Institut: Usikkerhed om dødsdom kan krænke Said Mansours menneskerettigheder

Så længe dødsdommen over Said Mansour ikke enten er omstødt eller forvandlet til en almindelig fængselsstraf, er der risiko for, at hans menneskerettigheder bliver krænket. Den psykiske usikkerhed ved at sidde fængslet med en mulig dødsdom hængende over hovedet kan nemlig være en overtrædelse af Den Europæiske Menneskeretskonventions forbud mod tortur og umenneskelig behandling.

Sådan lyder vurderingen fra afdelingschef Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder, efter at danske myndigheder søndag har meddelt, at de nu har fået bekræftet fra marokkanske myndigheder, at Said Mansour er blevet dømt til døden.

Christoffer Badse henviser til en dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD) fra 1989, hvor domstolen fandt, at det ville være en overtrædelse af konventionen, hvis Storbritannien udleverede den tyske statsborger Jens Soering til USA, hvor han risikerede dødsstraf for et dobbeltmord.

I sig selv var udlevering til et land med dødsstraf ifølge domstolen ikke en overtrædelse af menneskerettighederne, men usikkerheden ved at sidde mange år på dødsgangen og vente på, at dommen en dag kunne eller ville blive eksekveret, var at sammenligne med tortur og umenneskelig behandling.

»Det er altså ikke selve henrettelsen, men usikkerheden ved at sidde og vente på, at en dødsdom eksekveres. Domstolen kaldte det death row phenomenon og modsatte sig altså udleveringen til USA,« fortæller Christoffer Badse, der finder paralleller til sagen om Said Mansour.

For selv om Marokko siden 1993 har haft et moratorium (en suspension, red.) i forhold til ikke at eksekvere idømte dødsdomme, så kan de politiske vinde ændre sig, siger han.

»Så hvis ikke dødsdommen hurtigt annulleres, omstødes eller forvandles til en almindelig fængselsstraf, vil Said Mansour altså være udsat for death row phenomenon, og det kan være en krænkelse af hans menneskerettigheder og en overtrædelse af konventionen.«

En vag formulering

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets pressemeddelelse søndag om Said Mansour er dødsdommen appelleret, og den danske regering har »en forventning« om, at det marokkanske moratorium også vil gælde i Said Mansours sag. Det er Danmark ifølge pressemeddelelsen »i dialog med de marokkanske myndigheder om«.

At regeringen har en forventning om, at Said Mansour ikke bliver henrettet, er en noget vag formulering, mener Christoffer Badse.

»Forventning er et meget forsigtigt udtryk. Det havde været bedre, hvis der i stedet havde stået, at den danske regering har eller forsøger at sikre sig en garanti eller en forsikring fra de marokkanske myndigheder om, at Said Mansours dødsdom ikke vil blive eksekveret. Det er også underligt, at pressemeddelelsen ikke henviser til den diplomatiske forsikring, som Danmark efter alt at dømme fik fra Marokko, inden Said Mansour i januar 2019 blev udleveret fra Danmark.«

Som Information tidligere har beskrevet, forsikrede den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ved den lejlighed om, at der var »fuldstændig styr på den del, der handler om menneskerettigheder og de forpligtelser, vi har i den forbindelse«. Said Mansour blev udleveret som følge af en såkaldt diplomatisk forsikring fra Marokko, hvis indhold aldrig er tilgået offentligheden. Men ministeren havde selv været i Marokko og forhandlet om udleveringen af Said Mansour, der to gange var blevet idømt fængselsstraf i Danmark for opfordring til terror og desuden havde fået frataget sit danske statsborgerskab og var dømt til udvisning.

»Medmindre at formuleringen om regeringens forventning er udtryk for en diplomatisk høflighedsfrase og i realiteten betyder det samme som en garanti eller en forsikring, så skal danske myndigheder nu sikre sig, at dødsdommen ikke bliver eksekveret. Det sikreste vil selvfølgelig være, at dommen erstattes af en almindelig tidsbestemt fængselsstraf, så vi ikke hele tiden er ude i en gråzone om, hvorvidt moratoriet opretholdes eller ej.«

Regeringen må tage de fornødne skridt

Christoffer Badse understreger, at det ikke står klart, om det er Marokko, der har brudt en aftale med Danmark, eller om Danmark har forsømt at følge op på betingelserne for udvisningen. Men da EMD i foråret 2019 ikke havde indvendinger mod udvisningen til Marokko, var det ifølge Christoffer Badse ud fra den forudsætning, at Said Mansour ville få en fair retssag og ikke blive idømt dødsstraf.

»Så det tyder på, at Marokko havde forpligtet sig til ikke at kræve dødsstraf. Når det så alligevel er sket, bliver det sværere at reparere på. Men hvis Danmark så at sige har banket på døren og undervejs har gjort anklagemyndigheden i Marokko opmærksom på betingelserne i den diplomatiske forsikring, så kan Danmark næppe kritiseres,« siger Christoffer Badse. Og så tilføjer han:

»Til gengæld er konsekvensen, at Danmark ikke længere kan stole på Marokko og ikke længere anvende diplomatiske forsikringer med marokkanske myndigheder.«

Offentligheden i Danmark har derfor krav på et svar fra myndighederne om, hvad de gør og ikke mindst har gjort for at holde Marokko fast på den diplomatiske forsikring, som Inger Støjberg talte om, mener Christoffer Badse.

»Der må komme en mere uddybende forklaring end det, vi hidtil har hørt. Selvfølgelig kan der være samtaler med marokkanske myndigheder, som man ikke vil løfte sløret for, men de danske myndigheder skylder at godtgøre, at de har gjort, hvad de kunne, for at få dødsdommen omstødt.«

Christoffer Badse mener også, at danske repræsentanter må følge den kommende appelsag om dødsdommen og meget gerne overvære retsmøder, så man kan danne sig et billede af Said Mansours fysik og helbred.

»Det er væsentligt, ikke bare for Said Mansour, hvis familie her i Danmark frygter, at han har været udsat for tortur, siden han har tilstået meddelagtighed i et terrorangreb i Casablanca i 2003. Det er også væsentligt for muligheden for i fremtiden at anvende diplomatiske forsikringer om udlevering af personer fra Danmark, at vi har en vished for, at sagen er gået rigtigt for sig. Så i den forstand er Mansours sag en lakmusprøve på, om Danmark fortsat kan anvende diplomatiske forsikringer, når uønskede personer udleveres.«

Det har ikke været muligt inden avisens deadline at få en kommentar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.