Baggrund
Læsetid: 10 min.

Landmand: Vi skal genfinde balancen med natur og klima

Om få dage indledes de politiske forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Det handler om et erhverv, der blandt andet på grund af den store husdyrproduktion er kommet ud af balance med naturgrundlaget og på kollisionskurs med klimaet. Harmonien skal genfindes via nyt syn på dyreholdet, mener landmanden, der laver græsmælk
Dansk landbrug udleder i dag, hvad der svarer til 11 mio. ton CO2 årligt, og det vil man ifølge Energistyrelsen også gøre i 2030, hvis ikke der gøres noget nyt. Skal landbruget levere sine 70 procent inden 2030, skal man helt ned på fire mio. ton CO2, dvs. finde syv mio. ton i forhold til dagens niveau.

Dansk landbrug udleder i dag, hvad der svarer til 11 mio. ton CO2 årligt, og det vil man ifølge Energistyrelsen også gøre i 2030, hvis ikke der gøres noget nyt. Skal landbruget levere sine 70 procent inden 2030, skal man helt ned på fire mio. ton CO2, dvs. finde syv mio. ton i forhold til dagens niveau.

Indland
9. november 2020

Der var engang, hvor dansk landbrug var ret harmonisk. Harmonisk forstået som en høj grad af balance mellem det jordareal, man havde som landmand, den produktion, man udnyttede det til, og det, man kunne tjene derved.

Det var tiden frem til 1960’erne, før landbrugsmaskinernes og hjælpestoffernes massive indtog med deres kapitalkrav og incitament til gældsætning og stordrift, før EU’s landbrugsstøtte, der drev landmændene i bestemte, om end skiftende retninger, og før liberaliseringen af verdenshandlen, der førte til fokus på eksport, grænseoverskridende konkurrence og pres for specialisering og effektivisering.

Før den proces tog fart, var den gennemsnitlige landbrugsbedrift markant mindre end i dag – 15 hektar i 1960 mod 77 hektar i dag – og karakteriseret ved en alsidig kombination af planteavl, køer, grise, høns og heste. Det gav risikospredning, stabilitet i indkomsten og robusthed via en betydelig grad af lukkede stofstrømme. Ren økologi, længe før begrebet var opfundet.

I dag er dansk landbrug ude af balance. Ikke mange taler for at vende tilbage til gamle dage, men alle leder efter en måde at genskabe harmonien. En harmoni, der kan gøre det muligt at drive produktionen videre uden at undergrave miljøet, klimaet, dyrenes og landmandens trivsel og i det hele taget den enkeltes mulighed for at overleve i erhvervet.

Måske har landmand Torsten Wetche i Himmerland et svar på det med harmonien. Ham vender vi tilbage til.

Landbrugets klimabyrde

Tag først klimaet. I meget nær fremtid indleder regeringen og Folketingets partier forhandlinger om landbrugets klimaindsats som del af den nationale klimahandlingsplan, der skal vise vej til det forpligtende mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030.

Udgangspunktet er, at man via de afsluttede politiske forhandlinger om energi-, industri- og affalds- sektoren har lavet aftaler, der skal sikre fire mio. ton CO2 ud af den såkaldte ’manko’ på 20 mio. ton, der skal reduceres med inden 2030. En forestående transportaftale skønnes i allerbedste fald at kunne føje en reduktion på 1,8 mio. ton til. Herefter er der ikke så mange andre steder at lede efter de manglende 14-16 ton end land- og skovbruget, medmindre man sætter sin lid til endnu usikre teknologier som CO2-fangst og power-to-X.

Udgangspunktet er samtidig, at landbrugets udledninger på 13,2 mio. ton CO2 i basisåret 1990 er reduceret med 16 procent, men dog med så godt som ingenting de seneste ti år.

Dansk landbrug udleder i dag, hvad der svarer til 11 mio. ton CO2 årligt, og det vil man ifølge Energistyrelsen også gøre i 2030, hvis ikke der gøres noget nyt. Skal landbruget levere sine 70 procent inden 2030, skal man helt ned på fire mio. ton CO2, dvs. finde syv mio. ton i forhold til dagens niveau. Man skal med andre ord reducere med godt tre gange så meget som gennem de seneste tre årtier – og det på bare ét årti.

Signalet er klart: Der skal radikale forandringer til i landbrugsdrift og fødevareproduktion, hvis erhvervet skal leve op til sit ansvar og levere et mærkbart bidrag til at sikre det danske klimamål. Landbrugsjorden skal fremover bruges meget anderledes.

