Interview
Læsetid: 7 min.

Paradigmeskifte i finanssektoren: Klima bliver nu en af Finanstilsynets kerneopgaver

Danmarks tilsynsførende myndighed på finansområdet melder sig nu ind i klimakampen. Finanstilsynet vil som led i en ny strategi fremover føre tilsyn med klimarelaterede finansielle risici og greenwashing. Vi er vidner til et paradigmeskifte i finanssektoren, siger bestyrelsesformand Nina Legind
Bestyrelsesformand i Finanstilsynet, Ninna Legind, vil blandet andet sætte fokus på ’greenwashing’ i den finansielle sektor: »Tilliden er ekstremt vigtig, fordi der er en stor informationsasymmetri ved, at de, der sælger dig og mig de her produkter, har en meget større indsigt, end vi har. Og det ville være meget, meget ærgerligt, hvis vi fik nogle sager om greenwashing.«

Bestyrelsesformand i Finanstilsynet, Ninna Legind, vil blandet andet sætte fokus på ’greenwashing’ i den finansielle sektor: »Tilliden er ekstremt vigtig, fordi der er en stor informationsasymmetri ved, at de, der sælger dig og mig de her produkter, har en meget større indsigt, end vi har. Og det ville være meget, meget ærgerligt, hvis vi fik nogle sager om greenwashing.«

Brian Karmark

Indland
30. november 2020

Godt en halv time inde i interviewet afbryder Nina Legind sin talestrøm. Finanstilsynets formand fisker en udprintet artikel op af sin håndtaske, som understreger hendes pointe om, at klimadagsordenen er blevet afgørende for hele samfundet: »Klimaforandringer er den største markedsfejl, verden nogensinde har set,« citerer hun. 

Ordenes ophavsmand er Nicholas Stern, den verdenskendte økonom og tidligere chef for Verdensbanken, der for snart 15 år siden satte klimaforandringernes økonomiske konsekvenser på dagsordenen.

Og det berømte citat hænger direkte sammen med baggrunden for det her interview: Finanstilsynet vil som demokratiets tilsynsførende myndighed nu gøre klimaforandringer og bæredygtighed til »centrale aspekter af tilsynets kerneopgave«.

Som led i en ny strategi skal den finansielle vagthund fremover fokusere på klimaforandringernes konsekvenser for den finansielle stabilitet. Den skal integrere klimaforandringer og bæredygtighed i sit løbende tilsyn med den finansielle sektor. Og den skal føre tilsyn med greenwashing og klimarelateede risici hos finansielle institutter som banker og pensionskasser. 

Det er et nybrud, som står på skuldrene af tilsynets faste opgave med at sikre finansiel stabilitet og tillid til finanssektoren hos borgere og virksomheder, mener Nina Legind.

»Hele verden beskæftiger sig med det grønne, så selvfølgelig skal vi også det,« siger hun.

»Det er en ny fælles rejse for alle: for offentlige myndigheder, den offentlige sektor, private sektor, de private kunder, universiteter og internationale organisationer i forlængelse af Parisaftalen. Der er rigtig mange aktører med på den her rejse, og så giver det sig selv, at så skal Finanstilsynet også med. Og det er en ny rejse for os, som på det finansielle område kommer til at medføre en masse ny regulering.« 

Det er opsigtsvækkende ord fra Finanstilsynets formand. Godt nok kommer det øgede klimafokus på baggrund af dansk og europæisk lovgivning. Men i den nye strategi, som offentliggøres mandag, skriver tilsynet selv, at klimaforandringer er »en væsentlig samfundsmæssig problemstilling, der er en kilde til finansielle risici og kan påvirke den finansielle stabilitet«.

Finanssektoren skal derfor »medvirke til en kontrolleret omstilling til et mere bæredygtigt samfund«.

Grønne skatter og tørke

Konkret er der to måder, hvorpå klimaforandringerne udgør en finansiel risiko, siger Nina Legind.

