Nyhed
Læsetid: 6 min.

Ny forskning: Adgangskrav til erhvervsskoler førte til mere ungdomskriminalitet

Kriminaliteten steg blandt de drenge, der blev ramt af karakterkravet til erhvervsskolerne i 2015, viser ny forskning. Resultatet er ifølge eksperter ikke overraskende, for vi har i årtier vidst, at skole og uddannelse har en kriminalpræventiv effekt
»Det er frustrerende, at man vedtager lovgivning, der gør, at unge, der i forvejen har en svag uddannelsesmæssig baggrund, får endnu sværere ved at komme ind på en uddannelse, når forskningen viser, at uddannelse har en kriminalpræventiv effekt,« siger Linda Kjær Minke, der er professor mso i kriminologi på Syddansk Universitet.

»Det er frustrerende, at man vedtager lovgivning, der gør, at unge, der i forvejen har en svag uddannelsesmæssig baggrund, får endnu sværere ved at komme ind på en uddannelse, når forskningen viser, at uddannelse har en kriminalpræventiv effekt,« siger Linda Kjær Minke, der er professor mso i kriminologi på Syddansk Universitet.

Michael Bager

Indland
23. november 2020

Da der i 2015 blev indført et karakterkrav for erhvervsuddannelserne på 02 i dansk og matematik, skete der ikke kun det, at flere unge blev afskåret fra at søge ind på en ungdomsuddannelse. Blandt de godt 1.300 15-18-årige drenge, der ikke levede op til det nye adgangskrav, steg antallet af sigtelser efterfølgende.

Det viser ny forskning lavet i samarbejde mellem forskere fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Den er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Experimental Criminology.

Helt konkret var der i gruppen af drenge en stigning i sigtelser på to procentpoint ni måneder efter, at de havde afsluttet folkeskolen i forhold til samme tidsrum årgangen før.

To procentpoint kan måske lyde lavt, siger Kira Solveig Larsen, der er hovedforfatter til forskningsartiklen og ph.d.-studerende på VIVE.

»Men fordi kriminalitet er en sjælden ting, så er det faktisk en betydelig stigning,« siger hun.

Undersøgelsen viser altså, at adgangen til uddannelse har en betydning for, om unge havner i kriminalitet. Normalt er det svært at dokumentere sammenhængen mellem uddannelse og kriminalitet, fordi der er mange andre årsager til, at unge ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse og havner i kriminalitet. Det kan for eksempel være socioøkonomiske opvækstvilkår og andre sociale problemer, forklarer Kira Solveig Larsen.

Men da karakterkravet på erhvervsuddannelserne blev indført, kunne forskerne finde en gruppe af unge drenge, som ville kunne have startet på en ungdomsuddannelse, hvis ikke loven havde forhindret dem i det, nemlig de 15-18-årige drenge, der ikke havde bestået 9.-klasses afgangsprøve – fordi de havde fået under 02 i dansk og matematik.

»Karakterkravet mindskede sandsynligheden blandt de her drenge for at være i gang med en erhvervsuddannelse med 62 procent. Vi kan se, at erhvervsskolerne er det typiske uddannelsesvalg blandt den her gruppe af drenge, og at hver femte af dem før adgangskravet ville være gået direkte over på erhvervsuddannelse. Men det kunne størstedelen af dem så ikke på grund af adgangskravet,« forklarer Kira Solveig Larsen.

Når forskerne kun har beskæftiget sig med drengegruppen, skyldes det, at piger sjældent begår kriminalitet, så gruppen af piger blev for lille til, at det gav mening rent forskningsmæssigt, forklarer hun.

– Men hvordan ved I, at det er adgangskravet, der gør, at flere af de unge begår kriminalitet?

»Det er faldet i optaget til erhvervsuddannelserne, der kan siges at skabe forskellen i kriminalitet, og ikke karakterkravet som sådan. Indførelsen af karakterkravet er derimod det, vi rent statistisk kan udnytte til at vise, at der er en sammenhæng mellem adgang til uddannelse og kriminalitet,« forklarer Kira Solveig Larsen og understreger, at det kun er ni måneder efter afgangsprøven, at forskerne ser en to procentpoint stigning.

Efter 12 måneder er der ingen stigning, men længere har det ikke været muligt for forskerne at følge gruppen af drenge.

