Baggrund
Læsetid: 9 min.

Kvinder på mandsdominerede uddannelser falder fra. Det samme gør mænd på ’kvindefag’

Erhvervsuddannelserne er stadig meget kønsopdelte. Det går ud over trivslen og giver højere frafald, viser ny undersøgelse. Der skal være mere fokus på kønsminoriteterne og kulturen på både erhvervsuddannelser og praktiksteder, mener eksperter
Den 27-årige smedeelev er en af de erhvervsskoleelever, der hører til kønsminoriteten, som ifølge en ny undersøgelse kæmper med mistrivsel og øget risiko for frafald, blandt andet fordi der er meget fokus på køn og tendenser til sexisme.

Den 27-årige smedeelev er en af de erhvervsskoleelever, der hører til kønsminoriteten, som ifølge en ny undersøgelse kæmper med mistrivsel og øget risiko for frafald, blandt andet fordi der er meget fokus på køn og tendenser til sexisme.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
2. november 2020

Mænd på kvindedominerede erhvervsuddannelser mistrives, og det samme gør kvinder i mandsdominerede fag. Kønsminoriteten føler sig oftere udenfor, og kvinderne siger, at de oplever meget fokus på deres køn og seksualiserede kommentarer både på skolen og på lærepladsen. Mænd, som er i undertal, føler sig ofte ekskluderet især på arbejdspladsen, fordi der er meget lidt plads til deres meninger. Både blandt mænd og kvinder, der er i undertal, ser man et højere frafald.

Alt det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR). Undersøgelsen bygger på data fra Danmarks Statistik og en stikprøve på 25 procent af eleverne fra 2010-2017 fra erhvervsskoleregistret, samt kvalitative interview med 11 elever på mands- og kvindedominerede erhvervsuddannelser.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kvinderne på de mandsdominerede uddannelser har 74 procent mere frafald end mænd, mens mændene på ’kvindeuddannelserne’ har et øget frafald på 38 procent. Kvinder i mandsdominerede fag har desuden sværere ved at finde en praktikplads, viser undersøgelsen.

Selv om der er en skæv kønsfordeling på mange uddannelser, så er den særligt tydelig på erhvervsuddannelserne, siger Morten Emmerik Wøldike, der er chefkonsulent for køn på IMR og har været med til at lave rapporten.

»Vi kan se, at det at være en kønsminoritet påvirker mænds og kvinders trivsel negativt, men også deres motivation for at være i faget, og det er beklageligt, for de her elever vælger deres erhvervsuddannelse, fordi de rigtig gerne vil disse fag,« siger Morten Emmerik Wøldike med henvisning til, at undersøgelsen viser, at elever, der hører til kønsminoriteten, ofte er meget sikre i deres valg af uddannelse.

Det er vigtigt at bemærke, at kvinderne ikke selv bruger ord som ’sexisme’ eller ’sexchikane’. I stedet siger de fem interviewede kvinder, at de blandt andet oplever at få kommentarer med seksuelle undertoner. Det tolker IMR i rapporten som et »chikanerende miljø«.

Morten Emmerik Wøldike mener, at det kan skyldes, at kvinder i håndværksfag ligesom i mange andre brancher først her under anden bølge af #MeToo er ved blive opmærksomme på, hvad der foregår på deres arbejdspladser og uddannelser.

Selv om de relativt få mænd, der er interviewet i undersøgelsen, ikke oplever sexisme eller fokus på køn, så oplever de, at deres kompetencer bliver nedvurderet. De mandlige sosu-studerende, som er den gruppe, IMR har interviewet, svarer, at de føler, at mange kvinder ikke forstår dem som omsorgspersoner, og derfor bliver de ikke tillagt så stor autoritet som kvinderne, forklarer Morten Emmerik Wøldike:

»Sundhed, omsorg og pædagogik har historisk ikke været mandefag, og det skaber et arbejdsmiljø, hvor mænd ofte føler, at de ikke bliver lyttet til og taget med på råd blandt kolleger og så trækker de sig, og det har også en indvirkning på arbejdsglæde og trivsel.«

– Hvordan kan I være sikre på jeres konklusioner om årsagerne til mistrivsel blandt kønsminoriteter ud fra interview med 11 elever?

»Det et klart, at vi kun kan sige noget ud fra dem, vi har talt med, men de interview, vi har lavet, viser nogle tendenser, som vi tematiserer og problematiserer og sætter ind i en større sammenhæng,« siger Morten Emmerik Wøldike.

Han mener, at erhvervsskoler og praktiksteder er nødt til at have større fokus på at inkludere alle og gøre det attraktivt for kønsminoriteten at tage en erhvervsuddannelse.

