Blev Heunicke orienteret om minkadvarsel før Mogens Jensen? Ministerium nægter at svare

Sundhedsministeriet hemmeligholder oplysninger om, hvornår Magnus Heunicke første gang blev orienteret om bekymringer vedrørende mink. Ministeriet ønsker ikke at svare på, om ministeren blev orienteret allerede inden den nu afgåede Mogens Jensen
Forhenværende fødevareminister Mogens Jensen har fået kritik for at tilbageholde sundhedsmyndighedernes advarsler om coronasmitte fra mink for Folketinget, men sundhedsminister Magnus Heunicke har siddet på de samme oplysninger mindst lige så længe. Hans ministerium vil dog ikke svare på, hvornår ministeren første gang blev orienteret.

Forhenværende fødevareminister Mogens Jensen har fået kritik for at tilbageholde sundhedsmyndighedernes advarsler om coronasmitte fra mink for Folketinget, men sundhedsminister Magnus Heunicke har siddet på de samme oplysninger mindst lige så længe. Hans ministerium vil dog ikke svare på, hvornår ministeren første gang blev orienteret.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
25. november 2020

Siden minksagen eksploderede mellem hænderne på regeringen, har det helt store spørgsmål været: Hvem vidste hvad hvornår?

Men når man spørger i Sundheds- og Ældreministeriet, som spiller en helt central rolle i sagen, afviser de nu at svare.

Den forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S) har fået kritik for i de afgørende dage i september og oktober at tilbageholde sundhedsmyndighedernes advarsler om coronasmitte fra mink for Folketinget.

Tirsdag afdækkede Information så, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har siddet på de samme oplysninger mindst lige så længe, nemlig siden den 22. september.

Men nu nægter Sundheds- og Ældreministeriet at svare på, om sundhedsministeren i virkeligheden endnu tidligere er blevet orienteret om advarslerne om mink.

Information har siden torsdag forsøgt at få ministeriet til at svare på, hvornår Magnus Heunicke første gang personligt fik at vide, at sundhedsmyndighederne var bekymrede over smitten fra mink.

For som tidligere beskrevet i Information modtog hans ministerium allerede den 7. og 15. september notater, der beskrev, hvordan mutationer blandt mink havde ført til ændringer i den del af virus, som vacciner er rettet mod.

Ministeriet har indtil videre ad to omgange sendt svar til Information, hvor de ikke svarer på lige præcis det spørgsmål.

Tirsdag svarede ministeriets pressetjeneste så endelig, at ministeriet ikke ønsker at svare på, om ministeren er blevet orienteret om minkadvarslerne tidligere end den 22. september. Ministeriet ønsker ikke at svare på, hvorfor ministeriet ikke vil svare.

Som tidligere beskrevet i Information blev Magnus Heunicke den 22. september orienteret om et notat fra Statens Serum Institut (SSI), Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen. Her anførte SSI, at der var en »teoretisk mulighed for, at effekten af spike-baserede COVID-19-vacciner kan være påvirket«, og at mutationerne blandt mink kunne »udgøre en potentiel fare for folkesundheden«.

Flere advarsler

Offentligheden fik dog først den 12. oktober kendskab til risikoen for, at mutationer fra mink kan svække effekten af en kommende vaccine. Ordførere fra regeringens støttepartier har oplyst, at de først blev orienteret om risikoen på et møde den 9. oktober, mens Miljø- og Fødevareministeriets presseafdeling oplyser, at problematikken blev »nævnt« på et ordførermøde den 7. oktober.

Men allerede den 7. september blev Sundheds- og Ældreministeriet advaret af sundhedsmyndighederne om, at der i mink var sket mutationer i »den del af virus, som en lang række internationale vaccinekandidater er rettet imod«.

Den 15. september modtog Sundhedsministeriet igen et notat – denne gang udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, SSI og Styrelsen for Patientsikkerhed. Her står der, at den konkrete mutation var »konservativ«, og at der endnu ikke var foretaget tilstrækkelige undersøgelser til at kunne konkludere, om ændringerne i virussen var så »væsentlige, at det kan forventes, at en vaccineeffekt bliver svækket«.

