mistænkt for delagtighed i et terrorangreb i 2003 i Casablanca. Begge gange har Danmark afvist at udlevere ham, selv om de marokkanske myndigheder på forhånd havde garanteret, at han ikke ville blive idømt dødsstraf, og at han ville få en advokat og en retfærdig rettergang.
Når Flygtningenævnet taler om »breve fra de marokkanske myndigheder«, er det efter meget at dømme udleveringsbegæringerne fra 2008 og 2015, der er indgået i nævnets behandling. Nævnet har så vidt vides ikke kendskab til aftaler eller andet, der måtte være indgået mellem danske og marokkanske myndigheder i månederne frem til udvisningen.
Toppolitikere i Marokko
Der må dog også være noget nyere materiale i sagen, inden Danmark traf beslutningen om at udsende Said Mansour i januar 2019. Det vurderer Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder.
»Hvis der er en såkaldt diplomatisk garanti, så må man forvente, at der også er nyere tilsagn end det fra 2015, selv om Flygtningenævnet ikke har haft kendskab til det, da de behandlede sagen,« siger han.
I januar 2019 oplyste tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun selv havde været i Marokko for at forhandle om udsendelsen af Said Mansour, og at der var »fuldstændig styr på den del, der handler om menneskerettigheder og de forpligtelser, vi har i den forbindelse.«
Og få uger før udleveringen blev gennemført, var tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til FN-møde i Marrakesh for at underskrive en erklæring om migration. Ved den lejlighed blev udsendelsen af Said Mansour drøftet med de marokkanske myndigheder. Det gjorde Lars Løkke Rasmussen også i 2018, hvor han efter et møde om sagen i Marokko med landets udenrigsminister udtalte, at »det skal vi se at få et gennembrud i«.
Også tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har drøftet udleveringen med sin marokkanske kollega. »Jeg har personligt taget sagen op med den marokkanske udenrigsminister flere gange, ligesom statsministeren jo også gjorde den 10. december,« sagde Anders Samuelsen til Ritzau i januar 2019.
Umiddelbart efter ankomsten til Marokko blev Said Mansour fængslet af myndighederne. Hans danske advokat Michael Juul Eriksen klagede over udsendelsen til den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD) i februar 2019, men domstolen afviste at behandle klagen.
Regeringen må tage de fornødne skridt
I domstolens afvisning bliver Flygtningenævnets afgørelse, som under normale omstændigheder ville være fortrolig, indgående refereret, altså at de marokkanske myndigheder har afstået fra at kræve dødsstraf, og at Said Mansour vil få advokat og retfærdig rettergang.
Det fremgår ikke, at domstolen selvstændigt skulle have haft adgang til materiale fra de to landes myndigheder, så afgørelsen baserer sig i sidste ende på nævnets vurdering. Det indgår tillige i nævnets og dermed også i domstolens begrundelse, at forholdene for indsatte i marokkanske fængsler ifølge rapporter er forbedret blandt andet med adgang til lægebehandling.
»Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har også taget stilling til Said Mansours udsendelse af Danmark. Domstolen er enig med Flygtningenævnet i, at udsendelsen – blandt andet med henvisning til de foreliggende garantier – ikke udgjorde en krænkelse af Said Mansours rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« skriver Flygtningenævnet i mailen til Information, der fortsætter:
»Flygtningenævnet går ud fra, at regeringen vil tage de fornødne skridt til at sikre, at de marokkanske myndigheder lever op til disse garantier.«
Menneskeretsjurist Claus Juul, der tidligere har arbejdet en årrække for Amnesty, vurderer, at Marrokko har handlet i strid med de aftaler – de såkaldte diplomatiske forsikringer – som man i sin tid gav den danske regering om, at Mansour ikke ville blive dømt til døden.
»Forudsætningerne for aftalen er bristet. Det var en væsentlig forudsætning for aftalen – og det er også det, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol hæfter sig ved – at de danske myndigheder har været opmærksom på de menneskeretlige spørgsmål i sagen og søgt at fjerne problemerne ved at få Marokko til at love, at man ikke ville dømme Mansour til døden,« siger Claus Juul.
Han peger på, at Mansour-sagen illustrerer et grundlæggende problem ved de diplomatiske forsikringer.
