Der står ’grøn’ 40 gange i det udspil til en grøn skattereform, som regeringen fremlægger mandag formiddag som invitation til forhandlinger med Folketingets partier.
Til gengæld er der ikke antydning af dokumentation for, hvordan selve oplægget til afgiftsændringer, skattelettelser til erhvervslivet m.m. skulle kunne gøre økonomien grønnere, endsige bringe Danmark nærmere det nationale klimamål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Man kan tværtimod frygte, at resultatet bliver en sortere, dvs. mere klimabelastende, dansk økonomi. Primært fordi regeringen på forhånd helt afskriver at gøre en generel CO2-afgift til del af det, der nu skal forhandles med støttepartier og opposition. En mulig forhøjet CO2-afgift, der er det centrale virkemiddel, som Klimarådet, de økonomiske vismænd og flere tænketanke peger på, skal først granskes grundigt, og egentlige politiske forhandlinger herom kan ifølge Informations oplysninger først forventes indledt i 2022.
Ikke meget nærmere klimamålet
Udspillet nævner, at den beskrevne ’Fase 1’ af en grøn skattereform vil reducere de danske CO2-udledninger med 0,5 mio. ton i 2025. Det er i sig selv bemærkelsesværdig lidt i en situation, hvor regeringen er på stadig mere desperat jagt efter samlede reduktioner på 16 mio. ton CO2 for at kunne leve op til klimalovens 2030-mål. En beskeden del heraf – måske en reduktion i størrelsesorden 1,5 mio. ton CO2 – kan tænkes nået på transportområdet, hvis det ellers lykkes finansminister Nicolai Wammen (S) at køre de forhandlinger i land, som skatteminister Morten Bødskov (S) netop har måttet opgive. Herefter er der imidlertid ikke mange andre sektorer at satse på end landbruget – og her har regeringen udsat sit klimaudspil til næste år.
Derfor er den grønne skattereform blevet set som det helt afgørende redskab til at dreje økonomien mod færre CO2-udledninger. Og derfor er det foruroligende, at mandagens udspil fra Skatteministeriet kun tale om en reduktionseffekt på beskedne 0,5 mio. ton CO2 i 2025.
Nok så bekymrende er, at sikringen af disse 0,5 mio. ton ikke på nogen måde er dokumenteret, endsige sandsynliggjort i mandagens udspil.
Store skattelettelser
Uden at fremlægge beregninger eller forklare nærmere anfører udspillet, at CO2-reduktionen vil være resultatet af regeringens forslag om at hæve energiafgiften for erhverv med seks kr. pr. Gigajoule. Ifølge Informations oplysninger svarer det til en pris for CO2-udledning på 240-360 kr. pr. ton – meget langt fra det niveau på 1.500 kr. pr. ton CO2, som Klimarådet anbefaler at nå op på i 2030.
Den foreslåede forhøjelse af energiafgiften er det eneste element i hele udspillet, der i sig selv kan forventes at have en regulær grøn effekt, om end altså beskeden. Samtidig skal erhvervslivet imidlertid »understøttes for at stimulere dansk økonomi« via betydelige skattelettelser og nye tilskud.
Hvor den påtænkte forhøjelse af energiafgiften vil belaste erhvervslivet med 715 mio. kr. for perioden frem til 2025, så vil de nye skattelettelser og tilskud tilføre samme erhvervsliv godt 5,2 mia. kr. i samme tidsrum. Altså en nettohjælp til erhvervslivet på ca. 4,5 mia. kr., uden at der i udspillet stilles grønne krav som forudsætning for at modtage hjælpen. Regeringen skriver, at støtten er en »grøn kickstart (der) skaber vækst og arbejdspladser«, men der er ingen formulerede grønne vilkår angivet – det hedder blot, at virksomheder »for eksempel« kan få del i støtten ved investeringer i elektriske eller energibesparende maskiner.
Derfor kan skattelettelserne meget vel resultere i en traditionel erhvervsvækst, der øger energiforbruget og gør økonomien mere klimabelastende, ikke grønnere.
Lettelser nu, afgift senere
Ovenikøbet er det ifølge regeringsudspillet sådan, at »lempelserne til erhvervslivet indfases allerede fra 2021, selvom afgiftsforhøjelserne først vil blive indfaset fra 2023.«
»Lempelserne til erhvervslivet skal desuden ses i sammenhæng med udfasningen af PSO-aftalen, der medfører en yderligere lempelse for erhverv på ca. 3,6 mia. kr. i 2021, faldende til ca. 1,8 mia. kr. i 2025,« står der i udspillet.
Specielt gælder det for virksomheder med »mineralogiske processer«, at forhøjelsen af energiafgiften først skal have virkning fra 2025 »for at modvirke lækage for et erhverv, der er særligt energiintensivt og konkurrenceudsat.«
Virksomheder med »mineralogiske processer« er i realiteten en omskrivning for Aalborg Portland og nogle få andre virksomheder, der i dag er helt fritaget for energiafgifter. De skal altså slippe for afgiften endnu fem år, samtidig med at de kan få del i skattelettelser og tilskud med det samme, hvis det står til regeringen.
