Nyhed
Læsetid: 6 min.

Klimarådet: Kom i gang med at udtage klimabelastende lavbundsjorder

Udtagning af klimabelastende lavbundsjorder er et meget billigt og effektivt redskab til at komme nærmere landbrugets og Danmarks klimamål, siger Klimarådet i ny rapport
Under de aktuelle forhandlinger om Finanslov 2021 har flere partier forlangt, at puljen på to milliarder kroner til udtagning af lavbundsjorder de næste ti år bliver udvidet.

Under de aktuelle forhandlinger om Finanslov 2021 har flere partier forlangt, at puljen på to milliarder kroner til udtagning af lavbundsjorder de næste ti år bliver udvidet.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
19. november 2020

At tage de klimabelastende lavbundsjorder ud af landbrugsmæssig drift er en af de billigste måder at reducere de danske CO2-udledninger på. Og der er store klimagevinster at hente, så det er bare om at komme i gang.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Klimarådet, som skal vejlede de politiske forhandlinger om en klimaplan for landbruget. Regeringen har udskudt forhandlingerne til det nye år, og det varsler vanskeligheder i forhold til klimaloven: Til februar skal Klimarådet ifølge loven aflevere sin granskning af, om regeringen med et samlet klimaprogram har ’anskueliggjort’, at det nationale mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 kan nås. Mangler planen for landbruget, bliver det svært for rådet at løse sin opgave.

Ifølge fagkundskaben vurderes der i Danmark at være godt 170.000 hektar med kulstofrige, drænede og opdyrkede lavbundsjorder, hvorfra der siver 4,8 millioner ton CO2 om året – det svarer til mere end 40 procent af landbrugets samlede årlige udledninger. De er gennem de seneste ti år uændrede.

Ved at droppe dræningen og dyrkningen vil lavbundsjorderne igen blive vandmættede eller -dækkede, og det vil dæmpe udsivningen af drivhusgasser.

»Vores hovedbudskab er, at udtagning af de danske lavbundsjorder potentielt kan reducere udledningerne med op til 4,1 millioner ton CO2. Det er et meget omkostningseffektivt virkemiddel til at nå de 70 procent,« siger Klimarådets formand Peter Møllgaard.

Ualmindelig god idé, men…

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte for et år siden udtagning af de kulstofrige lavbundsjorder for »en helt ualmindelig god ide«.

Det skete efter et fælles forslag fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer (L&F) om udtagning af 100.000 hektar.

Siden har regeringen imidlertid drastisk nedtonet sin vurdering af, hvor store arealer og klimagevinster, der kan blive tale om.

Af de 170.000 hektar mener Miljø- og Fødevareministeriet således, at der kun er et ’aktuelt teknisk potentiale’ for at udtage lavbundsjorder på 38.000 hektar.

En stor del af de 170.000 hektar er således fordelt på små arealer, der ifølge ministeriet er for dyre og besværlige at udtage. En anden del skønnes i forvejen at være ret våde og dermed ikke ansvarlige for så store CO2-udledninger, og en tredje del af arealerne kan give problemer med blandt andet fosforudvaskning, hvis de ikke længere drænes.

Samtidig vurderer regeringen, at de sammenlagt to milliarder kroner, der via sidste års finanslov er afsat til formålet over de kommende ti år, kun rækker til udtagning af 15.000 hektar lavbundsjorder – den samlede klimagevinst herved er beskedne 0,27 millioner ton CO2 i 2030. Det meget lille areal, der siden 2016 er blevet omlagt til vådområder, dækker 1.200 hektar med en klimaeffekt på bare 0,024 millioner ton CO2.

Både hvad regeringens arealvurdering og de af folketingsflertallet afsatte økonomiske midler angår, er der altså meget langt op til det maksimale potentiale, som Klimarådet estimerer til en CO2-reduktion på 4,1 millioner ton.

Rådet anerkender, at der fortsat mangler præcise analyser af, hvor stor en del af det samlede areal med kulstofrige lavbundsjorder, det giver mening at tage ud af landbrugsdrift.

»Men vi mener, at der absolut er meget mere at komme efter end de 38.000 hektar,« siger Peter Møllgaard.

Det samme siger i øvrigt DN og L&F, der i et aktuelt notat stiller sig uforstående over for ministeriets kraftige nedskrivning af potentialet, som organisationerne stadig estimerer til 100.000 hektar.

Billigt virkemiddel

Dertil er udtagning af lavbundsjorder en samfundsøkonomisk meget favorabel måde at opnå CO2-reduktioner, understreger Klimarådet i sin rapport. Rådet kategoriserer virkemidler, der kan sikre ét ton CO2-reduktion for mindre end 400 kroner, som samfundsøkonomisk billige.

»Den samfundsøkonomiske omkostning ved at udtage og vådlægge alle kulstofrige lavbundsjorder inden 2030 vurderes at ligge på mellem -41 og 171 kroner pr. ton CO2e,« hedder det i rapporten, hvor CO2e betyder ’CO2-ækvivalenter’ og dækker en omregning af andre drivhusgassers effekt – metan og lattergas – til CO2. En samfundsøkonomisk omkostning på -41 kroner pr. ton CO2, der reduceres, betyder en egentlig gevinst for samfundet på 41 kroner.

Udtagning af lavbundsjorder er derfor ifølge rådet et »meget billigt omstillingselement« sammenlignet med de andre tiltag, der skal bringe Danmark nærmere 70 procentmålet, for eksempel elbiler og private varmepumper.