Men SSI anførte samtidig, at »der fortsat sker betydende genetiske ændringer i minkvarianten, som vækker bekymring for fremtidig human immunitet«.

Også her modtog Sundhedsministeriet altså oplysninger, der viste, at SSI var bekymret, og at mutationerne kunne indebære en potentiel trussel mod vaccinerne.

Et rodet forløb

Enhedslisten har kritiseret forhenværende fødevareminister Mogens Jensen hårdt for på lignende vis at sidde på oplysninger om risikoen ved mutationerne. Partiet brugte ligefrem Mogens Jensens langsommelighed som hovedargument for at vælte ham som minister.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, kaldte det tirsdag »dybt kritisabelt« og »uacceptabelt«, at sundhedsminister Magnus Heunicke ikke straks overleverede oplysninger om risikoen ved mutationer i mink til Folketinget.

Han kalder det nu »temmelig uforståeligt«, at ministeriet ikke vil oplyse om, hvornår sundhedsministeren første gang hørte om advarslerne. Peder Hvelplund har nu indkaldt ministeren i samråd for at få svar på præcis, hvad han vidste hvornår.

»Vi kan ikke bare stille os tilfredse med, at han ikke vil oplyse det,« siger Peder Hvelplund.

De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, mener, at hele forløbet »har været rimelig rodet«. Han kalder det »fuldstændig afgørende, at man deler data og beslutningsgrundlag hurtigst muligt«.

»Men der er også relativt langt fra de teoretiske advarsler tidligt i september, og til at mutationerne rent faktisk sker og udgør et reelt problem,« siger Stinus Lindgreen.

Frie Grønnes medlem af Folketingets sundhedsudvalg Susanne Zimmer kalder det »meget problematisk, at Heunicke ikke vil oplyse, hvornår han blev orienteret«.

»Der skal altid være åbenhed og gennemsigtighed. Det er vigtigt i forhold til de demokratiske processer,« siger hun.

Mindre kritiske

SF har ligesom Enhedslisten tidligere været kritisk over for det forhold, at Mogens Jensen sad på oplysningerne om den mulige trussel mod folkesundheden uden at dele dem med Folketinget. Nær så kritiske virker støttepartierne dog ikke over for, at Magnus Heunicke har kendt til samme oplysninger mindst lige så længe som den forhenværende fødevareminister.

Det er »helt ufatteligt«, mener Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

»Jeg forstår ikke, hvordan de pågældende partier kan blive ved med at støtte en regering, som åbenlyst ikke respekterer de demokratiske spilleregler. Det skriger til himlen, når man tænker på, hvilke flotte principper man ellers plejer at hylde i De Radikale, Enhedslisten og SF,« siger Sophie Løhde, der vil have en undersøgelseskommission til at granske forløbet omkring smitte blandt mink og udstedelsen af den ulovlige ordre.

Peder Hvelplund siger, at deres lempeligere tilgang til Magnus Heunicke skyldes, at det var Mogens Jensen, der som fødevareminister havde ansvaret for at handle på oplysningerne om den potentielle trussel fra mink.

»Det helt afgørende her er, hvornår fødevareministeren handler, fordi det ligger under hans ressortområde. Det er ham, der har handlepligten,« siger Peder Hvelplund.

Magnus Heunickes brøde er alene, at han ikke har delt sin viden med Folketinget, mener ordføreren.

»Men det ændrer ikke på, at sundhedsministeren skal viderebringe de her advarsler til Folketinget, når han modtager dem,« siger Peder Hvelplund.

Han blev første gang orienteret om sundhedsmyndighedernes bekymring vedrørende mink på et møde den 9. oktober. Herefter sendte han samme dag et spørgsmål til Magnus Heunicke for at få svar på, om de mutationer, der opstår i mink, kan udgøre et problem for fremtidige vacciner. 

»Og det har jeg fortsat ikke fået svar på,« siger Hvelplund.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra SF.

Afviser at svare

Information bad om morgenen torsdag den 19. november Sundhedsministeriet svare på, hvornår ministeren første gang blev orienteret om risikoen for, at mutationer i mink kan påvirke effekten af COVID-19-vacciner, og hvad han konkret fik at vide. Information spurgte også, om notatet fra den 21. september var første gang, ministeriet blev orienteret om risikoen.

