Baggrund
Læsetid: 5 min.

Myter om prævention: »Unge tror, spiralen kan bore sig ud gennem navlen«

Flere kvinder ønsker færre hormoner og større indsigt i bivirkninger, når de skal vælge prævention. Men der mangler tidssvarende oplysning og faglig rådgivning, mener eksperter, og det skaber myter og misinformation
Charlotte Wilken-Jensen, der er faglig rådgiver i Sex og Samfund og ledende overlæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital, forstår ikke helt den »hormonforskrækkelse«, som hun ser afspejlet hos mange af de kvinder, hun vejleder i valg af prævention.

Charlotte Wilken-Jensen, der er faglig rådgiver i Sex og Samfund og ledende overlæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital, forstår ikke helt den »hormonforskrækkelse«, som hun ser afspejlet hos mange af de kvinder, hun vejleder i valg af prævention.

Indland
19. november 2020

P-piller, minipiller, p-ring, p-plaster, p-stav, p-sprøjte og hormonspiral. Listen over hormonelle præventionsmidler til kvinder er lang.

Og ud over forskelle i bivirkningsprofil, pris og anvendelse knytter der sig også en række fortællinger og myter til de forskellige præventionsmidler.

»Nogle unge kvinder har hørt, at spiralen kan bore sig ud gennem maveskindet eller navlen, og derfor er de bekymrede for at vælge den,« fortæller Lene Stavngaard, der er nationalchef i Sex og Samfund, for at give et eksempel.

Hun mener, der mangler tidssvarende oplysning til særligt unge om prævention, da de i dag primært får information fra hinanden, hvilket betyder, at myterne frit kan leve.

Den anke er jordemoder og specialist i sexologisk rådgivning, Gabriela Rehfeld, helt enig i.

»Præventionsrådgivning bør ikke kun være den praktiserende læges ansvar, da konsultationsformen sjældent opfylder det, der kræves for at give en fyldestgørende rådgivning,« siger hun.

I dag får kvinder typisk ordineret hormonel prævention hos deres praktiserende læge, og det er ikke nødvendigvis fordelagtigt, mener Gabriela Rehfeld.

En påstand, der måske kan være noget om. I hvert fald tyder tallene på, at flere kvinder i dag efterspørger præventionsmidler med mindre hormon og færre bivirkninger. Og generelt søger mere viden om de præventionsformer, de anvender.

»Flere og flere kvinder efterspørger prævention med mindre hormon,« siger Charlotte Wilken-Jensen, der er faglig rådgiver i Sex og Samfund og ledende overlæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital.

Hun forstår ikke helt den »hormonforskrækkelse«, som hun ser afspejlet hos mange af de kvinder, hun vejleder i valg af prævention.

»Jeg møder flere kvinder, der har taget p-piller i mange år og haft det fint, men som kommer og vil have en spiral, fordi ’de skal finde ud af, hvem de er’, efter de har læst en artikel om bivirkninger. Jeg svarer altid, at jeg ikke tror, de får den store overraskelse, men det er da udmærket, de vil det,« siger hun.

Myte blandt læger

Modsat p-piller indeholder en hormonspiral kun ét hormon, gestagen, hvilket betyder, at den ikke øger risikoen for blodpropper, som det for eksempel gør sig gældende med p-piller. Det er dog ikke ensbetydende med, at hormonspiralen ikke har bivirkninger.

Et nyt studie viser for eksempel, at sandsynligheden for at udvikle en depression er den samme, hvad end man anvender p-piller eller hormonspiral.

Lene Stavngaard fra Sex og Samfund fortæller, at det ikke kun er de unge, der misinformerer hinanden om eksempelvis hormonspiralens virkning og eventuelle bivirkninger.

»Blandt mange praktiserende læger eksisterer der en myte om, at hormonspiralen er bedst, efter en kvinde har født, hvilket ikke er tilfældet,« siger hun.

Præventionsjunglen kan derfor være svær at gennemskue: Hvilken metode er den sikreste? Hvad giver færrest bivirkninger? Og hvilket produkt er billigst?

Spørgsmålene er mange, og det faktum, at kvinder også reagerer meget individuelt på forskellige præventionsformer, øger forvirringen. Derfor ville det ifølge Gabriela Rehfeld give mening, hvis gængs præventionsrådgivning foregik på specialklinikker, hvor kvinder kunne blive informeret fyldestgørende om de forskellige muligheder.

Til daglig står hun bag Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs, der siden 2013 har vejledt unge om seksuel- og psykosocial sundhed, herunder prævention. Klinikken tilbyder desuden gratis prævention til alle unge under 26 år i Halsnæs Kommune.

Et tilbud, der har vist sig at have stor succes. Siden Ungdomsmodtagelsen åbnede, har Halsnæs Kommune oplevet et fald på 30 procent af både uønskede graviditeter, aborter og antallet af unge mødre.

Gratis prævention

Præventionsvalg er en stor beslutning, og derfor bør unge have krav på en mere dybdegående samtale, som gør dem i stand til at tage et oplyst og kvalificeret valg, mener Gabriela Rehfeld.

Hun mener desuden, at prævention burde være gratis i Danmark, som det gør sig gældende på præventionsklinikker i både Sverige og Norge, der er langt mere udbredte end herhjemme. 