Støttepartier kritiske
Udspillet, der fremlægges af skatteminister Morten Bødskov, skal nu danne grundlag for forhandlinger med partierne som del af den igangværende finanslovsforhandling. Allerede søndag aften blev det mødt med kritik fra de tre støttepartier.
»Det er så uambitiøst, at jeg nærmest fattes ord,« sagde Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen til Ritzau.
»Regeringen udskyder med det her udspil den CO2-afgift, som alle eksperter, grønne organisationer – og både højre og venstre side af Folketinget – har været enige om, er det vigtigste værktøj for at nå reduktioner.«
»Udspillet er stadig langt fra målet om, at det reelt er forureneren, der betaler,« siger SF’s klimaordfører Signe Munk.
Hun mener ikke, at kompensationerne til erhvervslivet kan kaldes grønne, når »man reelt kan få en rabat for at investere i en ny dieseltraktor.«
Også De Radikales ordfører, Ruben Kidde, vil have CO2-afgiften ind i forhandlingerne.
Jeg forstår simpelthen ikke regeringens motivation til at være så fodslæbende? Hvilke "eksperter" lytter de til? Hvad er deres agenda? De fremlægger drypvise, utilstrækkelige eller potentielt skadelige indgreb, men viser ikke glimt af den større plan, som er nødvendig.
Jeg har ikke læst regeringens forslag, lad os bare slå det fast med det samme.
Jeg har heller ikke læst artiklen, men alene overskrift og indledning kan få mig til at reagere på denne artikel.
Jeg følger dog med i hvad der snakkes om rundt omkring i de forskellige medier og private organisationer og grupperinger, så helt uvidende er jeg ikke.
Min første reaktion er: så hold dog op med at være negativ hele tiden. Den tidligere regering var super gode til at aflede opmærksomhed uden at forholde sig ordentligt til klima og alt hvad det bringer med. Og de sad der i næsten 20 år incl Helle Thornings regering. Uden at gøre andet end at fred-hellige virksomheder og de der har penge nok, uden at stille modkrav om miljømæssige hensyn.
De syntes at den menige mand/kvinde skulle betale gildet, mens dem der sviner mest kunne læne sig tilbage og tænde fede cigarer importeret fra udlandet!
Den her regering har kæmpet med at rette op på alt muligt siden de kom til sidste år og i år har den stået på Covid-19 næsten hele året. Oveni har de fået mange flere tæsk for både at gøre noget, ikke at gøre noget og at gøre det forkerte.
Mit næste er; jeg er som borger i dette samfund meget optaget af hvad jeg kan gøre, alene ved at ændre uheldige vaner, tænke mig om når jeg handler ind, laver mad, smider ud osv. Min oplevelse er, at rigtig mange mennesker i det her samfund tænker og handler miljø- og samfundsbevidste i deres daglige gøremål ( og mange gør ikke, men det kunne måske være en fælles forpligtigelse der kunne ændre på det?).
Mange af os har ikke mange penge at rutte med, så hver gang der lægges tvungne afgifter på f.eks strøm eller benzin, som vi ikke har en jordisk chance for at undvære i vores moderne samfund, så er det penge vi bliver nød til at tage fra f.eks de rigtige ting at købe ind når vi handler. For det er jo heller ikke billigt at handle rigtigt ind. De allerbilligste vare vi kan købe til vores daglig forbrug kommer jo fra Kina! Eller andre steder langvejs fra f.eks Peru eller New Zealand!
Som medlem af den del af befolkningen der ikke har en formue på kistebunden, men derimod et hus der trænger til en - især miljømæssig korrekt - kærlig hånd, vil jeg bare sige; kan der på nogen måde findes en økonomisk slagplan der IKKE indeholder flere afgifter pålagt den almindelige borger, ja så vil jeg personligt være super glad. Til gengæld kan jeg så i min private husholdning fortsat have råd til at handle miljømæssigt ind på den gode måde og være samfunds ansvarlig i mit daglige virke.
Det bliver nok ikke mig, eller mine børn, men mine børnebørn der kommer til, kortvarigt at få lov til at lukke ned for livet på kloden. Eller mere præcist: bliver brændt af.
Jørgen Steen Nielsen ved du om der findes skarpere prognoser, når vi fortsætter løjerne som hidtil - end min lommefilosofiske.
Socialdemokraterne handler som forventet i tråd med storkapitalens våde drømme, og sammen med dem, overgår de bevidst og med åbne øjne alle tidligere despotiske massemordere. Hitler og de andre kommer hver især selv til at ligne en lille søndagsskoleelev på udflugt.