Ministeriet bad om forlænget svartid og vendte tilbage mandag den 23. november om eftermiddagen. Her svarede Magnus Heunicke følgende: »Det er først den 21. september, at SSI konkretiserer deres bekymring om, at mutationerne kan udgøre en potentiel fare for folkesundheden. Jeg bliver orienteret om dette den 22. september.«

Ministeren forholdt sig dermed ikke til de to notater fra den 7. og 15. september. Og efter at Information mandag og tirsdag har bedt ministeren svare på, om han i forbindelse med de to notater blev orienteret endnu tidligere, oplyser Sundhedsministeriet altså nu, at de ikke ønsker at besvare det spørgsmål.

Minkskandalen

17 millioner mink skal aflives, sagde regeringen – muligvis inden den havde lovhjemmel til at beordre det. Inden den såkaldte cluster 5-mutation dukkede op blandt de danske mink, var Danmark langt mere tilbageholden med at kræve de superspredende pelsdyr aflivet end andre lande. I denne serie finder du både afsløringer om myndighedernes håndtering af udbruddene og baggrundsartikler om det store minkmysterium.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Tirsdag svarede ministeriets pressetjeneste så endelig, at ministeriet ikke ønsker at svare på, om ministeren er blevet orienteret om minkadvarslerne tidligere end den 22. september. Ministeriet ønsker ikke at svare på, hvorfor ministeriet ikke vil svare."

Mon det er fordi, at det svar ikke tåler dagens lys?

Jakob Knudsen, Erik Winberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Jeg kan godt lide Informations slogan "Mindre panik, mere perspektiv". Men hvad er perspektivet i dette indlæg (artikel)?
Den eneste, der er begejstret, er Sophie Løhde, som roder sig ud i mere Venstre-mudderkastning.

Steffen Gliese, Lasse Nielsen, Karen Margrethe Larsen, Henning Kjær og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det begynder godt nok at se råddent ud...

Og imens sejler den indsats, som skulle redde julen:
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8011357/Ny-prognose...

Nu spiller de hasard med alle vore liv - for der er IKKE tid til at vente og se, hvordan smitten udvikler sig, hvis vi skal nå at undgå, at det går helt galt. Jo hurtigere, man sætter ind, jo bedre virker det - så hvad venter man på? Hvor mange døde skal der til?

Nu får jeg lyst til at kalde regeringen noget meget, meget grimt.... For pokker da - hvad er det, der foregår? Hvem er det, der lige nu bestemmer, at vi absolut SKAL igennem helvede i julen, når vi i løbet af et par uger ville kunne tæmme smitten (Astrid Iversen i går på TV2News)? Pågældende (jeg ved ikke præcist, hvem det er, men det er en af flokimmunitetsbaronerne med magt) er i mine øjne en forbryder, for nogen lyver nu for os om, hvilken strategi, man faktisk følger. Linjen lige nu passer med en strategi, der går efter at udnytte hospitalskapaciteten - men ud ad til siger man, at man forsøger at holde smitten nede, og at der er kontrol over den.

Det er LØGN! Med mindre det er helt bevidst, at man har ladet smitten stige fra under 100 smittede om dagen til nu rekordmange smittede hver dag, og 8 døde i går. Så "nogen" (jeg ved ikke præcist hvem) lyver for os og kupper os - og da det ikke er muligt at fintune corona-epidemien til at køre lige til grænsen (DET ER IKKE MULIGT!!!!), så er risikoen for et blodbad julen over overhængende.

Der bør rulle hoveder både hos politiker og myndigheder, hvis det sker. For der er nogen der, der med skjult folkimmunitetsstragtegi risikerer at komme til at koste os mange menneskeliv.

Som sagt - jeg anser de pågældende grå eminencer, som tilsyneladende holder befolkningen hen i uvidenhed om, hvad der egentligt foregår, for at være forbrydere mod befolkningen.

HVEM ER DET? OG HVORFOR?

Kristian Spangsbo

Min holdning til regeringen:
- Hvis centrale ministre (måske endda statsministeren) har siddet inde med eksperters vurderinger af sagens alvor, som de ikke har delt med folketing og befolkning, må den gå af...

