Interview
Læsetid: 5 min.

Sissel fik en blodprop i hjernen af p-piller: »Jeg havde aldrig tænkt, at de var farlige«

31-årige Sissel Danielsen fik i slutningen af 2017 en blodprop i hjernen forårsaget af p-piller. Hun fortæller her sin historie til journalist Siri Franceschi
I starten af oktober 2017 fik Sissel Danielsen dundrende hovedpine. Hun fik kvalme og blev svimmel, og lægerne diagnosticerede hende med migræne. 19. oktober vågnede Sissel med føleforstyrrelser i højre arm. Senere samme dag fandt lægerne en blodprop i hendes hjerne forårsaget af p-piller.

I starten af oktober 2017 fik Sissel Danielsen dundrende hovedpine. Hun fik kvalme og blev svimmel, og lægerne diagnosticerede hende med migræne. 19. oktober vågnede Sissel med føleforstyrrelser i højre arm. Senere samme dag fandt lægerne en blodprop i hendes hjerne forårsaget af p-piller.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
17. november 2020

»I starten af oktober 2017 forlod jeg mit arbejde med dundrende hovedpine. Det var der som sådan ikke noget mærkeligt i, bortset fra at jeg aldrig har hovedpine. Jeg slog det hen, men efter fire dage med konstant hovedpine tog jeg kontakt til min læge, som henviste mig til en neurolog.

Senere samme aften begyndte jeg at få kvalme. Jeg blev svimmel og kastede op og besluttede mig for at ringe til 1813, som bad mig komme ind på akutmodtagelsen. Her blev jeg taget igennem en snorlige skemaundersøgelse, som man skal svare på, når man kommer og siger, den er gal øverst oppe.

Jeg skulle blandt andet føre fingeren op til næsen og gå lige på en streg. Jeg havde ingen problemer med at udføre øvelserne, og lægen konkluderede derfor, at jeg havde et langvarigt og voldsomt migrænefald, selv om jeg aldrig før havde haft migræne.

Jeg blev sendt hjem med noget smertestillende.

Men hovedpinen fortsatte. Det føltes som en konstant trykken hen over panden. Jeg kunne godt se tv eller læse en bog, men kun i meget kort tid ad gangen. Jeg var heller ikke på arbejde i den periode, fordi mit daværende arbejde i en vuggestue simpelthen var for voldsomt til, at jeg kunne magte det.

Angsten for, at jeg skulle leve med hovedpine resten af mit liv, begyndte at tage til. Jeg var vant til et aktivt liv med fast arbejde, mange venindeaftaler og byture, og nu lå jeg bare hjemme i min seng.

Jeg havde fået besked på, at jeg kunne prøve nogle alternative behandlingsmetoder, da jeg fik migrænediagnosen, så det begyndte jeg at opsøge. Jeg var til kiropraktor, fysioterapeut, akupunktur, zoneterapi og den neurolog, som min læge i første omgang havde henvist mig til.

Intet hjalp, og jeg begyndte at blive bange. For mig stod det klart, at noget ikke var, som det skulle være. Men folk omkring mig begyndte at spørge, om det kunne være indbildning. Sover du rigtigt? Spiser du forkert? Jeg begyndte selv at tvivle på mine smerter, fordi jeg fra alle kanter fik at vide, at der ikke var noget galt.

Den 19. oktober 2017 vågnede jeg meget tidligt om morgenen, fordi jeg havde føleforstyrrelser i min højre hånd og i armen. Jeg ringede til 1813, og sygeplejersken var hurtig til at sige, at jeg skulle gå hen og låse min dør op, og så ville der komme en ambulance.

Hun var bange for, at jeg ville besvime, inden de nåede frem. På akutmodtagelsen kom jeg igennem den præcis samme undersøgelse, som jeg havde gennemgået i starten af oktober. Jeg blev dybt frustreret og havde lyst til at råbe, at jeg kunne alle svarene. Bagefter lå jeg og ventede et par timer, indtil der mødte en læge ind, som kunne tjekke svarene på min undersøgelse. Hun konkluderede, at der ikke var noget galt, når nu jeg kunne alt.