»For det første anmoder man jo kun lande, der har ’ondt i menneskerettighederne’ om sådanne forsikringer. Og i bund og grund er der jo tale om, at man beder modtagerlandet om at opføre sig bedre, end det plejer, og altså undlade tortur eller henrettelser. Vi ville jo aldrig bede Sverige eller Schweiz om en diplomatisk forsikring,« siger Claus Juul og fortsætter:
»Og for det andet: Hvis modtagerlandet vælger at løbe fra sine løfter om at respektere menneskerettighederne, så er det udleverende land reelt magtesløst, med mindre der er tale om et meget stærkt og magtfuldt land, som modtagerlandet ikke ønsker at rage uklar med.«
Claus Juul tror, at Danmark reelt kun har ganske små muligheder for at presse Marokko til at overholde aftalen, hvis Marokko ønsker at henrette Said Mansour.
»Det kan muligvis ske gennem EU, men ikke Danmark alene,« siger han.
Christoffer Badse fra institut for Menneskerettigheder påpeger, at hvis Said Mansour nu undslap fra fængslet i Marokko og igen kom til Danmark, så måtte vurderingen fra Flygtningenævnet få et andet resultat.
»Det ville være en anden historie. For når han står til dødsstraf, så kan man ikke sende ham ud,« siger han.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen. Men i en mail til Said Mansours datter har ministeriet oplyst, at hendes far »blev udsendt på baggrund af officielle forsikringer«, som Danmark har en forventning om bliver overholdt, og at Danmark er i dialog med marokkanske myndigheder.
Og denne gang har vinderen vundet...!
Mon Biden&Harris får en chance for også at vinde nogle af Trumps protestvælgere, dvs. dem der stemte på Trump netop pga. hans utraditionelle umulighed, og mon de kan komme igennem med et noget mere realistisk billede af socialisme og få aflivet ordet som skræmmebillede?
Det et uhyggeligt - IS siger , at hun ikke har sagnet Mansour - men det er ikke det der er sagen - det er at sådanne aftaler er intet værd og kan ikke indgås, hvis Danmark stadig vil være et retssamfund.
Hvem bliver den næste som Danmark vil af med????? Bliver det en fra Enhedslisten eller hvem mon det bliver.
Mansour er vist helt og aldeles og komplet ligeglad med "menneskerettigheder", og de omkring 40 mennesker han var med til at få dræbt i sin - har da heller ikke mærket meget til Mansours opfattelse af "menneskerettigheder".
Ingen fængselsdom - hverken her eller der på vores jord har fået ham på andre tanker en religionens bud om drab på uskyldige, sådan som vi ved han har været med til.
Danmark skal ikke kendes som fristed for de værste terrorister, med adskillige menneskeliv på samvittigheden, for det bliver den samtidige virkelighed når vi absolut vil blande os i Marokkos retsinstanser for en tåbe som Mansour, og det er han ikke værd at sætte Danmarks omdømme over styr for.
@Espen Bøgh“ Mansour er vist helt og aldeles og komplet ligeglad med "menneskerettigheder". Helt enig – præcis som vi danskere er. Vi skyder de ”anderledes andre”, bomber deres samfund hvor vi får chancen. ”menneskerettigheder” er for skåltaler.
Øh, han blev sendt som pakkepost fordi modtageren garanterede at han fik en dødsdom. Ergo, vi har vores på det tørre. Modtageren vælger så at ignorere den stillede garanti. Og? Skal vi bede venligt (og måske endda bestemt) om, vi kan få ham tilbage? Jeg vil være ærlig og sige; Mansour kan rende mig noget så grusomt! Desuden lyder det fra flere kilder, at dødsdomme ikke føres ud i livet i Marokko, så mon ikke de blot holder ham bag tremmer, til det øjeblik han skal bæres ud. Bag lås og slå til evig glemsel...
... ikke fik en dødsdom ... selvfølgelig.
kjeld hougaard, 08. november, 2020 - 08:16
Gert Romme, 08. november, 2020 - 09:56
Menneskerettighederne blev nedfældet -"før verden blev af lave", og endnu befandt sig i uskyldighedens tidalder, om man så må sige, - så de passer nok ikke helt til og med i den tidsalder vi befinder os i nu.
Man kan med rette stille spørgsmålet er det er rimeligt overfor de mennesker der forfattede disse menneskerrettigheder ud fra de gode tanker, i dag må se sine tanker misbrugt på det groveste, og om vi i da og nutiden skal forsvare misbruget eller vi skal forsvare datidens tænkere for deres gode hensigter, - og måske endda omskrive / føje nutiden tilrettelser til menneskerettighederne så de passer bedre til vor tid.