Den ene er de fysiske risici som følge af ekstreme vejrfænomener. Det kan eksempelvis være ved lån i boliger, der risikerer oversvømmelser. Den anden er risici forbundet med selve omstillingen og overgangen til en grønnere økonomi. Det kan være politiske forslag, der pludselig skaber en ændret forbrugeradfærd.

»Klimaforandringerne og den grønne omstilling kan materialisere sig i nogle værdiforringelser, og når det sker, er det en risiko for den finansielle sektor,« siger Nina Legind.

Hun peger eksempelvis på den grønne skattereform, som regeringen præsenterede i sidste uge.

»Det er et eksempel på, at omstillingen kan ramme nogle sektorer frem for andre, eksempelvis den tunge industri. Og det kan jo så påvirke markedsværdien og dermed have betydning for den enkelte finansielle virksomhed eller sektoren som helhed,« siger Nina Legind.

På samme måde havde det konsekvenser for finanssektoren, da landbruget i 2018 fik smadret høsten på grund af ekstrem tørke.

»Hvis landbrugets forretningsmodel ikke holder, fordi man er for længe om at omlægge afgrøderne til noget, der kan holde til ekstrem tørke eller regn, altså det ændrede klima, har det selvfølgelig betydning for de banker og realkreditinstitutter, der finansierer landbruget,« siger hun.

En anden del af tilsynets nye strategi handler om, at der for virksomheder kan være »omdømmerisici knyttet til manglende eller langsom omstilling til mere klimavenlige forretningsmodeller«. Altså, at virksomheder, der hænger fast i sorte vaner, risikerer en værdiforringelse på grund af dårligere omdømme.

»Vi skal sikre, at de finansielle virksomheder har styr på, at de måske risikerer tab, fordi en virksomhed, som de har investeret i, er ved at få et dårligt omdømme. Det skal ikke bare være noget, som markedsføringsafdelingen laver, men være integreret i hele deres kerneforretning. Det er afgørende,« siger Nina Legind.

’En helt ekstrem udvikling’

Internationalt er der kommet øget fokus på klimarelaterede finansielle risici de senere år, og særligt den britiske centralbank, Bank Of England, har været førende på området. En undersøgelse fra 2018, som bankens tilsynsmyndighed, PRA, stod bag, viste, at 70 procent af de undersøgte britiske banker anerkendte, at klimaforandringer udgør en finansiel risiko.

Undersøgelsen viste dog også, at kun ti procent af bankerne håndterer disse risici tilstrækkeligt.

Et andet billede på udviklingen er tilvæksten af bæredygtige fonde, der har været markant de seneste år og nu udgør over 1.000 milliarder euro på europæisk plan. Alene i sidste kvartal var tilvæksten af grøn kapital 40 procent af den samlede kapitaltilvækst. For hver 100 euro, der blev investeret, gik 40 euro altså til grønne fonde.

»Det er jo en helt ekstrem udvikling,« konstaterer Nina Legind.

Men med den udvikling følger også en risiko for, at nogle investeringsprodukter på markedet reelt ikke er så klimaansvarlige, som de udgiver sig for at være, altså såkaldt greenwashing. Det kan skade en nok i forvejen slidt tillid til sektoren.

Nina Legind nævner et eksempel, som godt nok ikke er sket i finanssektoren, men ikke desto mindre er sigende for problemet. Det var »en kæmpe skandale«, siger hun, da det kom frem, at Volkswagen havde fiflet med partikelfiltre og solgt deres biler som mere bæredytige, end de egentlig var.

»Forbrugere og investorer efterspørger i øget omfang bæredygtige og klimavenlige investeringsprodukter. Og selvfølgelig skal man levere det produkt, man lover kunden. Så greenwashing for os handler om, at når finansielle virksomheder lover, at investeringsprodukter er grønne og bæredytige, så skal de reelt også være det,« siger hun.

