Nyhed
Læsetid: 4 min.

Fra højre til venstre, fra industrien til de grønne: Regeringen rammer ved siden af med skattereform

Det er efterhånden kun regeringen, som mener, at man bør hæve energiafgifterne i stedet for at satse på en bred CO2-afgift. Også Dansk Industri og Dansk Erhverv har tilsluttet sig de kritikere, som mener, at regeringen rammer forkert med sit udspil til en grøn skattereform
Aalborg Portland er en af de store danske virksomheder, som er kritiske over for regeringens forslag til en energiafgift i stedet for en bred CO2-afgift.

Aalborg Portland er en af de store danske virksomheder, som er kritiske over for regeringens forslag til en energiafgift i stedet for en bred CO2-afgift.

Finn Byrum

Indland
25. november 2020

Det er ikke blot Klimarådet, grønne tænketanke og regeringens støttepartier, som vil have indført en bred CO2-afgift i bestræbelserne på at nå Danmarks ambitiøse klimamål.

Efter regeringen i mandags fremlagde sit udspil til en grøn skattereform, hvor højere afgifter på energi frem for beskatning af CO2 er det bærende element, kritiserer flere aktører fra erhvervslivet regeringens valg. De vil nemlig hellere have en CO2-afgift frem for højere energiafgifter.

Dansk Erhvervs klima- og energichef, Ulrich Bang, mener, at det er forkert at satse på energiafgifter, hvis regeringen vil nå klimamålet. 

»Der er politiske skåltaler, hvor man siger 70 procent, men det er svært at investere efter, når den politik, man lægger frem, går den modsatte vej. Helt overordnet set skal man beskatte det, man vil have mindre af. De skal altså beskatte CO2,« siger han.

Fra politisk direktør i Dansk Industri, Emil Fannikke Kiær, lyder det også, at regeringen fokuserer på de forkerte afgifter.

»Grundlæggende er vi enige i, at afgifter er et instrument, ligesom vi køber ind på målet om 70 procent. Men vi er kede af, at man beskatter energi. Vi synes, det er CO2, vi skal beskatte. Med det her forslag gør regeringen det blot dyrere at være virksomhed uden at opnå den store CO2-effekt.«

Mangler incitamenter 

Regeringen foreslår i sit udspil at forhøje erhvervenes energiafgift med seks kroner pr. gigajoule (GJ) mellem 2023 og 2025. Det er cirka en fordobling af den nuværende pris på energi.

Regeringen regner med, at udspillet vil give en besparelse på 0,5 millioner ton CO2 frem mod 2025. Hvis man skal nå klimamålet i 2030, kræver det, at man nedbringer 16 ton i Danmarks samlede udledning.

Energiafgiften pålægges energiforbruget målt i gigajoule, mens CO2-afgifter rammer den klimaskadelige CO2 direkte. En afgift på energi vil ikke nødvendigvis skele til, om energien er grøn eller sort – i modsætning til en afgift på CO2, som rammer den klimaskadelige CO2 direkte.

Flere eksperter har påpeget, at det ikke er et særligt effektivt værktøj at hæve energiafgifterne i forhold til at ville nedbringe Danmarks CO2-udslip. Og imens lyder det fra erhvervslivet, at en energiafgift ikke giver de rette incitamenter til at omlægge deres produktion til grønnere løsninger.

Ulrich Bang fra Dansk Erhverv forklarer, at hvis man skal nå målet om en 70 procent reduktion af CO2 i 2030, så kræver det, at virksomhederne investerer i nye teknologier, og at store dele af deres olie- eller kulforbrug bliver konverteret til rene energiformer.

»Lige nu vil businesscasen være, at det ikke er billigere for en virksomhed at udskifte sin gamle kulkedel med en grønnere løsning. Vores bekymring er, at der med regeringens udspil til en skattereform ikke er klarhed og sikkerhed til erhvervslivet om, at det kan betale sig at investere i grønne løsninger,« forklarer han.

En af de store danske virksomheder, som er kritiske over for en energiafgift, er Aalborg Portland. I udspillet fremgår det, at man vil hæve energiafgiften for deres erhverv, nemlig mineralogiske processer, i 2025. De er i dag fritaget for at betale energiafgifter. Men ifølge administrerende direktør, Michael Lundgaard Thomsen, vil udspillet ikke sætte turbo på den grønne omstilling hos dem. I stedet vil det blot være en ekstra udgift på 76 mio. kr. Det udtaler han til Berlingske Business.

»Vi har et ønske om at konvertere fra kul til blandt andet naturgas, der udleder 40 procent mindre CO2 end kul. Naturgas kan være en trædesten til at komme over på biogas. Det, der sker nu, er, at der ikke er noget incitament til at vælge et mere grønt brændsel. Uanset om vi vælger kul eller naturgas, bliver de begge belagt med den samme afgift,« siger Michael Lundgaard Thomsen til avisen.

Morten Bødskov: En god start

Skatteminister Morten Bødskov har forklaret, at regeringen vil satse på energiafgifter i stedet for en generel CO2-afgift, fordi den endnu mangler at finde ud af, hvordan man udregner CO2-udledning for landbruget. Det arbejde har regeringen påbegyndt, lyder det fra Bødskov.

Ulrich Bang mener, at det er en dårlig undskyldning, når regeringen siger, at det er et teknisk problem at indføre en CO2-afgift.

