Nyhed
Læsetid: 8 min.

»Tynd og fejlbrygget kop te«: Regeringens grønne skattereform er mere skattelettelser end klimareduktion

Regeringens udspil til en grøn skattereform møder skarp kritik fra både eksperter og støttepartier, især fordi den ikke indeholder en markant forhøjelse af CO2-afgiften. Det er blot første fase, men den bringer Danmark tættere på et afgiftssystem i balance, lyder det fra skatteminister Morten Bødskov (S)
Skatteminister Morten Bødskov og klimaminister Dan Jørgensen præsenterede i går en grøn skattereform. Det indeholder dog ikke en plan om ensartet afgift på CO2, hvilket afføder kritik. 

Skatteminister Morten Bødskov og klimaminister Dan Jørgensen præsenterede i går en grøn skattereform. Det indeholder dog ikke en plan om ensartet afgift på CO2, hvilket afføder kritik. 

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
24. november 2020

Økonomer og tænketanke har i kor anbefalet CO2-afgifter som primær drivkraft i Danmarks grønne omstilling. Og med sommerens klimaaftale blev regeringen og et bredt politisk flertal enige om, at CO2-afgifter bør være »et afgørende instrument« til at efterleve Danmarks klimamål.

Alligevel har regeringen i sit nye udspil til en grøn skattereform droppet at lave en høj, ensartet afgift på CO2 for erhvervslivet.

Det møder hård kritik fra flere af landets førende økonomer. Udspillet, der lægger op til at reducere Danmarks CO2-udslip med 0,5 millioner ton, er for uambitiøst, den fremlagte model vil gøre omstillingen dyrere og mindre effektiv, og idéen om at hæve energiafgiften for erhvervet med seks kroner er utilstrækkeligt, vurderer de. Energiafgiften pålægges energiforbruget målt i gigajoule, mens CO2-afgifter rammer den klimaskadelige CO2 direkte. Og så vil en afgift på energi ikke nødvendigvis skele til, om energien er grøn eller sort – i modsætning til en afgift på CO2.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

0,5 mio tons CO2 reduktion, er latterlig lille. Pluk dog "de lave frugter" i landbruget, ved en omlægning til et "kvalitets-landbrug", frem for det sædvanlige kvantitets-landbrug! By-the-way, hvad bidrager landbruget med til velfærdssamfundet skattemæssigt?

Steen K Petersen, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Mogens Kjær, jens christian jacobsen, Gert Romme, Ejvind Larsen, Hans Larsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, en administrativ regulering af lovgivning, som ikke lægger op til nye forlig der kunne sætte regeringen under pres i de vigtige finansaftaler. Alle erhverv sættes nu lige. Der er lagt i kakkelovnen til landbruget, som kommer til at stå fuldt afklædt som CO2 bidragsyder.

Dette er langt værre end aflivningen af minkene.
Her er S' laden stå til i forhold til klimaproblematikken åbenlyst.
70% målet er reelt varm luft fra S og det ser ikke ud til at det er alvorligt ment.
Heller ikke fra den blå oposition, der nok kun har tiltrådt aftalen for at kunne pege fingre af regeringen, når målet forsvinder i sort røg.
Begge parter bidrager ufortrødent til politikerleden.
Det er kun støttepartierne der tager klimaet alvorligt.

Torben Bruhn Andersen, Mogens Kjær, jens christian jacobsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

CO2 skat er den dårligste strategi mod bæredygtig grøn omstilling overhovedet. Hvis vi sigter mod reduceret CO2 udledning generelt, bremser vi alt levendes udfoldelse som en naturlig og bæredygtig del af selve livets kredsløb ved navn kulstofkredsløbet.

Landbruget står ifølge ypperstepræsterne for en stor del af Danmarks CO2 udledning, og det er ikke så mærkeligt. De står nemlig for et tilsvarende stort CO2 optag på markerne. Vores fødevareproduktion er i perfekt klimatisk CO2 balance mellem atmosfæren og biosfæren. Det eneste der vælter balancen er, hver gang de primære erhverv mødes til trawtotræf omme i hovedstaden, og hver gang de skal hjem igen bagefter.

Atmosfærens forøgede indhold af CO2 skyldes højst sandsynligt forbrænding af fossile brændsler, som har været isolerede fra kulstofkredsløbet i millioner af år. Det er samtidig den altovervejende årsag til vores ekstraordinære vækst i velstand og velfærd blandt mennesker gennem de sidste 150 år.

Vi skal udfase fossile brændsler med baggrund i et eneste overbevisende argument. Det bliver stadig mere kostbart og forurenende at vride de sidste dråber ud af fortidigt optag af kulstof.

Vi skal forske i energi og lagring og effektivitet, så resultaterne kan komme til sin ret globalt i stedet for at skabe falsk tilfredsstillelse i lokal grøn udledning og ringere velstand og velfærd her. Flagellanteri flytter ikke klimaet en milligrad celcius.

