Læsetid: 3 min.

Podcast: Fremtidens bæredygtige kød bliver måske til i et laboratorie

Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er faktisk lykkedes forskere at producere kød i et laboratorie. Det kan måske blive et alternativ til de hakkebøffer, der er så skadelige for klimaet, fortæller lektor Margrethe Therkildsen i denne uges afsnit af Den grønne løsning
Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er faktisk lykkedes forskere at producere kød i et laboratorie. Det kan måske blive et alternativ til de hakkebøffer, der er så skadelige for klimaet, fortæller lektor Margrethe Therkildsen i denne uges afsnit af Den grønne løsning

Dalva Skov

1. december 2020

Man kunne ikke umiddelbart se, at der blev skrevet videnskabshistorie, da den hollandske professor Marc Post tilbage i 2013 løftede låget af et klassisk sølvserveringsfad og afslørede en hakkebøf i en petriskål. Det var kød, som vi kender det. Og så alligevel overhovedet ikke. For bøffen var ikke groet på en ko, men i et laboratorie.

Forud for det er gået flere års intensiv forskning, hvor det er lykkedes at lade enkelte celler fra en ko vokse videre i en petriskål. Resultatet er næsten identisk med en velkendt rødlig hakkebøf. Kun smagen og teksturen løfter sløret for, at det ikke er tilfældet.

»Den første laboratoriehakkebøf, der kom i 2013, den smagte udmærket, men den var også lidt tør. Det manglende eksempelvis det fedt, der er i naturligt kød,« fortæller Margrethe Therkildsen, som er lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og en af de få i Danmark, der forsker i laboratoriekød. 

I denne uges afsnit af Informations klimapodcast Den grønne løsning fortæller hun om klimapotentialet i at producere fremtidens bøffer i et laboratorie frem for på en ko. 

Kødproduktion, især fra køer, er nemlig enormt skadeligt for vores klima på grund af den udledte metangas og de store arealer, der inddrages til dyrefoder. 

»Vi er nødt til at spise mindre kød. Og dermed også til at finde alternative måder at producere protein. Det kan gøres plantebaseret eller med animalske celler. Fordelen ved sidstnævnte er, at vi får et produkt, der indeholder alle de proteiner, vi kender fra konventionelt kød. Det er argumentet for at gå ind i den her proces,« siger Margrethe Therkildsen. 

Satellitceller

Laboratoriebøffer bliver til via såkaldte satellitceller fra køer, som er stamceller, der har evnen til at dele sig og kan udvikle sig til nye muskelceller. De produceres i en petriskål sammen med et næringsrigt fundament, der kan få dem til at vokse.

Herefter flyttes stamcellerne over i en opvarmet bioreaktor, hvor de vokser videre og smelter sammen til strenge, også kaldet myotuber. Myotuberne placeres på en form for skelet, som de kan vokse videre omkring, indtil de bliver til færdigudviklede muskelceller – altså kød. 

Processen er både kompliceret og dyr, og verdens første laboratoriebøf fra 2013 kostede svimlende 1,9 millioner danske kroner. Men priserne er allerede faldet markant, fortæller Margrethe Therkildsen. Det er dog stadigt langt dyrere end ’naturligt’ kød. 

»Det skal blive noget, forbrugerne har råd til, før det har sin gang på jord. Jeg tror, man kan blive meget bedre til processen, og der kommer nok også opskaleringsteknologier, der betyder, at stamceller fra én ko kan blive til meget mere laboratoriekød end i dag,« siger hun. 

Hun tror ikke, at laboratoriekødet på sigt kan blive en erstatning for alt kød. Indtil videre er det også kun muligt at producere hakkekød i laboratoriet. Herudover er fremstillingen af laboratoriekødet stadig ret energikrævende, blandt andet fordi stamcellerne skal opbevares ved høj temperatur. Den skal altså også effektiviseres, før det bliver et grønt alternativt. 

Men Margrethe Therkildsens ambition er, at laboratoriebøfferne en dag kan blive et supplement, der kan hjælpe til at reducere klimabelastningen fra vores kødforbrug. Hun anerkender, at det ville være bedre for klimaet at droppe kødet nu og her, men tror ikke det er realistisk, at alle gør det.

»I Danmark spiser vi rigtig meget hakkekød, og en stor del af det kunne måske produceres på denne her måde i laboratoriet. Og så skal vi stadig have slagtedyr til, når vi vil have intakt bøf eller højkvalitetskød. Men det skal være en langt sjældnere luksusvare, end det er tilfældet i dag.«

Bliv klogere på laboratoriekød og andre klimaløsninger i Informations klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.