– Har vi hidtil set eksempler på, at et investeringsprodukt i virkeligheden ikke var så grønt, som banken eller pensionskassen sagde?

»Jeg er ikke vidende om nogen på dansk jord. Men tilliden er ekstremt vigtig, fordi der er en stor informationsasymmetri ved, at de, der sælger dig og mig de her produkter, har en meget større indsigt, end vi har. Og det ville være meget, meget ærgerligt, hvis vi fik nogle sager om greenwashing. Det er bestemt noget, vi har fokus på, det kan jeg love,« siger Nina Legind.

Skarp kritik

Det er godt fire måneder siden, at Nina Legind, der til daglig er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, blev udpeget som bestyrelsesformand for Finanstilsynet. Hun er ekspert i finansiel regulering, bekæmpelse af skattely og hvidvask og overtog posten fra CBS-professor David Lando efter nogle turbulente år, hvor tilsynet var blevet stærkt kritiseret for ikke at være gået hårdt nok til Danske Bank i hvidvasksagen.

Siden er der sket meget. Men der dukker fortsat nye skandalesager frem i finanssektoren. Senest har TV 2 og Berlingske afdækket, hvordan Danske Bank i årevis har indkrævet for meget gæld fra sine mest gældsramte kunder.

Nina Legind afviser, at den nye grønne melding er et forsøg på at aflede offentlighedens opmærksomhed fra de uheldige sager og tilsynets opgave med at optrevle dem. Tværtimod bærer den nye 2025-strategi også præg af et øget fokus på »ordentlighed« og forebyggelse af »økonomisk kriminalitet« som »hvidvask og terrorfinansiering«.

»Det var også en del af den forrige strategi fra 2015, men man havde nok ikke forventet at skulle beskæftige sig så meget med det, som man endte med at gøre,« siger Nina Legind.

Finanstilsynet kan ikke selv bestemme, hvordan det vil føre tilsyn, men er reguleret af nationale og internationale regler. Og baggrunden for det nye fokus på klimarisici er to nye forordninger fra EU-Kommissionen.

I 2025-strategien refereres der også til Parisaftalen fra 2015 med formuleringen om, at »en hurtig og drastisk reduktion i CO2-udledninger frem mod en klimaneutral økonomi er en forudsætning for at opnå målene i Parisaftalen om at begrænse temperaturstigningen globalt til 1,5-2 grader«.

Det er en interessant passus. For nok har verdens lande forpligtet sig på Parisaftalen, men mange lande er lige nu ikke i nærheden af at overholde den. Så hvor meget kan et politisk neutralt tilsyn tillade sig at antage, at magthaverne faktisk vil leve op til de grønne principper?

»Der er jo en række af forskellige politiske initiativer rundt omkring i verden, der bevæger os i retning af Parisaftalen for at komme i mål. Jeg ser ikke kun en enkeltstående aftale, jeg ser en perlerække af strategiske tiltag,« siger Nina Legind.

– Men skal Finanstilsynet så selv advokere for en ambitiøs grøn omstilling? For skal man følge logikken, er det vel sådan, at jo mindre risikoen er for klimaforandringer, des mindre er risikoen også for den finansielle sektor. 

Nina Legind tøver.

»Der vil jeg sige, at det er et politisk spørgsmål.«

Et paradigmeskifte

Nina Legind er grundlæggende optimistisk på klimadagsordenen. Det var tilbage i 2006, at Nicholas Stern i en alarmerende rapport beskrev, hvordan klimaforandringene udgjorde en bombe under økonomien. Når formanden for Finanstilsynet i dag læser det citat, tænker hun, »at vi står midt i et paradigmeskifte«.

»Vi hører økonomer, EU-kommission, finanssektor, pensionsselskaber og mange andre sige ting, som vi aldrig havde troet, de ville sige for bare få år siden. Der er et globalt paradigmeskifte i gang og et paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi som samfund er sammen om den her udfordring. Det gør mig positiv. For vi ved godt, at det offentlige ikke kan løfte det her selv, at det private ikke kan selv, og at investorerne ikke kan selv. Vi er nødt til at gøre det sammen,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

Det lyder for godt til det er sandt!