Jeg har lyst til at sige, at min stædighed gjorde, at de valgte ikke at sende mig hjem. Jeg insisterede på, at jeg ville scannes, men fik besked på, at der skulle mere til. Derhjemme havde mine uger i sengen resulteret i en del googlen, og jeg havde fundet frem til, hvad langvarig hovedpine også kan betyde: Kræft og hjerneblødninger for eksempel. Til sidst fik jeg lov til at få en MR-scanning.

MR-scanningen viste umiddelbart ikke noget, men en lille mistanke omkring venesystemet gjorde alligevel, at de valgte at CT-scanne mig. Jeg kan huske, at jeg var meget opsat på, at de skulle fortælle mig, at der var noget galt. Jeg kunne ikke bære, hvis de sagde, at alt var normalt, når jeg havde så ondt.

De var også allerede begyndt at snakke om et hovedpinecenter i Glostrup. Lidt efter kom de dog og fortalte, at CT-scanningen havde vist, at jeg havde en blodprop i hjernen. Inden CT-scanningen var jeg for første gang blevet spurgt, om jeg var på p-piller. I det øjeblik scanningssvaret kom, blev de taget fra mig.

Man kan ikke med 100 procent sikkerhed sige, at p-pillerne er skyld i blodproppen, men da der umiddelbart ikke er andet, der kan være skyld i det, fremgår p-pillerne som årsag. Også fordi den type blodprop, jeg havde, ofte viser sig blandt unge piger, der tager p-piller.

Jeg har efterfølgende været ked af, at jeg har spist p-piller i så mange år. Jeg startede, da jeg var 16 år, og dengang blev jeg ikke præsenteret for andre alternativer. Alle mine veninder tog p-piller, så det var bare det, man gjorde. Jeg har aldrig tænkt, det var farligt.

Set i bakspejlet så døjede jeg med rigtig meget angst og havde en depressiv periode, da jeg var yngre. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det også var p-pillernes skyld, men jeg har ikke haft det psykisk dårligt, siden jeg stoppede.

Jeg startede på blodfortyndende medicin, efter at de havde fundet blodproppen, og hovedpinen forsvandt efter et par dage. Jeg synes virkelig, der mangler nogle retningslinjer for, hvad man gør, når unge piger kommer ind med hovedpine. Det var hele tiden bare forfra med de samme undersøgelser. Da jeg fik blodproppen, havde jeg været på p-piller i 12 år. I den tid har jeg aldrig været til en opfølgende undersøgelse, og da jeg fik dem i sin tid, blev der ikke spurgt til min sygdomshistorik.

Jeg har egentlig aldrig haft problemer med p-piller. De har gjort, hvad de skulle, og det var fedt, at man kunne styre sin menstruation. Med de mange fysiske og psykiske bivirkninger, som man ved, de har i dag, er det dog skræmmende at tænke på, at der kan have været en sammenhæng mellem pillerne og min psykiske sårbarhed, selv om der nok har været flere ting, der spillede ind.

Det er vildt, hvor mange jeg kender, der også har haft negative bivirkninger ved p-piller. Det har jeg dog først fundet ud af, efter jeg begyndte at tale højt om det. Jeg har lyst til, at min historie skal hedde, at man ikke bør bruge p-piller. Men vigtigst er det, at kvinder bliver ordentligt oplyst om de bivirkninger, der kan være, eller får præsenteret de mulige alternativer.«

Serie

Pillen, der ændrede verden

Citronskiver som pessar, kondomer lavet af svinetarm og Coca Cola som sæddræbermiddel. Mennesket har altid været opfindsomt, når liderligheden meldte sig, og resultatet helst ikke skulle vise sig ni måneder senere. Et bragende gennembrud kom for 60 år siden, da p-pillen blev lanceret i USA. Siden er pillen blevet udnævnt til et af den moderne verdens syv vidundere, og den har over 100 millioner brugere på verdensplan. I denne serie undersøger Information pillen, der banede vej for kvinders kontrol over egen krop, og som i dag er både hyldet og forhadt

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

?
Det viser sig i øvrigt, at man kan få hjerneblødning af, at bruge medicin mod Erektil dysfunktion.
Det er man opmærksom på, selvom det kun sker i ganske få tilfælde.

Kunne i have lyst til at skrive om det Information?

Eller undersøge problemet.
For forsikringsselskaberne kryber udenom deres ansvar på dette område også, om det ser ud i dag.

Bent Christensen

Og hvordan ved man så lige at årsagen er p-piller?