Læsetid: 3 min.

Toget er både godt for klimaet og en tiltrængt pause fra hastighedssamfundet

Tog spiller en vigtig rolle for at gøre vores transportvaner mere grønne, men der er brug for hurtigere ruter og billigere priser, hvis flere skal vælge toget. Det fortæller professor Malene Freudendal-Pedersen fra Aalborg Universitet om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’
Tog spiller en vigtig rolle for at gøre vores transportvaner mere grønne, men der er brug for hurtigere ruter og billigere priser, hvis flere skal vælge toget. Det fortæller professor Malene Freudendal-Pedersen fra Aalborg Universitet om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’

Dalva Skov

3. november 2020

Det føles måske ikke sådan, når man står i et forsinket eller overfyldt DSB-tog med en dyr billet til mange hundrede kroner. Men at rejse med tog er en af hverdagens små klimakampe. 

For toget udleder langt mindre brændstof end fly, det kan fragte mange flere passagerer end en bil, og så kører stadigt flere tog på el.

Alligevel er fly og personbilisme blevet manges foretrukne transportmidler, uanset om de skal på ferie eller arbejde. Men der ligger et stort grønt potentiale i at få flere til at tage toget, fortæller Malene Freudendal-Pedersen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’. Hun er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og forsker i mobilitet.

»Toget har haft en storhedstid. Engang var det den hurtige, effektive transport. Og sådan kan det blive igen,« siger hun.

Hver tirsdag kan du høre Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller. Se mere her.

Men det moderne samfunds fokus på effektivitet har ifølge Malene Freudendal-Pedersen gjort toget til en mindre attraktiv transportform. Også selv om det er det bæredygtige valg. 

»Den frihed og fleksibilitet, der er forbundet med at have egen bil eller at kunne sætte sig ind i en flyver og komme om på den anden side af jorden, den har toget haft svært ved at konkurrere med,« siger hun.

Men hun mener til gengæld, at toget kan tilbyde et frirum, der ellers ikke ofte er plads til i vores hastighedssamfund.

»I toget bliver man tvunget ned i tempo. Man kan bare sidde og se verden passere forbi på den anden side af vinduet. Rejsen starter allerede der, og ikke først når man er fremme,« siger hun.

Pisk og gulerod

Trods sin begejstring for at køre på skinner må Malene Freudendal-Pedersen dog også erkende, at det kan være besværligt at rejse med tog i dag. Især hvis man skal længere væk end bare rundt i Danmark. Der er mange skift undervejs, ventetid på stationer, og så er det ofte dyrere end at tage flyet.

Men der er flere måder at gøre toget til en mere attraktiv transportform, mener hun. Det kræver ifølge hende »både pisk og gulerod«.

Malene Freudendal-Pedersen foreslår, at man eksempelvis kunne lade transportpriser afspejle klimabelastningen. På den måde ville det blive meget dyrere at flyve end at tage toget.

Herudover ville mere direkte forbindelser på tværs af Europa og en genindførsel af nattogene også gøre toget mere attraktivt, vurderer hun.

»Skinnerne ligger der jo. Det handler bare om at lave nogle hurtigruter, hvor togene kan køre igennem uden at skulle stoppe på mange små stationer. Herhjemme har der være tale om ’Timemodellen’ med én time i tog mellem de større danske byer. Så kunne man komme fra København til Aalborg på tre timer. Det ville batte noget, tror jeg,« siger hun og fortsætter: 

»Og så kunne man indføre nattog igen.«

Sidstnævnte er allerede på tegnebrættet i Sverige. Her satser man på at køre nattog gennem Danmark til et par europæiske storbyer senest fra august 2022.

Der har også – indtil coronakrisen – være rekordstor efterspørgsel på interrailbilletter, fortæller Malene Freudendal-Pedersen. Men netop corona kan blive en udfordring for at få os til at tage toget, mener hun. 

»Offentlig transport er blevet en potentiel smittekilde, som vi opfordres til at undgå. Der kommer til at ligge et vigtigt stykke arbejde i at overbevise folk om at tage toget igen, når corona er overstået. For klimakrisen går jo desværre ikke væk. Og her kan toget altså spille en afgørende rolle.«

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Kurt Nielsen
  • Karsten Nielsen
  • Carsten Munk
  • Estermarie Mandelquist
  • Ete Forchhammer
  • Dorte Sørensen
  • Poul Anker Sørensen
Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Karsten Nielsen, Carsten Munk, Estermarie Mandelquist, Ete Forchhammer , Dorte Sørensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jojo, det er da sandt nok at toget er en glimrende transportform.
Men måske vil Malene F-P pege på, hvilke mindre byer, som hun anser for så ubetydelige for passagerne, at togene bare skal køre igennem,
og måske vil hun også være i stand til at pege på, hvilken del af den i forvejen trængte natur, som er så ligegyldig, at man kan grave den op for lægge jernbaneskinner og el-net derigennem?