Min holdning til den blå oppositionen:
Regeringen har med al tydelighed forsøgt at redde et helt erhverv, på trods af mulig sundhedsfare og en eksponentiel udvikling i smitte. Den blå opposition kritiserer nu både det og råber i skingre toner om "nedslagtning" af et helt erhverv uden lovhjemmel... Det er uærligt og uansvarligt -så den blå opposition bør gå af...

Jeg vil appellere til de folkevalgte om at holde fokus på foklesundheden - og arbejde sammen om at hjælpe os alle sammen gennem denne massive krise, det er for os alle...

Viggo Okholm, Ole Svendsen, Erik Winberg, Karen Margrethe Larsen, Lars Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Kristians Spangsbo
“...den blå opposition bør gå af...”. Mener du dermed, at den bør danne regering? ;)

Margit Johansen

Det afgørende er, hvornår Statens Serum Institut skiftede sin advarsel om minksmitte i DK til "alvorlig fare for folkesundheden." Den dato er historisk. De alarmerende målinger i nord- og nu vestjylland viser at skiftet til højeste trusselniveau kom noget på bagkant.

Kristian Spangsbo

@Christian De Thurah
Nej - du ved jo godt, hvad jeg mener :)
Men de handler uærligt og uansvarligt, så i denne situation er vi som samfund bedre stillet med at de holder sig hjemme med fjerbetjeningen...

Steffen Gliese, Christian de Thurah og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Heunicke ser - lige nu - ud til at have siddet på viden omkring minksagen. Har han ikke viden om dette?
https://www.dr.dk/nyheder/indland/europaeisk-smitteagentur-i-ny-prognose...

For hvorfor handler han ikke? Sidder han på alvorlige advarsler om, at det er ved at kæntre herhjemme? I givet fald: Hvorfor? Er Regeringen bange for egen r..., hvis de irriterer blå blok med effektiv indgriben i tide? Eller er det regeringen selv, der i ly af det påståede forsigtighedsprincip i virkeligheden er mere optagede af at pleje erhverslivet op til jul end befolkningens sikkerhed?

Eller er der - igen - (korrupte?) embedsfolk/myndigheder, som holder denne livsvigtige viden om, at vi er på vej ind i et julehelvede, skjult for regeringen?

Hvorfor handler regeringen ikke på disse prognoser, men henviser til, at man først skal se lidt på smittetalenes udvikling? Er de idioter? Situationen minder om februar måned, hvor vi også blev bildt ind, at der var styr på det - lige indtil man var tvunget til at lukke helt ned. Det kostede mange menneskeliv og indlæggelser.

Her er en nyhed til regeringen: DET ER IKKE TILLADT/I ORDEN/ACCEPTABELT AT SMIDE BEFOLKNINGENS SIKKERHED UNDER BUSSEN FOR AT FORMILDE EN BLODTØRSTIG OPPOSITION!!!!! DET ER BESTIKKELSE!!! DET ER KORRUPTION!! DET ER EN FORBRYDELSE!!!

OG DET ER HELLER IKKE TILLADT AT KASTE BEFOLKNINGEN SIKKERHED UNDER BUSSEN AF HENSYN TIL PARTI- OG KANDIDATKASSER!!! DET ER STATSAUTORISERET KORRUPTION!!! DET ER EN FORBRYDELSE!!!

I ER I FULD GANG MED AT MISTE AL DEN RESPEKT OG SYMPATI, SOM I OPARBEJDEDE UNDER NEDLUKNINGEN! OG MERE TIL - FOR NU BURDE I VÆRE KLOGERE END AT LADE SMITTEN BREDE SIG, SOM DEN GØR LIGE NU!!

Lige nu beskydes regeringen fra alle sider i mink-sagen, og vist er der begået fejl undervejs, men det er også super let at være bagklog. Det manglende lovgrundlag er selvfølgelig en kæmpe brøler, men den er erkendt og undskyldt, og den nødvendige lovhjemmel er på vej. At det trækker ud skyldes alene politisk drilleri fra oppositionen, som ikke ville være med til haste-behandling.