 

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

  • Podcast: Pyrolyse kan blive en grøn gamechanger for dansk landbrug

    19. januar 2021
    Landbrugets klimaaftryk er stort, og i klimadebatten får danske landmænd ofte en skurkerolle. Men med pyrolyseteknologi kan de måske fremover få en helterolle, mener Ulrik Birk Hansen fra DTU. I Informations klimapodcast fortæller han om, hvordan man via høj varme kan binde CO2 i en slags grillkul, der dermed fjerner kulstof fra atmosfæren
  • Podcast: Solceller på taget gør os mere energibevidste

    12. januar 2021
    Politisk kan man ikke lægge ansvaret for klimaomstillingen på individet. Vores adfærd skyldes ofte hverdagsrutiner og samfundsstrukturer. Derfor må politikerne lave nogle rammer for, at mennesker kan lægge deres liv om, forklarer professor Kirsten Gram-Hanssen i ugens afsnit af Informations klimapodcast
  • Podcast: Klimaduksen Danmark ved ikke nok om det grønne

    5. januar 2021
    Danmark har et for smalt og ukoordineret vidensgrundlag i den grønne omstilling, og det gør det sværere for uvildige eksperter at udfordre den førte klimapolitik. Det fortæller professor Jens Hoff om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Kurt Nielsen
John Scheibelein og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig kan man opbygge en hakkebøf - eller, som i eksperimentet, en burger. Men indtil nu tager det altså helt uantagelig lang tid, og er derfor ikke aktuel for en kommerciel proces.

Til gengæld er der langt større mulighed for syntetisk kød, der er baseret på vegetabilske råvarer i en bæredygtig kommerciel proces. Og på disse (ganske mange) forskellige produkter, der allerede er ude i detailhandelen til konsum, holdes priserne kunstigt oppe på et højt niveau af detailhandelens lidt forstokkede kalkulationer.

Produkter der anses som luksusagtige eller lidt specielle, kalkuleres med en langt højere avance end daglige konsum-produkter. Disse syntetiske kødprodukter er som udgangspunk ganske velsmagende, og kan sagtens gå ind i den daglige husholdningen som reel kød-erstatning. Hvis en detail-kæde derfor vil satse lidt på dette, og samtidig fremføre en "opdragende" promovering, vil disse produkter sagtens kunne erobre store markedsandele fra kød-produkterne.

Men ellers er det det tredje alternativ, som vi bruger. Vi bor et sted, hvor grisene passer sig selv i indhegninger i skovkanterne, og hvor kvæget altid er på markerne, og her er kød absolut velsmagende.

Men det er grønsagerne også. Tomater er søde med krydret smag, agurker er tørre, faste og nøddeagtige, paprika er ikke våde men smagsrige og så videre. Så vi laver ofte grønsagssuppe til 2-4 dage helt uden kød men ofte med linser eller/og bønner. Og vi steger ofte paprika, skivet squash, marineret auberginer, kartofler og så videre på grill, og spiser rå salat til (grill-pande kan også bruges) - og så videre. Mulighederne er mange, og det er friske krydderier direkte fra planten også.

Så man behøver altså ikke kød hver dag.

.

Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Lillian Larsen og Leif Iversen anbefalede denne kommentar

Det lyder jo smart nok at man kan dyrke kød i en Petri skål, og rent fagligt er det svært ikke at være lidt imponeret, men...

Celler i en Petri skål vokser ikke ud af ingenting. De skal stadig bruge bla. sukker for at leve. Sukker produceres af autotrofe organismer (planter), og indeholder kemisk bundet energi (med lav entropi) fra Solen. Der er ikke nogen anden måde at få energi ind i biosfæren end via fotosyntese, hvis man ser bort fra nogle få ekstreme organismer.

Om man fodrer en ko med en plante eller man dyrker kød i en Petriskål betyder stort set det samme. Det er stadig et ekstra led i en fødekæde, og det koster exergi. Exergi som vi i den grad er seriøst ved at løbe tør for, fordi vi er blevet så mange, og fordi vi stort set allerede har omdannet planeten til en stor madmaskine.

Vi har ikke mere uudnyttet landbrugsjord, vi mangler vand og næringsstoffer i jorden. Den mest effektive måde at udnytte den sparsomme mængde exergi vi har til rådighed er bla. at reducere antallet af led i fødekæden, eller sagt på en anden måde, at spise de autotrofe planter i stedet for de heterotrofe dyr.

Hvis vi gør det og tænker os om, så kan vi måske være heldige at Jordens befolkningstal frem mod 2100 stadig er i størrelsesordenen milliarder, selvom det bliver hårdt at opleve den globale hungersnød som vil decimere befolkningstallet i en grad vi aldrig har oplevet før.

Hvis vi fortsætter som nu og ikke forstår biofysikken i det system vi kalder biosfæren, så bliver størrelsesordenen i heldigste fald millioner. Man kan ikke bryde med naturlovene, herunder den 2. lov, men ligesom med klimaet så kan man holde foden på speederen og påpege at vi ikke er kørt helt ud over kanten endnu.

