Baggrund
Læsetid: 10 min.

Landmand: Vi skal genfinde balancen med natur og klima

Om få dage indledes de politiske forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Det handler om et erhverv, der blandt andet på grund af den store husdyrproduktion er kommet ud af balance med naturgrundlaget og på kollisionskurs med klimaet. Harmonien skal genfindes via nyt syn på dyreholdet, mener landmanden, der laver græsmælk
Dansk landbrug udleder i dag, hvad der svarer til 11 mio. ton CO2 årligt, og det vil man ifølge Energistyrelsen også gøre i 2030, hvis ikke der gøres noget nyt. Skal landbruget levere sine 70 procent inden 2030, skal man helt ned på fire mio. ton CO2, dvs. finde syv mio. ton i forhold til dagens niveau.

Dansk landbrug udleder i dag, hvad der svarer til 11 mio. ton CO2 årligt, og det vil man ifølge Energistyrelsen også gøre i 2030, hvis ikke der gøres noget nyt. Skal landbruget levere sine 70 procent inden 2030, skal man helt ned på fire mio. ton CO2, dvs. finde syv mio. ton i forhold til dagens niveau.

Sigrid Nygaard

Indland
9. november 2020

Der var engang, hvor dansk landbrug var ret harmonisk. Harmonisk forstået som en høj grad af balance mellem det jordareal, man havde som landmand, den produktion, man udnyttede det til, og det, man kunne tjene derved.

Det var tiden frem til 1960’erne, før landbrugsmaskinernes og hjælpestoffernes massive indtog med deres kapitalkrav og incitament til gældsætning og stordrift, før EU’s landbrugsstøtte, der drev landmændene i bestemte, om end skiftende retninger, og før liberaliseringen af verdenshandlen, der førte til fokus på eksport, grænseoverskridende konkurrence og pres for specialisering og effektivisering.

Før den proces tog fart, var den gennemsnitlige landbrugsbedrift markant mindre end i dag – 15 hektar i 1960 mod 77 hektar i dag – og karakteriseret ved en alsidig kombination af planteavl, køer, grise, høns og heste. Det gav risikospredning, stabilitet i indkomsten og robusthed via en betydelig grad af lukkede stofstrømme. Ren økologi, længe før begrebet var opfundet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Bare en bemærkning:
Myndighederne regner ikke længere i dyreenheder. Lovændringen i 2017 regner nu i staldareal, hvor man har opsat en norm for, hvor mange af forskellige husdyrtyper, der kan være på et staldareal. Der er kommunalt opsyn på dyreværnsloven og staldforholdene generelt, så der ikke f.eks læsses for mange dyr ind i et staldareal, der er for lille. Så ville dyrene alligevl også bare mistrives og det giver dårlig produktion.

Artiklen mangler at gøre opmærksom, hvor lidt landbruget idag betyder for samfundsøkonomien.
Det er måske hovedgrunden til at det er så svært for vores samfund ( politikere og befolkningen) at få landbruget til at forstå, at man bliver nød til at bidrage langt mere.
EU landbruget modtager 38 % i hektarstøtte men bidrager kun med 2% til EU´s BNP!
Derfor bør politikerne i EU dirigere hektarstøtten derhen hvor den motivere landbruget til at bidrage til klimaet i langt højere grad end tilfældet er idag og i de næste 10 år.
Som hektarstøtten tildeles idag motiverer den landbruget til at dyrke lavbundsjorden uhensigtsmæssigt!

Peter Beck-Lauritzen, Erik Nielsen, Thomas Tanghus, gregers hoff, Uffe Madsen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvorfor ikke begynde omstillingen fra den modsatte ende og stille det fundamentale spørgsmål: Hvad giver et godt landboliv?
Det er jo ikke bare noget med tal, når det er mennesker, der skal kunne trives. Man skal begynde med børnene. Hvordan bliver det godt at være barn på landet. Det betyder, at det hele skal laves om fra bunden.
Når man begynder med at tale om, hvordan man nedbringer CO2, så kan det være, at man en dag når målet, men at det stadig er et helvede at skaffe os andre mad på bordet. Ud fra den betragtning kan man også se på alt andet: Hvordan skal det være at vokse op i Danmark, og så indrette den nye tilværelse derefter.
Den sag er der for lidt om i Information - helhedsbilledet. Alt for megen teknisk detaljesnak, som ikke er til at følge med i for almindelige mennesker. Lad os få strategerne frem med helhedsforståelsen. Den skal så diskuteres, for den har vi ikke endnu.

