Klimapodcast: Affaldssortering og grønne maddage kan hjælpe på børns klimaangst

Klimaforandringerne er ikke kun de voksnes problem. De er også blevet børnenes. De lærer om drivhuseffekten i skolen og ser billeder af orkaner og skovbrande i nyhederne. Og stadig flere børn frygter for jordklodens ve og vel og den fremtid, de skal vokse op i.

»Jeg har mødt mange børn, der er bekymrede for klimakrisen. Hvad nu hvis vi ikke gør nok? Hvad nu hvis verden ikke er der, når de bliver voksne? De er som små seismografer, der registrerer, hvad der sker omkring dem,« siger Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus og tidligere formand for Børnerådet.

I denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning, fortæller han om børns klimaangst, og hvad man kan gøre ved den.

Klimaangst dækker ifølge Per Schultz Jørgensen over en bekymring, en ængstelse eller nogle triste tanker, som dukker op hos stadig flere børn.

»Hos nogle børn er det reel angst, der kan sætte sig som tvangsagtige fobier i form af eksempelvis at være bange for at spise kød eller gå helt grassat med at tænke på den globale opvarmning. Hos andre er det en mere sporadisk bekymring.«

Tidligere i år udgav Per Schultz Jørgensen en bog om emnet, hvor han fulgte otte familier for at blive klogere på, hvordan de lever bæredygtigt, og hvordan de håndterer børnenes bekymringer for den klimaforandrede verden, de lever i.

»Jeg er blevet påvirket af den her bog. Og mine bekymringer er blevet dybere. Jeg frygter, at vi kommer for sent i gang med at håndtere klimaforandringerne, og at det både går ud over vores børns fremtid og deres psyke nu,« siger Per Schultz Jørgensen.

Billeder på nethinden

I 2018 gennemførte Unicef en rundspørge, hvor 13.679 børn og unge fra 23 lande blev spurgt, hvad de bekymrer sig mest om ved fremtiden. På tredjepladsen – efter frygten for ikke at kunne finde arbejde og for krig og terror – var frygten for klimaforandringerne.

Per Schultz Jørgensen er overbevist om, at klimaangsten er langt større hos børn i dag end tidligere.

»De bliver følelsesmæssigt ramt af de dramatiske ændringer, som fylder nyhedsbilledet. Børn kan ikke tænke abstrakt i forhold til beregninger i FN’s klimapanel. Det sætter sig mere som billeder på nethinden og følelsen af, at der ikke bliver taget hånd om deres fremtid,« siger han.

Det er ifølge Per Schultz Jørgensen umuligt helt at komme børns bekymringer for klimaforandringerne til livs. Og det bør heller ikke være et mål i sig selv, understreger han.

Men der er flere ting, man som forælder kan gøre for at håndtere bekymringerne, så de ikke tager overhånd.

»Alle konkrete tiltag og handlinger hjælper. Angsten lever og næres i tomrummet og i fornemmelsen af at stå alene. Handling hjælper til at opfatte os selv som en del af et fællesskab,« siger Per Schultz Jørgensen.

Som forældre kan man eksempelvis beslutte sig for at spise mindre kød i familien og give børnene grønne maddage, foreslår han. Eller inddrage dem i at sortere affald eller tage cyklen frem for bilen sammen med dem.

»De her hverdagstiltag gavner både klimaet og giver børn en følelse af, at de ikke er totalt magtesløse,« siger Per Schultz Jørgensen.

Han anerkender, at det måske kan lyde som et stort ansvar at putte på børneskuldre at gøre dem til hverdagsklimaaktivister.

»Man kan inddrage børn for meget, så de føler et for stort ansvar. Men man kan også inddrage dem for lidt. For de skal nok opsnappe, hvad der sker alligevel. Det handler om at finde en middelvej, og dér kan grønne tiltag og gode snakke om, hvad klimaforandringerne er og indebærer, være et godt sted at starte,« siger Per Schultz Jørgensen.

Bliv klogere på børns klimaangst og andre klimaløsninger i Informations klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.