Uddannelse er præventivt

At adgangskravets kortsigtede effekt var øget ungdomskriminalitet, overrasker ikke Linda Kjær Minke, der er professor mso i kriminologi på Syddansk Universitet. For sammenhængen mellem uddannelse og kriminalitet er slået fast flere gange, blandt andet af kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet i 2008.

Her kunne man blandt andet læse, at en dansk undersøgelser fra 2006 viste, at elever, der ikke gennemførte skolen på normeret tid, havde 35 procent større risiko for at havne i kriminalitet. En anden undersøgelse fra 1999 viste, at unge, der ikke havde fået en erhvervsuddannelse, hyppigere end andre unge begår vold, fortæller Linda Kjær Minke.

Der er dog det problem med det nye forskningsstudium, mener hun, at det ikke kan påvise en langsigtet effekt af adgangskravet.

»Men det skyldes, at forskerne kun følger de unge i 12 måneder,« siger hun og forklarer, at 15-18-årsalderen er helt afgørende for, om man kommer ud i en kriminel løbebane.

Overgangen fra skole til en ungdomsuddannelse er også et kritisk tidspunkt, fordi der i de år er større risiko for at begå kriminalitet, og fordi det er svært at komme ud af kriminalitet igen, forklarer Linda Kjær Minke:

»Derfor er det så hulens vigtigt at forebygge og fastholde de unge i skolen og uddannelsessystemet, og det er frustrerende, at man vedtager lovgivning, der gør, at unge, der i forvejen har en svag uddannelsesmæssig baggrund, får endnu sværere ved at komme ind på en uddannelse, når forskningen viser, at uddannelse har en kriminalpræventiv effekt.«

De forkerte udelukket

Før karakterkravet til erhvervsuddannelserne blev vedtaget i 2014, var det ikke risikoen for mere ungdomskriminalitet, der var i fokus. Uddannelsesforskere gjorde dog opmærksom på, at kravet om 02 i dansk og matematik kunne føre til, at flere unge kunne komme til at stå uden uddannelse.

Ideen med adgangskravet var, at det skulle højne fagligheden på erhvervsskolerne. Håbet var, at det ville mindske frafaldet og få flere unge til at tage sig en erhvervsuddannelse. Den effekt har karakterkravet dog endnu ikke haft – faktisk betød det i årene efter et kraftigt fald i antallet af elever.

Christian Helms Jørgensen, der er professor i uddannelsesforskning på Roskilde Universitet og har forsket i drenge på erhvervsskolerne, mener, at indførelsen af karakterkravet var meget problematisk set ud fra den forskning, der allerede var på området.

Med adgangskravet formulerede man manglende skolekundskaber som årsagen til højt frafald. Og selv om der er en sammenhæng, så viste blandt andet et studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed i 2013, at halvdelen af de unge, der ikke havde bestået afgangsprøverne, efterfølgende fik sig en erhvervsuddannelse.

»De vigtigste årsager til frafald skyldes bagvedliggende faktorer som brudte skoleforløb, opvækst i belastede familier med kriminalitet og psykisk sygdom. Alle de ting disponerer for både frafald og øget kriminalitet,« forklarer Christian Helms Jørgensen.

Han peger på, at erhvervsuddannelserne adskiller sig fra andre uddannelser ved, at det netop ikke er de højtuddannedes børn, der klarer sig bedst. Børn af faglærte har det laveste frafald, men de har ikke nødvendigvis klaret sig godt i grundskolen.

Så brugen af karakterer i boglige fag har ført til en uheldig frasortering, men adgangskravet har dog især været uheldigt for den gruppe af elever, som på andre måder er socialt udsatte, mener Christian Helms Jørgensen.

»Når man udelukker en gruppe, der i forvejen er truet af marginalisering og står med færrest ressourcer, og de får at vide, at de ikke duer, så kan det for nogle unge opleves som et stempel, der påvirker selvværdet og følelsen af at høre til, og ungdomskriminalitet er jo en anden måde at klare sig på, når du ikke føler dig inkluderet.«

Helle Rabøl Hansen, der er jurist og postdoc på DPU ved Aarhus Universitet, har forsket i uddannelse og kriminalitet. Hun er enig i, at adgangskravet har mindsket udsatte unges tilhørsforhold til skole og uddannelse – især blandt unge med anden etnisk baggrund.

»Adgangskravet er en indirekte etnisk diskrimination. For dem, der får de laveste karakterer i skolen, er ofte drenge med anden etnisk baggrund. Og selv om man ved fra kriminologisk forskning i årtier, at uddannelse virker præventivt på, om unge havner i kriminalitet, så har man mod bedre vidende altså indført adgangskrav ud fra en ønskeforestilling om at højne erhvervsuddannelsernes status,« siger Helle Rabøl Hansen.

