Nyhed
Læsetid: 4 min.

Principiel sag: Omdiskuteret besked fra Martin Rossen til journalist forbliver hemmelig

Ombudsmanden undlader at kritisere Statsministeriet for at hemmeligholde en besked fra den daværende stabschef til en politisk kommentator. Det kan øge mulighederne for at mørklægge spindoktorers kommunikation, men understøtter også offentligt ansattes ret til ytringsfrihed, vurderer jurister
Hvis det er korrekt, at tidligere stabchef Martin Rossen (på billedet) og Lars Trier Mogensen er venner, indebærer det en interessekonflikt for den politiske kommentator, påpeger Mark Ørsten, der er professor og medieforsker ved Roskilde Universitet.

Hvis det er korrekt, at tidligere stabchef Martin Rossen (på billedet) og Lars Trier Mogensen er venner, indebærer det en interessekonflikt for den politiske kommentator, påpeger Mark Ørsten, der er professor og medieforsker ved Roskilde Universitet.

Jens Dresling

Indland
28. november 2020

Der er ikke noget at udsætte på Statsministeriets hemmeligholdelse af en meget omtalt besked fra Mette Frederiksens (S) daværende stabschef Martin Rossen til politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

Det konkluderer Ombudsmanden fredag i en udtalelse, der kan få betydning for offentlighedens muligheder for fremover at få indsigt i kommunikation mellem blandt andet spindoktorer og journalister.

»Ombudsmandens udtalelse giver grønt lys for, at spindoktorer i en uformel tone og uden offentlighedens indsigt kan forsøge at påvirke journalister, de kender. Den anden side af sagen er så, at Ombudsmanden samtidig giver grønt lys for, at alle andre offentligt ansatte også har ret til at udtale sig som privatpersoner,« siger jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der er tidligere medlem af Offentlighedskommissionen.

Sagen begyndte, da den politiske kommentator Lars Trier Mogensen, der er tilknyttet Information og flere forskellige medier på freelancebasis, i et interview i DR-podcasten Genstart den 17. marts fortalte, at han havde fået en »reprimande« i »ret kontant klartekst« i en besked fra Statsministeriets daværende stabschef, Martin Rossen, efter at have skrevet en kritisk artikel om Mette Frederiksens håndtering af coronakrisen i Information.

Information har ikke haft adgang til at se beskeden. For at kaste lys over, om regeringen forsøgte at udøve pres over for medierne, bad Information derfor Statsministeriet om aktindsigt. Men ministeriet afslog at udlevere beskeden med henvisning til, at der var »tale om en besked af privat karakter«, som derfor ikke var omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.

Information klagede herefter over afslaget til Ombudsmanden, som altså nu har afsluttet sin behandling af sagen.

Privat eller professionelt?

Det afgørende spørgsmål er, om Martin Rossen må anses for at have sendt beskeden som privatperson eller som led i sit virke som stabschef.

I den forbindelse anfører Ombudsmanden på den ene side, at beskederne har »en indholdsmæssig tilknytning til såvel Statsministeriets virksomhed som stabschefens daværende personlige arbejdsopgaver i ministeriet« og en »direkte indholdsmæssig tilknytning til Lars Trier Mogensens arbejdsmæssige virksomhed som journalist og kommentator«, samt at stabschefens beskeder »i hvert fald ud fra en principiel betragtning var egnede til at påvirke Lars Trier Mogensen i dennes mediedækning af regeringens ageren«.

Men på den anden side har Statsministeriet oplyst til Ombudsmanden, at Martin Rossen og Lars Trier Mogensen har »set hinanden i privat sammenhæng og kendt hinanden gennem adskillige år«, og at de »som venner« har drøftet blandt andet forhold af personlig karakter. Deres relation rækker ifølge Statsministeriet »videre, har varet over længere tid og er af mere privat karakter end stabschefens relation til bekendte i blandt andet mediebranchen«.

Efter at have læst beskederne »i lyset af« de forhold finder Ombudsmanden »ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Statsministeriets udtalelse om, at beskederne har karakter af en ’privat meningsudveksling’, hvor stabschefen over for en ven udtrykker sin personlige mening om vennens analyse af regeringens indsats mod coronavirus«.

Venskabskortet

»Det står klart, at det bliver svært at få aktindsigt, hvis venskabskortet bliver trukket,« siger jurist Oluf Jørgensen.

Han bakkes op af Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret ved Syddansk Universitet.

»Man kan sige, at bevisbyrden lidt væltes over på den aktindsigtssøgende, der skal bevise, at de pågældende ikke er venner,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Men på den anden side står altså hensynet til offentlige ansattes privatliv og ytringsfrihed.

