Magnus Heunickes nye epidemilov møder massiv kritik

Der er stor bekymring over regeringens udkast til en ny epidemilov. Fredag middag var der frist for at indsende høringssvar, og i flere af svarene er der skarp kritik af de magtbeføjelser, som loven vil give sundhedsministeren og regeringen i tilfælde af en samfundskritisk sygdom.

Lovudkastet indebærer, at ministeren på egen hånd får mulighed for at kategorisere en alment farlig sygdom som en samfundskritisk sygdom. Det kan ministeren gøre, hvis vurderingen af en alment farlig sygdom er, at den medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.

Hvis ministeren benytter sig af den mulighed, udløser det en længere række beføjelser, blandt andet muligheden for at isolere, tvangsbehandle og tvangsvaccinere grupper af befolkningen, hvis det sker for at inddæmme den smitsomme sygdom.

Generelt peger flere høringssvar på, at Folketinget skal inddrages mere. For som Det Etiske Råd skriver i sit høringssvar, er »gennemsigtighed og en fortsat parlamentarisk kontrol« af stor betydning, »netop fordi det giver legitimitet i beslutningerne og er fundamentet for befolkningens tillid«.

Formanden for Det Etiske Råd, Anne-Marie Gerdes, fortæller til Information, at rådet er »meget bekymret« over lovudkastet, som det ser ud nu:

»Det er primært den manglende parlamentariske kontrol og den centralisering, som loven er udtryk for, som vi er kritiske over for,« siger hun og tilføjer, at kritikken er »alvorlig«, og at rådets medlemmer var »overraskede, da de så, hvor vidtgående lovudkastet var«.

Det bør ikke være ministeren, der alene kan beslutte, om noget er en samfundskritisk sygdom – og dermed give sig selv vidtgående beføjelser, mener Anne-Marie Gerdes:

»Vi anbefaler en bred involvering af forskere og andre partier. I stedet for at det er ministeren, som beslutter det egenrådigt, bør man indkalde Folketinget til at beslutte, at det her er en samfundskritisk sygdom,« siger hun.

Kritiske læger

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som er et fagligt selskab for praktiserende læger, kritiserer også de beføjelser, lovudkastet vil give sundhedsministeren:

»Ministeren kan med lovudkastet pege på en alment farlig smitsom sygdom og derefter selvstændigt bestemme sig for, at den er samfundskritisk og dermed tildele sig selv en række vidtgående magtbeføjelser,« skriver DSAM i sit høringssvar og tilføjer:

»Det betyder, at lovudkastet slet ikke indeholder den nødvendige magtbegrænsning, magtdeling og nødvendige parlamentariske kontrol.«

DSAM mener derfor, at »beslutninger af det omfang i et dansk demokrati udelukkende bør træffes af Folketinget og ikke af en minister alene«.

Også Lægeforeningen, som repræsenterer alle læger, er enige i, at det ikke alene skal være sundhedsministeren, som afgør, om en alment farlig sygdom skal erklæres som samfundskritisk. Der bør inddrages sundhedsfaglig ekspertise i vurderingen:

»Sygdom er normalt noget, som vi mener, at sundhedsfaglige eksperter bør tage stilling til. Under en epidemi er det de sundhedsfaglige myndigheder, der bør vurdere, hvor vi er på skalaen. Det er ikke umiddelbart gennemskueligt, hvorfor ministeren alene skal kunne tage den beslutning,« siger lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

På spørgsmålet om, hvordan hun vurderer lovudkastet som helhed svarer hun:

»Jeg synes, det er ret vildt.«

Loven står på skuldrene af den hastelovgivning, som blev indført i marts, siger hun. Men hastelovgivningen var dels midlertidig, dels blev den lavet på et tidspunkt, hvor man ikke kendte omfanget og alvorligheden af pandemien – derfor var den i sagens natur vidtgående:

»Nu laver man så en permanent lov, som minder om den midlertidige lov,« siger Camilla Rathcke, som mener, at lovudkastet i det hele taget »bærer præg af at være udarbejdet under en pandemi«.

Man vil kunne agere, »uden at andre skal blande sig«, siger hun og tilføjer:

»Jeg tror slet ikke, at en ny lov havde set sådan her ud, hvis den var blevet revideret i 2019 i stedet for 2020. Den er tidstypisk.«

I virkeligheden kunne man med fordel have ventet med at vedtage en ny lov, til man er ovre coronaepidemien, mener Lægeforeningen.

Norsk model

Institut for Menneskerettigheder kritiserer også lovudkastet. Når der er tale om indgreb, som er »vanvittigt vidtgående«, er man nødt til at sikrer sig en demokratisk forankring i beslutningen, siger direktør Louise Holck.