Endelig et paradigmeskifte jeg bryder mig om <3

Jamen, jamen. Vil Finanstilsynet nu ligefrem begynde at føre tilsyn med noget (andet end honorarets størrelse)?

jens christian jacobsen, Thomas Tanghus og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

LOL.

Meaning:
laughing out loud; laugh out loud: used as a response to something funny or as a follow-up to something said only as a joke:

Flemming Berger, Ture Nilsson, Niels-Simon Larsen og Esben Lykke anbefalede denne kommentar

Jeg har svært ved at greje, om Rokoko-posten vil blive sure over, at Information (ufrivilligt) bevæger sig ind på deres område, eller om de er glade over at få serveret et oplæg som dette..

Ivan Breinholt Leth, Peter Beck-Lauritzen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Hvis Finanstilsynet bare koncentrerer sig om at sikre, at finanssektoren ikke udsætter borgerne og samfundet for alt for eklatante forbrydelser (ingen nævnt, ingen glemt), så tror jeg, at de - og vi - skal være mere end tilfredse.

Jan Fritsbøger, Kim Øverup, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Torben Arendal og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

‘En markedsfejl’. Altså en slags forglemmelse eller forkert udregning og ikke en moralsk/etisk mangelsygdom eller tilsidesættelse af børnenes fremtid. Et udslag af kynisme og egoisme.

‘Demokratiets tilsynsførende myndighed’. Det betyder i realiteten - det på det kapitalismen byggende flertalsdemokrati.
‘Bæredygtighed’. Vi har ingen bæredygtighedsmodel for samfundet. Finanstilsynet skal kun se på den ‘finansielle stabilitet’.
‘Hele verden beskæftiger sig med det grønne’. Ja, det må man nok sige. Danskerne vil ikke være røde, men gerne grønne, for det kan betale sig. En direktør for et gasselskab skrev i et læserbrev her, at pipelines var grønne, for gas er mindre forurenende end kul.

S. 6 læste jeg ikke, for jeg kunne se, at det byggede videre på opfattelsen, at nu må vi passe på vores penge, ikke på vores moral/etik. Det er ingen moralsk erkendelse om, at vi har handlet forkert, moralsk forkert. Finanstilsynet handler ud fra en kynisk beregning om vores penge.
Hvem ser på danskernes moral? Der er vist ingen, der er ansat til det. Til gengæld har vi reklamen til at underminere den smule der er af etik og moral.

Jan Fritsbøger, Peter Beck-Lauritzen, Marie Vibe og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Winther Lundby

Glimrende interview med en tilsyneladende velvalgt god, ny formand. To kommentarer:

(1) “Klimaforandringer er den største markedsfejl, verden nogensinde har set,« citerer hun. >> Sandt nok, men næppe dækkende. Verdensøkonomien (pt på 80 billioner dollars) vokser til ca. det dobbelte i kommende 23-25 år UDEN for alvor at rykke på den sociale ulighed, som placerer ca. halvdelen af Jordens befolkning i armod. Se bl.a. Jason Hickel.
(2) Finanstilsynet kommer i sit kommende, mere bredt funderede tilsyn til at lide under samme mangel som testen af verden: Vi har langt fra den platform og de redskaber der skal til for at skabe et holistisk overblik over de forbundne problemer Homo sapiens står overfor, stikord “ESG and Impact assessments”. Vi er pt på et stadie svarende til at vi vil sende et rumskib til Mars, men vores “har-vi-husket-det-hele-tjekliste” dækker i bedste fald sporadiske 25% af fartøjet og de folk der er om bord.

