Nyhed
Læsetid: 6 min.

Magnus Heunickes nye epidemilov møder massiv kritik

»Ret vildt« og »vanvittigt vidtgående«. Det forslag til en ny epidemilov, som sundhedsminister Magnus Heunicke har sendt i høring, vækker bekymring hos blandt andre Det Etiske Råd, Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen. Folketinget skal inddrages mere, end lovforslaget lægger op til, mener de
Magnus Heunickes forslag til en ny epidemilov bærer præg af at være udarbejdet midt i en pandemi, mener Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

Magnus Heunickes forslag til en ny epidemilov bærer præg af at være udarbejdet midt i en pandemi, mener Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
14. november 2020

Der er stor bekymring over regeringens udkast til en ny epidemilov. Fredag middag var der frist for at indsende høringssvar, og i flere af svarene er der skarp kritik af de magtbeføjelser, som loven vil give sundhedsministeren og regeringen i tilfælde af en samfundskritisk sygdom.

Lovudkastet indebærer, at ministeren på egen hånd får mulighed for at kategorisere en alment farlig sygdom som en samfundskritisk sygdom. Det kan ministeren gøre, hvis vurderingen af en alment farlig sygdom er, at den medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.

Hvis ministeren benytter sig af den mulighed, udløser det en længere række beføjelser, blandt andet muligheden for at isolere, tvangsbehandle og tvangsvaccinere grupper af befolkningen, hvis det sker for at inddæmme den smitsomme sygdom.

Generelt peger flere høringssvar på, at Folketinget skal inddrages mere. For som Det Etiske Råd skriver i sit høringssvar, er »gennemsigtighed og en fortsat parlamentarisk kontrol« af stor betydning, »netop fordi det giver legitimitet i beslutningerne og er fundamentet for befolkningens tillid«.

Formanden for Det Etiske Råd, Anne-Marie Gerdes, fortæller til Information, at rådet er »meget bekymret« over lovudkastet, som det ser ud nu:

»Det er primært den manglende parlamentariske kontrol og den centralisering, som loven er udtryk for, som vi er kritiske over for,« siger hun og tilføjer, at kritikken er »alvorlig«, og at rådets medlemmer var »overraskede, da de så, hvor vidtgående lovudkastet var«.

Det bør ikke være ministeren, der alene kan beslutte, om noget er en samfundskritisk sygdom – og dermed give sig selv vidtgående beføjelser, mener Anne-Marie Gerdes:

»Vi anbefaler en bred involvering af forskere og andre partier. I stedet for at det er ministeren, som beslutter det egenrådigt, bør man indkalde Folketinget til at beslutte, at det her er en samfundskritisk sygdom,« siger hun.

Kritiske læger

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som er et fagligt selskab for praktiserende læger, kritiserer også de beføjelser, lovudkastet vil give sundhedsministeren:

»Ministeren kan med lovudkastet pege på en alment farlig smitsom sygdom og derefter selvstændigt bestemme sig for, at den er samfundskritisk og dermed tildele sig selv en række vidtgående magtbeføjelser,« skriver DSAM i sit høringssvar og tilføjer:

»Det betyder, at lovudkastet slet ikke indeholder den nødvendige magtbegrænsning, magtdeling og nødvendige parlamentariske kontrol.«

DSAM mener derfor, at »beslutninger af det omfang i et dansk demokrati udelukkende bør træffes af Folketinget og ikke af en minister alene«.

Også Lægeforeningen, som repræsenterer alle læger, er enige i, at det ikke alene skal være sundhedsministeren, som afgør, om en alment farlig sygdom skal erklæres som samfundskritisk. Der bør inddrages sundhedsfaglig ekspertise i vurderingen:

»Sygdom er normalt noget, som vi mener, at sundhedsfaglige eksperter bør tage stilling til. Under en epidemi er det de sundhedsfaglige myndigheder, der bør vurdere, hvor vi er på skalaen. Det er ikke umiddelbart gennemskueligt, hvorfor ministeren alene skal kunne tage den beslutning,« siger lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

På spørgsmålet om, hvordan hun vurderer lovudkastet som helhed svarer hun:

»Jeg synes, det er ret vildt.«

Loven står på skuldrene af den hastelovgivning, som blev indført i marts, siger hun. Men hastelovgivningen var dels midlertidig, dels blev den lavet på et tidspunkt, hvor man ikke kendte omfanget og alvorligheden af pandemien – derfor var den i sagens natur vidtgående:

»Nu laver man så en permanent lov, som minder om den midlertidige lov,« siger Camilla Rathcke, som mener, at lovudkastet i det hele taget »bærer præg af at være udarbejdet under en pandemi«.