Lavbundsjordene

Det er fordringen på et tidspunkt, hvor der på en række områder er lagt op til forandringer i måden, vi anvender de dyrkede arealer på:

  • Der er en målsætning om at omdanne landbrugsarealer til skov og anden natur af hensyn til biodiversitet og rekreative formål.
  • Der er et ønske om at inddrage landbrugsarealer til store solcelleparker eller vindmøller, i sig selv til gavn for klimaet.
  • Der er behov for at beskytte sårbare grundvandsområder mod nedsivning af kvælstof og sprøjtegifte ved at stoppe konventionel landbrugsdrift.
  • Der er temmelig mange ældre eller økonomisk pressede landmænd, som gerne vil lægge op.

Så der forestår en kompliceret og følsom proces, der indebærer en indskrænkning af det aktivt dyrkede landbrugsareal kombineret med tiltag, der gør klimabelastningen fra landbrugsdriften markant mindre. Rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen har sammen med Connie Hedegaard, formand for universitetets bestyrelse, foreslået, at landbrugsarealet reduceres med 500.000 hektar inden 2030 – det svarer til halvanden gange Fyn eller næsten en femtedel af det eksisterende landbrugsareal.

Omkring en tredjedel af dette skal findes via udtagning af kulstofholdige, klimabelastende jorde, som ved et ophør af dræning og dyrkning vil udlede meget mindre CO2. Resten af de 500.000 hektar bør ifølge Bech Nielsen og Hedegaard udvælges med henblik på at sikre høj biodiversitet, for eksempel ved omlægning til skov eller anden natur.

Den hidtidige formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild har – ligesom blandt andet de grønne organisationer – støttet udtag af i størrelsesorden 100.000 hektar lavbundsjorde, men resten af forslaget fra Aarhus Universitet kalder han »floskler« og »helt afkoblet virkeligheden«.

Det vidner om, hvor følsom processen er.

Når det gælder klimaeffekten, vurderer Klimarådet, at udtagning af lavbundsjorde kan give en CO2-reduktion på 1,4 mio. ton i 2030, mens regeringen i sit Klimaprogram 2020 fra september peger på kun halvdelen – 0,77 mio. ton – og i øvrigt er usikker på, hvordan man skal kunne finansiere mere end de første 0,27 mio. ton.

Så der er lang vej til målet – en reduktion på omkring syv mio. ton CO2, hvis landbruget som samfundet i øvrigt skal levere 70 procent i 2030.

I klimaprogrammet peger regeringen på en håndfuld virkemidler – bedre gyllehåndtering, mindre kvælstofudledning m.m. – som sammen med udtaget af lavbundsjorde skulle kunne reducere landbrugets CO2-udledning med måske 1,3 mio. ton.

Dertil opregner man eksempler på ’tekniske reduktionspotentialer’, der vurderes som teoretisk realiserbare, såsom tilsætning af særlige stoffer til foder og til gylle, fremstilling af ’biokul’ m.m. De skønnes tilsammen at kunne give en reduktion på fire mio. ton, men regeringen understreger, at skønnet er behæftet med »betydelig usikkerhed, både hvad angår størrelse og overlap mellem potentialerne.«

Alt i alt som nævnt lang vej til 70-procentmålet for landbruget. Og det peger på den faktor, som for nogle er den helt oplagte at tage fat på, mens den for andre er tabu: husdyrproduktionen. Nærmere bestemt de 1,5 mio. stk. kvæg og de 12,8 mio. grise i dansk landbrug.

»Knap 90 procent af udledningerne fra dansk landbrug kan henføres til produktion af animalske slutprodukter fra kvæg og svin«, foderproduktion på de danske marker medregnet, skriver Copenhagen Economics i en analyse lavet for Klimarådet.

Regeringen skriver selv, at »produktionen af husdyr forventes uden nye tiltag at udgøre ca. 6,8 mio. ton CO2 i 2030.« Det handler om metan fra drøvtyggernes maver og fra håndteringen af gylle, og det vil i sig selv udgøre hele 62 procent af landbrugets udledninger i 2030 uden nye tiltag.

At der ud fra en klima-, miljø- og sundhedsmæssig synsvinkel globalt produceres for mange husdyr på for store arealer og spises for meget kød, er et budskab, der gentages igen og igen af internationale forskerhold og ekspertorganer såsom EAT-Lancet Commission og FN’s Klimapanel IPCC.