Hun mener, at det var stik imod traditionen om ikke at lade boglige karakterer være adgangsgivende til erhvervsuddannelserne. Det, man umiddelbart fik ud af det, var, at restgruppen af unge uden uddannelse blev større, og det har ifølge Helle Rabøl Hansen styrket vejen ind i kriminalitet.

»Unge, der kobles af uddannelsessystemet, er i højere grad fristet af kriminalitet, og det, der driver dem derhen, er fællesskabet, for bliver du ekskluderet igen og igen fra skolen og på uddannelserne, så søger du mod andre fællesskaber,« siger Helle Rabøl Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Resultatet er ifølge eksperter ikke overraskende"

- Det er det heller ikke ifølge mig. Er der andre derude?

Verden er slet ikke så kompliceret. Det er mange politiske beslutninger til gengæld. Den ene efter den anden flytter os nærmere afgrunden. Det er ikke de skarpeste knive i skuffen, som ender på Christiansborg.

kjeld hougaard, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Peter Mikkelsen, Torben Skov, Marianne Stockmarr og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Adgangskravet er en indirekte etnisk diskrimination. For dem, der får de laveste karakterer i skolen, er ofte drenge med anden etnisk baggrund. Og selv om man ved fra kriminologisk forskning i årtier, at uddannelse virker præventivt på, om unge havner i kriminalitet, så har man mod bedre vidende altså indført adgangskrav ud fra en ønskeforestilling om at højne erhvervsuddannelsernes status,« siger Helle Rabøl Hansen."

Det er da helt bevidst at diskriminere.
Visse politikere har jo brug for syndebukke til deres populistiske budskaber.

Det er det samme, der gør sig gældende med ghettopakken, tiggerloven, håndtryksreglen, burkaforbuddet, dobbelt straf i specielle boligområder, forslaget om opholdsforbud ved 'utryghedsskabende adfærd', samt konfiskationer af dynejakker og mobiltelefoner uden dommerkendelse, ungdomsdomstolen, etcetera, etcetera.

Svend Auken sagde det så smukt og poetisk :
"Først pisser I på os, og så siger I vi lugter".

ingemaje lange, Bjarne Andersen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Per Klüver, Christian Mondrup, Anders Graae, Birte Pedersen, Ellen Jeppesen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, David Zennaro, Signe Hansen, Peter Mikkelsen, Hanne Utoft, Egon Stich, Jesper Frimann Ljungberg, Dorte Sørensen, Torben Skov, Ebbe Overbye og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Inger siger vi skal dræne sumpen. Lad os starte med Inger.

Steffen Gliese, Per Klüver, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Herligt at der som regel er ideologiske block heads som bl.a. Eva i kommentarstrenge som denne. Det fremmer en debat og måske også indsigt. Hvem ved? .
Det er nok lidt mere komplekst end journalisten og strengen her lader skinne igennem. Man kan sikkert også påvise at unge mænd der ikke får en uddannelse( eller dropper ud) bliver skilt hyppigere, får flere børn uden for ægteskab, har flere alkoholrelaterede problemer, dør tidligere etc. Fortsæt selv.
Men kan forskningen påvise et fald i ungdomskriminalit, hvis man fjerner optagekrav på erhvervsuddannelserne? Sandsynligvis ikke. Jeg er i al fald ikke finde den hverken i Skandinavien eller i anden engelsksproget forskning.
Mon ikke det er den gamle sang om at forveksle sammenhænge med årsag-virkning?

jens peter hansen

"Er ofte drenge med anden etnisk baggrund." Er diskriminationen så ikke snarere kønsdiskrimination ?

Eva Schwanenflügel

@ jens christian jacobsen
23. november, 2020 - 09:50
"Herligt at der som regel er ideologiske block heads som bl.a. Eva i kommentarstrenge som denne."