Kvindelig smedeelev: Jeg er nervøs for, om det er svært at blive optaget i fællesskabet

Anders Rye Skjoldjensen
Aiali Sedenius har gået på grundforløbet til smed på NEXT i Ishøj siden august, og selv om der én anden kvinde på holdet med ti elever, så har hun alligevel følelsen af at stikke lidt ud.

»Som pige bliver man lagt mærke til på en anden måde, men det er ikke nødvendigvis ubehageligt,« fortæller Aiali Sedenius.

Den 27-årige smedeelev er en af de erhvervsskoleelever, der hører til kønsminoriteten, som ifølge en ny undersøgelse kæmper med mistrivsel og øget risiko for frafald, blandt andet fordi der er meget fokus på køn og tendenser til sexisme.

Før Aiali Sedenius startede på grundforløbet, var hun lidt nervøs for, hvordan tonen ville være på uddannelsen.

»Men der kommer faktisk ingen kommentarer, og jeg går på et virkelig dejligt hold med nogle rigtig søde drenge,« siger Aiali Sedenius, der heller ikke har oplevet sexistiske kommentarer eller fokus på køn fra andre på skolen.

Det er mere fra folk uden for skolen, at hun har fået kommentarer om, at det var sexet, at hun vil være smed.

»Det, synes jeg, var vildt ubehageligt, når jeg har valgt den her uddannelse ud fra en faglig interesse for håndværket, så føler jeg mig ikke taget seriøst,« forklarer Aiali Sedenius.

Hun skal snart i en uges praktik på Ærø, men det er især de længerevarende praktikforløb, som hun er nervøs for. Fra andre kvindelige håndværkere har hun hørt, at de må arbejde tre gange så hårdt, og at det er svært overhovedet at finde en læreplads.

»Det, jeg er nervøs for, er, om der er et fællesskab, som er svært at blive optaget i,« siger Aiali Sedenius, der dog håber, at det hjælper at tale om det, hvis problemet opstår.

At kvinderne har det svært i de mere mandsdominerede fag, mener hun handler om en kultur, hvor der er nogle indgroede fordomme om, hvad en håndværker er.

»Og det er svært at bryde ned, og det handler måske også om, at der er mænd, der tænker, at kvinder ikke er hårdføre nok til at lave det her arbejde,« siger hun.

Det har dog ikke afholdt Aiali Sedenius fra at søge ind, at smedefaget er mandsdomineret. Hun ved ikke, om de problemer, der kan være for kvinder i faget, og sexisme er noget, der bliver undervist i senere, men indtil nu har det ikke været oppe. I starten af grundforløbet, hvor smedeeleverne brugte flere uger på at tale om sikkerhed på arbejdspladsen, ville det have været oplagt også at tage det psykiske arbejdsmiljø op, mener hun.

»Hvordan passer man på sin egen og andres psykiske sikkerhed, så man får et trygt arbejdsmiljø, der inkluderer alle minoriteter. Det tror jeg ville være fordel for alle at vide noget om, og grundforløbet er da et oplagt tidspunkt at introducere folk for de her problematikker,« siger Aiali Sedenius.

Kulturforandring

Danmark har stadig et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Norden, og det afspejles i uddannelsesvalget, forklarer Stine Thidemann Faber, der er lektor på Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet. Mange uddannelser opfattes stadig som mest egnede for det ene køn. Derfor er det ikke overraskende, at erhvervsuddannelserne stadig er meget kønsskæve, mener hun.

At kønsminoriteter er mere frafaldstruede, skyldes ifølge Stine Thidemann Faber, at de bliver underlagt majoritetens kultur og normer: »Og det giver større risiko for frafald, fordi minoriteterne oplever, at de møder en kultur i faget, hvor de skal kæmpe for at passe ind, og hvor de kommer til at tvivle på egne evner.«

Christian Helms Jørgensen, der er professor mso på Roskilde Universitet og har forsket i erhvervsuddannelserne, mener, at køn er noget, der gennemsyrer alle sider af erhvervsuddannelserne, derfor hjælper det ikke nødvendigvis med flere regler, mere overvågning og kontrol, som IMR foreslår.

»Hvis man vil ændre på det, der er en problematisk kultur for minoriteter, så må man forandre kulturen på uddannelserne indefra ved, at køn og omgangsformer indgår i undervisningen,« siger Christian Helms Jørgensen. 

Stine Thidemann Faber er enig i, at det er kulturen på uddannelserne, der skal forandres: »Men skolerne bør også lave opsøgende arbejde på praktiksteder, så normforandringen også sker der.«

Minoriteter er flere ting

Ole Heinager, der er formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, er godt klar over, at der kan være svært at starte på en erhvervsuddannelse, hvis man har et andet køn end flertallet.