I Danmark udsender vi ofte anholdelses begæringer internationalt over kriminelle, der muligvis har forladt Danmark, for de skal stå til ansvar for den kriminalitet de begår og har begået indenfor Danmarks grænser, og det er ganske almindelig praksis for mange lande tilsluttet interpool.
Det har Marokko så også benyttet sig af i forbindelse med Mansour, og i min optik er det komplet ligegyldigt om han har befandt sig i Danmark da han udtænkte en plan om at myrde 40 persom m.m. i Marokko, som blev gennemført på hans foranledning, - så har han et regnskab at gøre op med de Marokkanske myndigheder.
Danmark skal ikke være fristed for planlægnning af terror i andre lande, uanset hvilken religiøs eller baggrund eller had der måtte ligge til grund for terroen.
Må jeg bede mig fritaget for at blive sammenlignet med "højre radikale".
Jacob Schmidt, Espen Bøgh.
I virker til at mangle lidt hjemmel/belæg for jeres postulater.
Jakob Schmidt- At du sammenligner en udleverede til en potentiel dødsdom med pakkepost, er måske ikke dette bedste belæg for at dødsdømme Mansour.
Uagtet om han faktisk vil er henrettet eller ej, er den psykiske belastning af en dødsdom rigelig straf nok.
Espen Bøgh- Jeg bemærker at et hovedargument for dig er
“ Danmark skal ikke være fristed for planlægnning af terror i andre lande, uanset hvilken religiøs eller baggrund eller had der måtte ligge til grund for terroen.“
Til det må jeg endnu engang sige, hvor er dit belæg/hjemmel for dette postulat?
Jeg kan ikke se det...
Når påstår at menneskerettigheder bør skrives om fordi verden har mistet sin uskyld og skriver:
“ før verden blev af lave", og endnu befandt sig i uskyldighedens tidalder, om man så må sige”.
Kan jeg kun sige, hvad bygger du det på og hvor er dit belæg/hjemmel?
At sige menneskerettigheder blev skrevet i en tid for verden stadig var uskyldig, er en kende anderledes..
De blev skrevet på baggrund af Holocaust, KZ, Eugenik, Menneske forsøg og masseudrydelse.
Jeg venter derfor på at høre mere om denne “undskyldens tid”, som herskende før menneskerettigheder blev stadfæstet.
Til slut kan jeg kun sige:
I saver i den værdimæssig gren i selv sidder på.
Jeg konklusioner opgøret med radikalisering og terrorisme, bider jeg selv i halen.
For mig er det klart at Mansour skal behandles ordentligt.
I modsætning til Maghias Tesfayes, Espen Bøgh og Jakob Schmidt, er bedøvende ligeglad med hvad Mansour står for eller hvilke værdiger han har.
Men jeg ved hvad jeg står for, og jeg har ikke tænkt mig at gå på kompromis med de friheds, retsstats og demokrati-idealer jeg står for, og som jeg mener at Danmark bygger på samt bryster sig af at stå for.
De selv samme idealer som Jacob Schmidt og Espen Bøgh virker til også at gå ind for, bare ikke når det er en “tosset” terrorist, som ikke er enige i disse demokratiske idealer, eller noget helt tredje, for hvad der foregår i Mansours tanker, kan af gode grunde ikke vides.
Ser frem til jeres fra og belæg.
Mvh, Anders — en statistikker som er træt af dårlige cirkelargumenter og andre klassiske fodfejl.
Gang på gang hører vi at konventionerne er for gamle, lavet i en anden tid, og utidssvarende.
At vi som nation og som personer for øjeblikket har vores på det tørre, bør ikke få os til at glemme at det havde folk ikke da konventionerne blev forfattet. Lad os ikke blive historieløse og glemme, at gode tider kan afløses af dårlige tider. Konventionerne er til at beskytte os, når verden går afmok, når vores lokale politikere og myndigheder glemmer individes rettigheder, for at fremme deres politik og idealer. Vi har set tidligere i historien, hvorledes tiderne skiftede, hvor folk der egentligt var trygge, pludselige blev udsatte, alene af deres religiøse, politiske eller etniske tilhørsforhold. Husk på at ganske almindelige politifolk i Danmark, oprettede hemmelige kartoteker over hvad de anså som politiske modstandere. Der kan måske laves justeringer, men lad os aldrig opsige eller svække vores konventioner. Heller ikke med begrundelse i at de andre ikke overholder dem.