Peter Beck-Lauritzen, Niels-Simon Larsen, Ruth Sørensen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Det er da altid godt at have ambitioner. Men det er en ubetinget fordel, at der er noget at have dem i. Hvordan skal et tilsyn, der har haft mere end almindelig svært ved at løfte selv banale tilsynsopgaver, være i stand til at sikre en grøn og omstillingsparat finanssektor?

Torsten Jacobsen, Kim Øverup, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus, Niels-Simon Larsen, Mogens Holme, Ruth Sørensen, Steen K Petersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Sådan i det lille perspektiv, så læser jeg denne nyhed, som om at nu skal financiering af folks huse, der ligger op til en lille meter over vandspejlet/kommende oversvømmelse, kigge i Kraks vejviser efter financiering, da finanstilsynet her vil påpege urimelig høj risiko ved belåning! = afslag!

Ivan Breinholt Leth

Grøn omstilling af den finansielle sektor er et blålys, for så vidt som at sektoren befinder sig i kernen af problemet. Verdens samlede offentlige og private gæld udgør nu mere end 300 procent af Gross World Product. Gælden skabes af bankerne (inklusive centralbankerne), når de udlåner penge. Bankerne skaber nye penge, når de yder et lån. Men bankerne skaber kun gældens hovedstol. De skaber ikke de penge, som skal anvendes til at betale renter og gebyrer af gælden. Derfor vil der altid være mere gæld i økonomien, end der vil være penge til at betale gælden.Vi og vores politikere forsøger at betale gælden med vækst. Det er det eneste svar vi kender på et uløseligt problem. Vi lader som om, at gælden en dag vil blive betalt. Det sker aldrig. Gæld driver væksten frem, og vækst er det samme som rovdrift på naturen. Det bedste eksempel på denne umulige situation er det danske landbrug. Med en gæld på 340 mia kroner og reelt ikke noget overskud, hvis man tager de offentlige tilskud ud af ligningen, vil landbrugets gæld aldrig blive betalt. Men både landbruget og skiftende regeringer har i årtier ladet som om, at blot vi øger landbrugets produktivitet med al den naturødelæggelse, som det medfører, så vil landbruget en dag blive rentabelt og dermed i stand til at betale gælden. Det vil ikke ske. Og verdens gæld og dermed verdens økonomiske og økologiske ubalance vil ikke komme under kontrol, før vi stopper den finansielle sektors ret til at skabe penge som gæld. Med en omskrivning af Ronald Reagan kan man sige, at finans ikke er en løsning på problemet. Finans er problemet.

Esben Lykke, Jan Fritsbøger og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

nej det er ikke godt at have ambitioner sådan pr definition, om det er godt eller skidt afhænger jo af hvad de går ud på, og er de drevet af grådighed eller magtsyge er det entydigt skidt,
for eksempel er rige landes ambitioner om at øge deres vækst absolut ikke gavnligt,
og jeg savner politikere som har indset dette og tør sige det højt,
men de findes vel ikke for man ved jo at det bliver man ikke valgt på,
i hvert fald ikke før den dag befolkningen opdager det, på trods af at heller ingen medier føler trang til at fortælle nogen det,
og den enkelte journalist ved godt at det ikke vil fremme karrieren, så de som har indset det tier om det, og svigter dermed deres rolle.

Ivan breinholdt: Så klart kan det siges - tak for det!

Salig Brecht er jo blevet overhalet her og vi må opdatere hans kendte citat om banker og bankrøvere (hvornår var forøvrigt sidste gang, man hørte om en bankrøver? Men det er jo nok en del af den perverse logik i finanssektoren; der er ikke nogen penge at røve i bankerne!)

I stedet for: "Hvor lille en forbrydelse det er at røve en bank, i forhold til den forbrydelse at stifte en bank"

Må vi sige: "Hvor lille en forbrydelse det er at stifte en bank i forhold til den forbrydelse det er at lade en bank udstede gæld."

Suk... jeg savner de gode gamle dage, hvor man kunne røve en bank...