Og selv om magten i flere konkrete forhold er spredt ud til andre ministre – i den midlertidige epidemilov ligger al magten hos sundhedsministeren – er det ikke nok, siger direktør Louise Holck:

»Selv om det ikke er sundhedsministeren alene, er det stadig regeringen, der har al magten. Man bør inddrage Folketinget mere i de konkrete beslutninger,« siger hun. Hun anerkender – ligesom flere andre høringsparter – behovet for at kunne reagere hurtigt under en pandemi. Men her man kan eventuelt lade »sig inspirere af Norge« siger Louise Holck:

»Under den nuværende epidemi har man i Norge håndteret det sådan, at regeringen har beføjelser til at træffe hurtige beslutninger, men efterfølgende skal de politiske udvalg nikke til eller underkende den beslutning, man har taget fra regeringens side,« siger hun.

På den måde kan man både reagere hurtigt og sikre demokratisk kontrol.

Går for langt

Ud over de overordnede demokratiske problemer i loven, så går regeringens lovforslag også for langt i sin indskrænkelse af den personlige frihed, mener flere høringsparter.

Institut for Menneskerettigheder peger blandt andet på, at man opererer med et »forsigtighedsprincip,« som kan begrunde både tvangsvaccinationer og tvangsisolation.

»Det skal beskrives meget bedre, hvad det dækker over. Tvangsvaccination og frihedsberøvelse skal ikke kunne iværksættes ud fra et upræcist beskrevet forsigtighedsprincip,« siger Louise Holck.

Selve muligheden for at tvangsvaccinere borgere bør ifølge Lægeforeningen slet ikke indgå i en epidemilov:

»Når der kommer en epidemi, er vaccinen jo ikke klar. Så det spørgsmål kan man sagtens forholde sig til, imens man står i en epidemi,« siger Camilla Rathcke.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark forholder sig også til lovudkastets mulighed for både pligtmæssig og decideret tvangsvaccination, som må betragtes som »særdeles kraftige indgreb i den enkeltes selvbestemmelse og autonomi,« som regionerne skriver i deres enslydende svar:

»Bestemmelsen bør derfor efter regionens opfattelse skærpes yderligere og kun kunne anvendes i situationer, hvor det er umuligt at forelægge et lovforslag om tvangsvaccination for Folketinget og/eller tvangsvaccination er tvingende nødvendig, for eksempel af hensyn til at undgå umiddelbar risiko for massedød eller lignende«, skriver de to regioner og tilføjer:

»I øvrigt bør beslutninger om tvangsvaccination af hele eller dele af befolkningen være henlagt til Folketinget.«

Også Dansk Selskab for Almen Medicin har tidligere i Information kritiseret muligheden for tvangsvaccination.

Databeskyttelse

Udkastet til en epidemilov giver også regeringen mulighed for at lave et forsamlingsforbud på ned til tre personer.

»Et forsamlingsforbud på helt ned til tre personer i både det offentlig rum og i private sammenhænge er meget vidtgående,« siger Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder:

»Der synes jeg, man må spørge, om det overhovedet er nødvendigt at have hjemmel til indføre så vidtgående et indgreb.«

Og hvis man fastholder, at muligheden skal være der »så skal man præcisere i loven, at det kun skal være i strengt nødvendige tilfælde. Hjemlen er alt for bred«, siger Louise Holck:

»Det er deres hjem, vi taler om. Hvis vi laver besøgsforbud, så afskærer vi sårbare medborgere fra at have kontakt med deres allernærmeste familie.«

Det samme kritiserer Det Etiske Råd:

»Ingen skal risikere at blive afskåret helt fra besøg i deres eget hjem. For de ældre kan det betyde meget. Der er livskvalitet ikke nødvendigvis, at man kan leve et halvt år mere, hvis man sidder isoleret,« siger Anne-Marie Gerdes.

Et sidste punkt, som flere høringsparter kritiserer, er datasikkerheden.

»Man kan blive tvunget til at udlevere personoplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed. Her mangler der klarhed over, hvilke data, der er tale om,« siger Anne-Marie Gerdes.

I Lægeforeningen frygter Camilla Rathcke, at udleveringen af data kan ødelægge borgernes tillid til lægerne og sundhedssystemet generelt.

»Det er et grundprincip, at de oplysninger, man deler med sin læge, er fortrolige. Men i lovudkastet er der nogle upræcise formuleringer om videregivelse af information fra læge til myndighederne. Det er et nybrud, og det, tror jeg, kan svække tilliden til sundhedsmyndighederne,« siger Camilla Rathcke og tilføjer:

»Det sætter lægen i et andet lys. Man bliver en, som kan videregive oplysninger om en patient på baggrund af en lov og ikke på baggrund af et frivilligt samtykke fra patienten.«

Sundhedsministeriet ville fredag ikke kommentere kritikken af lovudkastet, men oplyser, at »de modtagne høringssvar og ministeriets kommenterede høringsnotat vil blive offentliggjort på høringsportalen samtidig med lovforslagets fremsættelse«.