»Den side af sagen virker måske ikke vildt vigtig i den her sag, fordi der er tale om Statsministeriets stabschef. Men det principielle er altså, at man som offentligt ansat skal have lov til at kunne sende en privat sms, uden at det står alle mulige steder,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Sagen rejser samtidig presseetiske spørgsmål.

Hvis det er korrekt, at Lars Trier Mogensen og Martin Rossen er venner, indebærer det nemlig en interessekonflikt for den politiske kommentator, påpeger Mark Ørsten, der er professor og medieforsker ved Roskilde Universitet.

Derved illustrerer sagen en generel problematik ved mediernes brug af politiske kommentatorer, mener han.

»De politiske kommentatorers rolle i medierne er ved hjælp af deres netværk at analysere for læserne, hvad der i citationstegn i virkeligheden sker i den politiske verden,« siger Mark Ørsten.

»Men samtidig kan det netværk også forhindre de politiske kommentatorer i at udføre deres arbejde i en mere ideel forstand, fordi de også beskytter det netværk i deres analyser.«

På den måde er de politiske kommentatorer »fanget i en dobbeltrolle«, forklarer Mark Ørsten.

»Og den dobbeltrolle er problematisk for medier og læsere, hvis den ikke er klart deklareret. Det har man ikke løst på nogen af de medier, der bruger politiske kommentatorer.«

Venner eller ej?

Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, erklærer sig enig i, at det ville være problematisk, hvis Lars Trier Mogensen havde skrevet om en af sine venner. Men han mener ikke, det er korrekt, at der er tale om et venskab.

»Vi skriver ikke om vores venner på Dagbladet Information, og det tror jeg, alle ansatte er klar over,« siger Rune Lykkeberg.

»Jeg har spurgt Lars til deres relation, og han siger, at de ikke er venner, men at der har været privat kommunikation. Det, at man har en privat kommunikation, er for mig ikke diskvalificerende, og det er slet ikke identisk med, at man er venner.«

Adspurgt om han er venner med Martin Rossen, svarer Lars Trier Mogensen:

»Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville have tætte personlige venskabsrelationer med folk, som jeg var professionelt afhængig af.«

– Er det et nej?

»Jeg synes, det er svært at rangliste sin bekendtskabskreds. Jeg kan bare sige, at Martin Rossen ikke har været en del af min helt tætte personlige private kreds, og jeg har absolut heller ikke været det af hans.«

Lars Trier Mogensen ønsker fortsat ikke at udlevere beskeden til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man sidder med en fornemmelse af at hun dækker over en løgn. En stor en af slagsen. Magt-Mette giver gerne ordre men tør ikke stå ved dem. Hun minder mere og mere om hende der Inger.

Ja, det er svært, når virkeligheden ikke vil føje sig efter regelværket. jeg siger nu: heldigvis.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det har hele tiden været en ikke-sag af for privat karakter og for lille betydning til at blive blæst op til et principielt spørgsmål om offentlighedslov og aktindsigt. Freelance journalisten har ikke ønsket at udlevere den omtalte besked, og så er den ikke længere.

Kristian Knudsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Under hele forløbet med Corona har statsminister Mette Frederiksen (S) igen og igen påpeget, at al hendes ageren skal bedømmes ud fra hensynet til folkesundheden.

Det kan derfor undre, at der i Folketingets Ombudsmands udtalelse ikke med et eneste ord, er overvejet om Informations aktindsigt kunne være omfattet af reglerne om aktindsigt i netop Miljøoplysningsloven.

Efter min mening gør alene det, at ombudsmandens udtalelse ikke kan bruges til noget som helst, og i værste fald, at hele ombudsmandsinstitution har underlagt sig Mette Frederiksens (S) regime om, at her i butikken er det mor alene, der bestemmer.

»De politiske kommentatorers rolle i medierne er ved hjælp af deres netværk at analysere for læserne, hvad der i citationstegn i virkeligheden sker i den politiske verden,« siger Mark Ørsten.

»Men samtidig kan det netværk også forhindre de politiske kommentatorer i at udføre deres arbejde i en mere ideel forstand, fordi de også beskytter det netværk i deres analyser.«

På den måde er de politiske kommentatorer »fanget i en dobbeltrolle«, forklarer Mark Ørsten

Det er et problem når kommentatorer/journalister er viklet ind i deres subjekter - helt klart.