Kigger vi derimod på substansen i sagen, så virker det som en mærkelig beslutning, at man stoppede med at aflive smittede besætninger. Er smitten først kommet ind i en minkbesætning, så kommer den vel aldrig ud igen, så man ville ende med besætninger, hvor der var store udbrud af corona-smitte hvert eneste år. Det virker ikke særlig hensigtsmæssigt.

Men at man i første omgang forsøgte at inddæmme mink-smitten frem for at nedlægge hele erhvervet, kan man efter min mening ikke bebrejde regeringen. Ja der blev advaret om en potential risiko. Men vi skal huske, at man stadig ikke ved, hvordan smitten spreder sig fra farm til farm. Så det var altså ikke helt skørt at tro på, at man kunne få det under kontrol ved at aflive de smittede besætninger og dem i en sikkerhedszone.

I løbet af oktober eksploderede antallet af smittede minkfarme og det stod klart, at det var løbet helt ud af kontrol. Og på det tidspunkt kan jeg ikke se, hvilke realistiske løsninger, der var tilbage, andet end at træffe den tunge beslutning om at lukke hele erhvervet så hurtigt som muligt.

Ole Svendsen, Erik Winberg, Kristian Spangsbo og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er sådan set enig, Lars Hansen, men man var uforklarligt længe om at reagere på, at det løb løbsk, og hvis man har tilbageholdt vigtige oplysninger, så skal det frem i lyset.

Men det er jo sådan set netop det, jeg har sagt fra epidemiens start - at vi ikke kunne stole på det, der nåede ud til os borgere, for forklaringerne hænger ikke logisk sammen med indsatsen.

Men i mine øjne er det akut vigtigere, at man øjeblikkeligt tager effektivt hånd om, at vi styrer mod en blodig helvedesjul. Uanset at Brostrøm ikke er blevet klogere mht. at kunne vurdere alvoren af epidemien - han løber stadig om hjørner med os - og resultatet bliver sikkert det samme som i foråret - eller værre:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/brostroem-nedtoner-bekymring-vi-er-sta...

Jeg håber ikke, at regeringen er blevet skræmt fra at overtrumfe Brostrøm.

Spørgsmålene er simple, men derfor kan svarene være meget usikre.
De seneste dage har vi set, at fordi der står noget i et bilag for 1 måned tidligere, så er det kun de intrigante der "ved", at ministeren har læst det "grundigt". Måske har ministeren skimmet en tekst og læst overskriften.
At være minister er ikke nogen studiekreds og har andet at lave end det der er beskrevet i medierne.

Ole Svendsen, Lasse Nielsen og Karen Margrethe Larsen anbefalede denne kommentar

Enig med Henning Kjær. Og ministre skal ikke væltes, fordi der har stået noget i et bilag om en lovgivning, der slet ikke ligger i deres ministerium. Enhedslisten har ret, når de siger, at Mogens Jensen havde handlepligten, fordi lovgivningen om mink lå i hans ministerium, og at Magnus Heunicke derfor ikke bliver væltet.

Steffen Gliese, Lars Hansen, Ole Svendsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Sagde de tyske myndigheder ikke nogenlunde det samme beroligende for nogle uger siden, som vore myndigheder siger nu - at det er en helt anden situation nu, end i foråret, og at der er kontrol over smitten?:

Se, hvordan det gik:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-11-25-situationen-kritisk-flere-stede...

Sidder Heunicke også på dette punkt på foruroligende oplysninger, så nødvendig indsats forsinkes katastrofalt?

Krister Meyersahm

Vil man ikke svare må man tvinges og - det er hvad et eller flere medlemmer af Folketinget har mulighed for. Grundlovens § 53 bestemmer; at ministrene kan tvinges til at forklare sig om ethvert offentligt ærinde for Folketinget. Mon ikke et eller flere folketingsmedlemmer vil forbarme sig, så offentligheden får svar?

Krister Meyersahm, du virker lidt naiv og uerfaren.
"Vil man ikke svare må man tvinges og" - Ja spørg Inger Støjberg og Birthe Rønn Hornbech, de ved hvordan.
Man kan trække en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke.

