Grønne ngo’er til regeringen: Læg klimaudspil for landbruget frem nu

Det var ventet i fredags. Så blev det til en melding om »i meget nær fremtid«. Og nu har finansminister Nicolai Wammen (S) så meddelt, at regeringens længe ventede forhandlingsudspil om landbrugets klimaindsats først præsenteres næste år.

»I starten af det nye år vil vi (...) lancere et udspil til en grøn omstilling af landbruget, som kan tage fat på landbrugets klima- og miljøudfordringer og samtidig sikre en sund økonomisk udvikling for landmændene,« sagde finansministeren, da han mandag præsenterede flere initiativer til sikring af den coronaramte danske økonomi.

Ifølge Informations oplysninger er regeringen stort set klar med det udspil, der skulle have banet vej for en snarlig politisk aftale om CO2-reduktionsmål og -indsatser i landbruget. Det politiske forståelsespapir fra juni 2019 mellem S-regeringen og støttepartierne taler om, at »et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.«

Udgangspunktet for de kommende forhandlinger er, at der indtil nu kun er lavet politiske aftaler om en CO2-reduktion på fire millioner ton ud af den manko på 20 millioner ton, som skal realiseres, hvis målet om 70 procent reduktion i 2030 skal nås. Landbrugets udledninger er ikke faldet de seneste ti år, så der hviler et stort pres på erhvervet og på regering og folketing for at sikre en ambitiøs indsats.

»Udsættelsen er dybt bekymrende,« siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er en kæmpe omstilling, landbruget står over for med et helt nyt udviklingsspor, hvor man i stedet for at udlede drivhusgasser skal udnytte sit potentiale for at optage drivhusgasser. Det tager tid, og derfor skal vi i gang rigtig hurtigt.«

Hun understreger, at der trods udsættelsen bør afsættes flere midler på finansloven til landbrugets klimaindsats.

»Der må via finansloven skrues markant op for det klimainitiativ, der handler om udtagning af lavbundsjorde. Det er et åbenlyst tiltag, men det kan tage årevis, før klimaeffekten er der.«

Landbrug & Fødevarer (L&F) er på det punkt enige.

»Vi tager udsættelsen som udtryk for, at regeringen anerkender behovet for at holde fokus på at bevare vækst og arbejdspladser, ikke mindst i landdistrikterne. Men vi mener samtidig, at man allerede i forbindelse med finanslovsforhandlingerne bør afsætte midler til yderligere frivillig udtagning af lavbundsjorde,« siger direktør i Landbrug & Fødevarer Morten Boje Hviid.

Også SF sætter fokus på finansloven.

»Vi kan godt forstå, at forhandlingerne må vente til det nye år, men det skal være i starten af det nye år. Samtidig må finansloven sikre, at der faktisk er økonomiske ressourcer til at levere på landbruget og til at sikre det klima-delmål for 2025, som også kræver en indsats i landbruget,« siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Greenpeace mener, at man allerede nu skal forberede partierne og offentligheden på landbrugsforhandlingerne.

»En ting er, at forhandlingerne er udskudt til efter nytår, men hvis det udspil, der var planlagt udsendt i fredags, er færdigt, så bør det lægges frem, selv om forhandlingerne om det starter senere,« siger Tarjei Haaland, klima- og energiekspert hos Greenpeace.

Maria Reumert Gjerding er enig.

»Lad os få det ud. De tidligere forhandlingsløb er gået superstærkt, og man har som partier og offentlighed knap haft tid til at gå ned i substansen,« siger hun.

Hos De Radikale er der en vis forståelse for udskydelsen.

»Det er ærgerligt, at regeringen har bragt sig i den her situation. For hvis man havde startet tidligere, kunne man godt have nået det i år. Men vi må også lytte til det, hvis man har svært ved at gabe over det inden nytår,« siger klimaordfører Ruben Kidde til Altinget.