Undersøgelser viser nemlig, at økonomi spiller ind i valget af prævention. Særligt når det gælder unge kvinder.

»I det sekund, man fjerner det økonomiske incitament ved prævention, så vil kvinder ofte hellere have hormonspiral end p-piller,« fortæller Gabriela Rehfeld.

»En hormonspiral koster over 1.000 kroner, og hvis du er en ung pige, så er det rigtig mange penge, når tre måneders p-piller typisk kun koster 30-40 kroner.«

Det er dog vigtigt, at den gratis prævention altid gives i forbindelse med specialiseret rådgivning.

»I England gives der mange steder gratis prævention, men det har ifølge undersøgelser ikke nedsat antallet af uønskede graviditeter og seksuelt overførte infektioner. Det kræver kvalificeret rådgivning, faciliteret af specialuddannede mennesker,« fastslår Gabriela Rehfeld.

Overlæge Charlotte Wilken-Jensen mener modsat, at præventionsoplysningen fungerer godt i Danmark.

»Svenskerne har specialuddannede jordemødre til at vejlede om prævention, og de har et aborttal, der er på linje med de østeuropæiske lande,« siger hun.

Forskellen skyldes dog primært, at danske kvinder er dem, der har det højeste forbrug af hormonel prævention i norden, mener Lene Stavngaard.

Ligesom Gabriela Rehfeld mener hun, at der mangler ungevenlige alternativer til den praktiserende læge.

»Vi har ikke en optimal præventionsoplysning, hvilket vi kan se ved, at de her myter skabes blandt mange unge. Det betyder også, at flere unge anvender usikre metoder som ’trække ud-metoden’ og kalendermetoden, fordi informationen er for dårlig.«

Føler sig snydt

Andelen af kvinder, der anvender hormonel prævention, er stigende. 39 procent af alle kvinder mellem 15-49 år bruger et hormonelt præventionsprodukt, mod 35 procent i 2010. Det viser en opgørelse fra det gynækologiske institut på Rigshospitalet.

Derfor er det også så vigtigt, at kvinder er ordentligt informeret om, hvilke potentielle bivirkninger det produkt, de anvender, kan have. Og at de præsenteres for hele paletten af muligheder, understreger Gabriela Rehfeld.

Hun har ikke en oplevelse af, at kvinder i dag er bekendt med alle de bivirkninger, det kan indebære at anvende hormonel prævention.

»Generelt ved unge kvinder sjældent, at ens humør for eksempel kan påvirkes. De bliver meget overraskede, og mange føler sig snydt,« siger hun.

Hun har flere gange oplevet, at kvinder kommer og fortæller, at de føler, de er kommet ud af en boble, efter de er stoppet på p-piller.

»Det betyder ikke, vi skal stoppe med at give p-piller, men vi skal blive langt bedre til at oplyse,« siger hun.

Andelen af kvinder, der anvender p-piller, er faldet med 28 procent de seneste ti år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Men blandt unge kvinder er p-piller fortsat den mest eftertragtede præventionsform.

Det skyldes, at det er det, de unge kender til, mener Gabriela Rehfeld.

»P-piller er det nemmeste at få fat i, og de er også det billigste alternativ. De er jo betydeligt billigere end selv kondomer,« siger hun.

Hun fortæller, at kvinder med alderen begynder at reflektere mere over, hvad de putter i kroppen, hvilket kan være forklaringen på, at hormonspiralen for eksempel er steget så voldsomt i popularitet. Hver tredje kvinder, der anvender hormonel prævention, har i dag en hormonspiral.

»Præventionsvalg hænger meget sammen med alder. Kvinder, der har fået børn, har også kun sjældent lyst til at tage hormoner,« siger hun.

Men det bør hverken være børn eller alder, der afgør, hvorvidt man får den rette vejledning og information om de eksisterende præventionsmuligheder og deres potentielle bivirkninger, mener hun.

»Når man er på prævention, bør man have mindst én grundig, opfølgende samtale hvert år. Ikke kun for at følge op på eventuelle gener, men også for at høre, hvordan kvinden generelt trives med det givne produkt.«

Serie

Pillen, der ændrede verden

Citronskiver som pessar, kondomer lavet af svinetarm og Coca Cola som sæddræbermiddel. Mennesket har altid været opfindsomt, når liderligheden meldte sig, og resultatet helst ikke skulle vise sig ni måneder senere. Et bragende gennembrud kom for 60 år siden, da p-pillen blev lanceret i USA. Siden er pillen blevet udnævnt til et af den moderne verdens syv vidundere, og den har over 100 millioner brugere på verdensplan. I denne serie undersøger Information pillen, der banede vej for kvinders kontrol over egen krop, og som i dag er både hyldet og forhadt

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

18/nov/2020

Den prævention, der kaldes et kondom,
er et gummi-overtræk til penis, som ud
over at beskytte kvinden mod at blive
gravid også beskytter kvinden mod at
blive smittet med kønssygdomme !

En kvinde kan selv købe og have kondomer
med i lommen, også når hun er i byen !

Venlig hilsen
Claus

Nogen der har hørt om google

"Hun mener, der mangler tidssvarende oplysning til særligt unge om prævention, da de i dag primært får information fra hinanden, hvilket betyder, at myterne frit kan leve.!!

Det lyder som det Amerika vi ser i dag - "folk tro blot på det de hører"!