Jeg forstår ikke den hysteriske heksejagt på regeringen vedr. beslutningen om at slå alle mink ned. Regeringen indrømmede meget hurtigt det var en fejl, som ikke burde være sket, og bad Folketinget at bakke op om beslutning , så det ville være lovligt, er det så svært at bakke op om? I stedet bliver hele problematikken vendt på hovedet, så det handler hvorfor regeringen ikke spurgte, det er absolut at gå for små sko, tænk hvordan Seruminstituttet advarede om en mulig mutation. Nu viser det sig at Anders Fogh i sin tid afskaffede kontrol af udenlandske investorer så de kunne kræve skat tilbage, som efterhånden har beløbet til 12,7 milliarder kr. som mageligt kunne bruges energi foranstaltninger. Se deadline for tirsdag aften.
Bent Rasmussen

Viggo Okholm, Peter Krogh, Lasse Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Henning Kjær.

Vil en minister ikke svare kan Folketinget udtale sin mistillid. Det er ikke gjort overfor de 2 medlemmer Du nævner; Inger Støjberg og Birthe Rønn Hornbech, men muligheden er der og det synes jeg at rankryggede og retskafne folketingsmedlemmer burde benytte sig af.

Arne Albatros Olsen

" Gad vide om regeringen i anledning af den kommende jul holder en lille kreativ workshop med temaet : Smink en Mink " !
Hvis ikke, så er det måske en ide for et lille satire indslag .

Ja ja @ Bent Rasmussen,
når man er socialdemokrat er diskussionen om regeringens ansvar selvfølgelig en "heksejagt". Come on and get real. Kan du ikke skelne mellem en diskussion om minkbranchen, som værende et udfordret erhverv, der måske skulle afskaffes på sigt - og så et lovbrud. Mette Frederiksen har lige lagt "stakkels" Mogens Jensen i graven, så hun kunne overleve. Mette er jo den bedste og Mogens er colleteral damage. Mette er et yderst usympatisk magtmenneske og hun tror gudhjælpeming, at danske vælgere glemmer det. Men Mette er ikke gud og hendes spin (konsulent) definerede profil som værende en Corona bekæmpende feltherreinde er bare så far out. Mette er en politiker, der omgiver sig med ja sigere og kun ja sigere ( nå ja så er der Barbara, Mettes PA - i firmalingo - Personnal Assistant). Mette Frederiksen vil blive husket som en politiker, der smiler i medvind og surmuler i modvind. Mette vil gøre alt for at beholde magten, og hendes striktrøjede støttepartier vil selvfølgelig gøre alt for at holde hende på toppen. Ellers er det måske Elleman, der overtager magten. Men det bliver spændende om jer på studenteravisens venstrefløj støtter op om en undersøgelseskommission:-)

Mvh
Jakob Knudsen

Ivan Breinholt Leth

Sophie Løhde "forstår ikke, hvordan de pågældende partier kan blive ved med at støtte en regering, som åbenlyst ikke respekterer de demokratiske spilleregler." Hun vil have en undersøgelseskommission, men da hendes parti, nedlagde Irak Kommissionen, forholdt Sophie Løhde sig bemærkelsesværdigt tavs. Hendes pludseligt opståede iver for en kommission er et forventeligt indslag i det politiske teater, men kun de mest politisk naive kan tage hende alvorligt.

Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth,
så er Sophie Løhde problemet?. Det er vist den nuværende mindretalsregering, der har et forklaringsproblem. Men det er nok kun en detalje på den yderste venstrefløj. Ivan, Mette Frederiksen og hendes regering har løjet. Er det ikke et problem?

Mvh
Jakob Knudsen

Ivan Breinholt Leth

Jakob Knudsen
25. november, 2020 - 18:35
Problemet er det politiske teater, der opføres. Det bærer titlen "Borgelige lovbrud er bedre end socialdemokratiske". Sophie Løhde, som var med til at nedlægge Irak Kommissionen, spiller en fremtrædende rolle i dette teater. Hun vil nu have en kommission. Lars Løkke Rasmussens regering var den regering, som brød lovene flest gange siden Gorm den Gamle. Da Kristian Jensen brød Grundloven, gik han ikke af. Angiveligt fordi statsministeren havde fuld tillid til ham. Når Mette Frederiksen udtrykker fuld tillid til Mogens Jensen, går folk på gaden og demonstrerer. Traktorer køres igennem København. Der var ingen traktorer i København da Venstre-regeringen lod Danmark deltage i det ulovlige folkemord i Irak. Men det handlede jo også'kun' om ca. 1 million irakere. 8 millioner mink er en anden sag.
https://nyheder.tv2.dk/article.php/id-22178682?fbclid=IwAR2uOX4l2F4dFp8D...