Peter Beck-Lauritzen, Jette Steensen, Lise Lotte Rahbek, gregers hoff og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, de store husdyrsbesætninger er hverken bæredygtige eller rentable uden tilskud fra EU og statskassen. Samtidig truer de folkesundheden, da mikrober af alle slags - vira og bakterier muterer ustyrligt fra individ til individ, der står tæt sammen. Problemet er de store besætninger og den negative tilbagebetaling til fællesskabet i form af job, sundhed, fremtidssikring, tilskud, belastning af sundhedsvæsen, grundvand og manglende biodiversitet.

Peter Beck-Lauritzen, Torkil Forman, gregers hoff og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Som gammel landmand til tresserne. uden at eje noget, så er den her leder/artikel noget af det mest konstruktive jeg har læst.
Vi burde tilbage til de ca 15-20 hektar og så med den himmerlandske økologilandmand som udgangspunkt, det må være vejen og så fjernelse af jord, som kræver for meget gødning til styrkelse af større mangfoldighed.
Men så kommer prisen: Hvem skal finansiere det? og kan vi få arbejdskraft til at binde sig arbejds-og ansvarsmæssigt? Jeg ved godt der er kommet mange hjælpemidler, men de bliver for dyre i mindre bedrifter
Vi kommer ikke væk fra at Danmark er et landbrugsland biologisk set, uanset industriens fremdrift er de afhængige af import i stor stil

Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi bør ikke basere produktion på arbejde, som vi ikke selv vil røre ved. Når det kun er udlændinge, der vil arbejde med svin, klippe halerne af dem, kastrere dem osv, skal vi ikke have svin. Og hvad med at gasse kyllinger dagen lang eller dræbe små tyrekalve? Det er kun fattige mennesker, man får til det.
Frugt fra skovene bliver plukket af udlændinge. Der er jo helt sindssygt.
Endelig fik vi has på minkavlen, men det var da ikke af human-etiske grunde. En dag bliver det grisenes tur, hvor godt de end er beskyttet.
Vi lever i ondskabens imperium og har det godt med det. Samtidig er Danmark et kristent land, hvad bliver os fortalt årle og silde.

Peter Beck-Lauritzen, Jette Steensen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Rigtig god artikel.
Og hvis landmændene havde et par vandhuller og nogle levende hegn med bær og nødder til de vilde dyr, så ville der også være plads til dem

Og hvis så livet og tilværelsen bare var blevet bedre at al den her rigdom vi har oparbejdet de seneste år tier gennem bl.a. et industrialiseret og kemikaliseret stor landbrug. Den eneste gevinst har været en øget købekraft, så vi i dag kan købe ikke bare en bil, men to eller tre, rejse verden rundt en eller to gange om året, købe læssevis af tøj og meget andet. Men til hvilken nytte andet end en kortvarig ligegyldig tilfredsstillelse som en anden ludoman.

Men de efterfølgende omkostninger er enorme. En stresset hverdag uden ordentlig kontakt og tid til vores børn, som får lov til at "udvikle" deres egen sø, en ødelagt natur uden plads til dyr, et uoprettelig ødelagt klima, en tilværelse som robotter.

- Er det virkelig det værd???

Peter Beck-Lauritzen, Niels-Simon Larsen og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Ja, pilen peger tydeligt på retningen, nemlig kvalitetsproduktion i harmoni med naturen. Tænk sig alle de udgifter til genopretning og kontrol af naturen, vandprøver, pesticidkontrol, naturtilbageføring osv., der kunne spares! Ja også ophør af eksport af levende dyr, efter at disse har belastet vores miljø! Tag "helikopter-brillerne" på, kære politikere, og se helheder!