Og de, der stemmer på de magthavere (i de lande hvor de får lov til det) er ikke bare ofre, men selv bødler.
Nå, men hav en god dag og glem alt om det.
Det er nu vi alvor får at føle, hvad Danmarks erhvervsinteresser er baseret på. Men det hele foregår i det skjulte, bortset fra, at jeg godt kan fornemme, hvor det bærer henad, når hundredevis af traktorer kører til hovedstaden.
Der er en afgrund mellem de velstillede byboere, der har kontor- eller servicejobs i byerne, og så hele landbrugssektoren samt industrien. Sidstnævnte virker knapt så pressede over CO2-afgifter som førstnævnte, men uanset, så tror jeg Socialdemokratiets manglende handling afspejler byboernes manglende viden om, hvor CO2-afhængig en økonomi Danmark har. Og medierne er helt fabelagtige dårlige til at undersøge denne virkelighed. Fabelagtigt ringe faktisk. Kom igang med at bore ned i, hvorfor det er så svært, og hvorfor der er så stor modstand i erhvervene, det handler om mere end sure landmænd.
marianne du taler om at undgå afgifter på klimaskade og mener der skal findes andre midler til at gøre danmark grønnere,
men netop mærkbare afgifter ville faktisk kunne skabe en co2 reduktion som der er brug for,
og det er jo noget sludder at den automatisk vil ramme i bunden, det vil den kun hvis politikerne ønsker dette,
hvis alle lave indkomster kompenseres ville man kunne opnå at kun folk med høje indkomster skal til lommen,
man kunne endda overkompensere lidt så uligheden blev reduceret ved samme lejlighed,
og så undrer jeg mig over at du mener at du selv er presset økonomisk, for du ejer jo et hus og dermed er du privilegeret økonomisk, og lur mig om ikke du også ejer en bil,
altså er dit problem måske snarere at du har lidt for høje forventninger til din levestandard,
jeg er langt mindre privilegeret end du er, men jeg er faktisk villig til at nøjes med mindre forbrug hvis formålet er at reducere klimaproblemet,
jeg lever af folkepension helt uden ekstra indtægter (ingen ekstra pensions-ordning som de fleste folkepensionister har) ingen penge i banken og jeg ejer ingen ejendomme eller bil,
men jeg anser mig alligevel som særdeles privilegeret, da jeg jo har tag over hovedet og ikke sulter eller mangler noget jeg har brug for, jeg bruger godt nok ingen penge på at spise ude, bio eller på at feste, men det er jo heller ikke nødvendigt for at have et godt liv,
men jeg har noget som er vigtigere nemlig integritet og højt selvværd,
måske netop fordi jeg ikke har behov for at eje en masse dyre ting, og måske også fordi jeg ikke behøver skamme mig over privilegier jeg ikke har fortjent,
det er for mig tydeligt at man ikke bliver et gladere menneske af overflod og rigdom, faktisk er der noget som tyder på at den salgs skaber mistrivsel,
måske fordi man inderst inde godt ved at man burde skamme sig over sin grådighed og sine ufortjente privilegier, at man fornægter problemet gør sikkert kun problemet endnu større,
jeg er ikke i tvivl om at grådighed er direkte ødelæggende, både for den grådiges og for samfundets trivsel.
CO2 skat er den dårligste strategi mod bæredygtig grøn omstilling overhovedet. Hvis vi sigter mod reduceret CO2 udledning generelt, bremser vi alt levendes udfoldelse som en naturlig og bæredygtig del af selve livets kredsløb ved navn kulstofkredsløbet.
Landbruget står ifølge ypperstepræsterne for en stor del af Danmarks CO2 udledning, og det er ikke så mærkeligt. De står nemlig for et tilsvarende stort CO2 optag på markerne. Vores fødevareproduktion er i perfekt klimatisk CO2 balance mellem atmosfæren og biosfæren. Det eneste der vælter balancen er, hver gang de primære erhverv mødes til trawtotræf omme i hovedstaden, og hver gang de skal hjem igen bagefter.
Atmosfærens forøgede indhold af CO2 skyldes højst sandsynligt forbrænding af fossile brændsler, som har været isolerede fra kulstofkredsløbet i millioner af år. Det er samtidig den altovervejende årsag til vores ekstraordinære vækst i velstand og velfærd blandt mennesker gennem de sidste 150 år.
Vi skal udfase fossile brændsler med baggrund i et eneste overbevisende argument. Det bliver stadig mere kostbart og forurenende at vride de sidste dråber ud af fortidigt optag af kulstof.
Vi skal forske i energi og lagring og effektivitet, så resultaterne kan komme til sin ret globalt i stedet for at skabe falsk tilfredsstillelse i lokal grøn udledning og ringere velstand og velfærd her. Flagellanteri flytter ikke klimaet en milligrad celcius.
Det kan godt være, det gør godt, når det gør ondt, men det gør ikke noget godt for klimaet.