Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ny forskning: Klimaforandringerne rammer de fattigste lande hårdest

Klimaforandringerne rammer skævt, viser dansk forskerholds gennemgang af 15 års satellitbilleder
Landmænd i Sahel-regionen i den nordlige del af Burkina Faso, som er hårdt ramt af klimaforandringer og tørke.

Landmænd i Sahel-regionen i den nordlige del af Burkina Faso, som er hårdt ramt af klimaforandringer og tørke.

Lasse Kofod

Indland
26. november 2020

Verdens fattigste områder klarer sig dårligere, end man skulle have forventet i forhold til klimaforandringerne.

Det viser et forskningsprojekt fra Institut for Geovidenskab på Københavns Universitet. Projektet konkluderer, at de økonomisk dårligtstillede lande i stigende grad udfordres med manglende vækst i vegetationen. Det øger risikoen for fødevaremangel og klimaflygtninge.

»Den vigtigste pointe er, at de klimaforandringer, der er i gang, rammer skævt. I USA’s Midtvest og i Australien har man langt bedre muligheder for at tilpasse sig, end man har i de fattigere områder for eksempel i Afrika syd for Sahara. Det kommer til at ændre på, hvor folk søger hen, i endnu højere grad end det man ser i dag. Det kommer uvægerligt til at involvere os her i Danmark, selv om det foregår langt væk,« siger Rasmus Fensholt, der er professor ved Institut for Geovidenskab og leder af forskerholdet.

I projektet har forskerholdet gennemgået satellitbilleder fra perioden 2000 til 2015 og fulgt udviklingen i tilvækst af vegetation og nedbør i verdens tørområder, der dækker over 40 procent af klodens landarealer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Alt i mens har højrefløjen overtaget sproget og for længst flygtninge fra disse områder migranter, der vil stjæle vores rigdomme og ikke klimaflygtninge

Line Høj
Der er vist gået et eller andet galt med din kommentar. Kunne jeg få dig til at rette lidt i den, så den bliver mere forståelig?

Foruroligende og uretfærdigt, men det er vel ikke nogen nyhed, at klimaforandringerne rammer skævt? Her i det tempererede bælte ligger vi nærmest ved en flødeskumsfront, mens de kæmper i de arktiske og (sub)tropiske egne.

Thomas Tanghus

Din konklusion er noget upræcis. Artiklen viser kun, at der i områderne sydvest for Sahara e kommet lidt flere spredte træer og buske i de seneste 30 -40 år. Men man kunne have forventet en større tilvækst som følge af et ændret nedbørsområde. Det er måske lidt ærgerligt, at det ikke blev til mere. Men man kan altså ikke sige, at klimaforandringerne i dette tilfælde går ud over nogle områder, der grænser op til Sahara.

Man kan meteorologisk sige, at det område, der defineres af Hadleycellerne [Se wikipedia] er rykket lidt mod nord. Derfor kommer der mere regn syd for Sahara og mindre regn nord for Middelhavet.
I og med at det kun er det nordlige Afrika der undersøges, kan dette studie ikke vise, om den nordlige afgrænsning af Hadleycellerne – fx. Sydspanien - er blevet mindre grøn. Men da der falder mindre regn, vil dette sandsynligvis ske.

Derfor er det i dette tilfælde ikke rigtigt, at klimaforandringerne i disse områder ramme ”skævt . Hvordan det globalt ser ud, kan man selvfølgelig ikke sige noget om ud fra dette studie.

Rasmus Fensholt

Mogens Kjær
Dette studie (publiceret i tidsskriftet Nature Sustainability) dækker skam samtlige jordens tørre områder (såkaldte drylands) og har ikke blot fokus på forandringer i områderne syd for Sahara (Sahel).
mvh Rasmus (forfatter til arbejdet)

Rasmus Fensholt

Tak fordi du gav dig tid til at rette min fejltagelse. Da jeg læste omtalen i Information prøvede jeg straks at finde originalartiklen i ”Nature Sustainability”, men min Google-søgning fandt åbenbart ikke en fuldt opdateret hjemmeside fra tidsskriftet. Jeg var beklageligvis ikke opmærksom på, at artiklen, som jeg fandt, var en tidligere artikel, der kun opfattede Sahel-regionen.

Den rigtige artikel har jeg nu fundet i Science Daily, men her er selvfølgelig kun et summary. Det er bedre end ingenting, men jeg vil alligevel prøve at finde ud af, hvor jeg kan downloade den rigtige artikel.

Jeg glæder til at læse jeres artikel. ”Greening” er jo et særdeles vigtigt tema i forskningen om drivhuseffekten, og konsekvenserne heraf. Både IPCC og de såkaldte klimabenægtere venter spændt på den nyeste viden. Jo mere viden vi får, jo mere præcist kan vi sige noget om, hvad vi kan forvente af den del af greenings-effekten, der skyldes klimaændringerne.