Man vil kunne agere, »uden at andre skal blande sig«, siger hun og tilføjer:

»Jeg tror slet ikke, at en ny lov havde set sådan her ud, hvis den var blevet revideret i 2019 i stedet for 2020. Den er tidstypisk.«

I virkeligheden kunne man med fordel have ventet med at vedtage en ny lov, til man er ovre coronaepidemien, mener Lægeforeningen.

Norsk model

Institut for Menneskerettigheder kritiserer også lovudkastet. Når der er tale om indgreb, som er »vanvittigt vidtgående«, er man nødt til at sikrer sig en demokratisk forankring i beslutningen, siger direktør Louise Holck.

Og selv om magten i flere konkrete forhold er spredt ud til andre ministre – i den midlertidige epidemilov ligger al magten hos sundhedsministeren – er det ikke nok, siger direktør Louise Holck:

»Selv om det ikke er sundhedsministeren alene, er det stadig regeringen, der har al magten. Man bør inddrage Folketinget mere i de konkrete beslutninger,« siger hun. Hun anerkender – ligesom flere andre høringsparter – behovet for at kunne reagere hurtigt under en pandemi. Men her man kan eventuelt lade »sig inspirere af Norge« siger Louise Holck:

»Under den nuværende epidemi har man i Norge håndteret det sådan, at regeringen har beføjelser til at træffe hurtige beslutninger, men efterfølgende skal de politiske udvalg nikke til eller underkende den beslutning, man har taget fra regeringens side,« siger hun.

På den måde kan man både reagere hurtigt og sikre demokratisk kontrol.

Går for langt

Ud over de overordnede demokratiske problemer i loven, så går regeringens lovforslag også for langt i sin indskrænkelse af den personlige frihed, mener flere høringsparter.

Institut for Menneskerettigheder peger blandt andet på, at man opererer med et »forsigtighedsprincip,« som kan begrunde både tvangsvaccinationer og tvangsisolation.

»Det skal beskrives meget bedre, hvad det dækker over. Tvangsvaccination og frihedsberøvelse skal ikke kunne iværksættes ud fra et upræcist beskrevet forsigtighedsprincip,« siger Louise Holck.

Selve muligheden for at tvangsvaccinere borgere bør ifølge Lægeforeningen slet ikke indgå i en epidemilov:

»Når der kommer en epidemi, er vaccinen jo ikke klar. Så det spørgsmål kan man sagtens forholde sig til, imens man står i en epidemi,« siger Camilla Rathcke.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark forholder sig også til lovudkastets mulighed for både pligtmæssig og decideret tvangsvaccination, som må betragtes som »særdeles kraftige indgreb i den enkeltes selvbestemmelse og autonomi,« som regionerne skriver i deres enslydende svar:

»Bestemmelsen bør derfor efter regionens opfattelse skærpes yderligere og kun kunne anvendes i situationer, hvor det er umuligt at forelægge et lovforslag om tvangsvaccination for Folketinget og/eller tvangsvaccination er tvingende nødvendig, for eksempel af hensyn til at undgå umiddelbar risiko for massedød eller lignende«, skriver de to regioner og tilføjer:

»I øvrigt bør beslutninger om tvangsvaccination af hele eller dele af befolkningen være henlagt til Folketinget.«

Også Dansk Selskab for Almen Medicin har tidligere i Information kritiseret muligheden for tvangsvaccination.

Databeskyttelse

Udkastet til en epidemilov giver også regeringen mulighed for at lave et forsamlingsforbud på ned til tre personer.