Jakob Knudsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth,

point taken, og ja diverse Venstre ledede regeringer har med deres støttepartier forvaltet deres mandat rigtigt dårligt siden 2001, herunder deltagelse i Irak krigen - og iøvrigt Afghanistan, hvor Danmark har sendt soldater til et land, der, i min optik, aldrig kommer til at adoptere demokrati, som vi kender det her i landet. Afghanistan, Pakistan og de andre dysfunktionelle stater i regionen skal i min optik have lov til at implodere uden at min familie skal agere kanonføde for diverse statsministre. Det ændrer dog ikke på det faktum, at Mette Frederiksen (MF) agerer som en diktatorisk leder. Selv (din) venstrefløj i folketinget er blevet nervøse. MF, er som jeg skriver i et andet indlæg ovenfor, så selvfed, at hun og Barbara styrer statsministeriet udfra devisen: jeg alene vide. Og nej Ivan, MF er ikke undtaget ansvar for grundlovsbrud, selvom hendes kampsvedende justitsminister Hækkerup, prøver at fortælle en historie om et pressemøde, hvor hendes udtalelser ikke må opfattes som værende juridisk bindende, da de jo (åbenbart) bare er en opfordring, selvom MF 30 gange siger "skal" til "opfordringen" om at aflive et erhverv. Yep, det kører for jer på det yderste venstre - ot not.,

Mvh
Jakob Knudsen

Ivan Breinholt Leth

Jakob Knudsen
"Det yderste venstre." Du antager noget om mine politiske holdninger, som du intet ved om. Men hvis det "yderste venstre" består af personer, som ikke vælger én form for lovbrydere fremfor en anden, så tilhører jeg det "yderste venstre". Og vi er ikke nervøse. I på det "yderste højre" kan for min skyld få alle de undersøgelseskommissioner i kan forestille jer. Men vær venlig at inkludere en ny Irak Kommission, hvis I gerne vil tages alvorligt.

Anne-Marie Krogsbøll

Til jer, der med jævne mellemrum - muligvis i andre tråde - forarges over, at SSI har været udsat for forstyrrende granskning, og at politikere ikke altid slavisk følger SSI's rådgivning, og som går ind for ekspertvælde: SSI er IKKE altid uvildige eksperter, og Melby-sagen er IKKE bare grundløs personforfølgelse og magtkamp mellem myndigheder og ministerier:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-blodproever-fra-gravide-blev-ti...

Det er nedslående læsning om, hvordan (privat)økonomiske interesser i høj grad styrer, hvad der foregår på SSI. Det gælder i historien i linket, og vi kan ikke vide, i hvor høj grad det også gælder i minkhistorien, og måske også andre steder i systemet og styrelserne.

Jeg ved ikke noget om Mølbaks involvering i den slags. Men 10 andre forskere er - så vidt jeg ved - også under luppen i SSI-undersøgelsen, og mit gæt er - efter at have interesseret mig for området sundhedsdata i mange år - at lignende engagementer er meget udbredte blandt danske forskere, dvs. eksperter.

Hvis man har tid, bør man læse Kammeradvokatens rapport - det er hamper læsning om, hvordan det ofte foregår i den danske forskningsverden:
https://files.ssi.dk/Kammeradvokatens-undersogelse-af-SSI-22062020-ca61

Så derfor skal man lytte til SSI - men have i baghovedet, at der er enorme pengeinteresser i diverse forskning og stillingtagen.

Så kan det tænkes, at der også er økonomiske forbindelser mellem SSI og minkbranchen, som kan forklare, at man i sommer "vurderede", at de helt utilstrækkelige tiltag ville kunne holde smitten inde i de smittede farme, uden at aflive alle minkene?

En kommende granskning/kommisionsundersøgelse af sagen bør endevende ALT - også sådanne evt. bånd.