Herhjemme har Jørgen E. Olesen, professor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet, i Ingeniøren påpeget, at »hvis vi for alvor skal nedsætte CO2-udledningen fra landbruget, skal vi reducere kvægbestanden og holde op med at dyrke samtlige kulstofrige lavbundsjorder i Danmark. Alt andet er blot småtterier.«

Greenpeace: Halver bestanden

Den danske regering taler gerne for ændrede kostvaner med mindre kød og mere grønt, men ikke gerne om at sætte grænser for husdyrbestanden og den animalske produktion.

Adspurgt af Landbrugsavisen, om dansk landbrug skal producere færre køer og grise for at nå klimamålet, har klimaminister Dan Jørgensen (S) således svaret:

»Nej. Det er en bunden opgave at sikre, at vi ikke risikerer at flytte produktionen til udlandet. Der bliver ikke mindre efterspørgsel på kød i verden, tværtimod. Laver vi de forkerte rammer, bliver kødet måske produceret i lande med dårligere klimaaftryk i stedet for i Danmark.«

I sit Klimaprogram 2020 skriver regeringen blot:

»Hvis udledningerne fra husdyrproduktionen skal reduceres markant, vil det kræve en nedgang i produktionsomfang, en produktionsomlægning til anden produktion eller udvikling af ny teknologi.«

Man har imidlertid ikke regnet på, hvad en sådan produktionsnedgang – færre dyr – kan bidrage med i CO2-reduktion. Det har heller ikke Klimarådet endsige Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren eller Landbrug & Fødevarer.

Det har til gengæld Greenpeace i et notat fra august, der konkluderer, at en halvering af den danske kvæg- og svinebestand kan lede til en udledningsreduktion i 2030 svarende til 3,1 mio. ton CO2 – og dermed sammen med andre af de kendte virkemidler bringe landbruget langt i retning af 70-procent-målet.

Hvordan kan man i praksis skabe en harmoni mellem, hvad klimaet og miljøet kan bære, og hvad landmanden kan leve af?

Det er her, Torsten Wetche fra Himmerland kommer ind i billedet.

Harmonien

Torsten Wetche er femte generation på gården Hvanstrup ved Farsø på sydsiden af Limfjorden. Det er en økologisk bedrift med malkekøer, men Torsten Wetche ser egentlig sig selv som planteavler.

»Vi baserer vores levebrød på den gratis energi, vi får via solens stråler. Jeg har altid været optaget af at minimere energitabet, og det er klart, at der er et stort tab ved at sende det plantemateriale, vi producerer, igennem vore husdyr, før vi spiser det som kød eller mælk,« siger han.

Torsten Wetche har derfor over årene drevet sin malkekobesætning med stadig mindre input af korn og kraftfoder, og det kulminerede for tre år siden, da han lancerede græsmælkskonceptet i samarbejde med det økologiske Thise Mejeri, det vil sige mælk produceret af køer, som alene lever af græs.

»Vi følger det, der på engelsk kaldes feed no food-princippet, dvs. brug ikke afgrøder, der kan spises af mennesker, som foder til dyrene – korn, majs, kartofler, soja og andet kraftfoder.«

Det hele er egentlig meget logisk: Som økologisk bedrift bruger Hvanstrup ikke sprøjtemidler mod ukrudt og plantesygdomme, så derfor må man i stedet lave et sædskifte, hvor marker brugt til f.eks. korn får lov at hvile og blive renset ved i to-tre år at være dækket af kløvergræs, hvor kløveret binder kvælstof fra atmosfæren, og græsset opbygger jordens kulstof- og humuspulje.

Kløvergræsset kan ikke spises af mennesker, kun af drøvtyggere med deres fire maver, så derfor har Torsten Wetche malkekøer i et antal, der er bestemt af arealerne med tilbagevendende kløvergræs samt de permanente græsarealer ned til Trend Å, som han ikke vil pløje og dyrke for ikke at forårsage for stor CO2-udsving.

»Oprindelig havde vi 170 malkekøer, men det har vi sænket til 110-120 ud fra en beregning af, hvor meget foder der produceres på vores arealer med kløvergræs og græs. På de arealer, der ikke på den måde sikrer selvforsyning af foder til dyrene, producerer jeg planteafgrøder som fødevarer til mennesker.«

Den økologiske landmand har beregnet, at han på denne måde kan brødføde tre gange så mange mennesker, som hvis han havde købt foder ind og presset antallet af køer op på 300.