»Men det er ikke kun svært for mænd og kvinder i undertal, men også andre slags minoriteter, så når vi går i dialog med vores elever og løbende har projekter med Sex & Samfund, så går vi ind snakker om mangfoldighed,« siger Ole Heinager.

Mangfoldighed en integreret del af undervisningen på erhvervsuddannelserne, forklarer han, men det er svært at arbejde med, når eleverne størstedelen af deres uddannelsestid er ude på virksomhederne. Derfor savner Ole Heinager, at også arbejdsgiverne ude på praktikstederne tager mere ansvar.

Christina Laugesen, der er uddannelsespolitisk chefkonsulent i Ledernes Hovedorganisation, er enig i, at virksomhedsledelsen har et stort ansvar, når de tager elever: »Det er en klar ledelsesmæssig opgave at sige fra over for skurvognsjargon. Ledelsen skal sørge for at skabe et trygt og godt miljø på arbejdspladsen, som er rart for begge køn at være i.«

Hun mener, at erhvervsskolerne kan hjælpe udviklingen på vej ved at forberede både de unge, men også praktikvirksomheden på, hvad det betyder at være en minoritet.

»For mange virksomheder har nok en blind vinkel for, hvad det betyder, at en arbejdsplads er meget mands- eller kvindedomineret,« siger Christina Laugesen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Men Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel mener, at det er en fælles opgave at gøre op med den kønsskævhed, der er på erhvervsuddannelserne.

»Vi har en rekrutteringsudfordring på erhvervsuddannelserne, så vi skal som samfund, politikere og skoler være bedre til at tale imod de kønsstereotyper, der om særlige mande- og kvindefag,« siger Jens Joel.

Politikerne skal sætte rammerne for, at begge køn bliver bedre inkluderet på erhvervsuddannelserne og ikke bliver udsat for sexisme og krænkelser, men det er skolerne og arbejdspladserne, der skal sørge for, at eleverne uanset køn føler sig velkomne, mener Jens Joel: »Det handler om arbejdspladskultur, og det er ikke noget, der skabes af politikere.«

Mandlig sosu: Det er nemt at føle sig udenfor og overset blandt mange kvinder

Anders Rye Skjoldjensen
Da Jesper Larsen startede på sosu-uddannelsen i Hillerød var de fem mænd og 42 kvinder i klassen. Det var svært at være så få mænd, og to af mændene faldt fra igen, husker han. Ifølge en ny undersøgelse er der netop blandt mænd på kvindedominerede erhvervsuddannelser større mistrivsel og større frafald.

»De bestemte meget kvinderne, så man følte sig lidt sat til side især i gruppearbejde, fordi de ikke altid lyttede til, hvad vi sagde,« fortæller Jesper Larsen, der blev færdig med sosu-uddannelsen i 2018 og i dag arbejder på et plejehjem Hillerød.

Lærerne på sosu-uddannelsen var rigtig glade for, at der kom flere mænd på uddannelsen, husker Jesper. Men han har også oplevet fordomme om mænd i faget fra kvindelige kolleger.

»Der er bare nogle, som ikke synes, mænd hører til i det fag, men det synes jeg er en mærkelig holdning at have. Det kan godt være, at det har været et fag forbeholdt kvinder, men det betyder da ikke, at mænd ikke kan have forstand på det og være gode til jobbet,« siger Jesper Larsen.

Især blandt studiekammerater og kolleger er han stødt på ideen om, at mænd ikke ved så meget om omsorg og pleje af ældre og syge, som kvinder gør. Han husker blandt andet at være stødt på fordomme om, hvad mænd kan og duer til, da han skulle i praktik ude i hjemmeplejen, hvor der også skal gøres rent og vaskes tøj.

»Der var flere, der spurgte, om jeg var vant til at lave alle de ting, og det var jeg jo, og jeg synes egentlig, det er en fordom at tro, at fordi jeg er mand, så kan jeg ikke lave mad og gøre rent,« siger Jesper Larsen.

Han mener ikke, at det er alle mænd, der har psyken og tålmodigheden til omsorgsdelen af jobbet som sosu.

»Men tålmodighed skal man have, og det kræver måske nogle specielle mænd,« siger han.

Selv om nogle mænd kan have en hård jargon sammen, så mener Jesper Larsen også, at kvinder kan have en hård tone indbyrdes. Og når man sidder ene mand med syv kvinder, der taler om kvindeting, så bliver det lidt svært.

»Så man kan da godt føle sig lidt udenfor og alene, men der er som regel andre mænd på arbejdspladsen, og så søger man mere sammen med dem,« siger Jesper Larsen.

Han forstår godt, hvis de mange kvinder kan afholde mænd fra at søge mod sosu-faget. Den 23-årige har dog aldrig selv overvejet at droppe ud af uddannelsen eller jobbet som sosu.

