Interview
Læsetid: 7 min.

Ønskeliste til Københavns næste overborgmester: »Øverst står bæredygtig byudvikling«

København skal have en ny overborgmester efter Frank Jensens exit, og flere kandidater har allerede meldt sig på banen. Men hvordan bør de udvikle København? Information har spurgt en række interessenter og samlet en ønskeliste til den kommende overborgmester
København skal have en ny overborgmester efter Frank Jensens exit, og flere kandidater har allerede meldt sig på banen. Men hvordan bør de udvikle København? Information har spurgt en række interessenter og samlet en ønskeliste til den kommende overborgmester

Astrid Maris Rasmussen

Indland
3. november 2020

Efter Frank Jensens (S) dramatiske exit fra overborgmesterposten i København – hvor han efter 10 år i jobbet måtte trække sig på grund af anklager om seksuelle krænkelser – skal der findes en ny kandidat til posten.

Torsdag meddelte Sophie Hæstorp, den nuværende regionsformand i Region Hovedstaden, at hun går efter at blive spidskandidat for Socialdemokratiet i København og dermed kandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune. Tidligere folketingskandidat Mette Reismann (S) har også meldt sig ind i kampen om at blive spidskandidat.

Den nuværende konstituerede overborgmester, Lars Weiss, har endnu ikke meldt ud, om han vil gå efter at fortsætte på posten. Fristen for at melde sit kandidatur udløber søndag den 8. november. 

Men en ting er, hvem der skal være overborgmester. En anden er, hvordan overborgmesteren vil sætte sit præg på Danmarks største by. Hvad er ønskerne til den nye overborgmester, og hvilke ambitioner bør den næste overborgmester have?

Det spørgsmål har Information stillet en række forskellige interessenter fra byen. Her kommer deres ønskeliste.

By og Havn: Diversiteten skal afspejles i byen

Bæredygtig byudvikling står øverst på ønskelisten hos By og Havn, der har til opgave at udvikle store og centrale byområder i København såsom Ørestad og Nordhavn. Det fortæller administrerende direktør Anne Skovbro.

»Først og fremmest skal der mere fokus på at levere på kommunens klimamålsætninger, da vi ved, der er udfordringer med at nå 2025-målet. Dertil ønsker vi større fokus på den sociale dimension af bæredygtig byudvikling.« 

Anne Skovbro fortæller, at der ligger en stor udfordring i at definere, hvem ’københavnerne’ er. 

»Befolkningen er i hastig forandring og derfor bliver vi nødt til at ændre idéen om, at den klassiske familie altid har mor, far og to børn. Der kommer flere og flere singler, og folk bliver skilt. Familiekonstruktionerne og deres behov ændres konstant, og den diversitet skal afspejles i de forskellige boligtyper og byrum.« 

Dertil mener Anne Skovbro, det er vigtigt, at byen fremmer fællesskaber, som skal tænkes endnu mere ind i boligkvartererne samt de offentlige rum.

Klimatænketanken CONCITO: Flere eksperimenter og mere borgerinddragelse 

Klima og byudvikling i København skal gå mere hånd i hånd. Sådan lyder ønsket fra Anna Esbjørn, der er programleder for Fremtidens Byer i den grønne tænketank CONCITO.

»Vi skal gentænke, hvordan vi planlægger og bruger byen. Politikerne skal turde være modige, tænke mere cirkulært og investere i grøn byudvikling. Hvis Lynetteholmen skal bygges, skal der sættes ambitiøse mål for, hvordan det bliver verdens bedste eksempel på en bæredygtig bydel. Det er nu, chancen er der for at tænke visionært og skabe noget, der ikke kun lugter af finansiering af metroen.«

Der skal være plads til at eksperimentere mere i København, mener Anna Esbjørn. Lige nu er byen ifølge hende præget af »store kedelige developerbyggerier« – altså store, ofte risikobetonede nybyggerier med henblik på salg eller udlejning. Men hvis man fik mindre byggefelter, ville mindre aktører og byggefællesskaber også have råd til at købe grunde og lave alternative bud på, hvordan man kan bygge og bo, mener hun. 