Henning Kjær, Carl Chr Søndergård og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Man kan i hvert fald konstatere, at demokratiet og retssamfundet ikke er blevet mere transparent med socialdemokratiet. I øvrigt var det Løkketoft-Nyrup der fik ændret så meget på Offentlighedsloven, at pressens og borgernes aktindsigt i høj grad blev vanskeligere og langt mere tidskrævende.

Samtidig kan man i dag konstatere, at i Frankrig bliver det ulovligt at filme fransk politi. Og det sker efter en række afsløringer om racisme og virkelig brutal politivold, hvor video-optagelser var den eneste mulighed for at få myndighederne til at agere overfor politiet.

Hvis politikerne skal sikre borgernes tillid til demokratiet og retssamfundet, trækker disse initiativer i en helt forkert retning. Og tilliden er meget vigtig, hvis man vil have at borgerne skal agere som samfundsborgere.

Netop i demokratiet og retssamfund et det vigtigt, at alt som udgangspunkt er helt åbent og transparent. Men gennem de seneste snart 30 år, har man altså "kørt" den forkerte vej på dette område.

Og min tillid til det danske samfund har i hvert fald fået et gevaldigt knæk af skatteplyndringerne, Tibet-sagen og en række andre ubehagelige sager.

Hvis Lars Trier Mogensen i eget udsagn fik "en »reprimande« i »ret kontant klartekst« i en besked fra Statsministeriets daværende stabschef, Martin Rossen, efter at have skrevet en kritisk artikel om Mette Frederiksens håndtering af coronakrisen i Information", så er det vel ikke privatpersonen Martin Rossen, der kontaktede ham?! Alene dette at modtage en besked tyder på en selvbestaltet ret til at uddele reprimander til journalistiske kommentatorer, som en privatperson vel næppe kan lægge hævd til?

Hanne Utoft, John Damm Sørensen, Flemming Berger, Carl Chr Søndergård og Gert Romme anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Kom i tanke om sagen fra Aarhus havn, hvor der blev rejst straffesag mod selskabet bag havnen for at have snaget i en tillidsmands private SMSer afsendt fra en af selskabets mobiltelefoner, som tillidsmanden lovligt måtte anvende til privat brug.
https://anklagemyndigheden.dk/da/straffesag-om-havnearbejderes-smser

Aarhus Havns direktør blev i første omgang dømt for brud på brevhemmeligheden, men i landsretten frikendt på en teknikalitet om et indgået forlig.

Det fremgår af forsvarsadvokatens redegørelse, at anklagemyndigheden ikke af egen drift kan tage sagen op, men kun efter anmeldelse fra den krænkede. Hvis Rossen ikke vil udlevere sin private SMS, må vi vel kunne imødese en anmeldelse mod Statsministeriet og Folketingets Ombudsmand for brud på den grundlovssikrede brevhemmelighed, for at sange i private SMSerne og for senere at udlevere dem til Folketingets Ombudsmand.
https://www.horten.dk/nyhedsliste/2016/april/frifindelse-i-sms-sagen-fra...

Sagen er måske endnu et eksempel på Mette Frederiksens (S) noget lemfældige forhold til Grundloven?

Nu må man altså styre sig. En forhenv. stabchef er ven med en kommentator, og de mailer sammen, har den mail været anvendt i nogen sammenhæng?? Nej. Jeg synes skoene klemmer for meget , og man ser spøgelser alle vegne.
Lige nu læser man i Weekendavisen om en fiskeri-mafia, der i årevis trods klager fra små fiskere har alt for store motorer i deres både. Intet er sket fra fiskeristyrelsens side før nu. Og det har været sådan i over 20 år. De fiskere har lavet lovbrud på lovbrud her. Vi har her i landet styrelser som falder over hinandens ben, men ikke passer deres job ordentligt, for mange kokke fordærver maden, og så bruges der tid på en privat mail, som end ikke ombudsmanden vil røre ved. Hvad med at grave i disse embedsværkers gøren og laden de sidste mange år.

I øvrigt synes jeg man skal droppe alle kommentatorerne, de sidder og gentager hvad vi lige har hørt, og forsøger at påvirke os med deres holdninger. Tirsdagsanalysen er et flop, bezzerwisserne næsten også, der må godt være journalister på Borgen der følger op på tingene, men den kødrand af journalister efter et spørgetimemøde, kan godt undværes. Pressen kan da lave opsøgende arbejde selv og grave i de konflikter, der er.

"En forhenv. stabchef er ven med en kommentator, og de mailer sammen, har den mail været anvendt i nogen sammenhæng?"

Du mangle lige "medlem af regeringens koordinationsudvlg". Så bliver det hele lidt sjovere