Retsmediciner om Nordskovdrab: Jeg har aldrig set noget lignende

I et sidelokale til selve retslokalet sidder omkring 20 journalister klar med deres computere i skødet foran en storskærm med livesignal til retslokalet og ser frem til endelig at få de to tiltalte brødres forklaring. Ude foran på torvet holder flere sendevogne parkeret, og et par lokale er dukket op på Torvet i Rønne.

Grundet coronarestriktioner er kun tre lokaljournalister til stede i selve salen.

I presselokalet har de danske medier fået selskab af internationale medier som The New York Times og Vice.

Klokken er lidt i 9, hvor retssagen mod to drabstiltalte brødre er sat til at starte. Kun én enkelt plads på forreste række i presserummet er endnu ikke optaget, som retssagen skal til at begynde.

Få sekunder før klokken rammer ni, kommer forpersonen i Black Lives Matter Danmark Bwalya Sørensen ind ad døren med selvsikre skridt. I hendes hår bærer hun et hvidt og rødt bånd.

Flere har kritiseret Bwalya Sørensen og andre for at gøre sagen til et racespørgsmål, efter det kom frem, at en af brødrene ligesom ved mordet på Georg Floyd satte et knæ på halsen af den dræbte. Det er også derfor, flere internationale medier er på Bornholm denne mandag. Anklagen om et racistisk motiv har anklagemyndigheden ikke valgt at gå videre med, ligesom fælles venner til de sigtede og afdøde har afkræftet den teori. I stedet handler sagen ifølge begge brødre om, at Phillip Johansen havde »forgrebet sig« på deres mor.

»Det gik over gevind«

I vidneskranken sidder den 26-årige storebror i et sort jakkesæt og med karseklippet hår og virker mest af alt som en stor undskyldning for sig selv. Fem gange i løbet af afhøringen bliver han af chefanklageren bedt om at tale højere, og når han svarer, er det ofte med et opgivende »det ved jeg ikke«, eller »det kan jeg ikke huske«. Han virker dog påvirket af situationen.

Da det bliver den 23-årige lillebrors tur til at afgive forklaring, er det derfor svært at se, at de tiltalte er brødre. Han er tyndere og højere og har mere hår på hovedet. Ud over manglen på fysiske lighedstræk har han i modsætning til sin storebror næsten ingen mimik, ligesom hans stemme er bemærkelsesværdigt dybere. Under afhøringen sidder han med flettede fingre, som om han beder en bøn.

Efter et par timers afhøring har de to brødre fået afgivet en version af historien, der stemmer nogenlunde overens. Og selv om det er brødrenes egen forklaring, så er den stadig brutal. Lillebroren siger også selv, at »det gik over gevind«, men begge fastholder de, at det aldrig var meningen, at Phillip Johansen skulle dø.

»Fik som fortjent«

Ifølge dem starter historien lidt over en måned før den skæbnesvangre nat ved shelterpladsen i Nordskoven.

Til en fest den 9. maj hjemme hos brødrenes mor ser lillebroren Phillip Johansen kysse hans mor. Det gjorde ham så rasende, men storebroren, der var tættest med Phillip Johansen, tager ham i forsvar. Det ender i tumult, og brødrene kommer selv op og slås, politiet bliver tilkaldt, og betjentene ender med at tage lillebroren med på stationen.

Selv samme nat skulle Phillip Johansen ifølge den yngste bror have voldtaget deres mor. En af to-tre gange, han havde forgrebet sig på hende.

Der er aldrig blev anmeldt nogen voldtægt, men under retssagen blev der vist Messenger-beskeder, der bekræfter, at der var en form for relation mellem afdøde og brødrenes mor. Heri skriver han »Sover du? Lyst til at putte lidt?« Et par minutter senere sender han endnu en besked. Denne gang blot et spørgsmålstegn.

Voldtægtsanklagen får brødrene første gang nys om den 22. juni, og det er den, der får dem til at køre hen og hente Phillip Johansen og tage ham med ud i Nordskoven.

Samtidig kom det frem i retten, at lillebroren var sur på politiet, fordi de ikke havde taget Phillip Johansen, men derimod ham med fra festen den 9. maj, hvor moderen påstod voldtægten fandt sted.