»Dette er ikke bare en billig måde, på den korte bane er det også noget nær den eneste måde at sikre signifikante bidrag til reduktion af landbrugets udledninger,« siger Peter Møllgaard.

Klimarådet anbefaler derfor, at »de nødvendige beslutninger omkring rammerne træffes nu, så processen kan gå i gang med det samme«.

Jo hurtigere dræningen af de kulstofrige jorder foretages, desto mere CO2-udledning kan undgås, og desto lettere bliver det at nå klimamålet for 2030.

Anbefaler drivhusgasafgift

Ifølge rådet er en generel drivhusgasafgift, der også gælder landbruget, det »mest omkostningseffektive instrument« til at drive processen med udtagning af de klimabelastende jorder. Man mener, at en afgift, der starter ved cirka 200 kroner pr. ton CO2 og stiger til 360-600 kroner, vil gøre det fordelagtigt for landmændene at udtage de fleste lavbundsjorder.

Det vil imidlertid tage en vis tid at få udformet og indført en sådan afgift på CO2 og andre drivhusgasser via en grøn skattereform, ligesom det formentlig vil tage to-tre år at skaffe de ønskede, bedre data om udledninger fra de danske lavbundsjorder.

Derfor anbefaler Klimarådet, at man i en overgangsperiode opererer med et tilskud til landmænd, der vil udtage jord – ikke et fast kompensationsbeløb pr. hektar, som foreslået af regeringen, men et auktionsbaseret tilskud, hvor landmanden melder sit ønskede kompensationsbeløb, når han indleverer sin projektansøgning. Det giver myndighederne mulighed for at prioritere de mest omkostningseffektive udtagningsprojekter og dermed opnå størst mulig CO2-reduktion for de offentlige midler.

De to milliarder kroner, der med sidste års finanslov er afsat til jordudtagning de næste ti år, skal ifølge forligsparterne bruges til at yde landmanden tilskud i form af kompensation for indtægtstab – i finansloven sat til 112.000 kroner pr. hektar – samt dække projektomkostninger forbundet med at planlægge og gennemføre en udtagning. Dette leder ifølge Miljø- og Fødevareministeriet til gennemsnitlige omkostninger for staten på 133.000 kroner pr. hektar jord, der udtages. DN og L&F har kritiseret dette beløb for at være sat urimelig højt – jo højere pris pr. hektar, desto færre hektar kan udtages for de to milliarder kroner og desto mindre bliver klimagevinsten.

Hvor vidt og hvor meget landmænd skal kompenseres, er et fordelingspolitisk spørgsmål – betalingen er jo en omfordeling af skatteydernes penge – og det ligger uden for Klimarådets mandat at vurdere den slags.

»Det må politikerne tage stilling til, men vi er nok af den mening, at de kompensationer, der hidtil er givet, lægger niveauet meget højt. Det er en kompensation, som ikke nødvendigvis stemmer overens med den værdi, jorden kunne indbringe på sigt,« vurderer Peter Møllgaard.

Under de aktuelle forhandlinger om Finanslov 2021 har flere partier forlangt, at puljen på to milliarder kroner til udtagning af lavbundsjorder de næste ti år bliver udvidet. Venstre vil således have lagt fem milliarder kroner i puljen.

I en kommentar til Klimarådets rapport siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening:

»Med Klimarådets fuldstændigt klare anbefaling er den sidste brik på plads – den sidste undskyldning for ikke at handle, er borte. Men jeg har da heller ikke fantasi til at forestille mig en politiker, der vil sige nej til det mest kraftfulde og mest omkostningseffektive redskab, vi har til rådighed.«

Niels Peter Nørring, klimadirektør hos Landbrug & Fødevarer, er tilsvarende positiv:

»Det er en vigtig samfundsopgave at sikre den grønne omstilling og her er udtagningen, som Klimarådet siger, et af de vigtigste tiltag. Derfor skal vi have sat fut i den frivillige udtagning af lavbundsjorder og prioritere det på finansloven.«

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil nu med afsæt i rådets rapport indkalde en række berørte parter til dialogmøde om potentialer og virkemidler.

»Jeg er grundlæggende enig i, at udtagning af lavbundsjorder er et af de mest omkostningseffektive virkemidler, vi har i værktøjskassen,« siger Dan Jørgensen.

»Det vil naturligvis også være en del af regeringens landbrugsudspil, når det præsenteres i det nye år. Det er dog bare ikke lige sådan til at gøre. Som Klimarådet også påpeger, skal vi gøre det klogt og tænke os om – ellers kan vi få en række udfordringer med blandt andet udvaskning af fosfor til vandmiljøet og utilsigtede effekter på tilstødende marker. Når det er sagt, så ved vi, at der er stort potentiale ved at handle her og nu.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det er underligt, at der er så stor forskel på ministeriets/embedsmændendes beregninger af omkostningerne, og landbrugets beregninger på det samme.
133.000 kr/ha... det er catme mange penge for landbrugsjord med ringe eller intet udbytte.

Carsten Munk, Thomas Tanghus og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er pga eu tilskud. (Skatteyderpenge)
Eu tilskudet indlejrer sig i jord prisen.
Så selvom jorden giver ekstra stort tab uden skatteyderpenge og sviner miljø og co2, så gør eu pengene at joden har en stor værdi på markedet.

Velkommen til planøkonomien.

Jens Mose Pedersen

Døde mink 10 Mia. Klima 2 Mia.

Ak ja. Det er svært at prioritere.

erik pedersen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Per Christiansen anbefalede denne kommentar