Poul Anker Sørensen

Lise Lotte Rahbek:
Togskinner fylder ikke nær så meget som en motorvej, og nye anlæg af togbaner vil ikke ødelægge "den i forvejen trængte natur" fordi man lægger jernbaneskinner og el-net igennem.
og os, der bor ved de "mindre byer" har stadigvæk lokaltoget, så vi kan nå frem til "knudepunktet" for at komme med Lyntoget.
jeg ved det, jeg bor selv ved en "ubetydelig" station, og bruger helst toget til mine rejser.

Nille Torsen, Egon Stich, Kim Ravn-Jensen, Carsten Munk, Erik Karlsen, P.G. Olsen, Dorte Sørensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Poul Anker Sørensen
Det er vi en del, som ikke er enige med dig i.
Hvis denne togbro over Vejle Fjord bliver bygget for at timedriften Aarhus -København bliver en realitet, så har man ffor det første afskåret Fredericia, som ellers har fungeret som knudepunkt mellem Nord/Syd/Øst/Vest og man har endvidere fået bekræftet, at de mennesker og alt det der ligger udenfor de største byer, mest bare er i vejen.
https://ing.dk/artikel/borgmestre-om-togbro-over-vejle-fjord-katastrofal...

Og naturen - om det er uskadeligt at igngsætte et stort byggeprojekt i den. Det er jo ikke bare at hælde et par togspor ud på jorden og hænge en elledning op og så er det klaret på en uges tid... https://hedensted.dn.dk/departments-media/11861/vejdirektoratet-sendt-8-...

Nu indfører DSB jo den gamle model igen med ét stop (nemlig Odense) mellem Århus og København, kaldet Lyn+. Så ville det jo unægteligt gå en del hurtigere, hvis der var en bro over Vejle Fjord. Endnu hurtigere vil det vel gå, hvis de gamle skiftespor, som mig bekendt ikke blev skiftet ud ved sidste renovering, blev erstattet af nye. Og endelig kunne toget jo holde i Fredericia, som trods alt er et af de store knudepunkter i Danmark.

Hvad der overhovedet ikke nævnes i artiklen, er spørgsmålet om godstransport. Gods skal over længere afstande ikke transporteres med lastbiler på motorvejen, men på tog - eventuelt i en lastbil, der står på en togvogn.

Kim Ravn-Jensen

Hvad med at hæve perspektivet lidt fra den måde, de danske politikere gennem de sidste 40 har valgt at betragte jernbanedrift på? Med "måde" mener jeg, at alle partier har set forpligtelsen til at drive jernbaner som en klods om benet, man var mest indstillet på at ignorere.
I andre dele af verden er de samfundsansvarlige langt mere positivt indstillet over for jernbaner. Lige syd for grænsen står det langt bedre til i Tyskland, men ellers vil jeg fremhæve Frankrig, Japan og Kina for deres erkendelse af, at veldrevne og hurtige jernbaner kan tage kampen op mod både bil- og flytrafik.

Lise Lotte Rahbek

Poul Anker Sørensen
Ja, det har du ret i. Fredericia er stadig et stoppested på hastighedsruten.
Det vil dog stadig gå kraftigt ud over naturen i Vejlefjordområdet, men det er et mindre problem, forstår jeg.
Hvis den bro bliver opført, vil fremtidens toge også passere forbi Vejle på de nye skinner.
Men i fremskridtets navn må naturen vige, som altid. Det er vigtigere at komme hurtigt frem. Vi skulle jo nødig gå glip af noget.

