Baggrund
Læsetid: 6 min.

Forsker og iværksætter: Fremtidens prævention skal være hormonfri

At p-pillen efter 60 år på markedet stadig har så mange bivirkninger, imponerer ikke forsker Anders Aagaard Rehfeld og iværksætter Frederik Petursson Madsen. De udvikler nu hormonfri alternativer i form af en p-pille til mænd og en lille kapsel til kvinder, der kan holde sædcellerne ude
»Det kan ikke passe, at kvinder i dag skal acceptere de fysiske og psykiske bivirkninger, der kan være ved p-piller, når produktet har været på markedet i 60 år,« mener Frederik Petursson Madsen, der arbejder på at udvikle et ikke-horminbaseret præventionsmiddel til kvinder.

»Det kan ikke passe, at kvinder i dag skal acceptere de fysiske og psykiske bivirkninger, der kan være ved p-piller, når produktet har været på markedet i 60 år,« mener Frederik Petursson Madsen, der arbejder på at udvikle et ikke-horminbaseret præventionsmiddel til kvinder.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
23. november 2020

Selv om det nu er 60 år siden, p-pillen kom på markedet, døjer mange kvinder stadig med bivirkninger.

Det undrer Frederik Petursson Madsen. Han er administrerende direktør i Cirqle Biomedical, som er et dansk startup, der er i gang med at udvikle et hormonfrit præventionsprodukt til kvinder.

Vejen mod det hormonfri produkt begyndte den dag Frederik Petursson Madsens kæreste kom og fortalte, at hun ville stoppe på p-piller på grund af for mange bivirkninger.

»Ligesom mange andre mænd var jeg ikke specielt opmærksom på de bivirkninger, der er ved p-piller,« fortæller han.

Herefter begyndte han at snakke med sin kærestes veninder om, hvordan de blev påvirket af p-piller og fandt ud af, at bivirkninger også var et problem for mange af dem.

»Det stod hurtigt klart for mig, at jeg aldrig selv ville tage et produkt som p-piller,« siger han.

I dag er han administrerende direktør i et firma, hvis mission er at skabe et sikkert, nemt og hormonfrit alternativ til p-piller. Da de i firmaet gik i gang med at undersøge markedet for hormonfri alternativer, fandt de nemlig ud af, at de større medicinalfirmaer for mange år siden stoppede udviklingen af nye former for præventionsteknologi.

Dertil stod det klart, at efterspørgslen på brugersiden var stor.

»Det kan ikke passe, at kvinder i dag skal acceptere de fysiske og psykiske bivirkninger, der kan være ved p-piller, når produktet har været på markedet i 60 år,« siger Frederik Petursson Madsen.

Men måske er de 60 års ventetid omsider ved at være omme.

»For nylig demonstrerede vi, at vores teknologi forhindrer graviditet i dyr. Det er et gennembrud, fordi det er første gang i over 60 år, at en helt ny præventionsform til kvinder er blevet demonstreret.«

P-pille til mænd

Også på Rigshospitalet er udviklingen af et hormonfrit præventionsmiddel i fuld gang. Her gælder det en p-pille til mænd.

Anders Aagaard Rehfeld, der er postdoc ved Insitut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, har fundet et stof, der kan blokere for den ionkanal, som findes i sædceller og som er afgørende for mænds fertilitet.

Også for Anders Aagaard Rehfeld var det konfrontationen med hormonpræventions mange negative bivirkninger, der blev drivkraft i udviklingen af et alternativ.

»De præventionspræparater, der tidligere har været i udvikling til mænd, har været baseret på steroidhormoner, som går ned og påvirker sædcelledannelsen. De har haft ret mange bivirkninger, og det tolererer de fleste mænd ikke,« fortæller Anders Aagaard Rehfeld, der arbejder på udvikle en ikke hormonbaseret p-pille til mænd.