»Selv om der er en masse brok, så kan jeg godt lide at gøre en forskel for de ældre og hjælpe dem, der ikke selv kan længere,« siger Jesper Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Sørensen

Som blikkenslager, nu pensioneret lærer og som almindelig reflekterende menneske kan jeg ganske godt genkende
Problematikken om kønsrollers betydning. Man skal ændre kønsrolleproblemerne indefra. Det er meget forsimplet og kan næppe ændre noget. Hele problematikken omkring kønsroller er uhyre kompleks. Det er som med isbjerget. Vi fokuserer og reagerer på de 10% der ses over overfladen. Kønsrollemønstret som styrer det, som findes i dybet. Her er mange faktorer i spil og det er i kulturdybet, at ændringerne skal ske. Ikke bare lidt justeringer i overfladekulturen. Julen nærmer sig og juleønskekatalogerne udstiller vores kønskultur. I et tilfældig katalog fra et supermarked kan man se drenge og pige ønsker. “Mor” er igang med at pusle omkring dukkerne og gør klar til en tur i den lyserøde klapvogn. Næste side “far” er i værkstedet og igang med en boremaskine. Jeg er fra 1950 og billedet var helt det samme. Dog havde jeg ikke så meget legetøj. Legetøjsbiler af metal og pigerne havde dukker.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Henning Kjær og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Jeg har både en uddannelse og en karriere indenfor et mandsdomineret fagområde. Jeg har ofte mødt den udtalelse, at "er det ikke fedt at blive forkælet, fordi du er den eneste kvinde".

Og jeg har aldrig kunnet se, hvad de egentlig mente med det; jeg har i hvert fald aldrig været i en situation, hvor jeg er blevet "forkælet". Tværtimod. Som kvinde starter du altid med minuspoint på kompetenceskalaen, og det betyder, at du i starten ganske enkelt blive overset/ignoreret af de "kloge mænd".

I starten af min karriere fik jeg at vide, at jeg aldrig kunne forvente at blive til andet end kaffehenter - det var en voksen mand i organisationen, der havde fået til ansvar at oplære en flok nyuddannede, der var så venlig at orientere mig, den eneste kvinde på holdet, om det.

I samme organisation skulle kvinder have en højere IQ for at blive ansat end mænd i tilsvarende stilling. Dette betød at ansættelsesraten for kvinder var lavere end for mænd, og at et kulturproblem med mandsdominans aldrig blev løst. Til gengæld vidste jeg, at jeg var klogere end de fleste af mine mandlige kollegaer, men det er jo så en ret ligegyldig viden, hvis man alligevel bliver ekskluderet eller endda mobbet ud.

Grupper af mænd, der bevidst mødes og bevidst gør det uden af involvere deres kvindelige kollegaer, har jeg set rigtig mange gange. Det er både gået ud over mig selv, og jeg har set mange kvindelige kollegaer knække nakken på, at blive ekskluderet ud af afdelingernes faglige arbejde. For det er jo mobning - og det kan ingen mennesker leve i på deres arbejdsplads.

Sexisme med seksuelle undertoner er én ting, og godt der er kommet fokus på dette, men der er en lige så stor - eller større - dimension af sexisme med den faglige undertone; eksklusion, nedladende kommentarer omkring din faglighed og direkte mobning.

Lise Lotte Rahbek, Marianne Jespersen, ingemaje lange, erik pedersen, Henriette Bøhne, Birgit Kraft, Karsten Aaen, Jens Pedersen, Dennis Jørgensen og Anna Olsen anbefalede denne kommentar

Jeg har været ansat i håndværker fag hele min ungdom, i 80-90’erne . Jord og betonarbejder og svejser. Jeg skulle da bevise min værd, var en bedre svejser end de fleste kolleger og vandt stor respekt. Tonen var hård, men måtte bare give igen.
Så kom jeg af uransaglige årsager i kvindefag, sosu ass i psykiatrien . Der blev jeg ekskluderet, mobbet og udsat for sexchikane. Af kvindelige kolleger vel at mærke. (Sexchikane fra en mandlig sygeplejerske ). Formentlig fordi jeg har valgt at leve et anderledes liv end et liv med mand og børn etc.
Det var den mest forfærdelige periode af mit liv.
Jeg håber flere, både mænd og kvinder, vil vælge uddannelse og job efter interesse og klø på og stå ved hvad de har lyst til
Mvh Hanne Pedersen

Jens Christian Jensen

Alle - måde mænd og kvinder - ved jo godt at kvinder også kan være ekstremt grænseoverskridende. Så det er ikke noget nyt.
Det ville være rart hvis debatten kunne komme til at handle mere om adfærd mellem mennesker, i stedet for mest at handle om mænds dårlige adfærd. Det ville være nyt.