»Det er rigtigt, at man mangler at få styr på nogle emissioner fra landbruget. Men det, de foreslår nu, er at beskatte energiforbruget i virksomheder. Og der har man styr på CO2. Så det her med, at der ikke er en teknisk løsning, det mener jeg ikke, er et reelt argument,« siger han.

Morten Bødskov, hvorfor ikke indføre en CO2-afgift på tværs af andre sektorer, mens man venter på afklaring omkring landbruget?

»Fordi så vil du undtage store dele af erhvervslivet. Med de ændringer i energiafgiften, vi foreslår, beder vi alle om at bidrage noget mere,« siger han.

»Det er for at bruge de værktøjer, der er i kassen nu, så vi kan komme i gang. Frem for at igangsætte noget, som ikke vil ramme alle. Med den første fase bringer vi os tættere på et system, hvor der er bedre balance.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vores regering er fuld af lort, som sædvanlig.

Søren Fosberg og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Soc. dem. regering. Hvad sker der for jer?

Så lyt dog til virksomhederne, lyt til videnskaben, lyt til det enorme mandat I fik til at gøre noget ved klimaet ved sidste valg. Lyt til klimarådet.

Hvordan kan I være så ignorante på fakta?

Kom nu med den CO2 afgift i stedet for at være så håbløst uansvarlige og svigte ansvaret for vores jord, vores børn og børnebørn. I svigter også ansvaret for virksomhederne og dansk konkurrence evne i fremtiden. Dvs. at I svigter ansvaret for fremtidige grønne arbejdspladser i fremtiden.

CO2 afgifter fungerer glimrende i Sverige - så vil de altså også virke godt i Danmark for vores lande ligner hinanden på mange parametre.

Kom nu ind i kampen - og tag ansvar!

Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Rune Mariboe, Mogens Kjær, Rune Stilling, Gert Romme, Torsten Jacobsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Og støttepartierne bag 'forståelsespapiret' - hvor er de?
Tjoeh, mnjaeh, hmm.
Igen og igen og igen og igen.
Socialdemokrater er det ny landbrugsparti. Venstre er gået til byerne og blevet det ny konsulentparti i forstæderne. Ingen kerer sig om miljøet bortset fra Siddigues fanatikere.
De får min stemme næste gang. Desværre.

Fagforeningerne skal ikke nyde noget af CO2 afgifter. Ikke et pip hører man, ingen arbejder protester på Chr. Borgs slotsplads. Klimaændringer, min bare.

Hvor længe er det siden proletarerne har gjort sig gældende ud over at rende frem og tilbage mellem S og DF? Kaffe, lagkage, X-Factor og et par biler i indkørslen har lukket munden på dem.

“Morten Bødskov, hvorfor ikke indføre en CO2-afgift på tværs af andre sektorer, mens man venter på afklaring omkring landbruget?

»Fordi så vil du undtage store dele af erhvervslivet. Med de ændringer i energiafgiften, vi foreslår, beder vi alle om at bidrage noget mere,« siger han.

»Det er for at bruge de værktøjer, der er i kassen nu, så vi kan komme i gang. Frem for at igangsætte noget, som ikke vil ramme alle. Med den første fase bringer vi os tættere på et system, hvor der er bedre balance.«“

Det handler jo for h... ikke om balance, og det handler SLET ikke om økonomiske bidrag; det handler om at få sænket den forbandede udledning!
Dette er endnu et eksempel på, at hvis man er en Hammer, ligner alting et søm :(

Hvis de mangler kompetencen til at udregne udledningen, så lad dog den enkelte virksomhed fradrage energiafgiften for al energi, som stammer fra bæredygtige energikilder. Dette afgiftsproblem er - i forhold til alle andre problemer, regeringen står overfor - ikke svært at løse.

Selv CEPOS går ind ind for øgede CO2-afgifter i stedet for øgede energiafgifter :

"CEPOS er gået sammen med Kraka, Concito, Danmarks Naturfredningsforening og SMVdanmark for at overbevise politikerne om, at hvis de absolut vil prøve at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. inden 2030, så er en generel CO2-afgift et klart bedre redskab end en sump af planøkonomisk detailstyring og statsstøtte til erhvervsvirksomheder eller brancher.CEPOS er gået sammen med Kraka, Concito, Danmarks Naturfredningsforening og SMVdanmark for at overbevise politikerne om, at hvis de absolut vil prøve at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. inden 2030, så er en generel CO2-afgift et klart bedre redskab end en sump af planøkonomisk detailstyring og statsstøtte til erhvervsvirksomheder eller brancher. "

Kilde: https://cepos.dk/debat/cepos-i-alliance-med-flere-organisationer-om-co2-...

I øvrigt er det noget vås, når regeringen siger, at den ikke kan udregne en CO2-afgift .. men sådan en har vi allerede. Der er vel bare nogle satser, der skal ændres. Læs Skatteministeriets hjemmeside om CO2-afgiftsloven :

https://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser-i-lovgivni...

Der ER altså allerede en struktur at bygge videre på ...

»Fordi så vil du undtage store dele af erhvervslivet. Med de ændringer i energiafgiften, vi foreslår, beder vi alle om at bidrage noget mere,« siger han.

Ideen er vel at alle skal bidrage med mindre. Ellers er formålet med energiafgift en beskatning og ikke en CO2 reduktion.