Baggrund
Læsetid: 6 min.

For kvinder med endometriose kan p-piller være en nødvendig behandling

Hver tiende kvinde i Danmark lider af sygdommen endometriose, der kan medføre barnløshed. For dem er p-piller ikke prævention, men medicin. Men flere føler sig udskammet i p-pilledebatten, der hovedsageligt fremstiller p-piller negativt, mener formand for Endometriose Foreningen
Ti procent af danske kvinder lider af endometriose. En meget smertefuld sygdom, hvorfor mange kvinder med sygdommen tager p-piller, da de formindsker symptomer og bremser sygdommen i at udvikle sig. Anne Hovmøller er formand for Endometriose Foreningen og lider selv af sygdommen.

 

Ti procent af danske kvinder lider af endometriose. En meget smertefuld sygdom, hvorfor mange kvinder med sygdommen tager p-piller, da de formindsker symptomer og bremser sygdommen i at udvikle sig. Anne Hovmøller er formand for Endometriose Foreningen og lider selv af sygdommen.

 

Tobias Nicolai

Indland
21. november 2020

Ti procent af danske kvinder lider af sygdommen endometriose. En kronisk betændelsestilstand, som opstår, når væv uden for livmoderen hver måned vokser i forbindelse med menstruation.

Endometriose er meget smertefuldt, og derudover anslås det, at omkring 50 procent af alle kvinder, der lider af endometriose, oplever ufrivillig barnløshed. Risikoen højnes, jo mere sygdommen udvikler sig.

I den forbindelse har p-piller vist sig gavnlige. P-piller kan nemlig forebygge, at sygdommen udvikler sig. Derfor bekymrer det formanden for Endometriose Foreningen, Anne Hovmøller, at p-piller ifølge hende ofte fremstilles i et negativt lys. Det kan nemlig få kvinder med endometriose til at stoppe med at tage pillerne.

»Man bliver virkelig syg, hvis man ikke kommer i behandling. Selvfølgelig skal kvinder oplyses om de bivirkninger, der kan være ved p-piller, men de skal også vide, at sandsynligheden for eksempelvis barnløshed stiger, hvis de stopper med behandling,« siger Anne Hovmøller.

Hun kan ikke bære, hvis tendensen om 20 år viser, at flere kvinder med endometriose ikke kan få børn, fordi de stoppede deres p-pille-behandling.

»Tallet må simpelthen ikke stige, fordi en trend i 2020 siger, at p-piller er ufede.«

En af dem, der har været påvirket af p-pilledebatten, er 44-årige Lajla Villumsen. Hun fik konstateret endometriose, da hun var 29 år, men begyndte først i p-pillebehandling, da hun var 37 år.

»Jeg kom sent i gang med p-piller som behandling, fordi jeg var meget påvirket af den debat om p-piller, der florerer i medierne,« siger hun.

Beslutningen om at begynde på p-piller har hun dog aldrig fortrudt.

»Det har været en helt ny verden at begynde på p-piller. Før var jeg på en paragraf 56, hvor min arbejdsgiver fik kompensation for mit fravær, fordi jeg typisk var væk en uge hver måned. I dag har jeg måske en eller to gennemblødninger om året, som gør, at jeg må blive hjemme, men ellers lever jeg et helt normalt liv.«

Livmoderslimhinde på afveje

Endometriose er en kronisk betændelsestilstand. Tilstanden opstår, når væv af samme type som slimhinden i livmoderen også er at finde andre steder. Det kan blandt andet være i bughulen, tarmen eller i blæren.

»Vi kalder det livmoderslimhinde på afveje,« fortæller Anne Hovmøller, fordi der ligesom i livmoderslimhinden sker en blødning i endometriosevævet, når kvinden har menstruation, hvilket får alt vævet til at vokse.

Modsat livmoderslimhinden, der udstødes som menstruation, så kan blodet ikke komme væk, og der opstår derfor en betændelsestilstand omkring vævet. Med tiden kan betændelsestilstanden føre til barnløshed, hvis sygdommen ikke holdes nede med for eksempel p-piller.

»P-piller er den bedste behandling, fordi de sørger for, at endometriosen ikke vokser. Det kan have afgørende betydning for en kvindes fertilitet,« siger Anne Hovmøller.

Det anslås, at omkring ti procent af alle piger og kvinder i den fødedygtige alder lider af endometriose. Heraf skal halvdelen have hjælp til at blive gravide. Det gjaldt også Lajla Villumsen, der har brugt ti år i hormonbehandling på at få sine to børn.

Det var først i forbindelse med fertilitetsbehandling, at Lajla Villumsen fik konstateret endometriose, selv om hun allerede siden 15-årsalderen ad flere omgange havde henvendt sig til lægen med store smerter.

»Jeg har tit følt mig som en hypokonder, når jeg har henvendt mig til lægen med smerter. Jeg fik følelsen af, at lægen så det som kvindebrok. Det var først, da smerterne fortsatte efter min graviditet, at jeg til sidst insisterede på at blive udredt for endometriose, hvorefter det blev konstateret.«

Tobias Nicolai

Smertestillende og varmepuder

Diagnosetiden på endometriose er fem til seks år.

Det, mener Anne Hovmøller, skyldes, at sygdommen både er meget tabubelagt blandt kvinder, men også at mange læger »forkaster« smerterne med henvisning til, at det er normalt at opleve smerter under menstruation, påstår Anne Hovmøller.