Da lillebroderen have meldt sig selv morgenen efter Phillip Johansens død, bliver han ifølge ham selv skubbet af en betjent, hvilket provokerer ham til at råbe »Phillip fik som fucking fortjent. Phillip voldtog min fucking mor.« Den hændelse sker på et tidspunkt, hvor han er klar over, at Phillip er død. Da chefanklageren Benthe Pedersen Lund forholder dette for den yngste bror, svarer han i et meget roligt toneleje:

»Nogle gange siger man nogle dumme ting, man ikke mener.«

Pauser mellem volden

Det er altså voldtægtsanklagerne, som brødrenes mor fortæller dem om, der får drengene til at tage hen til Phillips Johansens far og hente Phillip den 22. juni. Som lillebroren siger det, så aftaler de »at give ham nogle … en lærestreg.«

Han fortæller også, at de aftaler ikke at slå ham i hovedet. Noget, de ikke kommer til at overholde.

På trods af at lillebroren »aldrig har været så rasende i sit liv«, så beretter begge brødre om, at stemningen er god. Storbroren fortæller, at han betragter Phillip Johansen som sin bedste ven, og mens de får tændt bålet ved shelterpladsen, så taler de to om, at de skal starte et firma sammen.

De løber tør for alkohol og bestemmer sig for at køre op til Circle K i Rønne. På videoovervågning fra tanken ses de tre venner gå ind og købe øl, vodka, Red Bull og cigaretter.

De vender tilbage til skoven og drikker videre. Messenger-beskeder viser, at Phillip Johansen skriver til tre forskellige personer, om de har lyst at ses med ham og brødrene. Den sidste besked sendes kl. 01.35.

Derfra tager bålhyggen en uhyggelig drejning.

Den yngste bror hopper på Phillip Johansen og får lagt ham ned.

Herefter begynder de at slå ham med granrafter, de har fundet i skoven, de brænder ham med en jernrive, der ligger ved bålet. De slår ham med jernriven og en grilltang af jern, og de sparker ham i hovedet og overalt på kroppen. Storebroren, der var iført træsko, fortæller, at de også tramper på ham. Både i ansigtet og i skridtet.

Undervejs kan storebroren se, at Phillip Johansens ben er brækket, fordi »det ligger i en unaturlig position«.

Det får ikke de to brødre til at stoppe med at mishandle Phillip Johansen, og til sidst besvimer han.

Det får de to brødre til at sætte sig ved bålet og drikke en øl, mens Phillip Johansen ligger syv meter uden for shelteret.

En øls tid senere vækker de Phillip Johansen igen ved at sparke ham i brystet. De genoptager volden, indtil Phillip Johansen besvimer igen.

I alt når Phillip Johansen at besvime tre gange, inden brødrene til sidst tager hans sko og mobiltelefon og smider på bålet og kører hjem.

Undervejs har Phillip Johansen prøvet at få de to brødre til at stoppe.

»Han spurgte, hvorfor vi gjorde det. Så sagde vi, at det var, fordi han skulle holde sig fra vores mor,« forklarede storbroren i retten.

»Aldrig set noget lignende«

Det retlige spørgsmål drejer sig imidlertid ikke om, hvorvidt de har gjort disse ting.

Brødrene erklærer sig skyldige i vold med døden til følge, men nægter sig skyldige i, at de havde til hensigt at dræbe Phillip Johansen.

Derfor var det også det spørgsmål, retssagen kredsede omkring.

For at komme tættere på det spørgsmål var vicestatsobducent Christina Jacobsen blevet indkaldt som vidne. Hun stod for at obducere Phillip Johansens lig.

Til retten fortalte hun om de 39 læsioner, der var fundet på Phillip Johansens krop. Blandt andet berettede hun om læsioner, der har forvoldt stor smerte, om første- og andengrad-forbrændinger, og at af læsionerne var kommet ad flere omgange.

Hun påpegede også, at der var fundet snit- og stiksår i afdødes hænder, hvilket hun mener ikke kan stamme fra nogen af de redskaber, brødrene selv har fortalt om, de har brugt til at skade Phillip Johansen. Begge brødre har fortalt, de har haft knive med ud i skoven, men at de ikke har brugt dem.

Da chefanklager Benthe Pedersen Lund spurgte, om Christina Jacobsen nogensinde havde set noget lignende, svarede hun:

»Nej, det har jeg ikke set. Selvfølgelig ser vi andre tilfælde med udbredt vold. Det er sjældent, vi ser vold i den grad, der er udført her.«

På baggrund af dagens beviser holder anklageren derfor fast i, at brødene skal straffes for manddrab, mens de to brødres forsvarsadvokater holder fast i, at de aldrig har haft til hensigt at dræbe Phillip Johansen.

Særligt lagde forsvarsadvokaterne vægt på, at ingen af de læsioner, som Phillip Johansen havde været udsat for en for en, er dræbende, og at brødrene begge har fortalt, at han var i live, da de efterlod ham i Nordskoven.