»Det er i al sin enkelhed det, det går ud på: Vi skal spise mindre kød og flere planteprodukter for at bruge energien fra solen bedst muligt. Kreaturernes berettigelse består i, at de flytter næringsstoffer fra arealer med græs, som vi ikke kan spise, til menneskeføde.«

Gjorde alle som Torsten Wetche, ville det sætte en grænse for antallet af køer på de danske marker, som er mærkbart lavere end det nuværende. Det, han taler for, er reelt et harmonikrav, der minder om den gældende harmoniregel vedrørende kvælstofbelastning, som i mange år har sat en grænse for, hvor mange ’dyreenheder’ man må have pr. hektar.

Hos Økologisk Landsforening har man arbejdet videre med harmonitanken som middel til at bringe antallet af husdyr ned i overensstemmelse med, hvad landbrugsarealerne og klimaet kan bære.

»Vi taler om et harmonisk fødevaresystem, hvor husdyrbestandens størrelse bestemmes af, at den ikke skal være baseret på foderimport udefra, og at dyrene skal kunne komme udenfor samt på deres potentielle værdi i økosystemet. Det er et system, man kan fremme ved at indføre et CO2-loft på alle bedrifter,« fortæller Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

»Hvis de forestående forhandlinger leder til et bindende mål for, hvor mange drivhusgasser landbruget må udlede frem til 2030 – som lovet i det politiske forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne – så kan man regne sig frem til den kvote for udledning, den enkelte ejendom ud fra sit jordareal har at gøre med. For at opnå fuld landbrugsstøtte skal man holde sig under denne kvote. Overskrider man, fører det til træk i støtten, og gør man det bedre, skal det give en supplerende betaling. Altså et økonomisk incitament til at nedbringe bedrifternes klimabelastning, som vil gøre det dyrere at have en husdyrbesætning med høje udledninger. Det er vores bud på en harmoniregel,« siger Sybille Kyed.

Overordnet mener økologerne, at husdyrholdets størrelse skal tage udgangspunkt i deres potentielle værdi i økosystemet.

»Det vil betyde et dramatisk fald i det samlede husdyrhold med frigørelse af arealer til større produktion af konsumafgrøder i stedet for foder og med frigørelse af arealer til mere natur.«

Serie

Kampen om jorden

Klimaudfordringen kan ikke håndteres, hvis ikke vi gør noget radikalt ved måden, landbrugsjorden og landskabet udnyttes på. Det danske klimamål kalder på, at de kulstofrige landbrugsjorde snarest tages ud af drift, at flere sol- og vindprojekter finder plads i landskabet, og at landbrugsproduktionen flytter vægten fra kødproduktion til vegetabilske fødevarer. En kæmpe udfordring, der lægger op til en storstilet jordreform og samarbejde på tværs. I denne serie skildrer Information kampen om det danske landskab

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Bare en bemærkning:
Myndighederne regner ikke længere i dyreenheder. Lovændringen i 2017 regner nu i staldareal, hvor man har opsat en norm for, hvor mange af forskellige husdyrtyper, der kan være på et staldareal. Der er kommunalt opsyn på dyreværnsloven og staldforholdene generelt, så der ikke f.eks læsses for mange dyr ind i et staldareal, der er for lille. Så ville dyrene alligevl også bare mistrives og det giver dårlig produktion.

Artiklen mangler at gøre opmærksom, hvor lidt landbruget idag betyder for samfundsøkonomien.
Det er måske hovedgrunden til at det er så svært for vores samfund ( politikere og befolkningen) at få landbruget til at forstå, at man bliver nød til at bidrage langt mere.
EU landbruget modtager 38 % i hektarstøtte men bidrager kun med 2% til EU´s BNP!
Derfor bør politikerne i EU dirigere hektarstøtten derhen hvor den motivere landbruget til at bidrage til klimaet i langt højere grad end tilfældet er idag og i de næste 10 år.
Som hektarstøtten tildeles idag motiverer den landbruget til at dyrke lavbundsjorden uhensigtsmæssigt!