Det kan godt være, det gør godt, når det gør ondt, men det gør ikke noget godt for klimaet.1

Som forventeligt har Peter Bahne udsendt den sædvanlige propaganda for at frikende den menneskeskabte CO2. Han vrøvler om, at vi herved bremser alt levendes udfoldelse som en naturlig og bæredygtig del af selve livets kredsløb ved navn kulstofkredsløbet. Hvad vi gør ved fortsat at udlede CO2 fra fossilt brændstof er præcis det modsatte. Vi forstyrrer kulstofkredsløbet.

Dette gælder også for landbrugets udledning af CO2. Men det er fundamentalt forkert, når Peter Bahne påstår, at landbruget ifølge ”ypperstepræsterne” står for en stor del af Danmarks CO2 udledning”.

Fakta er, at landbruget står for godt 20 procent af udledningen af drivhusgasser, og det er en latterlig fejl at begå, at identificere udledning af CO2 med udledning af drivhusgasser. Problemet med landbruget er, at det ifølge Landbrugsstyrelsen udleder store mængder af metan og lattergas, der samlet set udgør 98 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser.

Gad vide hvilken religiøs sekt Peter Bahne er ypperstepræst i, når han totalt negligerer videnskaben, der siger, at landbrugets udledning af CO2 kun udgør mindre en én procent af hele Danmarks udslip af drivhusgasser. Ser man globalt på det, er udledningen formentlig et par procent højere

Derfor vil en CO2-afgift ikke betyde ret meget for landbruget, men derimod have stor betydning for mange andre erhverv.

Det er også fundamentalt forkert, når Peter Bahne mener, at det eneste overbevisende argument for at udfase fossile brændsler er, at et bliver stadig mere kostbart og forurenende at vride de sidste dråber ud af de fossile energireserver. Sandheden er, at de store olie- og gasproducenter har fossile reserver til mange års forbrug , og det er reserver, der ikke kræver den dyre fracking for at blive udvundet.

Hjælpeorganisationerne kan allerede ikke følge med, og det er kun den 24. nov. 2020. Derfor slagter vi fedekalven allerede nu for at brødføre de socialt udsatte. Dem som har levet fedt af den danske stats udsædvanlige venlige erhvervspolitik, må nu se sig om efter et andet land. Statskassen lukker for kontanthjælp til virksomhederne. Danmark betaler hellere ikke til EU der så giver landbrugsstøtte til landmændene, det er slut nu. I stedet for sørger staten for at fjerne fattigdommen som de forrige regeringer har indført. Det en helt ny social udvikling. Ikke flere skattelettelser eller hjælpepakker, fremover må erhvervslivet, som er et af Europas rigeste, selv kollektivt betale hvis der er problemer, gennem en solidarisk fond, betalt af dem selv.

Torben Morten Lund

Socialdemokraterne springer fra klimaloven mv og argumenterer for at det gir bedre miljøregnskab og CO2 balance. Fantastiske kammerater! Skal vi holde dem ved magten.?

Ole Kresten Finnemann Juhl

KLIMAREDUKTION, - er det det, vi stræber efter?
I så fald er overskriften jo god:
»Tynd og fejlbrygget kop te«: Regeringens grønne skattereform er mere skattelettelser end klimareduktion

Jan Fritsbøger

Torben Morten Lund, kan du foreslå andre magthavere som ville gavne klimaet mere, eller jeg skulle måske formulere det, som ville skade klimaet mindre ?
måske er problemet at magthavere slet ikke har viljen, de vil alle sammen hellere skabe vækst og jobs, ud fra en overbevisning om at det er hvad folket ( vælgerne ) vil have,
og den ultimative motivationsfaktor for en magthaver er jo at få/beholde magten, og den motivation handler om alle de privilegier man som magthaver kan give sig selv,
så den eneste chance for en forbedring af samfundets klimaopførsel ligger i den enkeltes adfærd, hvis vi alle dropper overforbruget og optimerer vores daglige liv til at være mindst muligt klimaskadeligt vil det hjælpe,
og dette vil jo dæmpe økonomien da efterspørgslen af alt vil falde, og det vil være en positiv udvikling,
vækst er overhovedet IKKE et gode hvor der er overflod, og vi behøver overhovedet ikke at arbejde så meget som vi gør,
det klogeste en regering lige nu kan gøre er at sætte skatten op for høje indtægter og endnu mere for de arbejdsfri indtægter ( kapitalindkomst ) for at lægge en dæmper på det ekstreme overforbrug
i toppen,
og desuden sætte arbejdstiden markant ned, for at dæmpe det generelle overforbrug,
et forslag kunne være 2x10 timer/ uge, så ville der blive flere jobs men alligevel lavere produktion og dermed mindre klimabelastning.