»De præventionspræparater, der tidligere har været i udvikling til mænd, har været baseret på steroidhormoner, som går ned og påvirker sædcelledannelsen. De har haft ret mange bivirkninger, og det tolererer de fleste mænd ikke,« fortæller Anders Aagaard Rehfeld, der arbejder på udvikle en ikke hormonbaseret p-pille til mænd.

Anders Rye Skjoldjensen

»Jeg har haft mange patienter, som har været plaget af bivirkninger fra p-piller og hormonspiral. Jeg husker også tydeligt en mand, som ønskede en henvisning til sterilisering, fordi hans kone oplevede så massive bivirkninger ved hormonel prævention. Selv om han virkede afklaret med ikke at skulle have flere børn, synes jeg, det er absurd, at der ikke findes bedre alternativer for en som ham.« 

Derfor er det heldigt, at den pille, som Anders Aagaard Rehfeld har i kikkerten, er helt fri for bivirkninger.

»De præventionspræparater, der tidligere har været i udvikling til mænd, har været baseret på steroidhormoner, som går ned og påvirker sædcelledannelsen. De har haft ret mange bivirkninger, og det tolererer de fleste mænd ikke.«

Bivirkningerne har blandt andet været nedsat sexlyst og en stigning i selvmord, blandt mandlige ’p-pille’-brugere. Bivirkninger, der ifølge flere studier, også ses ved p-piller til kvinder.

Mens der arbejdes på en p-pille til mænd på Rigshospitalet, er Frederik Petursson Madsens produkt, der potentielt kan blive den første effektive prævention uden bivirkninger, derimod en lille kapsel, som kvinden indsætter i skeden. Produktet hedder OUI.

»I kapslen er der en gel, som forstærker den naturlige slimhinde i livmorhalsen, hvilket betyder, at sædceller ikke kan trænge igennem livmorhalsen og nå frem til ægget.« 

Ambitionen er, at OUI skal beskytte efter et minut med en sikkerhedsprocent på 99 procent, hvilket måler sig med både p-piller og hormonspiral.

»Vores mål er at give kvinden total fleksibilitet. Vi ser, at mange kvinder efterspørger produkter, der virker ’on demand’. De skal kunne tages efter behov og ikke nødvendigvis hver dag, som man bliver nødt til med for eksempel p-piller.«

En helt unik kanal

Hos Anders Aagaard Rehfeld er det også afgørende, at p-pillen til mænd er nem. Her vil virkningen dog ikke indfinde sig efter et minut, men formentlig efter et par timer.

»Tanken med den her pille er, at manden skal kunne tage den et par timer inden, han eksempelvis skal i byen, på date eller være sammen med kæresten. Virkningen kommer til at tage et par timer, fordi stoffet først skal ned i tarmen og optages via blodet, før det når ned til sædcellerne,« forklarer han.

I 2001 opdagede man, at den ionkanal, der findes i sædcellen, har afgørende betydning for en mands fertilitet. Ionkanalen modtager signaler fra kvindens kønsveje og gør sædcellen i stand til at navigere efter og befrugte kvindens æg. Hvis en mand mangler ionkanalen, er han steril.

»Det smarte ved den her ionkanal er, at den kun findes et eneste sted i kroppen, og det er i sædcellen,« siger Anders Aagaard Rehfeld.

»Det stof, jeg har fundet, hæmmer ionkanalen. Tanken er, at hvis vi kan gøre det her stof så potent, at det midlertidigt ’slukker’ helt for ionkanalen, så vil sunde og raske mænds sædceller komme i en tilstand, der minder om de mænd, hvis kanal ikke fungerer. Så vil de ikke være i stand til at befrugte et æg.«

Udsigterne mod et færdigt produkt er dog endnu uklare.

»Stoffet, der hæmmer ionkanalen, er stadig for svagt til, at det kan bruges. Og vi ved heller ikke, om stoffet kan finde vej fra blodet til sædvæsken endnu.«

Alligevel er Anders Aagaard Rehfeld optimistisk.

»Det var lidt af et lykketræf, at jeg fandt ud af, at der her stof hæmmer ionkanalen,« fortæller han.