Lise Lotte Rahbek, - det jeg nødig vil gå glip af, er når jeg bliver inviteret hjem til Skive.
Tidligere er der kørt mange ture i bil, men at klare turen uden bil er blevet væsentligt.
Der er et pænt stykke vej, når ikke man bor fx i Vejle eller omegn, så det tager sin tid. At nå frem og tilbage er derfor lidt af en opgave hvis man ikke sætter flere dage af. Jeg synes det er vigtigt, at man også kan komme frem og tilbage selvom man ikke er i bil.
Jeg siger det ikke for straks at bygge en ny bro over vejlefjord.
Men har vi ikke en rimelig og hurtig togdrift som alternativ til bilkørsel, så skal naturen lige vest for Vejle bløde en ny motorvej, prøv at se den nye redegørelse om den: man erkender at de mulige linieføringer vil ramme vital natur. Samtidig er det tvivlsomt, hvor meget af vejlefjord trafikken den vil overtage, og så skal vi overtales til en vejlefjord bro alligevel, bare til biler…
Og der er andre ting vi kan tage fat på end at bygge en ny togbro ved Vejle for at vi kan få rimelig togdrift: - vi skal fx have rettet skinner og baner ud, så vi kan komme op i fart. Desværre har vi bestilt en bunke lokomotiver (Vectron), der i første omgang max kan køre 200 km/t, mens Sverige længe har planlagt med at komme op på 250. Så er der osse tid til flere stop.
Jeg var sidste år med cykel og tog til Bornholm gennem Skåne. På vej til færgen i Ystad kørte jeg med et svensk lokaltog. Ligner dem vi har herhjemme I Nordsjælland og Arriva, men i Skåne kørte toget rask væk 170 km/t ude på landet, hvor stationerne ligner mit lokale trinbræt i Mårum.. Det er mere end det nye super plus lyntog ellers kommer til at præstere i det jydske.. :(
For ca en måned siden var jeg på vej hjem fra Skive med toget. På Århus Banegård cyklede jeg ned til færgen og ellers resten af vejen hjem. - Det gik hurtigere, end hvis jeg havde haft cyklen med i toget hele vejen hjem :(
Jeg kan godt lide at cykle, men det ville være rart at kunne vælge en hurtigere løsning uden at tage bilen!

Per Christiansen

Kommer ikke til tiden, kan ikke kører ved få minusgrader, nedfaldene blade, dyrt, dårlig komfort, forældet netværk - skinner mm.
+ at der er utrolige mange steder der IKKE har nogen mulighed for at bruge et tog.
Igen en antagelse tage fra et sted i København hvor man er velsignet med infrastruktur. Her kommer der dårligt nok en bus, og hvis er det hver anden time og måske kun om morgen og sidst på efter middagen.
Her insisterer man også at kører med en bus med plads til 52, ofte er der måske 8-10 med, mindre modeller bus kunne gøre det.
Men økonomien i udkants danmark gør at bustrafik lukkes ned.
Trængslen på motorvejene hænger sammen med muligheden for at komme af motorvejen, ofte møder man et lyskryds med rødt og meget korte ramper. Når man skal af, deraf trængslen. Dårligt ikke gennemtænkt design.

Selv om jeg har rejst meget med tog, så tror jeg ikke på dem i fremtiden. Der vil ikke gå ret mange år, før vi har selvkørende biler, og så vil også biltrafik være en pause med mulighed for at arbejde eller afslappelse. Desuden giver det en fleksibilitet, som togene selv i kombination med anden offentlig trafik ikke kan give.

Jeg tror, vi på sigt vil se de selvkørende biler vil kunne kobles sammen til "togvogne", fordi man på den måde vil kunne få mange flere igennem et givet stykke vej. Men tog med skinner vil forblive et storbyfænomen.

Elektrifiserede højhastighedstog kombineret med selvkørende offentlig transport kunne også være en mulighed. Alt sammen forudsætter at energien leveres fra ikke fossile brændstoffer. Det er nødvendigt at analysere energiregnskabet. Vi kan ikke være sikre på at det vil flyde så let som smurt i olie. Komfort kan komme under pres.

Kristian Jensen

Kollektivt transport har eet stort problem. Den er kollektiv. Man skal mase med de andre om pladserne. De står oppe i nakken på en, hoster og larmer, mens chaufføren kaster bussen fra side til side eller bremser hårdt op, så folk moses ind i hinanden. Hvis man en gang har kørt med linie 5 i myldretiden i KBH, så ved man det er sandt.
Jeg fik bil af nødvendighed, men jeg beholder den af lyst. Lyst til at undgå den ubekvemme uværdig kollektive trafik. Lyst til at drikke min kaffe i ro og mag, mens jeg lytter til radioavisen eller en forelæsning og kommer frem til tiden, en halv time hurtigere end jeg ville med det offentlige.
Engang tog vi nattoget på skiferie, det var faktisk bedre end at flyve. Ok det tog meget længere tid, men det var bekvemt, vi havde vores egen kupe.
Hvis vi skal have flere til at benytte den kollektive trafik, så tror jeg at serviceniveauet skal være meget højere end idag. Det skal jo ikke være en anstrengelse. Hvem gider føle sig som en sild i en tønde. Idag er det så usselt, at så snart man har råd, så flygter man.