Hvorfor være så fancy?
Du kunne jo bare skrive ligeud på dansk, at du synes jeg og andre er dumme og tumbede.
Men måske håber du på, det går under radaren, når du skriver 'block heads'..? ;-)

Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Per Klüver og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Det er jo interessant, fordi alle var så overbeviste om, at det netop ville være en stor fordel med adgangskravet, bl.a. for at mindske frafald.
Der er en mærkelig idé i samfundet, der går ud på, at hvis man stiller krav, hvis man indfører konkurrence, så bliver mange flere interesserede i at gøre mere. Sådan er det selvfølgelig ikke, i stedet opgiver en masse at overveje muligheder, de før havde. Vi er simpelthen nødt til at tage højde for, hvem der findes i dette samfund og indrette os efter det, så folk kan få relativt gode liv, og vi kan løst indenfor samfundets rammer de nødvendige opgaver.
Imidlertid er den største nødvendige forandring skolen: vi kan ikke opretholde klassesamfundets sortering, vi er nødt til at betragte det som en bunden opgave, at også de drenge (og piger), der i dag ender med så dårlige skolekundskaber, at de ikke kan bestå grundfagene i afsluttende prøve, bliver i stand til netop det. Man må altså se på, hvad årsagerne er for den enkelte og yde den indsats, der skal til; her forudsættes det selvfølgelig, at der er tale om børn med en normal intelligens, ellers er det jo en helt anden problemstilling.

Tankerne, der lå bag, kan man læse i denne tryksag fra Venstre-mindretalsregeringen fra august 2015: https://www.regeringen.dk/media/1271/faglaert_til_fremtiden__bedre_og_me... - en blindhed overfor det reelle problem: at en masse unge ikke får de uddannelser, der vilel bringe dem ind i de fag, de traditionelt ville have været selvskrevne til, fordi man hellere vil stjæle de intellektuelt bedre farne fra gymnasierne (som man så også har ødelagt).

jens peter hansen

Knap 80% af elever der får under 2 går i 10. klasse. Formentlig for at forbedre deres resultat. 8% går på erhvervsskoler og 2 % på gym.

Hvad med problemerne for de dygtige og mere kvalificerede studerende, der skal trækkes med et lavere fagligt og ændret socialt niveau, hvis man igen slipper dem ind, som rent faktisk ikke kan læse skrive og regne?

Denne løsning er lige så naiv som når en konservativ siger at hårdere straffe vil reducere kriminalitet. Al evidens er modsat, alle eksperterne siger dig modsat, men alligevel går du igennem med din dårlige ide.
Jens, al forskning på området viser at uddannelse reducerer kriminalitet (kausalitet er klart etableret, der ikke længere nogle kriminologer der tror at folk laver kriminalitet pga. spirituel degeneration, det økonomisk). Der er ikke nogen der har forsket dit specifikke esoteriske spørgsmål, men vi ved at uddannelse har en kriminalpræventiv effekt. Hvis du reducerer antallet af de her udsatte unge der kan komme ind på en erhvervsuddannelse stiger kriminalitet, hvis du mener andet er bevisbyrden på dig fordi du går imod al forskning.
https://scholar.google.dk/scholar?q=education+and+crime&hl=en&as_sdt=0&a...
https://files.eric.ed.gov/fulltext/ED463346.pdf
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780128153918000094

@ jens christian jacobsen. Interessant problem stilling du rejser. I din gennemgang af litteraturen på området, hvilke søgeord anvendte du?

jens peter hansen

Jeg kan ikke læse artiklen, men rapporten, som er skrevet på engelsk kan læses på Vive. Det er interessant at se at antallet af drenge der fik under 2 i 2014 er 6,7 % og 4,4 % i 2015. Enten er der nogle der har oppet sig eller også er lærerne blevet lidt mere large. 2018 drenge fik under 2 i 2014 og 1343 fik under 2 i 2015. Et fald på lidt over en tredjedel. Hvis kriminaliteten for under 2-tals drengene er steget med 2 % fra 10 til 12% så må der have været ca. 240 drenge 2014 og i 2015 160 drenge. Altså et fald på ca. 25 %. Da det er to forskellige grupper det drejer sig er der ingen tvivl om at gruppen af svage elever er endnu svagere end tidligere, da "frasorteringen " har været mildere i 2015. Antallet af elever der fortsætter i 10. klasse er steget til næsten 3/4 af alle under 2-totallet. Procentvis er antallet af elever under 2-tallet der IKKE er under en eller anden form for undervisning steget fra godt 10 % til godt 16 %, men i absolutte tal drejer det sig i begge år omkring 220. Selvfølgelig er undervisning vigtig, men såvidt jeg kan se så er kriminaliteten ikke steget, snarere faldet i absolutte tal.
Her er linket til Vive.
https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs11292-020-09444-9

jens peter hansen

Ups: ca. 200 drenge i 2014 og 160 i 2015 eller et fald på 20%. Beklager.