»Et forsamlingsforbud på helt ned til tre personer i både det offentlig rum og i private sammenhænge er meget vidtgående,« siger Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder:

»Der synes jeg, man må spørge, om det overhovedet er nødvendigt at have hjemmel til indføre så vidtgående et indgreb.«

Og hvis man fastholder, at muligheden skal være der »så skal man præcisere i loven, at det kun skal være i strengt nødvendige tilfælde. Hjemlen er alt for bred«, siger Louise Holck:

»Det er deres hjem, vi taler om. Hvis vi laver besøgsforbud, så afskærer vi sårbare medborgere fra at have kontakt med deres allernærmeste familie.«

Det samme kritiserer Det Etiske Råd:

»Ingen skal risikere at blive afskåret helt fra besøg i deres eget hjem. For de ældre kan det betyde meget. Der er livskvalitet ikke nødvendigvis, at man kan leve et halvt år mere, hvis man sidder isoleret,« siger Anne-Marie Gerdes.

Et sidste punkt, som flere høringsparter kritiserer, er datasikkerheden.

»Man kan blive tvunget til at udlevere personoplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed. Her mangler der klarhed over, hvilke data, der er tale om,« siger Anne-Marie Gerdes.

I Lægeforeningen frygter Camilla Rathcke, at udleveringen af data kan ødelægge borgernes tillid til lægerne og sundhedssystemet generelt.

»Det er et grundprincip, at de oplysninger, man deler med sin læge, er fortrolige. Men i lovudkastet er der nogle upræcise formuleringer om videregivelse af information fra læge til myndighederne. Det er et nybrud, og det, tror jeg, kan svække tilliden til sundhedsmyndighederne,« siger Camilla Rathcke og tilføjer:

»Det sætter lægen i et andet lys. Man bliver en, som kan videregive oplysninger om en patient på baggrund af en lov og ikke på baggrund af et frivilligt samtykke fra patienten.«

Sundhedsministeriet ville fredag ikke kommentere kritikken af lovudkastet, men oplyser, at »de modtagne høringssvar og ministeriets kommenterede høringsnotat vil blive offentliggjort på høringsportalen samtidig med lovforslagets fremsættelse«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Folke Knudsen

@Epidemi lov

Lad den sunde fornuft og Folkestyret regere.

Folketinget skal have det afgørende ord at sige i denne sag.

Der skal være et lovbestemt råd af eksperter og sundhedspersonale som indstiller til Folketinget og Regering, hvis der skal træffes særlige beføjelser.

Alle ekstraordinære beføjelser skal kunne underkastes en retsinstans endelige afgørelse.

Ikke flere enerådige beføjelser til en Regering og en Minister uanset parti farve.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Annette Munch, Michael Hullevad, John Scheibelein, Karoline H Larsen, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Birgitte Olsen, Birte Pedersen, Else Marie Arevad, René Arestrup og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Der har altid været en autoritær åre i Socialdemokratiet. Nu springer den ud i fuldt flor.

Flemming Berger, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen, erik pedersen, Michael Hullevad, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian de Thurah, David Zennaro og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg halvgamle mand har tænkt lidt omkring problematikken her omkring minkene og de mere eller mindre panikagtige tiltag-berettiget eller uberettiget- er blevet sat i værk.
Nu kommer der så et forslag om en lov som jeg godt kan forstå giver rynker og betænkelighed.
Min tanke som et evt. alternativ er at vi skal have en fast valgt tværpartipolitisk sundheds/epidemiteam og med eksperter fra flere områder tilknyttet De skal kunne mødes i hast og så sætte ind med råd og vejledning og evt restriktioner i løbet af få timer.
Det der er sket fornylig er noget rod og især når oppositionen bruger det som en kamp mod regeringen.
Er den ide her utopisk eller dum?

Jacob Schønberg, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Nike Forsander Lorentsen, Karoline H Larsen, Rolf Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

De mange velmenende forslag tager bare ikke højde for, at loven i hast måtte laves om i marts, fordi alt for mange forskellige interesser stod i vejen for resolut handling.

Vibeke Hansen, peter juhl petersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese

Måske er demokrati faktisk mere væsentligt end "resolut handling" selv under en pandemi. Regeringens "resolutte handling" i minksagen i sidste uge illustrerer hvorfor....

Jacob Schønberg, René Arestrup, Flemming Berger, Ture Nilsson, Anders Reinholdt, Michael Hullevad, John Scheibelein, Karoline H Larsen, Kim Paulsen og Søren Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Heunickes præsentation af forslaget til en "ny epedemilov"minde mig i høj grad salige Komiske Alis udgydelser!

Margit Johansen

Det er isnende skræmmende at forslaget til ny epidemilov ikke tager fat om det helt store dilemma som covid 19 har været forstørrelsesglas på: det er en del af problemet at myndighederne er opsplittede i fagligheder og taler/skriver forskellige logikker og sprog. Det er let at overhøre selv meget alvorligt mente advarsler hvis det udtrykkes i et andet 'sprog' end man er vant til. Fx når sundhedsmyndighederne, Statens Serum Institut, forskere m.fl. lægger fakta og dokumentation frem og Fødevarestyrelsen ikke fatter en brik.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Erik Nielsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Nej, Lars Hansen, man har en regering, der kan virke, sålænge den kan mobilisere et flertal. Det er den handlende side af magtens tredeling, og det fungerer jo faktisk skidegodt - så godt, at oppositionen næsten er klar til at gå over lig for at få ben til jorden, som vi ser det nu.
Vi er jo i de seneste ti år blevet ødelagte i vores forståelse af parlamentets rolle af den langtidsvirkende gift fra Anders Fogh Rasmussens totale omkalfatring og venden al forståelse og alle værdier på hovedet i vore små hjerner (eller i jeres, skulle jeg måske sige, haha).
Forståelsen af samfundet som den første fælles interesse er ligesom gået fløjten i personligt vellevned forkælelse og mangel på evne til at reagere efter omstændighederne. Det er en alvorlig svækkelse af vore åndsevner.

Jan Fritsbøger, Vibeke Hansen, Kjeld Pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, peter juhl petersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

I marts i år var det nødvendigt at handle hurtigt. Det gjorde regeringen OG folketinget så.
- Respekt for det!

Der blev indført en nogle hastelove, og fornuftigvis havde de en 'solnedgangsklausul', således at man havde tid til at tænke sig ordentligt om, inden man lavede 'egentlig' lovgivning.
- Helt fint!

Nu har vi - trods Corona - haft tid til at tænke os om.
Og så er det altså IKKE på sin plads at prøve at indføre ny hastelovgivning med diktatoriske beføjelser til en enkelt ministier i regeringen !

PS: Og skulle vi så ikke snart begynde at se på Klimakrisen ?

Jan Fritsbøger, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

For mange kokke kan fordærve maden og tabe momentum!

Det vi skal huske, det er at den her pandemi kan være en forsmag på hvad der kan komme, og hvis der kommer noget der er meget værre, hvilket sandsynligheden taler for, en gang i fremtiden, så skal regeringen kunne handle og kunne handle hurtigt, dvs. at det også kan indbefatte nødvendigheden af tvang.

Så trumpetisterne i USA, så findes der bare folk som ikke altid vil acceptere virkeligheden, og sådan nogle folk kan være afgørende for om man kan nå at forhindre end udbredelse eller det modsatte.

Dorte Nielsen, Jan Fritsbøger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

så=som trumpetistern...

Glæder mig over at Jakob Ellemann opfordrer til forhandlinger i Folketinget. Jeg håber at det kan genstarte den demokratiproces som Danmark har opnået så mange gode resultater med.

I Danmark skal lovgivende og udøvende magt være uafhængige - og/men ikke én gør ophævelser mod at udøvere gentagne gange fremstiller og fremsætter lovforslag.

Jacob Schønberg

Nu har vi set hvordan den Corona-fuldmagt har givet regeringen mulighed for at overtræde grundloven gentagne gange! Vi skal aldrig mere have sat folkestyret ud af kraft. En epidemilov skal sikre at alle folketingets partier er med til at styre landets love! Når love indskrænker vores frihedsrettigheder så erdet vigtigt at det fulde folkelige mandat er repræsenteret i lovbehandlingen

Peter Hansen
For mange kokke kan fordærve maden og tabe momentum!
Lad os antage, at den nye epidemilov bliver vedtaget, som intentionen er; blivende.
Vi får en regering som mest af alt består ministre som er nogle røvhuller. De får så en dør der står på vid gab, som hedder:
"At der ud fra et forsigtighedsprincip kan fastsættes foranstaltninger, hvor der ikke foreligger evidens eller viden om virkningen”.
Meget skræmmende, langt hinsides alt fornuft og demokrati.
Lad os varetage vores demokrati først og nidkært. Herefter, og inden for rammerne af dette, kan vi sagligt og videnskabeligt tage of af sundhedsfaglige problemstillinger ud fra et proportionalitetsprincip.