Dertil nævner hun, at det er vigtigt at bevare byens historiske lag og patina, »så man husker at tage fortiden med ind i fremtiden«.

»Flere vejtræer, der binder CO2, sænker temperaturen og skaber mentalt velvære er også vigtigt. Og så skal borgerne inddrages på en reel måde, så københavnerne selv er med til at forme den by, de gerne vil bo i,« afslutter Anna Esbjørn. 

Rådet for Sociale Udsatte: Investér i socialområdet

Det bekymrer Rådet for Social Udsatte, at København er ved at blive en by for de få ressourcestærke, fortæller formand Vibe Klarup. Derfor er hendes primære opfordring til Københavns kommende overborgmester, at vedkommende skal investere mere i socialområdet og involvere flere i hvordan, København bedst bliver en by for alle. Eksempelvis gennem borgermøder og ved at høre de socialt udsatte selv.

»København har meget ambitiøse miljømål. Men det at være en bæredygtig by handler ikke kun om det grønne. Det er vigtigt også at huske den sociale bæredygtighed,« siger hun.

Ifølge Vibe Klarup er der brug for flere konkrete indsatser for at sikre de udsattes vilkår bedre i København. Hun ønsker, at alt såkaldt dark design afskaffes. Dark design er en måde at indrette byen på, der skubber eksempelvis hjemløse ud af bybilledet. Det sker blandt andet ved, at de ikke kan finde sovepladser, fordi bænke og riste formes, så man ikke kan ligge på dem.

»Måden at afhjælpe hjemløshed i København på er ikke ved at skræmme de hjemløse væk. Så byen skal ikke indrettes mod dem,« siger Vibe Klarup.

I stedet ønsker hun flere mindre og billigere boliger, særligt til gavn for dem, der ikke har råd til at bo i København i dag.

»Man bør sænke kvadratmeterambitionen for nye boliger. En moderne storby, hvor vi alle sammen kan være, har brug for flere små, billige lejligheder til udsatte, enlige og studerende. Og så skal man selvfølgelig fortsætte og gerne udvide fokusset på at have en fast procentdel almene boliger fordelt over hele København,« siger hun.

Dansk Idrætsforbund: København skal være internationalt anerkendt for idræt

Hos Dansk Idrætsforbund drømmer Public Affairs-chef Poul Broberg om, at København skal »sætte internationale standarder«, når det kommer til idrætslivet.

»Danmarks hovedstat skal være i idrættens superliga, når det handler om at tiltrække store begivenheder. Næste år huser vi EM i herrefodbold og senere Tour De France. Den slags skal der være endnu mere af. Og så skal København være en by, man skæver misundeligt til, når det handler om, hvor mange aktive borgere, der er, og hvor mange der er organiseret i det frivillige foreningsliv,« siger han og fortsætter:

»København har førertrøjen internationalt på klimaområdet. Det skal vi også have inden for idræt. 

Ifølge Poul Broberg har de seneste års byudvikling i København været meget fokuseret på at skabe rum til fysisk aktivitet, eksempelvis træningsfaciliteter i parker. Men byen halter efter i forhold til at få flere ind i idrætsforeninger, mener han.

»Det er en bunden opgave for ny overborgmester at sikre, at byudviklingen også giver plads til et ’almindeligt idrætsliv’, som foregår i badmintonhallen eller på fodboldbanen, så det hele ikke bliver kajakadgang eller nye løberuter. Der mangler simpelthen haller og baner, til alle de børn og unge, som gerne vil gå til en sport,« siger han.

Poul Broberg er bevidst om, at den slags idrætsfaciliteter er pladskrævende, og at de københavnske grunde er dyre. Derfor opfordrer han til at tænke visionært.

»Man kunne jo eksempelvis bygge i højden i stedet for i bredden. En sportshal i etager eksempelvis. Ingeniørerne siger, at man sagtens kan lave bæredygtige konstruktive, som kan holde til idrætslivet, selv om man bygger opad. Det er bare at komme i gang,« siger han.