Men sådan er det, ifølge Anders Aagaard Rehfeld, ofte i den her slags forskning.

»Viagra blev oprindeligt udviklet som hjertemedicin, men så rapporterede en masse brugere tilbage om de ’ekstra’ bivirkninger,« eksemplificerer han.

Samme tilfælde gjorde sig gældende, da Anders Aagaard Rehfeld fandt stoffet.

Normalt forsker han i, hvordan kemiske stoffer har en negativ indvirkning på mænds fertilitet. Når en sædcelle skal befrugte et æg, så følger den kønshormonet, progesteron, som ægcellen udsender som en slags GPS-signal. De mange kemikalier, mennesker udsættes for i dag, efterligner i visse tilfælde progesteron, hvilket forvirrer sædcellens retningssans, fordi progesteron pludselig ikke kun er at finde centreret rundt om ægget.

»Jeg har to forskningsfelter. Det ene handler om alle de kemiske stoffer, som jeg tænker påvirker sædcellens funktion negativt. Det andet handler om et stof, som påvirker sædcellen endnu kraftigere, men hvor jeg tænker, det kan bruges i en positiv sammenhæng,« fortæller Anders Aagaard Rehfeld.

Da Frederik Petursson Madsen og hans team gik i gang med at udvikle et nyt, hormonfrit præventionsprodukt til kvinder, var tanken først at undersøge brugerefterspørgslen og derefter identificere en teknologi, der kunne muliggøre produktet.

Løsningen blev fundet på det tekniske universitet i Stockholm, hvor medstifter af Cirqle Biomedical, Thomas Crouzier, forsker i, hvordan man kan forstærke kroppens naturlige slimbarriere.

På den måde blev kvindens naturlige cyklus inspiration til OUI, fortæller Frederik Petursson Madsen.

»Livmormunden er normalt dækket af en slimhinde, der forhindrer at sædceller kan trænge igennem. Et par dage før ægløsning går østrogen ind og påvirker slimhinden, så den bliver mere vandholdig, så sædceller lettere kan trænge igennem. Det elegante ved vores løsning er, at vi udnytter den eksisterende barriere uden at påvirke den naturlige cyklus.«

Tidshorisonten for p-pillen til mænd er endnu uvis: »Vi skal have gjort stoffet mere potent, og så skal det testes på mus, så vi kan se, om det bevæger sig ned i sædkanalen fra blodet,« siger Anders Aagaard Refeld.

Mere tidsnært er måske muligheden for den hormonfri OUI-kapsel.

»Vi er i den fase, man kalder præklinisk udvikling. Vi har demonstreret, at teknologien er effektiv og sikker i dyr, så nu er vi i gang med at validere resultaterne i større studier, som er stadiet inden man laver kliniske forsøg,« fortæller Frederik Petursson Madsen.

Serie

Pillen, der ændrede verden

Citronskiver som pessar, kondomer lavet af svinetarm og Coca Cola som sæddræbermiddel. Mennesket har altid været opfindsomt, når liderligheden meldte sig, og resultatet helst ikke skulle vise sig ni måneder senere. Et bragende gennembrud kom for 60 år siden, da p-pillen blev lanceret i USA. Siden er pillen blevet udnævnt til et af den moderne verdens syv vidundere, og den har over 100 millioner brugere på verdensplan. I denne serie undersøger Information pillen, der banede vej for kvinders kontrol over egen krop, og som i dag er både hyldet og forhadt

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mette Ravn Larsen

Det er jo fantastisk, hvis det lykkes. Disse forskere burde simpelthen få al den hæder og ære som kan stables op på dem. Jeg håber inderligt, at det lykkes og venter spændt på fortsættelsen.

Jo Kjærsgaard, Pernille Nøhr Nielsen, Niki Dan Berthelsen, Klaus Lundahl Engelholt, Estermarie Mandelquist, Jane Jensen, Frank Østergaard, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar