Nyhed
Læsetid: 16 min.

Musikere fortæller om en hverdag med sexchikane og mobning i DR Symfoniorkestret

Flere sager har ramt DR under anden bølge af #MeToo, og nu fortæller nuværende og tidligere musikere fra DR Symfoniorkestret om befamlinger, sexistiske kommentarer og et decideret overgreb. Der har ifølge ledelsen været en ’blind vinkel’ i forhold til adfærden i orkestret. Det skal der laves om på nu, lyder det
»Han nev mig i røven, og der var tit andre kolleger til stede, når det skete. Jeg ved ikke, om de ikke så det, eller om de var ligeglade,« fortæller Katelin Coleman, som er canadier, var kontraktansat som fagottist i DR Symfoniorkestret fra august 2014 til december 2015. Her oplevede hun i en periode, at en musiker med højere rang end hende gjorde uønskede tilnærmelser.

»Han nev mig i røven, og der var tit andre kolleger til stede, når det skete. Jeg ved ikke, om de ikke så det, eller om de var ligeglade,« fortæller Katelin Coleman, som er canadier, var kontraktansat som fagottist i DR Symfoniorkestret fra august 2014 til december 2015. Her oplevede hun i en periode, at en musiker med højere rang end hende gjorde uønskede tilnærmelser.

Heine A. Pedersen

Indland
16. november 2020

DR’s kulturelle flagskib og et orkester i international klasse. Sådan præsenterer DR sit symfoniorkester på sin hjemmeside. 

Men der findes også en anden historie om en af de tungeste musikalske institutioner i Danmark.

I dagens Information fortæller en række nuværende og tidligere ansatte om uønskede berøringer, sexistiske og grænseoverskridende kommentarer, såsom »får du den op i røven?« og et decideret overgreb. De tegner et billede af en arbejdsplads, hvor der tales ned til kvinder, hvor barren for, hvad man må finde sig i, er sat højt, og hvor der ikke er gjort nok for at sikre en tryg arbejdsplads.

De har valgt at fortælle deres historie, efter at anden bølge af #MeToo-bevægelsen har ramt Danmark. Bølgen blev sat i gang, da tv-værten Sofie Linde fortalte om en grænseoverskridende oplevelse med »en stor tv-kanon«, da hun som 18-årig begyndte på netop DR. Og siden har DR været i fokus med flere historier i medierne. I september skrev Information om ti tidligere praktikanter på DR Nyheder, som berettede om krænkende oplevelser. Senere stod radioværten Maria Fantino frem og fortalte, at hun var blevet chikaneret af en chef. Og senest har Berlingske bragt en historie om en P1-vært, som chikanerede og truede kvinder. Historien førte til, at DR fyrede ham.

Til denne historie har Information talt med ti musikere, som peger på en sexistisk og ofte ubehagelig stemning i orkestret. Otte af dem medvirker i artiklen. Tre er i orkestret i dag, mens fem musikere har været tilknyttet som enten freelancere eller kontraktansatte mellem 2013 og 2019. Tre står frem med navn og resten ønsker at være anonyme af hensyn til deres karriere eller jobforhold.

En af dem, der ønsker at være anonym, er stadig ansat i orkestret og fortæller, hvordan nogle musikere i orkestret er nærmest urørlige, mens andre er særligt udsatte for sexistiske og nedladende kommentarer.

»Det gælder for de unge udlændinge, der bliver ansat på prøvetid. Og især for kvinderne.«

En anden nuværende medarbejder mener, at kulturen er blevet bedre med årene, men at der stadig er meget sexisme og grænseoverskridende adfærd, som hænger ved. Ifølge hende er der tale om et kollektivt svigt.

»Alle har svigtet. Dem, der har været vidne til episoder og ikke har grebet ind, og dem, der står bag krænkelserne.«

Der er også medarbejdere, som ikke kan genkende beskrivelserne af sexisme og chikane i DR Symfoniorkestret. En af dem er Teresa la Cour, som har spillet violin i orkestret i syv år og stadig er ansat.

»Overordnet set er vi et orkester, som fungerer godt. Vi har et fantastisk sammenhold. Men orkestret er også en sårbar psykologisk mekanisme, og det kan jo være svært, at man er afhængig af andres bedømmelse hele tiden. Jeg synes dog, at vi i langt de fleste tilfælde håndterer det godt,« siger hun.

Fem af dem, som fortæller om deres oplevelser, mener ikke, at orkesterchef Kim Bohr har gjort nok for at komme den grænseoverskridende adfærd til livs. Og to af dem fortæller, at han i nogle tilfælde selv har bidraget med nedladende eller sexistiske kommentarer. Blandt andet at han skulle have kaldt kvinder for »små piger« og »bitches« bag deres ryg. Kim Bohr har ikke ønsket at stille op til interview, men er blevet foreholdt anklagerne i en mail. Til spørgsmålet om egen tone svarer han:

»Jeg beklager dybt, hvis jeg i situationer gennem bemærkninger har givet udtryk for, at jeg ikke opfatter kønnene som ligestillede. For det er det er ikke en holdning, jeg har, men det tager jeg på mig,« skriver han.

Kim Bohr beklager også, hvis han ikke har gjort nok for at forhindre diskriminerende kultur og en hård tone.

»I denne tid med det vigtige fokus på krænkende adfærd er – tror jeg – alle arbejdspladser blevet opmærksomme på adfærd og vaner, som bør ændres og ses i et nyt lys. Det gælder også i orkestret, og derfor skal vi nu gøre endnu mere på det område,« skriver han.

Underdirektør i DR Kultur Natasha Dexters understreger, at hun tager situationen »meget alvorligt«.

»Vi har haft en blind vinkel i forhold til tonen og den måde, de ansatte i orkestret i nogle tilfælde har behandlet hinanden på. Det tager vi til os, og nu kommer vi til at sætte ind for at komme det til livs,« siger hun.

Sexchikanen

Katelin Coleman, som er canadier, var kontraktansat som fagottist i DR Symfoniorkestret fra august 2014 til december 2015. Her oplevede hun i en periode, at en musiker med højere rang end hende gjorde uønskede tilnærmelser.

»Han nev mig i røven, og der var tit andre kolleger til stede, når det skete. Jeg ved ikke, om de ikke så det, eller om de var ligeglade,« fortæller hun.

En aften inviterede musikeren Katelin Coleman hjem til sig for at se film. Hun takkede ja, ifølge hende selv med intentionen om at gøre det klart, at hun ikke var interesseret i mere end godt kollegaskab. I løbet af aftenen forsøgte han at kysse hende, og hun afviste ham.

Dagen efter sendte han en sms, hvor han skrev, at han håbede, de var »på samme side«.

»Jeg har lagt hårdt an på dig, men det gjorde jeg kun, fordi jeg vidste, du ville være stærk nok til at beslutte, hvad der var bedst for dig,« skrev han. Han slog fast, at han var »o.k.« med den beslutning, og det håbede han også, at hun var. Information har set sms’en.

Fem dage senere, den 7. november 2014, var der personalefest i DR Symfoniorkestret. Her overfaldt musikeren Katelin Coleman, fortæller hun. Hun følte sig for fuld til at cykle hjem og lagde sig derfor på en sofa, hvorefter han uopfordret lagde sig bag hende, førte hånden ind under hendes trøje og befamlede hendes bryster.

Katelin Coleman sagde flere gange fra, og ifølge hende var det først, efter hun havde slået musikeren hårdt i hovedet tre gange, at han trak sig væk og forlod rummet.

Efterfølgende oplevede Katelin Coleman, at musikeren fuldstændigt ændrede adfærd over for hende.

»Han kritiserede flere gange mit spil uden grund. Og han blev generelt bare virkelig nedladende over for mig,« fortæller hun.

Katelin Coleman meldte overgrebet til ledelsen to måneder efter, det var sket.

»Jeg var en af de yngste i orkestret og i en meget sårbar situation. Jeg ønskede at blive, men jeg havde jo ikke en fastansættelse. Min opholdstilladelse i Danmark var også afhængig af mit job i orkestret, så der var virkelig meget på spil. Men en dag brød jeg helt sammen over for en veninde i orkestret, som overbeviste mig om, at jeg måtte sige noget,« fortæller hun. Information har talt med den pågældende veninde, som bekræfter forløbet.

Katelin Coleman meldte først overgrebet til sin tillidsrepræsentant og senere til en leder. Hun klagede også til Arbejdstilsynet, og Information har set denne klage. Musikeren fik en advarsel, men der skete ikke mere. Han fik stadig lov til at vise sig i orkestret, selv om han på det tidspunkt havde orlov. Der blev også sat et mæglende møde op med en psykolog, men det førte ifølge Katelin Coleman ikke til nogen forbedring.

Hun forsøgte flere gange at gøre ledelsen opmærksom på, at hun stadig følte sig utryg og ængstelig i orkestret, fordi hun aldrig vidste, hvornår han dukkede op næste gang. Men det fik ingen konsekvenser. Hendes kontrakt blev ikke forlænget, da den udløb 31. december 2015. I dag bor hun i Canada.

»Jeg følte, at hensynet til en fastansat musiker blev vægtet langt tungere end mit velbefindende. Alt mit hårde arbejde for at blive i orkestret føltes forgæves, fordi jeg ikke havde samme sociale status i orkestret som ham. Det var virkelig en psykisk hård tid for mig,« siger Katelin Coleman.

Den pågældende mand har fået forelagt Katelin Colemans udlægning af sagen og ønsker ikke at stille op til interview eller kommentere sagen.

På turné

Også svenske Minna Svedberg, der i perioden 2014 til 2018 var tilknyttet DR Symfoniorkester som freelancer, har oplevet krænkelser i sin tid i orkestret. Hun fortæller, at hun i 2017 var med på en turné i USA, hvor hun gentagne gange blev befamlet af en markant ældre mandlig kollega, som i modsætning til hende var fastansat.

Det skete til en fest efter en koncert, hvor han tog hende på røven, fortæller hun. Første gang, det skete, vendte Minna Svedberg sig om. Hun husker, at han sagde, at han beklagede, men ikke kunne lade være. Men så gjorde han det igen, og hun begyndte at føle sig dårligt tilpas, fortæller hun. Hun fortalte det til nogle af sine kolleger, som sagde, at hun bare skulle lade ham være, fordi han var fuld.

Da hun var på vej hjem, forsøgte han at gå med hende ind i taxaen. Hun fortæller, at hun ikke turde at sidde i den samme taxa som ham, så hun forlod den for at tage en ny. Tilbage på hotellet prøvede han at følge efter hende helt op til hendes værelse, husker hun. Minna Svedberg blev bange og spurgte en ven fra orkesteret, om han ville distrahere manden.

Information har talt med to, der var vidne til forløbet, som bekræfter Minna Svedbergs historie. Efterfølgende talte hun med flere af sine kolleger om episoden.

»De sagde enten, at det var, fordi han var fuld, eller at det måtte jeg vænne mig til som ung kvinde i orkestret. Det var ikke noget, der var en procedure for at håndtere,« fortæller hun.

Dengang tænkte hun, at det var noget, man som kvinde bare måtte acceptere, og derfor gik hun ikke til ledelsen.

I dag er Minna Svedberg ikke længere freelancer i DR Symfoniorkester, men spiller i et norsk orkester. Hun husker dog tydeligt, hvordan episoden satte sig i hende.

»DR blev en meget mindre attraktiv arbejdsplads efter den oplevelse,« siger hun.

Information har været i kontakt med den pågældende mand. Han er blevet forelagt Minna Svedbergs udlægning af historien og ønsker ikke at stille op til interview eller at kommentere sagen.

Kontrasten til udlandet

Flere andre tidligere kvindelige ansatte, Information har talt med, fortæller også om deres oplevelser med noget, de opfatter som en indgroet sexistisk kultur i DR Symfoniorkestret.

Cellisten Christine Christensen var tilknyttet DR Symfoniorkestret fra 2013 til 2015. Men allerede lang tid før hun kom ind i orkestret, oplevede hun en sexistisk kultur i det klassiske musikmiljø i Danmark.

Som 17-årig flyttede hun til New York, fordi hun blev optaget på en af de mest eftertragtede musikskoler i USA. I midten af 00’erne kom hun hjem for at spille i en konkurrence. Christine Christensen spurgte en etableret person i branchen, som kendte hende og hendes spil personligt fra hendes uddannelse i København, om han ville give hende feedback. Hun husker, at han sagde, at hun spillede »ad helvede til«, og at hun kun var blevet til noget, »fordi hun var køn«.

»Det havde været fint, hvis han havde kritiseret mig med saglige argumenter. Men det ramte mig hårdt, at det skulle handle om mit køn,« siger Christine Christensen.

»Det satte sig dybt i mig og har været definerende for, hvordan det har føltes at være kvindelig musiker i Danmark.«

Information har været i kontakt med den pågældende mand og forelagt ham sagen. Han ønsker ikke at medvirke og henviser til, at episoden ligger mange år tilbage.

Langt senere – som cellist i DR Symfoniorkestret fra 2013 og tre år frem – oplevede Christine Christensen ofte grænseoverskridende bemærkninger fra en af sine kolleger, som stadig er ansat i orkestret. Hun husker, hvordan han eksempelvis kunne finde på at spørge, om hun »er barberet i skridtet«, om hun »kan lide den bagfra«, og om hun »får den op i røven«.

Bemærkningerne faldt typisk under prøver eller før koncerter, husker Christine Christensen. Hun turde ikke at sige klart fra af frygt for, at det ville påvirke hendes muligheder for at blive hyret ind til flere job i orkestret. Det endte med, at hun spiste sin frokost på toilettet, fortæller hun.

»Der var ikke nogen, der sagde noget til det, det var bare forstået, at det var sådan, han var, og det var jo bare for sjov. Men det synes jeg ikke, at det var. Det handlede hele tiden om at finde en balance mellem at få ham til at stoppe og ikke gøre ham for vred, for han kunne nemt gøre det umuligt for mig at komme ind og spille igen. Det var meget udmattende,« siger hun.

– Hvorfor klagede du ikke over ham til ledelsen?

»Det ville have sat mig i en sårbar situation, fordi de faste musikere i orkestret har så meget magt.«

Christine Christensen fortæller også, at hun aldrig har oplevet samme kultur i nogen andre af de orkestre, hun har spillet i – hverken i USA, Schweiz eller andre steder i verden.

»I USA var man blevet fyret for den her slags bemærkninger over night,« siger hun.

Information har spurgt manden, som ifølge Christine Christensen kom med grænseoverskridende bemærkninger, hvad han siger til det. Han har svaret følgende i en sms:

»Jeg har sagt mange sjove og sikkert mindre sjove ting gennem tiden, men jeg kan ikke genkende, at jeg skulle have været så seksuel i mine jokes. Men før i tiden var der en meget grov jargon i orkestret, så jeg kan bare heller ikke sige mig fri for, at jeg dengang kan have sagt noget, der er gået over stregen. Så hermed en uforbeholden undskyldning.«

Han understreger, at han aldrig bevidst har brugt humor til at »hyle nogen ud af den«.

»Og jeg havde slet ikke nogen indflydelse på, om hun blev hyret eller ej.«

En anden ung kvinde, der tidligere har spillet i DR Symfoniorkestret, fortæller ligeledes, at hun især oplevede en kontrast, da hun skiftede til et andet europæisk orkester for nogle år siden. Hun ønsker at være anonym af hensyn til sin fremtid i branchen.

Hun husker, at det »hurtigt blev sexistisk og lummert i DR Symfoniorkestret«.

»Jeg var selv meget ung, da jeg startede, og jeg fik hurtigt indtryk af, at man ikke skulle sætte spørgsmålstegn ved det, hvis man fik en ubehagelig kommentar om sin påklædning. Jeg har skullet høre på en del, men det var svært at sige fra. Der blev aldrig talt om, hvordan man omgås hinanden på en god måde,« fortæller hun.

Kvinden fortæller også, at hun efter at være rykket til et nyt orkester har lagt mærke til, hvor stor forskel der er på omgangstonen.

»De ting, jeg som ung kvinde skulle finde mig i DR, ville slet ikke blive accepteret her. Jeg har aldrig modtaget nogen upassende kommentarer i det nye orkester,« siger hun.

Nuværende ansatte siger fra

Det er ikke kun tidligere ansatte, der fortæller om en chikanerende og sexistisk kultur i DR Symfoniorkestret. Information har også talt med to nuværende ansatte, der bekræfter billedet. De ønsker at være anonyme af hensyn til deres fremtid i orkestret.

En beskriver et »massivt magtmisbrug i orkestret« og fortæller om, hvordan kvinderne tit bliver omtalt som »bitches« eller »små piger«, også af den øverste leder Kim Bohr.

»Kommunikationen bliver ofte meget sexistisk.«

En anden nuværende ansat i orkestret fortæller, at sexisme og befamlinger er en »indgroet del af kulturen«. Der er en for høj tærskel for, hvad man skal finde sig i som ansat, mener hun. Ifølge hende skyldes det, at man aldrig har taget en debat om kulturen i DR Symfoniorkestret.

»Det største problem er diskrimineringen i forhold til at være kvinde og dermed en kønsminoritet i orkestret. Den forekommer hele tiden. Der er flere af mine kolleger, som har klaget over den måde, vi kvinder bliver omtalt på. Det kan være vores tøj eller udseende, der bliver kommenteret. Og det er med til at bane vej for alt det andet,« siger hun og understreger:

»Der er ikke tale om nypuritanisme fra kvindernes side. Der er tale om forskelsbehandling.«

Hun fortæller blandt andet, at hun har hørt orkestrets øverste chef Kim Bohr sige, at der ikke skal være for mange kvinder i en bestemt gruppe, for så opstår der »hønsefnidder«. Han omtaler i øvrigt, ifølge hende, kvinder som »små piger« og »veninder«.

Som tidligere beskrevet beklager Kim Bohr, hvis han »igennem bemærkninger har givet udtryk for, at jeg ikke opfatter kønnene som ligestillede«.

En mobbekultur

Størstedelen af de kilder, Information har talt med, tegner altså et billede af udbredt sexchikane og sexisme i DR Symfoniorkestret. Men det er ikke den eneste form for magtmisbrug, som ifølge dem finder sted i orkestret. Flere af dem fortæller ligeledes, at mobning er udbredt.

I 2011 modtog DR Symfoniorkestret et påbud fra Arbejdstilsynet om at »forebygge og håndtere« mobning. Det skete efter et tilsynsbesøg, viser en aktindsigt, Information har fået fra Arbejdstilsynet. Men på trods af påbuddet forsvandt problemerne med mobning tilsyneladende ikke.

De to kilder, Information har talt med, som stadig er ansat i orkestret, fortæller, at mobning fortsat er en del af miljøet på arbejdspladsen.

»Der er en virkelig hård tone og til tider også dårlig behandling af især de nye i orkestret. Det kan godt udvikle sig ret ubehageligt. Og der bliver slet ikke gjort nok for at komme det til livs,« siger den ene.

En ung kvinde, der var ansat på prøvetid i orkestret inden for de seneste år blev med egne ord »totalt ødelagt« af at arbejde der. Hun ønsker at være anonym af hensyn til sin fremtidige karriere.

Kvinden, der i dag spiller i et andet europæisk orkester, fortæller, at en ældre mandlig musiker, som hun sad tæt på, kørte hende psykisk helt i bund. Han er stadig ansat i orkestret.

»Han modarbejdede mig både musikalsk og personligt. Jeg fik slet ikke mulighed for at gøre mit arbejde, han tog opgaver ud af hånden på mig og behandlede mig virkelig ikke godt. Jeg blev helt brudt ned. Flere fortalte mig, at jeg bare skulle finde mig i det, at han var en alfahan, og sådan var det,« siger hun.

Hun prøvede også at tage sin mistrivsel op med orkesterchef Kim Bohr, men ifølge hende sagde han, at hun måtte måtte anlægge »et teflonlag«. Henvendelsen til ham ændrede ingenting, og hun følte sig overladt til sig selv.

»Og det var ikke kun den ene musiker, som gjorde mig utilpas. Det var generelt min opfattelse, at jeg som kvinde ikke blev respekteret på niveau med mændene,« siger hun.

I dag er kvinden lettet over, at hun »slap væk« fra DR Symfoniorkestret.

»Jeg måtte tackle alt selv og fik ingen støtte i orkestret til de svære situationer. Når man er usikkert ansat på prøvetid, er det svært at sige fra selv. Jeg er egentlig ganske stærk psykisk, og det kom bag mig på, at jeg kunne blive så nedbrudt,« siger hun.

Information har været i kontakt med den mandlige musiker, som kvinden beskriver, og har forelagt ham forløbet. Han ønsker ikke at kommentere sagen.

Ledelsessvigt

I en mail til Information understreger orkesterleder Kim Bohr, at »diskriminerende kultur eller hård tone ikke hører hjemme i orkestret«.

»Jeg kan desværre ikke gå ind i konkrete sager, men er der konkrete episoder, hvor jeg ikke har medvirket til at forhindre dette, så er jeg oprigtig ked af det,« skriver han.

Ifølge Kim Bohr har han altid bestræbt sig på at håndtere sager om krænkelser, der landede på hans bord, »bedst muligt«.

»Jeg kan ikke gå ind i konkrete sager, men mere generelt kan jeg sige, at der blandt andet er tilbudt psykologhjælp, coaching, gruppesamtaler og uddelt sanktioner til medarbejdere i sager,« skriver han til Information.

Endvidere oplyser han, at der sommerferien i år blev slået en stilling op som chef for orkestrets udvikling og drift.

»Denne nye chef skal som et af sine fokusområder arbejde med omgangstone og adfærd, således at oplevelser, som de skitserede, kan undgås.«

Underdirektør Natasha Dexters fra DR Kultur fortæller, at man på DR-niveau er ved at udarbejde et adfærdskodeks i samarbejde med medarbejderne og i den forbindelse også har holdt et møde med de ansatte i symfoniorkestret.

»Vi ved godt, at der er en elitekultur i orkestret, fordi man skal spille på højt internationalt niveau. Det medfører et vist pres på musikerne, som kan føre til en hård tone. Vi har arbejdet en del med det i løbet af årene, men det er tydeligt for os, at vi ikke har gjort nok,« siger hun.

Natasha Dexters »bider mærke i«, at Kim Bohr beklager sin tone og nu vil arbejde aktivt med arbejdsmiljøet i DR Symfoniorkestret.

»Det er vigtigt. Men det er også vigtigt, at når jeg kigger på de sager, vi har kendt til, så har de været håndteret. Når det er sagt, så tror jeg, at vi alle, inklusive Kim Bohr, er blevet mere opmærksomme på, hvordan man håndterer sådanne sager bedst, ikke mindst i forhold til processen,« siger hun.

– Har I fra DR’s side været gode nok til at skabe et trygt og ordentligt arbejdsmiljø i symfoniorkestret?

»Vi har forsøgt, men vi må jo konstatere, at vi ikke er kommet i mål. Jeg har lyst til at understrege, at meget af det her handler om kultur. Vi har allerede gang i gode initiativer for at ændre kulturen. Nu skal vi gøre mere. Og vi kommer til at have vores opmærksomhed rettet mod området i lang tid,« slutter Natascha Dexters.

Serie

Lad os tale om sexchikane

En ny bølge af #MeToo er skyllet ind over Danmark. Det begyndte i mediebranchen, men problemet er langt større. Information undersøger i denne serie sexchikane bredt på de danske arbejdspladser.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvordan skal kulturen blive bedre, når chefen er en del af den?
Skammeligt.
Men nu bliver det bedre, for Kim Bohrs svigt er opdaget. Hvis ikke, ville der ikke være sket en skid. Fyr ham.

Karsten Nielsen, Katelin Coleman, David Zennaro, Allan S. K. Frederiksen, Katja Bramgaard, June Beltoft, Ellen Jeppesen, ingemaje lange, Mogens Kjær, Steen Obel, Freddie Vindberg, Karoline H Larsen, Susanne Kaspersen, Birgitte Johansen, Marianne Stockmarr, Jack Køhler, Rikke Nielsen, Stella Nielsen, Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
marie leer jørgensen

Rystende læsning, hvor vulgært, hvor krænkende. Jeg er færdig med DR Symfoniorkester. Hvordan kan så inkompetent ledelse bare fortsætte og fortsætte? Der skal jo reel foranring til for at skabe forandring. Og vi betaler de høje lønninger med vores skattekroner. Føj.

Katelin Coleman, Katja Bramgaard, June Beltoft, ingemaje lange, Mogens Kjær, Karoline H Larsen, Susanne Kaspersen, Jack Køhler, Rikke Nielsen, Estermarie Mandelquist og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

????
Hvorfor skal vi alle delagtiggøres i det her? At én - med rette eller ej - mener at en anden har været en dum skid?
Visse medier har øjensynligt en liste af erhverv, de er på vej igennem en efter en. Bare vent til de kommer til autoophuggerbranchen - der hænger der billeder af topløse kvinder over kaffemaskinen i skuret.

Bent Nørgaard, Niels Johannesen, Peder Bahne, Ete Forchhammer og Ulrik Bjørn Jeppesen anbefalede denne kommentar
Ulrik Bjørn Jeppesen

“#Metoo er gået amok: »Hvis en kvinde kan huske et klap i numsen ti år senere og føler sig traumatiseret, har hun et problem«

Jeg har overlevet både voldtægt, klap i numse og klamme komplimenter, er vild med #Meetoo i sin grundform, men rystet over den måde, nogle kvinder bruger og ødelægger bevægelsen. De er langt over stregen og i gang med den totale kastration – af sig selv og alle mænd.”

Læs kronikken af Hanne Guldberg Mikkelsen i Politiken fra i går.
https://politiken.dk/debat/kroniken/art7994668/»Hvis-en-kvinde-kan-huske-et-klap-i-numsen-ti-år-senere-og-føler-sig-traumatiseret-har-hun-et-problem«

Det siger alt om alvorligheden i disse sager, og hvor indbygget sexisme er i vores struktur/kultur, at der er så mange, der bliver bange for deres fremtid i branchen, hvis de udtaler sig offentligt. Magtmisbruget et SÅ tydeligt i disse sager.

David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Katja Bramgaard, June Beltoft, Ellen Jeppesen, ingemaje lange, Mogens Kjær, Steffen Gliese, Freddie Vindberg, Ruth Sørensen, Karoline H Larsen, Susanne Kaspersen, Troels Ken Pedersen, John Scheibelein, Birgitte Johansen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvor jeg ser frem til en artikelserie om de gange, nu og i løbet af de sidste tyve år, hvor fx musikere har hjulpet og anerkendt hinanden!

For at begynde med musikken, kunne den enestående solidaritet blandt musikere fra samtlige landets orkestre og fra alle genrer omkring det lukningstruede DRUO, det nuværende DUO, fremhæves!

Og hvor kunne jeg ønske mig at der og når hvor den klassiske musik faktisk opføres, at det fik samme interesse hos Information som ethvert nok så lille suk fra MeToo har.

Niels Johannesen, Jens Christensen og Ulrik Bjørn Jeppesen anbefalede denne kommentar

Aarrh Ete, “et nok så lille suk fra MeToo” syns jeg ikke det her er. Det viser snarere en kultur, som støttes af chefen og først diskuteres, når nogle kvinder reagerer. Det har foregået i flere år efter at orkesteret fik besked fra Arbejdstilsynet om en kultur, som skulle ændres. Faktisk siden 2011, hvor Bohr tiltrådte.
Har også læst kronikken af Hanne Guldberg Mikkelsen i Politiken, og er langt hen ad vejen enig med hende, men når det foregår i årevis, er det ikke et lille suk. Snarere et råb.

David Zennaro, Claus Nielsen, Lone Hansen, Allan S. K. Frederiksen, Mads Greve Haaning, Katja Bramgaard, June Beltoft, Rikke Nielsen, ingemaje lange, Mogens Kjær, Steffen Gliese og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Karoline H Larsen

Vi skal alle delagtiggøres, fordi top-ledelsen ikke har gjort deres job og taget bl.a Arbejdstilsynet’s advarsel alvorligt. Når top-ledelsen og cheferne ikke magter deres ansvar; at fyre de enkelt personer som bør fyres, så er øvrige medarbejdere’s eneste mulighed at gå til de uafhængige medier. Tak til Information for tage det seriøst.

Karsten Nielsen, David Zennaro, Lone Hansen, Palle Yndal-Olsen, June Beltoft, Rikke Nielsen, ingemaje lange, Mogens Kjær, Steffen Gliese og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er her man har en tillidsmand...

Freddie Vindberg

DR Slyngelorkestret.

Slut af med Faures requiem og så luk lortet.

Vi har efterhånden en del ledere, som dels vedkender sig deres ansvar ift. til at være/have været en del af problemet dels har en opfattelse af, at de nu kan være en del af løsningen: Kim Bohr, Henrik Bo Nielsen, Poul Madsen, (Frank Jensen, som mente det inden fyringen) m.fl. Måske er de blot forblændede af deres eget håb om at bevare deres job; men jeg kunne ønske mig, at Information fulgte op på disse sager (måske en gang i kvartalet) for at 'holde gryden i kog'. Bliver de en del af løsningen?

Lone Hansen, Allan S. K. Frederiksen, June Beltoft, Maud Margrethe, ingemaje lange, Steffen Gliese og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Præstationssamfundet og krænkelser hører sammen, for det er i al sin udemokratiske hierarkisering i vejen for netop at blive stadigt bedre, sammen og enkeltvis.

Kurt Nielsen, David Zennaro, Troels Brøgger, Arne Albatros Olsen, ingemaje lange og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Karoline H Larsen: "Når top-ledelsen og cheferne ikke magter deres ansvar; at fyre de enkelt personer som bør fyres, så..."

Du må da have et særligt insider-kendskab til orkesteret, og hvad der er sket der (?), men jeg ser mig ikke i stand til at dømme andre på den måde ud fra en klumme på digitale og sociale medier.

Christian Mondrup

Jeg hørte (og så) i går i DR2 en nyere koncertoptagelse af Mahlers 4. symfoni opført af DRs symfoniorkester. Det var en stærk oplevelse. Og det er det stadig i eftertanken. Men dagens reportage sætter unægtelig oplevelsen i perspektiv. Der skal mentalt overskud til, ikke mindst fra de berørte musikere for at præstere på det kunstneriske niveau, jeg oplevede i gårsdagens koncertoptagelse.

Kurt Nielsen, Jens Christensen, Ete Forchhammer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jens Christensen, Ulrik Bjørn Jeppesen og Ete Forchammer

Først en tak til Information for en hårdt tiltrængt artikel om sexchikane i DR’s symfoniorkester. Og tak til de mennesker, der på hver sin måde uddyber artiklen. Men så er der på nuværende tidspunkt tre indlæg, der bare forplumrer debatten om sexchikane.

Jens Christensen tager suverænt prisen for det mest tanketomme indlæg, når han ikke forstår, hvorfor vi alle skal delagtiggøres i det, som artiklen beskriver.

Jeg kan ikke skrive svaret bedre end Karoline H. Larsen gør: ” Vi skal alle delagtiggøres, fordi top-ledelsen ikke har gjort deres job og taget bl.a Arbejdstilsynet’s advarsel alvorligt. Når top-ledelsen og cheferne ikke magter deres ansvar; at fyre de enkelt personer som bør fyres, så er øvrige medarbejdere’s eneste mulighed at gå til de uafhængige medier. Tak til Information for tage det seriøst”.

Karoline H. Larsen fortjener så sandelig også en tak for at skrive så kort og præcist.

Ulrik Bjørn Jeppesen har i lighed med bl. a. Hanne Guldberg Mikkelsen, som han refererer til, ikke lagt mærke til, at så godt som alt hvad der skrives af ”!Mee-too” bevægelsens runde 2, stadig handler om sexchikane i arbejdsmæssige sammenhænge - fortrinsvis mellem mennesker i asymmetriske magtpositioner.

Hanne Guldberg Mikkelsens piveri over, at mennesker nu ikke længere kan slå sig løs under en alkoholrus, er direkte latterligt. De fleste mænd kan styre sig under påvirkning af alkohol. Dem, der ikke kan, skal have en tilrettevisning, de kan forstå.

Men når det sker i arbejdsmæssige sammenhænge mellem asymmetriske magtrelationer, er det en helt anden og alvorligere sag. Sker det gentagne gange og efter påtale, er der kun en vej, og det er ud. Så er det helt irrelevant, om man synes, at der er synd for krænkere som fx Frank Jensen og Morten Østergaard..

Ete Forchhammer ser frem til eksempler på, at musikere har hjulpet hinanden. Bevares – det kan da være udmærket, hvis nogen gider skrive om det. Men hvorfor i alverden vil Ete Forchhammer besvære os med, hvad hun ser frem til. Alle og enhver kan da forstå, at det fx først skal klargøre, at indbrudstyve er et problem for de ramte, før det bliver relevant at skrive om nabohjælp.

Ruth Sørensen, Steffen Gliese, Palle Yndal-Olsen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Vend den om, Mogens Kjær. En personalekonflikt løses normalt ikke i medier. Og nej, jeg tager det ikke for givet, at nogen bør fyres, alene fordi det skrives her.

Ete Forchhammer og Ulrik Bjørn Jeppesen anbefalede denne kommentar

Jens Christensen

Du har stadig ikke forstået det. Sexchikanen i DR's Symfoniorkester blev påtalt af arbejdstilsynet. Der blev ikke fulgt tilstrækkeligt op af de ansvarlige ledelseslag. Næste instans er offentligheden, hvis lejlighed byder sig, ud fra den betragtning, at detnæppe ville føre til noget at inddrage DR's direktør eller kulturministeriet, før sagen blev kendt i offentligheden.

Til din anden indvending om fyring., der ikke bør ske, alene fordi der skrives om den i medierne. Til det er der kun at sige, at der er ikke alene blevskrevet om sagen i medierne". Forud går so nævnt en påtale fra arbejdstilsynet, og andre klager, der burde været undersøgt. Dette er helt tilstrækkeligt til en fyring af krænkerne og ansvarlige for, at krænkerne fik lov til at fortsætte.

Compris?

Ruth Sørensen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Mogens Kjær: "Næste instans er offentligheden...", skriver du. Der eksisterer dog et fagretligt/arbejdsretligt system med bl.a. Ligebehandlingsnævnet. Dertil kommer som tidligere nævnt i tråden det normale tillidsmandssystem og hvad der på området måtte være af organisationer. Ydermere giver DR iflg artiklen udtryk for, at der i sommer er taget initiativer bl.a. i form af et stillingsopslag med fokus på emnet.

Så nej, næste skridt er egentlig ikke bare "offentligheden". Og selvfølgelig giver artikler ikke nødvendigvis det fulde billede til offentligheden af en sag, og selv blandt de af parterne, som gerne har villet udtale sig til journalisterne her, er der divergerende holdninger.

Troels Brøgger

Som professionel indenfor musikbranchen er man sårbar. Dels er den stadige kogen og boblen fra den gryde hvor der koges suppe på om musik overhovedet nytter noget når det rager en smule op over hvad der kan produceres hjemme i kælderen på computeren eller af dem der har lært 5 akkorder på en guitar.
Dels er der det faktum at hvis man skal tjene penge på specielt klassisk musik er mulighederne begrænsede: Enten laver man kirkekoncerter eller også spiller man i et etableret ensemble som DR symfoniorkestret. Derfor er man også i en prekær situation hvis man bliver udsat for det som nogen af disse musikere er blevet udsat for.
Magtstrukturerne er UIGENNEMSIGTIGE. Det kan godt være at der er en formel kommandovej m.h.t. ansættelse, men miljøet er så forholdsvis lille at der kan være "influencere" i beslutningsprocassen man ikke kan se. De spiser engang imellem middag med ham der bestemmer, eller de er gamle bekendte fra uddannelsesinstitutionerne.
Træder man sådan en over tæerne kan det blive DYRT. Og man kan IKKE se hvor afslaget egentlig blev grundlagt når man ikke fik jobbet.
Netop derfor er det AFSINDIG vigtigt at få udluget den slags adfærd som artiklen beskriver. Ellers er man, udover at medvirke til andre menneskers lidelse og fornedring, med til at nedbryde kvaliteten og ånden i det arbejde der årsagen til orkestrenes eksistens: At give mennesker skelsættende, smukke og bevidsthedsudvidende musikalske oplevelser.

Claus Nielsen, Lone Hansen, Steffen Gliese, Mogens Kjær, Rikke Nielsen, Troels Ken Pedersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

P.S. Som man vil lægge mærke til beskrives det to steder hvordan man i ikke navngivne udenlandske symfoniorkestre har NUL-tolerance overfor den slags. Vi skal bare se at få det ordnet her i DK.

Mogens Kjær, Lone Hansen, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Jens Christensen
Men ift. at ændre kultur er offentligheden er central spiller. Og jeg håber, at det er hvad der er ved at ske lige nu.

Hvis de formelle processer, hvis det overhovedet får lov til at ske, følges, er der stor risiko for at tavshedsklausulerne stopper for kulturændringen.

David Zennaro, Lone Hansen, Steffen Gliese og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Orkesterchefen kunne have negligeret problemet ved at snakke om 'sådan et lille niv i numsen', og tænk sig at huske det efter ti år. Eller, at nu er det så helt urimeligt blevet symfoniorkestrets tur på Informations luskede tour de force gennem alle erhverv i Danmark. (Og dermed ignoreret, at nivet blot var et eksempel på en i særklasse årelang, rådden kultur i et ellers så 'hæderkronet' orkester. Eller fokuseret på alle de positive initiativer, som dette hjælpsomme orkester har stået for. (Hvilket ville have været ren afledningsmanøvre, og en anden historie til en anden dag.)

I stedet svarer orkesterchefen, »at der blandt andet er tilbudt psykologhjælp, coaching, gruppesamtaler og uddelt sanktioner til medarbejdere i sager«. Ud fra min i tidens løb ret grundige påførte erfaringsbaserede ekspertise udi ondsindede narcissister samt artiklens beskrivelse er vurderingen herfra, at han vist har copypastet sætningen fra en brochure eller lignende, og ikke selv forstår et ord.

En gammel talemåde siger sådan noget som: "Man skal ikke lade en gammel ulv vogte gamle ulve og unge piger sammen." Hvis de uterlige mænd er på uopsigelige kontrakter, så find et ledigt kosteskab og lad orkesterlederes dirigere dem der. Så kan han gi' dem et dask i hovedet med kosteskaftet, når det kniber med at finde kammertonen.

Mogens Kjær, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Rikke Nielsen: Jeg er enig med dig i, at ændringer i kultur og folks opførsel meget vel kan kræve diskussioner på det generelle plan. Det kommer nok ikke alene fra en retlig instans eller procedure.

Men her blev omdrejningspunktet ikke mindst en offentligt fremsat betragtning om, at en person nærmest selvfølgeligt burde fyres. Og det er jo rent faktisk så noget, der hører til i en retslig sfære, en såkaldt ledelsesret hos arbejdsgiveren à la Hovedaftalen, et Ligebehandlingsnævn el lign, afhængigt af, hvor vi præcis er i en sag. Jeg må blankt erkende, at jeg ikke ved, hvordan en tavshedsklausul, som du nævnte, i så fald fungerer. Men aftalelovens generalklausul (§36) kan vel ikke være helt ubehjælpelig her men derimod måske virke på samme måde, som den også gør det ift eksempelvis svære/urimelige konkurrenceklausuler, som begrænser mennesker unødigt.

Ete Forchhammer

Jeg bli’r spurgt om hvorfor andre her skal ha’ at vide hvad jeg ser frem til? Tja, det spørgsmål kan vel egentlig stilles til de fleste der ulejliger sig med at kommentere en artikel! Hvorfor skal vi belemres med andres synspunkter?
Min efterlysning af avisens interesse for det stof, bl.a. DRS er her for at formidle, i forhold til avisens interesse for noget med sex sammesteds, ser jeg ikke deles.
Modsat de fleste (alle?) andre skribenter i denne tråd har jeg faktisk spillet som assistent flere gange i DRS, har sågar rejst på turne med orkestret, uden at bemærke noget der kunne interessere en sexinteresseret journalist eller -læser.... blot til orientering.
Jeg spørger derfor: hvor mange musikere har medvirket i DRS’s produktioner i den årrække der her er tale om, og hvilken procentdel af dem er det der bygges på i en artikel som denne?

Ete Forchhammer

Ps: selvfølgelig skal de enkelte tilfælde af virkelige krænkelser ikke bagatelliseres. Men yder avisspalter rette hjælp til afklaring og adfærdsændring hvor den er påkrævet?

Jens Christensen

Ete Forchhammer: Det er godt at høre! Jeg har for mit vedkommende ingen internt baseret viden om orkesteret overhovedet men blot været stor nyder af opførelserne. Mahler 8 for nogle få år siden står blandt mine største musikoplevelser nogensinde, og uanset hvad skal vi sikre at noget sådant fortsat produceres. Åbningen - Veni creator... - var så ubeskrivelig.

@Steffen Gliese
Det kræver ikke megen eftertanke at konstatere, at hierarkier er et grundvilkår for al menneskelig organisering og dermed også for menneskelivet som sådan. Og det gælder på tværs af alle ismer og kulturer. Forestillingen om fuldstændig flade ikke-hierarkier er således alene en filosofisk konstruktion.

Jens Christensen

Du mener, at der eksisterer et fagretligt/arbejdsretsligtsligt system, der kan behandle klager over sexchikane. Her nævner du det normale tillidsmandssystem og organisationer på området. Dem skal man benytte, før man går til offentligheden. Herefter nævner du ligebehandlingsnævnet.

Sig mig engang. Har du overhovedet læst artiklerne og aner du overhovedet noget om, hvad Ligebehandlingsnævnet kan gøre?

Det fremgår af artiklen, at tillidsmanden i ét af tilfældene har været involveret, og man må ud fra, at tillidsmanden har involveret den bagvedliggende organisation. Tillidsmanden kan også have vurderet, at det ikke var nødvendigt at involvere mere af organisationen for at gå til ledelsen med sagen. Nogenlunde det samme gælder for en arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdstilsynet har også været involveret, uden at det har ført til de ønskede resultater. Første del af det du efterlyser fra det faglige/arbejdsretslige system har altså allerede været involveret. Husk venligst til næste gang at læse artiklen ordentligt.

Ligebehandlingsnævnet kan godt behandle en sag om sexchikane, men der skal skriftlige vidneudsagn til eller andet objektivt materiale til, før de kan tage sagen op. Men de kan ikke udstede påbud ud over hvad arbejdstilsynet kan. De tilkender oftest en latterlig lav erstatning på 15.000 – 25.000 kroner.

Er man ikke tilfreds hermed, kan man gå til arbejdsskadestyrelsen, men her tager det flere år, før sagen er færdigbehandlet. Til sidst er der de almindelige domstole.

Tror du virkelig, at musikerne orker at gå til Ligebehandlingsnævnet, og vente længe på en afgørelse, når det eneste de har i udsigt er en latterlig lille erstatning? Og synes du, at det er rimeligt, at de udover hvad de har været igennem i det fagligt/arbejdsretlige system, også skal igennem en tur i Ligebehandlingsnævnet, før de kan betragter en offentliggørelse som et naturligt næste led i at få udryddet sexchikane på deres arbejdsplads? Hvis det er tilfældet, så må jeg erkende, at du ud fra mit synspunkt er uden for argumentatorisk rækkevidde.

Jens Christensen

Helt ærligt, Mogens Kjær, kan du ikke tage din retorikstil over på EB?

Iøvrigt, nu går du selv ind i, hvor komplicerede de her ting virkelig kan være, og det peger vist ikke ligefrem i retning af, at en behandling skulle høre hjemme i et socialt medie/nyhedsmedie. Hvilket er og bliver min pointe her og også var det fra starten af.

Mht tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter så kan de i mine øjne være alt fra supergode til nærmest ubrugelig. Sidst nævnte kategori magter ofte ikke at sige fra eller er pot og pande med en ledelse, der ikke altid er fin i kanten - og jo, jeg har oplevet både de gode og de indspiste. Til den sidste kategori kommer man max engang.
Og ja, vi har de valgte vi fortjener, når vi ikke selv vil tage os tjansen på, det ved jeg udmærket godt. Men det betyder så også at sager som den omtalte kan foregå over et pænt stykke tid.

Steffen Gliese, Mogens Kjær og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Ulrik Bjørn Jeppesen

De fleste af de beskrevne “episoder” lyder i mine ører som klynk fra curlingbørn, der er kommet ud i den virkelige verden. Nogle er “sluppet væk fra DR”, som om det er et fængsel? Alle finder et andet job, hvis de ikke er glad for at arbejde hvor de er - uanset om det er ledelsen eller medarbejderne. Andre har fået en “ubehagelig kommentar om sin påklædning” - helt uden for kontekst var det til en prøve eller koncert hvor der er dress code? En tredje inviterer kollegaen med hjem, hvor han forsøger at kysse hende.
Ovenstående beskrivelser af “oplevede overgreb” er kraftigt medvirkende til at latterliggøre #meetoo.
Det var vel ikke det, der var meningen?

Jens Christensen

Du får den retorik, som du fortjener. Du skriver her til sidst: ” Iøvrigt, nu går du selv ind i, hvor komplicerede de her ting virkelig kan være, og det peger vist ikke ligefrem i retning af, at en behandling skulle høre hjemme i et socialt medie/nyhedsmedie. Hvilket er og bliver min pointe her og også var det fra starten af”.

Jaså!. Hvad var det så lige, du skrev fra starten:
”???? Hvorfor skal vi alle delagtiggøres i det her? At én - med rette eller ej - mener at en anden har været en dum skid?”

Du får et klogt og præcist svar fra Karoline H. Larsen. Det indeholder sætningen ”Når topledelsen og cheferne ikke magter deres ansvar; at fyre de enkelte personer som bør fyres, så er de øvrige medarbejderes eneste mulighed at gå til de uafhængige medier”.

Det er hendes fornuftige holdning til Informations fremlæggelse af sagerne om sexchikane, når tillidsmandens og arbejdstilsynet indblanding ikke har hjulpet. I og med at det kun er en holdning, samt det faktum, at krænkernes navne ikke er offentliggjort betyder ganske enkelt, at ”sagen” arbejdsretslig” ikke behandles i medierne.

Karolines og andres holdning betyder derimod, at informationer til offentligheden er nødvandig, når det, man normalt foretager sig i anledning til sexchikane, stadig ikke hjælper på arbejdsmiljøet. Med offentlighedens inddragelse bliver der herefter lagt et pres på arbejdspladsen for at få bragt sagerne arbejdsmiljøet på ret kurs.

Hvad du mener om behovet for offentlighedens indblanding er irrelevant i og med, at du ikke har brugt artiklen til at sætte dig ordentligt ind i, hvad der fagretsligt/arbejdsretligt allerede er sket på arbejdspladsen før offentligheden bliver informeret.

Det kan godt være, at min retorik er skarp, men det bringer mig altså op i det ”røde felt”, når Informations kommentatorer skriver useriøse indlæg, hvor kvinder beklagelser over overhovedet ikke tages alvorligt.
Det her er Dagbladet Information og useriøse indlæg bør henvises til mindre seriøse medier. Jeg kender ikke Ekstrabladet kommentatorindlæg, men det kan da godt være, at dine indlæg passer bedre der.

Jens Christensen

Mogens Kjær, der er jo ikke nogen logisk sammenhæng i det, du skriver her for lidt siden. Genlæs bare de første to afsnit af din tekst, hvor du prøver at få det til at lyde som om, jeg har været selvmodsigende, selv om det er nærmest præcis det samme, jeg har givet udtryk for først som sidst. Det er ikke min tid værd, så du må få lov at vedblive at hænge oppe i det "røde felt", som du kalder det.

Jens Christensen

Du forstår hverken artiklen eller hvad jeg skriver om dine indlæg. Det er i al sin enkelthed, at det kan være rimeligt at inddrage offentligheden, når det, som ledelsen normalt gør på en offentlig arbejdsplads for at undgå fortsat sexchikane, ikke bliver gjort. Din manglende forståelse heraf kan jeg ikke gøre mere ved, end jeg allerede har gjort.

Ulrich Bjørn Jeppesen

Jeg mindes ikke, at jeg gennem de seneste 50 år har læst noget så dumt, som det du skriver i dit seneste indlæg.

Tag lige og læs dit indlæg igennem, og tænk over hvad du selv skriver. Hvis det ikke er nok til at ændre dine synspunkter, så skal jeg gerne hjælpe dig i et senere indlæg.

Jens Christensen

Og her gik jeg lige og troede, at jeg var selvskrevet til en fin førsteplads. Men næ nej - overhalet indenom blev jeg skam!

Kære venner da.
Ro på nu.
Det løser sig jo altsammen nu hvor vi inden længe allesammen bliver erstattet af robotter, og således ikke længere er underlagt vores natur som mennesker.

Troels Brøgger, Ulrik Bjørn Jeppesen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Ulrik Bjørn Jeppesen

Mogens Kjær

Dine indlæg bærer et højt niveau af humor og ironi. Det skal du have tak for opmuntringen i disse vinterdepressive tider.

Det er vist ikke gået op for folk, hvor omkalfatrende og krævende denne udvikling er!

Jens Christensen

Steffen Gliese, det er fint at ville ændre og om muligt forbedre, men uenigheder er så en forventelig og fuldstændig rimelig del af den diskurs, man må gå gennem og være en del af overfor andre. Det håndteres imidlertid på meget forskellig vis.

Iøvrigt, måske husker jeg helt forkert, men var 'omkalfatring' ikke et af de ord, som visse gerne så udraderet her i en tidligere artikel? Hvilket selvfølgelig er helt op til én selv, men ordet tilføjer gerne en aura af noget lidt vel meget højtsvævende, også selvom det vel kommer fra noget rent håndværksmæssigt.

Troels Brøgger

@Ete Forchammer. Selv om jeg ikke vil undervurdere dit arbejde i DR symfoniorkestret må jeg sige at når du har arbejdet der, er det mærkeligt du ikke har lagt mærke til disse skjulte processer der undertiden ligger under ansættelse af musikere i det professionelle regi. Måske har du alligevel men nævner det ikke. Jeg må sige at hvis den virkelighed er kendt, så bliver det meget nødvendigt at "magtseksualitet på arbejdspladsen" kommer ud i offentligheden så det kan stoppes når man åbenbart ikke indenfor murene har fået taget fat på det. At du ikke har oplevet fortæller jo ikke nødvendigvis at det ikke findes.

Troels Brøgger

Desværre tror jeg også at dem der kun har oplevet denne verden fra koncertsalens stolerækker nogen gange får et lidt for romantisk forhold til det at være musiker, og ligesom regner med at der SKAL være lidt drama og svineri i krogene for at skabe spændende musik. De forveksler det at have en livserfaring til at give tyngde i udtrykket, med at man skal udsættes for alverdens lidelse so to speak.
Og det er forkert.

Troels Brøgger

@Mogens Kjær
Et suk.... Dine pointer kommer altså ikke bedre igennem fordi du skriver "højt" og langt. Ridderen på den hvide hest er altså lidt malplaceret her synes jeg. Han graver bare skyttegraven dybere. Kynikerne elsker når man hidser sig op, og man får ikke skovlen under dem på DEN måde.

Troels Brøgger
Tak for kommentaren. Du har vist ret

Ete Forchhammer

Troels Brøgger, når jeg ikke har bemærket nogen specielt sexistisk, undertrykkende adfærd, har det nok flere grunde: fx at det ikke var derfor jeg var der, men for at spille og udfylde en plads i gruppen. Forresten var jeg på daværende tidspunkt eneste kvindelige, professionelle musiker på mit instrument, så... tja, hvad er jeg ikke gået glip af med min manglende appeal på de sexede overdrev... Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken at utidig m.m. adfærd ikke kan ha’ været der, nb fra begge køn, men dog uden at påkalde sig opmærksomhed; det er noget med proportioner som jeg skriver til slut i min forrige kommentar. Fæhoveder findes overalt, her er spørgsmålet om de tegner et firma, in casu DRS, eller?
Jeg har ikke været fastansat i DRS, som jeg skriver, kun spillet som assistent i dette orkester, men jeg ved da åbenbart lidt mere om hvordan man bli’r ansat i et symfoniorkester end du gør? Den procedure ligner nemlig ikke så mange andre, idet ansættelsen afgøres af et prøvespil og undtagelsesvist desuden en prøvetid på pladsen i orkestret, dvs evt. sexudstråling ikke har mange chancer der. Det, det kommer an på, er om ens instrumentale færdigheder kan indgå i orkestret.... som en nu afdød orkesterformand skulle ha’ sagt til et radiorådsmøde: "i Symfoniorkestret (Underholdningsorkesteret var ikke på tale ved det møde) er vi de eneste her i huset der er ansat efter kvalifikationer!"
Summa summarum må jeg som det pæneste melde "hus forbi" til dine bebrejdelser mod mig.

Sandhedsværdien af "jeg har ikke oplevet det, og derfor findes det ikke", står nok noget svagere end "jeg har oplevet det, og derfor findes det" !

Ete Forchhammer

Rikke Nielsen, skal jeg føle mig ramt? Beklager, men da jeg ikke har udtalt mig som din første påstand siger, og jeg ikke har oplevet den anden, gør jeg det ikke.
Men tråden her belærer mig atter om at mod forudfattede meninger er det håbløst at forsøge at introducere lidt proportioner og andre vinkler.

Troels Brøgger

@Ete Forchhammer
Jeg kan ikke se jeg bebrejder dig noget hvordan kan du læse DET ud af min kommentar. M.h.t. ansættelses proceduren: Den kender jeg godt, og jeg kender også tilstrækkelig mange professionelle til at vide at hvordan prøvetiden forløber også påvirkes af kollegerne i gruppen. Hvis du er af en sådan støbning at du spiller ligegodt om du føler dig dårligt behandlet af kollegerne eller ej, så er du en sjældenhed. Ikke en gang salig Peter Bastian havde det sådan, jeg har selv spurgt ham. Afslutningsvis: Jeg forstår VIRKELIG ikke hvordan du kan føle dig "bebrejdet" af det jeg skrev ??

Troels Brøgger

P.S. jeg kan så jeg af ovenstående at jeg ikke er den eneste du bliver fortørnet på. Jeg er enig med dig i at der må være en bagatelgrænse når man ER ansat. Men jeg kan aldrig blive enig med dig på det punkt når det gælder vikarer og prøveperiodeansatte.