Læsetid: 4 min.

Regeringen skåner Danmarks største udleder af CO2 Aalborg Portland i grønt skatteudspil

I sit udspil til en grøn skattereform lægger regeringen op til, at cementindustrien først skal betale en højere energiafgift i 2025, mens den allerede får en skattelettelse i 2021. Det er for at sikre, at erhvervet ikke flytter ud af landet, lyder argumentet. Men støttepartierne er kritiske og mener, at regeringen er for venlig over for Aalborg Portland
Virksomheden Aalborg Portland er den største enkeltudleder af CO2 i landet. Alligevel vil regeringen fritage den for en afgiftsstigning på energi frem til 2025, som rammer andre dele af erhvervslivet.

Virksomheden Aalborg Portland er den største enkeltudleder af CO2 i landet. Alligevel vil regeringen fritage den for en afgiftsstigning på energi frem til 2025, som rammer andre dele af erhvervslivet.

Henning Bagger

24. november 2020

Mens store dele af erhvervslivet skal betale flere penge for sit energiforbrug, så freder regeringen en særlig industri i det udspil til en grøn skattereform, som blev fremlagt mandag.

Det gælder nemlig beton og cementindustrien, hvor den store cementvirksomhed Aalborg Portland er markedsleder.

Virksomheden er den største enkeltudleder af CO2 i landet. Alligevel vil regeringen fritage den for en afgiftsstigning på energi frem til 2025, som rammer andre dele af erhvervslivet. Samtidig vil cementindustrien med regeringens udspil opnå flere skattelettelser fra 2021, blandt andet på grund af en forlængelse af bundfradraget for svovlafgiften.

Og det er ifølge støttepartierne kritisabelt.

Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten, mener, at det er »uhørt, at en enkelvirksomhed bliver så tydeligt fremhævet i et skatteudspil«.

»Der er en afgiftslettelse designet til Aalborg Portland. Det, synes jeg, er ret søgt. Det er den virksomhed i Danmark, som står for den allerstørste CO2-udledning. Måske tiden var inde til at stille bare lidt krav til den i stedet for at give den i pose og sæk,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Werner Gass
Bjørn Pedersen og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og så kan/vil Ålpborg Portland ikke engang bruge afskrivningsmuligheden til investeringer der vil nedbringe CO2 udledningen.
Forhøjelsen af energiafgifter giver ingen incitament dertil.

I stedet for at påstå, at tiden ikke er til CO2-afgifter, kunne regeringen måske have hjulpet alternative energiudviklinger i gang ved at stille økonomiske krav til dem, der sviner mest.

Hvad med at stille krav til cementbranchen og andre med gigantisk energiforbrug og tilsvarende CO2-udledning. Og hvad med samtidig at hjælpe dem med at udvikle og overgå til andre og mere miljøvenlige energiformer?

Her Sveriges absolut største energiforbruger, LKAB, der allerede i 2026 forventer at være CO2-neutral. Virksomheden har simpelt hen udviklet en helt ny energiform sammen med det svenske elværk, Vattenfall. og helt uden hjælp fra statens side.

Denne, meget komplicerede, energifremstilling stilles gratis til rådighed af LKAB, men man ved dog endnu ikke, om Vattenfall gør det sammen. Til gengæld giver denne CO2-neutrale energi enorme muligheder for LKAB, der nu også vil investere, gigantiske, 400 mia. kroner i sin fremtid.

Så hvad går Danmark egentlig glip af, med denne vattede holdning til CO2-afgifter?

https://www.svt.se/nyheter/lokalt/norrbotten/400-miljarder-satsas-nar-lk...

Det er for at sikre, at erhvervet ikke flytter ud af landet, lyder argumentet. Så er politik jo formålsløst.

Steen K Petersen, Werner Gass og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Bor 1-2 km ned i undergrunden ved fabrikken og pump CO2’en ned i porøse sandsten. Helt ufarlig, og ude af systemet for godt. Geolog ;-)

Jamen regeringen vil gerne redde verden. Bare det ikke koster noget for nogen - og alting forbliver som det er. Så vil den gerne. Det er så smukt.

Jo, lige med undtagelse af de næste generationer og de fattige og svage som ikke kan beskytte sig mod klimakatastrofer og pludselig død. Men mon ikke de finder på noget, det har da altid gjort, ingen har nogensinde formået at afskaffe dem, ikke engang socialdemokratiet. De popper jo altid op til overfladen uanset hvad, og de der ikke gør brokker sig ikke. Naturligt nok. Så det går nok.