Torben Skov, Leif Iversen og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar

God artikel og gode kommentarer, men
i overser helt muligheden for at producere kød af drøvtyggere, køer, får, geder... baseret kun på græs. Græs som ikke bliver gødet, græs som ikke bliver sprøjtet. Dvs græs produceret af sollys, CO" fra atmosfæren og vand, ikke andet.
Der findes store arealer i hele verden, inklusive Danmark hvor man ikke kan dyrke afgrøder som vi som mennesker kan spise. På mange af disse arealer kan vi have drøv tyggere til at gå og passe landskabet, og allervæsentligst, de kan lejre carbon, dvs tage CO2 fra atmosfæren og binde det i jorden, såfremt der bliver anvendt den korrekte græspleje og afgræsnings strategi.
Med andre ord vi kan lave fænomenalt godt kød på en regenrativ måde. Med regenerativ mener jeg at der lejres carbon i jorden, methanen bliver omdannet i atmosfæren til vand og CO2, og på græsningsarealerne får vi bio diversiteten tilbage.
Og dette kan vi gøre ganske simplelt. Vi skal bare imiterere den vandring og græsning som foregår naturligt på de store savanner og prærier. Det er meget simplet og virkningsfuldt, faktisk vil denne dyrkingsform alene kunne blive det største enkelt bidrag til nedbringelse af CO2 i atmosfæren og samtidig vil det give større biodiversitet. Der findes ingen anden teknologi der ville kunne gøre det. Og denne teknologi eksister og bliver anvendt på en yderst profitabel måde. Desværre vil det nok ikke ske i stort omfang. I min optik er grunden, eller grundene meget simple. for det første er der ingen penge i det for stor indudstrien, og for det andet er det en helt anden måde at gribe problemet an på som meget få kender til Men det er et reelt alternativ som allerede eksisterer. Hverdag får vi tudet ørene fulde af hvor skadeligt produktionen af kød er. Det er ganske rigtigt meget skadeligt når det gøres på traditional vis, dvs som hovedparten af produktionen sker idag. Men alt det kræver at ændre dette er en folkelig efterspørgsel efter kød der i første omgang er produceret bæredygtigt, derefter regenerativt. Og vigtigst af alt det kan gøres på en profitabel måde. Jeg opfordrer jer til at kigge på hvad personer som Joel Salatin, Allan Savory, med mange flere gør og udbedrer budskabet om. Hvis denne driftform blev udbredt globalt ville vi hurtigt, dvs i løbet af et tiår kunne få vendt klimakrisen kraftigt, og det på en produktiv måde, hvor ingen må gå på kompromis med noget. Jeg håber at dette vil ske, og har selv taget initiativ til at lave regenerativ produktion af oksekød, og er allerede godt på vej, om et år håber jeg vi er klima neutrale og om 2 år regenerative.

Michael Gudnæs, David Zennaro og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Og ekstensiv kvægdrift vil gavne biodiversiteten voldsomt med store græsningsarealer, møgklatter og nedtrådt græs. Men overbelånt jord og kunstigt opskruede jordpriser befordrer jo ikke ekstensiv drift.

Det må helst ikke springe i urørt skov det hele.

Morten Balling:
Der er nogle store svagheder i dit argument. Det er korrekt at det altid vil koste ekstra energi (eller dyrkningsareal) at fodre dyr frem for at spise planter direkte.
Men der er meget, meget stor forskel på hvor meget tab der er ved at fodre forskellige dyr.
Kyllinger er meget mere effektive end køer. Og insekter er igen meget mere effektive end kyllinger.
Kunstigt fremstillet kød vil sandsynligvis have noget nær den maksimale effektivitet, dvs. at man ikke længere skal bruge 20x så meget energi på en bøf, som på planteføde med tilsvarende energiindhold.

@Bo Jensen

Store svagheder ligefrem? :)

Nej, mit argument, hvis man kan kalde det det, er korrekt. Du har ret i at der er stor forskel på, hvor meget exergi der går tabt, afhængig af hvilken type kød man ser på. Det er ikke min pointe. Den er at ethvert ekstra led i en fødekæde koster exergi. Det er ligegyldigt om det er insekter, Petri bøf eller slagtekvæg.

Grunden til at dette er væsentligt er, som jeg skriver, at regnestykket for Jordens energiballance, eller energiflow om man vil, begynder at være yderst problematisk. Det er det af flere årsager, primært mangel på dyrkbar jord, vand, klima, exergi og fosfor. Fosfor er et massivt overset problem, og kan meget hurtigt blive den begrænsende faktor for, hvor meget energi vi kan binde planterne i landbruget.
Emnet er kontroversielt, bla. fordi fosfor reserven for ca. 10 år siden, af USGS efter pres fra IFDC, blev opskrevet med en faktor 5x, baseret på én mine i Marokko, som der findes meget lidt information omkring. Hvis marokkanerne har prøvet at booste værdien af deres forretning uden at have den mængde fosfor de påstår (og det er jo aldrig set før), så vil fødevareproduktionen og priserne ændre sig drastisk i de kommende årtier.

Selv hvis vi skulle have nok fosfor, så har vi reduceret den mængde energi de autotrofe organismer lukker ind i biosfæren, fordi vi har fældet skov og dermed sænket Primary Productivity. Læs artiklen her, men det er ikke godnatlæsning:

https://www.pnas.org/content/112/31/9511