Danske Studerendes Fællesråd: Byg flere studieboliger

Der er ifølge Johan Hedegaard Jørgensen, som er formand for Danske Studerendes Fællesråd, én ting, der står allerhøjest på de studerendes ønskeseddel til en ny overborgmester: Flere, billige studieboliger.

»København er kendetegnet ved at have helt ekstremt presset boligmarked. Der skal bygges langt flere boliger, som er til at betale. Det er det altovervejende vigtigste for at gøre København til en bedre studieby. Området har været grotesk underprioriteret i mange år,« siger han. 

I forlængelse af det mener Johan Hedegaard Jørgensen, at der er brug for en definitation, af hvad en studiebolig i København er. I øjeblikket er det nemlig ikke en beskyttet titel.

»Det betyder, at man kan kalde alle typer lejemål for studieboliger og leje dem ud til ublu priser. Vi så gerne, at man ikke kan kalde det en studiebolig, hvis det ikke kan betales for SU’en,« siger han. 

Herudover understreger Johan Hedegaard Jørgensen, at god offentlig transport, der er til at betale, tilstrækkeligt med læsepladser og ordentlige forhold for nyuddannede er vigtigt for at gøre hovedstaden til en attraktiv studieby. 

»Vi så generelt gerne, at en ny overborgmester i højere grad prioriterer ungdommen. Vi er mange studerende og unge i København, men det afspejler sig ikke altid i den førte politik på Rådhuset. Der blev vedtaget en studiebyspolitik i Københavns Kommune sidste efterår, som er et godt og fint redskab. Vi håber, at den nye overborgmester vil føre den i mål,« siger han. 

Boligselskabernes Landsforening: En blandet by

Den centrale målsætning for Boligselskabernes Landsforening er en endnu mere blandet by, fortæller Bent Madsen, der er administrerende direktør.

»Vi skal sørge for, at der er plads til forskellige typer mennesker i København, både dem med lave og høje indkomster. Boligmarkedet er under pres, og derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på, hvordan de svageste grupper kan få råd til at bo i byen.«

Særligt mener Bent Madsen, at kommunen skal blive bedre til at eksekvere de ellers gode ambitioner om for eksempelvis flere almene boligbyggerier.

»Målsætningerne skal følges op af handling, så vi kan gøre vores i forvejen gode hovedstad endnu bedre,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Typisk (?) , man har "glemt" at spørge en repræsentant for kulturen i København.

Jeg ønsker mig bare en by, hvor man har lyst til at gå en aftentur med sin kæreste, sidde på en bænk og drikke et glas vin .. eller sidde på en hyggelig cafe og se ud over vandet ..

Jeg tror, det var arkitekt Steen Eiler Rasmussen, der engang sagde: "Arkitektur er at lave rummet MELLEM bygningerne, for så giver bygningerne sig selv .. "

Tænk på Nordea's hovedkvarter p'å Christianshavn - der hvor 'ørkenfortet' tidligere lå .. for ikke at tale om B&W's gamle motorfabrik. Tænk hvis Nordea og arkitekt Henning Larsen havde udnyttet havnefronten med dens behagelige aftensol.

Nordea har sikkert en udmærket kantine i deres bygninger, men hvorfor ikke udnytte dem til café ned til havnen .. ??

Steen K Petersen

Mit ønske til København nye overborgmester, er at denne følger loven i forhold til udsatte borgere. Det være sig på børneområdet, handicapområdet, sygedagpengeområdet, visitation til flexjob - og førtidspension og ikke at glemme kommunens hjemløse.

Københavns kommune er notorisk kendt for deres mange omgørelsessager i Ankestyrelsen, de ligger som de højeste i landet og det har også medført en masse retssager, som de taber på stribe.

Den afgående overborgmester, påberøbte sig retsikkerhed - mens vedkommende igennem sin næsten 12 års alt for lange embedsperiode, knægtede udsattes borgers retsikkerhed.

Så mit ønske for den nye overborgmester, er meget simpelt - følg loven - lev om til retsstaten - praktiser demokratiet.

Susanne Kaspersen, Rolf Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Tålmodighed. Nu kommer der jo nok en kvinde på posten i sidste ende. Så bliver alt godt ;-)