Stem på Mette!

Lars: Hvis der kom en passende skat på forurening ville driftige investorer ikke betænke sig med at følge dit forslag. Så ville det ligefrem kunne betale sig. Men som det er nu, næh, det er sgu da billigere at dumpe skidtet i atmosfæren. Sådan virker markedet, det er det ikke noget galt i, det gale er at vi ikke beskatter forurening og gør det økonomisk attraktivt ikke at forurene.

Steen K Petersen, Werner Gass, Lars N. Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Man kan dele co2 udledningen fra Portland i 2. Den som kalken afgiver og den som stammer fra opvarmningen.
Den første optages igen i cementens levetid. Mest ved hærdningen og fuldstændigt efter et antal år. Bedst hvis betonen knuses efter nedriving.. Denne co2 optagelse bør måske tilskrives portland?

Hvis man renser røgen for co2 og pumper den ned i undergrunden, vil ovennøvnte co2 optagelse tages fra co2 i atmosfæren og være co2nedbringende.
Håber det er forståeligt.

Steen K Petersen, Lars F. Jensen, Mogens Kjær, Søren Fosberg, Bent Nørgaard og Lars N. Jensen anbefalede denne kommentar

Ikke sikker på jeg forstår. Den del der afgives fra kalken optages igen og er derfor neutral. Det tager tid men tempoet øges hvis cementen pulveriseres efter nedrivning. Koster dog energi, kan være VE (vind eller sol). Dvs hele processen kan gøres co2 neutral.

CO2 udledning fra opvarmning baseret på fossiler er ikke neutral hvis udledning sker til atmosfæren men (næsten) neutral hvis CO2 returneres til undergrunden (CCS). Dog meget energikrævende, kræver CO2 afgift på mindst 1000 kr/ton CO2 for at blive privatøkonomisk rentabel.

Er vi enige?

NB. Hvis regeringen vil indføre afgifter som foreslået af klimarådet vil CCS og bedre endnu, BioCCS, være privatøkonomisk rentabel.

Aalborg Portland producerer det cement som byggeri af enhver at efterspørger. Hvis man ikke reducerer byggeriet/forbruget så er der andre (udenlandske) cementfabrikker der kan efterkomme efterspørgslen,og så er verden lige vidt.
Det er cementforbruget/byggeriet der skal reduceres, så vil cementproduktionen på et tidspunkt falde.

Niki Dan Berthelsen

Hvor meget det mon ville koste at købe vores politikeres holdninger?
Hvor meget "lobby arbejde" skulle der til i partistøtte for at få nogle grønnere løsninger på bordet?

Ville det i praksis kunne lade sig gøre med en landsindsamling og købe nogle meninger på partiernes indsamlingsmøder? På vegne af forslagenes "aktionærer" ...

"Man kan dele co2 udledningen fra Portland i 2. Den som kalken afgiver og den som stammer fra opvarmningen". /Torben Skov

Jeg er helt enig i, at kalken = calciumcarbonat skal afgive CO2 og blive til brændt kalk for at kunne indgå i cementen.
Ligesom gammeldags mørtel (brændt kalk + sand) vil cementen over tid genoptage CO2 fra luften.

Det er imidlertid ikke hele den øvrige CO2 udledning, der stammer for opvarmningen af cementovnen/klinkerne.
En betydelig mængde energi bruges også til at opgrave, transportere og især til at knuse råmaterialer og de færdige cement klinker.

Medens brændt kalk og C02 er en naturlov og ikke kan investeres væk og ovnopvarmningen uden tvivl er meget vanskelig at gøre 'ikke fossil' især på kortere sigt og med eksisterende teknologi, så kan energiforbruget til håndteringen af rå- og færdigvare meget lettere gøres mere enegiøkonomisk og elektrisk og delvist eller helt undgås/stoppes i kortere perioder uden overskuds vind eller sol i Danmark.
Det synes allerede at være et indsatsområde i Aalborg?

Desuden vil jeg påpege, at ovnvarmen allerede i høj grad anvendes som fjernvarme, hvor den angives at dække ca. 28% af fjernvarmeforbruget i Aalborg.

Endeligt er jeg naturligvis enig med Henning Kjær omkring at byggeriets størrelse afgør det samlede behov for cement.
Det er således ikke mængden af CO2 der udledes, men det afgørende er om cement produceres på de fabrikker, hvor der udledes mindst CO2 pr ton cement,

Lars :)