Peter Beck-Lauritzen, Erik Nielsen, Thomas Tanghus, gregers hoff, Uffe Madsen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvorfor ikke begynde omstillingen fra den modsatte ende og stille det fundamentale spørgsmål: Hvad giver et godt landboliv?
Det er jo ikke bare noget med tal, når det er mennesker, der skal kunne trives. Man skal begynde med børnene. Hvordan bliver det godt at være barn på landet. Det betyder, at det hele skal laves om fra bunden.
Når man begynder med at tale om, hvordan man nedbringer CO2, så kan det være, at man en dag når målet, men at det stadig er et helvede at skaffe os andre mad på bordet. Ud fra den betragtning kan man også se på alt andet: Hvordan skal det være at vokse op i Danmark, og så indrette den nye tilværelse derefter.
Den sag er der for lidt om i Information - helhedsbilledet. Alt for megen teknisk detaljesnak, som ikke er til at følge med i for almindelige mennesker. Lad os få strategerne frem med helhedsforståelsen. Den skal så diskuteres, for den har vi ikke endnu.

Peter Beck-Lauritzen, Jette Steensen, Lise Lotte Rahbek, gregers hoff og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, de store husdyrsbesætninger er hverken bæredygtige eller rentable uden tilskud fra EU og statskassen. Samtidig truer de folkesundheden, da mikrober af alle slags - vira og bakterier muterer ustyrligt fra individ til individ, der står tæt sammen. Problemet er de store besætninger og den negative tilbagebetaling til fællesskabet i form af job, sundhed, fremtidssikring, tilskud, belastning af sundhedsvæsen, grundvand og manglende biodiversitet.

Peter Beck-Lauritzen, Torkil Forman, gregers hoff og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Som gammel landmand til tresserne. uden at eje noget, så er den her leder/artikel noget af det mest konstruktive jeg har læst.
Vi burde tilbage til de ca 15-20 hektar og så med den himmerlandske økologilandmand som udgangspunkt, det må være vejen og så fjernelse af jord, som kræver for meget gødning til styrkelse af større mangfoldighed.
Men så kommer prisen: Hvem skal finansiere det? og kan vi få arbejdskraft til at binde sig arbejds-og ansvarsmæssigt? Jeg ved godt der er kommet mange hjælpemidler, men de bliver for dyre i mindre bedrifter
Vi kommer ikke væk fra at Danmark er et landbrugsland biologisk set, uanset industriens fremdrift er de afhængige af import i stor stil

Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi bør ikke basere produktion på arbejde, som vi ikke selv vil røre ved. Når det kun er udlændinge, der vil arbejde med svin, klippe halerne af dem, kastrere dem osv, skal vi ikke have svin. Og hvad med at gasse kyllinger dagen lang eller dræbe små tyrekalve? Det er kun fattige mennesker, man får til det.
Frugt fra skovene bliver plukket af udlændinge. Der er jo helt sindssygt.
Endelig fik vi has på minkavlen, men det var da ikke af human-etiske grunde. En dag bliver det grisenes tur, hvor godt de end er beskyttet.
Vi lever i ondskabens imperium og har det godt med det. Samtidig er Danmark et kristent land, hvad bliver os fortalt årle og silde.

Peter Beck-Lauritzen, Jette Steensen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Rigtig god artikel.
Og hvis landmændene havde et par vandhuller og nogle levende hegn med bær og nødder til de vilde dyr, så ville der også være plads til dem

Og hvis så livet og tilværelsen bare var blevet bedre at al den her rigdom vi har oparbejdet de seneste år tier gennem bl.a. et industrialiseret og kemikaliseret stor landbrug. Den eneste gevinst har været en øget købekraft, så vi i dag kan købe ikke bare en bil, men to eller tre, rejse verden rundt en eller to gange om året, købe læssevis af tøj og meget andet. Men til hvilken nytte andet end en kortvarig ligegyldig tilfredsstillelse som en anden ludoman.

Men de efterfølgende omkostninger er enorme. En stresset hverdag uden ordentlig kontakt og tid til vores børn, som får lov til at "udvikle" deres egen sø, en ødelagt natur uden plads til dyr, et uoprettelig ødelagt klima, en tilværelse som robotter.

- Er det virkelig det værd???

Peter Beck-Lauritzen, Niels-Simon Larsen og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Ja, pilen peger tydeligt på retningen, nemlig kvalitetsproduktion i harmoni med naturen. Tænk sig alle de udgifter til genopretning og kontrol af naturen, vandprøver, pesticidkontrol, naturtilbageføring osv., der kunne spares! Ja også ophør af eksport af levende dyr, efter at disse har belastet vores miljø! Tag "helikopter-brillerne" på, kære politikere, og se helheder!