Husk f.eks. på, at mens vi kritisere visse lande for ikke at have afskaffet dødsstraffen eller for ikke at overholde krigens love, har vores største alliered hverken stoppet med at slå folk ihjel, ej heller overholder de krigen love, ja de har end ikke effektureret konventioner imod kemisk krigsførelse, men har stadig store lagere liggende.
Konventionerne skal ikke svækkes, de skal styrkes, og der skal lægges pres på dem der endnu ikke effekturere dem.
I det pågældende tilfælde, hvor vi har fået løfte om ikke at søge dødsstraf, for hvad jeg selv anser som en forfærdelige forbrydelse, må Danmark på det kraftigste protestere på officelt plan, og kræve sikkerhed for at dødsstraffen ikke bliver eksekveret, men desuden konverteres til fængelse på livstid. Samtidig må Danmark rejse det på internationalt plan, at man før dette sker, ikke kan udlevere til Marokko, da man ikke kan lægge nogen vægt på deres løfter. Det bør dog samtidig følges op med at man ikke kan udlevere til USA, der heller ikke har afskaffet dødstraf, lige som andre lande der stadig har og måske særligt eksekvere dødsstraf. I Marokko, som jeg forstår, er dødsstraf at sidestille med livstidsfængelse for nuværende, men kan der gives garanti om at dette vil fortsætte under anden regeringssammensætning, hvorfor Danmark må insistere på at Marokko i henhold til løftet til Danmark, konvertere den givene straf til livstid.
@Said Mansour
Hvis Said Mansour ville nyde gæstfrihed her i landet, så er det hans eget frie valg.
Han valgte at vende Danmark ryggen og det samfund som vi lever i ryggen. Det er hans valg.
Så må han tage den fulde konsekvens af hans egne handlinger og holdninger.
Den som sår vind må høste storm.
Kim Folke Knudsen.
Nævner bare lige at du ligesom Jacob Schmidt og Espen Bøgh virker til at save i den værdimæssig gren som du selv sidder på og Danmark er bygget ud fra.
Med det skal det sige, at dit ordsprog,
“Den som sår vind må høste storm.“, kun fungerer i stormvejr.
Og at det pudsigt nok ikke stormer særlig meget på rettighedsområdet i Danmark.
I forhold til de fleste lande, er der når det kommer til menneskerettigheder, faktisk ret vindstille i Danmark.
Dit argument holder derfor ikke rigtigt, da det ville være at gå på kompromis med de værdier Danmark ynder at holde i hævd og du formentlig inderst inde også går ind for.
Eller sagt lidt mere præcist:
Værdierne/belægget bag din præmis om “det danske samfund” er i direkte modstrid med din egen konklusion
“den som sår vind må høste storm”.
Modstriden skyldes, at Danmark er stor modstander af dødsstraf samt en stærk fortaler for menneskerettigheder.
Derfor er Mansours dom også dit, mit og Danmarks problem.
Mvh, Anders — en statistikker som er rigtig træt af dårlige cirkelargumenter og andre klassiske fodfejl.
@Esben Bøgh - et yderst underligt argument, du fremfører, hvor den skyldiges antagelige, personlige forhold til en lov skal afgøre udfaldet af behandlingen af ham. Hvis man højest sandsynligt går ind for dødsstraf, skal man henrettes?
Beklager, men det lyder som noget hjernespind, den højreekstreme Mikael Jalving kunne have skrevet.
Anders Christensen, 08. november, 2020 - 15:12
"Til det må jeg endnu engang sige, hvor er dit belæg/hjemmel for dette postulat?
Jeg kan ikke se det..."
Mansour er /var efterlyst fra Marokko for tidl. nævnte forbrydelse, der kostede omkring 40 mennesker livet.
- Følger du slet ikke med?
- Tja..., du har vel ret, "verden var vel ikke så "ren eller for den skyld af lave", vores slavehandlere var holdt op med at hente slaver og sælge dem til højestbydende i århunderde tidligere, og får 2. VK blev vi lovet "fred i vor tid" . "uskyldens tid efter slavehandelen", den der genopstod efter 2. VK hvor nazismen var blevet besejret, så renhedens uskyld var genvundet, om end den lurede hos de mange familier, hvis unge sønner skjulte sig for ikke at blive genkendt som "dem der gik i parade o korte bukser i Danmarks gader".
Jo..., der var megen politisk uskyld i dagene og årene efter 2. VK, men også under, hvor dødsdomme blev afsagt - først uden rettergang i krigen løb,og siden som hævn for disse mennesker samarbejde med Nasisterne.