Negligeringen, som Anne Hovmøller kalder det, betyder, at kvinderne begynder at tro på, at det er dem, der er noget i vejen med, siger Anne Hovmøller.

Den oplevelse deler Lajla Villumsen, der ved lægen oftest er blevet mødt med anbefalingen om smertestillende og varmepuder som lindring mod smerterne.

»Du må mande dig op, har de sagt. Og at det er helt normalt, at kvinder har smerter under menstruation. Man skal virkelig være fremme i skoene for at blive hørt,« siger hun.

Men at menstruation skal gøre ondt, er, ifølge Anne Hovmøller, en myte. Generelt mener hun, at der fortsat er alt for mange myter og tabuer forbundet med kvindens underliv.

»Endometriose er underbelyst, fordi sygdommen sidder i kvindens underliv, og det snakker vi ikke om,« siger hun.

I Endometriose Foreningen har de netop fået resultaterne fra et spørgeskema, hvor de har spurgt, om kvinder fortæller sandheden til deres arbejdsgiver, når de melder sig syge med endometriose.

I 2010 sendte de samme spørgeskema ud, og dengang svarede 39 procent, at de fortalte, at de fejlede noget andet til deres arbejdsgiver, når de meldte sig syge med endometriose.

»Jeg havde troet, at tallet måske var faldet til ti procent her i 2020, men det er søreme steget til 40 procent,« siger Anne Hovmøller og sukker.

»Hvordan skal den her sygdom nogensinde blive anerkendt, når vi ikke engang anerkender den selv?«

P-piller uden pause

For Lajla Villumsen har det været en langvarig proces både at få konstateret endometriose og starte i p-pille-behandling.

P-pillerne begyndte hun med, da hun ikke længere kunne holde smerterne fra endometriosen ud. I dag tager hun en p-pille hver dag, året rundt.

»Det første halve år på p-piller var et helvede, hvor jeg havde store smerter og pletblødninger, men så normaliserede det sig,« siger hun.

Siden da har kontrasten til livet med daglige smerter fra endometriosen været stor.

»Smerterne var selvfølgelig meget slemme, men derudover levede jeg også i en evig tilstand af dårlig samvittighed, når jeg lå sygemeldt med endometriose. Jeg vidste, at mine kolleger skulle løbe hurtigere, og der var dage, hvor jeg ikke havde kræfter til at gå med mine børn på legepladsen eller i haven.«

Alt i alt fortæller Lajla Villumsen, at det har været »en fantastisk frihed at genfinde«, siden hun begyndte på p-piller.

P-piller uden stop gør, at kvinder ikke får menstruation. På den måde holdes endometriosen væk, da de hormoner, der normalt udløses i forbindelse med menstruation, ikke udskilles, således at vævet ikke vokser og fører til betændelse.

Anne Hovmøller er begejstret for den effekt, som p-piller kan bidrage med, og selv om hun ved, det kan være et kontroversielt synspunkt, så advokerer hun for, at piger på 12-13 år får p-piller, hvis det kan holde sygdommen i skak.

P-pillens blakkede ry betyder dog, at hun ofte modtager frustrerede opkald fra mødre, der forarges over, at deres læge har ordineret p-piller til deres unge døtre, da p-piller primært forbindes med et præventionsmiddel.

Generelt oplever Anne Hovmøller, at der hersker stor modstand mod p-pillerne.

»De fleste har hørt dårligt om p-piller, fordi dem, der ikke kan tåle pillerne, fylder enormt meget i mediebilledet. Nogle ringer og fortæller, at de føler sig udskammet, hvis de fortæller, at de er på p-piller.«

I Endometriose Foreningen anerkender man, at det ikke er alle, der kan tåle p-piller, og at det er vigtigt, at viden om de bivirkninger, der kan forekomme ved p-piller, udbredes.

Alligevel mener Anne Hovmøller, at det er vigtigt, at kvinder med endometriose bliver oplyst tilstrækkeligt om, hvad p-pillestop kan have af konsekvenser.

Personligt tåler hun ikke p-piller særlig godt, men hun har alligevel taget beslutningen om at anvende dem mod smerterne fra endometriosen.

»I de perioder, hvor min endometriose har været rigtig svær, så vil jeg hellere være en lille smule deprimeret eller humørsyg på grund af p-piller, end jeg vil have så ondt, at jeg kun kan ligge i min seng og græde,« siger hun.

Vigtigst er det dog, at kvinder tager en beslutning på et velinformeret grundlag, hvor både fordele og ulemper ved p-piller står klart, mener Anne Hovmøller. Hun tilføjer desuden, at et alternativ kan være hormonspiral, som ud fra hendes erfaring ikke påvirker humøret i lige så høj grad som p-piller.

Serie

Pillen, der ændrede verden

Citronskiver som pessar, kondomer lavet af svinetarm og Coca Cola som sæddræbermiddel. Mennesket har altid været opfindsomt, når liderligheden meldte sig, og resultatet helst ikke skulle vise sig ni måneder senere. Et bragende gennembrud kom for 60 år siden, da p-pillen blev lanceret i USA. Siden er pillen blevet udnævnt til et af den moderne verdens syv vidundere, og den har over 100 millioner brugere på verdensplan. I denne serie undersøger Information pillen, der banede vej for kvinders kontrol over egen krop, og som i dag er både hyldet og forhadt

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hm, mon ikke de fleste kvinder kan skelne...

Claus Bødtcher-Hansen

21/nov/2020

Mmm ... måske kunne healing være vejen frem :-) ?

Venlig hilsen
Claus