Anders Christensen, 08. november, 2020 - 18:30
"Derfor er Mansours dom også dit, mit og Danmarks problem."
Ole Frank, 08. november, 2020 - 18:53
Personligt syntes jeg du vrøvler i hele 1. afsnit.
Ang. Mikael Jalving deler jeg den opfattele med hamog mange fra vort folketing, - "at de fremmede der ikke vil Danmark, - helst burde rejse retur hvor de kom fra", og vi må da erkende at for disse har 50 års integration ikke virket, så hvorfor de bliver her er ganske uforståeligt.
- Ja, vi har terroren inden for vores grænser i form af Islamiske voldsparate brigader, der som vi har set det tidligere har kæmpet på Nørrebro med afbrændinger m.m., og flere andre steder i København og omegn.
Det man ville have var begrænsning af vores ytringsfrihed, - i lighed med den vi har set ske i Frankrig, med drabene på satirebladet "Charlie Hebdo", en frihed vi igennem århundrede har kæmpet for at få, og ikke være bundet af religionens(katolsk / protestantisk) lænker, og deres teser, som videnskaben har påvist ikke var sande.
Vi skal ikke opgive vores værdier om frihed i tale, skrift og anden udgivelse, ganske som vi ser det i Mellemøsten, og hvor religionen undertrykker viden og udbredelse af tanker der ikke er godkendt af en eller anden imam.
Og vi skal slet ikke finde os i undertrykkelsen fra Mellemøstlige imamer der udsteder "Fatwa'er", - dødsdomme over vore borgere i vore lande fordi vi lever vort liv med de rettigheder vi har og den frihed vi også har.
- I er helt på vildspor drenge!
@Esben Bøgh - nej, jeg "vrøvler" ikke. Du taler om en persons antagelige overbevisning, som et udgangspunkt for vurdering af, hvorvidt en person har nogen retssikkerhed. Det er et legitimt synspunkt men ikke gyldigt i en retsstat.
Hvorvidt en person "vil Danmark", som du skriver, er en noget vidtløftig vending, der ikke rigtigt bruges til andet end bekvemt politisk kandestøberi.
Jeg har svært ved at se, hvordan dette kan blæses op til dette niveau. Gutten, hvis navn jeg ikke længere husker, blev sendt til Marokko, fordi de garanterede at han ikke fik en dødsdom. De (Marokko) valgte at ignorere den givne garanti. De gav ham en dødsdom alligevel. Som jeg ser det, er det eneste problem vi bør beskæftige os med dette;: Kan vi stole på garantier stillet af Marokko? Og der må svaret være - nej, det kan vi ikke! Næste gang de beder om at en udleveret, må vi så sige nej, eller vi kan kræve en garanti med bånd og segl.
Danmark bør reagere - uanset hvad. Udsendelsen til Marokko skete på en klar betingelse om, at Marokko ikke dømmer ham til døden. Når Marokko så bryder deres aftale, kalder det på en klar og tydelig reaktion fra Danmarks side.
Danmark har ikke dødstraf og har af flere omgange undladt at udsende Said Mansour til Marokko, fordi Marokko har dødsstraf, og det blev vurderet at hans liv var i fare. Den vurdering var tilsyneladende helt korrekt.
Uanset om man kan lide Said Mansour eller ej, så er et grundprincip i enhver retsstat at loven er lige for Loke som for Thor. Vi kan ikke tage retsstaten for givet eller demokratiet for den sags skyld. For at Danmark fortsat kan være en retsstat, er det vigtigt, at der bliver kæmpet for at forsvare retsstatsprincipperne, når de er truet.
Jakob Schmidt
Jeg finder det tvetydigt at du på den ene side synes at undre dig over at debatten om Mansour “... kan blæses op til dette niveau.”.
På den anden side læser jeg ud af dit indlæg fra 8. og 9. nov at det ville være okay for dig, hvis Mansour blev dødsdømt, så længe han ikke blev henrettet.
Dertil liker du Esben Bøghs opslag, som på ingen måde er neutrale.
Så som svar til hvorfor “... dette kan blæses op til dette niveau”, kan jeg kun sige, din argumentation virker tvetydige og modstridende.
Du(Jakob Schmidt), Esben Bøgh og Kim Folke Knudsen virker til alle at overse, at jeres argumenter saver i den værdimæssig gren i selv sidder på.
Din(Jakob Schmidt) konklusion om Mansours dom, Esben Bøghs konklusion i indlægget 8.nov.kl13.30 og Knud Folke Knudsens metafor “Den som sår i blæst, høster storm”, har samme udsagnslogiske problem.
Jeg præmis er i modstrid med jeres konklusion.
Derfor er jeres argumenter i logik/logos -mæssig forstand ugyldigt.
NB. Jeg ser jeres fælles præmis som: “Danmark er et foregangsland, og vi går ind for frihed, retsstaten og ligende demokratiske dyder”.
Jeg ser jeres, og i særlig grad Esben Bøghs, konklusion som: “Om Mansour bliver dødsdømt eller ej, er det hans ejet problem, han terrorist og har høstet som han har sået.”
Den konklusion giver logisk/logos mæssigt ikke mening, da det ville undergrave hele jeres præmis om at Danmark går forrest for demokratiet og dets værdigrundlag som retsstat, fair rettergang, frihed, ytringsfrihed osv.
Esben Bøgh
Jeg mener stadig ikke at du har hjemmel/belæg for hvad du siger.
Hvad du personligt føler om er emne/person/religion/befolkning, har som sådan ikke noget belæg i sig.
Jeg mener forsat at du blandt andet mangler at svarer på hvordan, Mansour kan henrettes/dødsdømmes, uden Danmark samt du og jeg, går på kompromis med værdier som Danmark bryster sig af at være foregangsland for.
Som jeg skrev i går:
“For mig er det klart at Mansour skal behandles ordentligt.
I modsætning til Maghias Tesfayes, Espen Bøgh og Jakob Schmidt, er jeg bedøvende ligeglad med hvad Mansour står for eller hvilke værdiger han har.
Men jeg ved hvad jeg står for, og jeg har ikke tænkt mig at gå på kompromis med de friheds, retsstats og demokrati-idealer jeg står for, og som jeg mener at Danmark bygger på samt bryster sig af at stå for.”
Mvh, Anders
Er det her så noget med, at menneskerettighederne i denne sag betyder, at det danske samfund har pligt til at forhindre at Marokko kan gennemføre retssagen imod Said Mansour, fordi han i en periode har haft dansk statsborgerskab??
På den måde bliver menneskerettighederne jo brugt, som argument, for at forhindre, at retfærdigheden sker fyldest.
Og Danmark kommer på den måde til at virke som et helle, hvor forbrydere, som har begået så alvorlige forbrydelser, at man kan idømmes dødsstraf, kan undgå retsforfølgelse.
Niels Erlinger
Ja, problemet i at dødsdømme Mansour ligger i, at vi er modstander af dødstraf i Danmark samt går ind for menneskerettigheder osv.
Mit svar til:
“Danmark kommer på den måde til at virke som et helle, hvor forbrydere”.
Det kan du så mene, hvis jeg ser bort fra at du intet belæg har for din præmis om “Danmark som et helle for forbrydere”, har dit argument stadig samme problematik som Jakob Schmidt, Esben Bøgh og Kim Folke Knudsens argumenter.
Jeg går ud fra at du ligesom de 3 før nævnte går ind for demokrati og dets værdigrundlag.
Hvis du gør det, befinder du dig i samme logiske modstrid som de 3 undertegnede.
Dine værdierne/belægget bag din præmis fører til en konklusion, som er i modstrid med dine(antag jeg), mine og Danmarks egne værdier.
Din præmis er:
“... menneskerettighederne jo brugt, som argument, for at forhindre, at retfærdigheden sker fyldest.”
Din konklusion heraf:
"Og Danmark kommer på den måde til at virke som et helle, hvor forbrydere, som har begået så alvorlige forbrydelser, at man kan idømmes dødsstraf, kan undgå retsforfølgelse".
Modstriden skyldes, at Danmark er stor modstander af dødsstraf samt en stærk fortaler for menneskerettigheder.
Derimod var en god håndtering af en terrorist, Norges håndtering af Breivik.
Breivik blev behandlet så godt af den Norge, at han nærmest blev passiviseret af sine mange rettigheder. Han blev omfavnet, passet på og gemt væk for altid med en Playstation som sin eneste ven.
Hvis Breikvik derimod var blevet henrettet, var han blot blevet til en martyr for sine ny-nazistiske tilhængere.
På samme hvis nytter det ikke at henrette eller dødsdømme Mansour.
Han er nem at hade, men han skal dikterer hvilke værdier Danmark står for, og det kommer han til hvis Danmark går med til hans dødsdom.
Derfor er Mansours dom også dit, mit og Danmarks problem.
Mvh, Anders