Udkast til aftale: Regeringen vil nu have 700.000 grønne biler i 2030. Ikke nok, lyder kritikken

Forhandlinger om fremtidens grønne bilpark er på vej ind i den afgørende fase. Regeringen lægger nu op til en målsætning om 700.000 grønne person- og varebiler i 2030, viser et udkast til en politisk aftale, som Information er i besiddelse af. Det er 200.000 flere grønne biler, end regeringen lagde op til i sit udspil fra september.

Men det politiske slagsmål er langtfra overstået. De røde partier kritiserer regeringen for en socialt skæv fordeling af afgifterne. Og ifølge flere ordførere er der stadig stor uenighed om ambitionsniveauet for klimaaftalen, og om hvordan målet om flere grønne biler skal finansieres. 

De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, roser regeringen for at have flyttet sig. Men, siger han:

»Det er stadig langtfra nok. Selv med den her plan vil der samlet set komme flere benzin- og dieselbiler på vejene de næste ti år. Det vil sige, at det set med grønne briller stadig går den forkerte vej,« siger han, med henvisning til at den danske bilpark ifølge Energistyrelsen vil vokse med cirka 700.000 frem mod 2030 – fra i alt 2,7 til 3,4 millioner biler.

Af de 700.000 grønne biler, som udkastet lægger op til, er 640.000 personbiler, mens resten er grønne varebiler. Dermed vil der i 2030 køre lige så mange fossile personbiler på vejene som i dag.

Regeringen fremlagde aftaleudkastet for Folketingets partier torsdag aften i forsøg på at nå et kompromis. Mona Juul, klimaordfører hos De Konservative, mener dog, at partierne »stadig er meget langt fra mål«. 

Hun peger på, at der ifølge fremskrivninger vil komme cirka 400.000 grønne biler på vejene uden politisk indblanding frem mod 2030. De Konservative har sammen med Venstre og De Radikale rejst et fælles krav om én million grønne biler i 2030.

Transportsektoren står i dag for en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning, og sektoren har »historisk udvist tendens til stigende udledninger«, skriver Energistyrelsen i sin seneste opgørelse.

SF’s klimaordfører, Signe Munk, mener på den baggrund ikke, at der med aftaleudkastet er opnået tilstrækkelige CO2-reduktioner.

»Vi skal bruge mange flere grønne personbiler. Og et redskab til det er altså bare at gøre nye, store benzin- og dieselbiler dyrere, fordi det kan flytte danskere over i at købe en elbil i stedet‚« siger hun.

Skatteminister Morten Bødskov (S), der leder forhandlingerne, har sagt, at kravet om én million grønne biler i 2030 umiddelbart vil være for dyrt at nå. Ifølge ham efterlader det en regning på ni milliarder kroner.

»Der er grundlæggende to steder, pengene kan komme fra. Enten tager man pengene fra kassen – og dermed fra investeringer i børn, ældre, syge eller uddannelse. Eller også skal ejere af diesel- og benzinbiler betale tusinder af kroner i nye afgifter,« udtalte han torsdag til Ritzau.

Socialt skæve afgifter

Parterne står altså stadig stjelt over for hinanden. Enhedslisten, SF, De Konservative, Venstre og De Radikale er enige om, at der skal flere grønne biler på vejene, end regeringen lægger op til – men de er uenige om, hvordan bilafgiftssystemet skal indrettes, og om hvordan omstillingen af bilparken skal finansieres.

I det nye aftaleudkast har regeringen sænket niveauet for, hvor meget registreringsafgiften skal stige sammenlignet med udspillet fra september. Samtidig er der lagt op til, at det såkaldte CO2-afhængige tillæg, hvor registreringsafgiften vokser i takt med en bils CO2-udledning pr. kilometer, skal være mindre.

Modellen er skruet sådan sammen, at afgifterne på de mindste biler – i mikrosegmentet – stiger relativt mest. En almindelig Citroën C1 vil dermed stige 5.100 kroner, mens en VW Passat stiger 1.400 kroner. Gennemsnitligt vil den samlede stigning i registreringsafgiften for fossile biler være 2.200 kr. i 2021 og ikke 4.500 kroner som i regeringens oprindelige udspil, fremgår det af aftaleudkastet.

Den fordeling møder skarp kritik fra Enhedslisten.

»Det er i min optik en møghamrende socialt skæv fordeling af afgifterne på biler,« siger klimaordfører Mai Villadsen, der mener, at partierne »stadig er håbløst langt fra at være i mål«.

»Det her er en rabat for de dyreste biler i forhold til det tidligere udspil – og til gengæld en regning til de allermindste fossile biler. Det er ærgerligt, at man går den stik modsatte vej af, hvad vi har behov for klimamæssigt. Og i virkeligheden også af, hvad en rød regering burde gøre,« siger hun.

Både Enhedslisten og SF er imod, at det økonomiske råderum skal finansiere de grønne biler. De ønsker derimod at hæve afgifterne på de fossile biler, ud fra princippet om, at forureneren betaler. Omvendt mener De Konservative, Venstre og De Radikale, at finansieringen primært skal findes i det økonomiske råderum og gennem reformer.

»Vi mener ikke, at hvis du har købt en ny bil for to år siden, så er det dig, der skal betale regningen. For du er fuldstændig uden skyld. Det kan godt være, du skal betale lidt – bare ikke hele regningen. Der vil vi hellere bruge råderummet og lave reformer,« siger Mona Juul fra De Konservative.

Det nuværende aftaleudkast lægger dog ikke op til, at der bliver brugt mere af det økonomiske råderum. 

Ren luft er også velfærd

Ifølge SF’s Signe Munk viser beregninger fra Skatteministeriet, at hvis man hæver registreringsafgiften for fossile biler med fire procent samt hæver afgiften for de sorteste biler med 500 kroner, kan det finansiere 830.000 nye grønne personbiler i 2030.

»Det mener jeg er vejen frem,« siger hun.

De Radikales Andreas Steenberg vil gerne være med til at hæve prisen for fossile biler. Men man kommer ikke uden om også at tage af råderummet, mener han.

»Hvis vi havde 90 mandater, satte vi ganske meget skat på benzin- og dieselbiler – enten på registreringsafgiften, ejerskabet eller brugen af dem. Det er vi klar på. Men hvis vi skal have et ambitiøst forlig, er vi nødt til også at bruge noget af råderummet for at få enderne til at mødes,« siger han.

»Det er mærkeligt, at venstrefløjen, som kalder sig grøn, ikke vil bruge de penge. For så kommer vi jo ingen vegne. Og vi mener altså også, at ren luft og en bæredygtig klode er velfærd,« tilføjer Andreas Steenberg.

Signe Munk er uenig: »Jeg kan ikke se, hvorfor De Radikale vil tage flere velfærdspenge. Hvis man mener, at forureneren skal betale, kan det ikke være vejen frem. Men det må De Radikale så være uenige i, eftersom de mener, at velfærden skal betale,« siger hun.

S: Aftale er kun første skridt

Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, afviser kritikken om, at regeringen er for uambitiøs. For ham er finansieringen det helt centrale.

»Vi kan ikke gøre det her på bekostning af kernevelfærd, altså børn, skoler og institutioner. Vi skal gøre det klogt, og vi kan ikke bare bruge hele det økonomiske råderum eller smøre regningen af på bilejerne.«

– Men set ud fra, at I skal leve op til målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030, mener du så, at det her aftaleudkast er ambitiøst nok?

»Ja, helt sikkert. Og det er vigtigt at have for øje, at vi jo kommer til at lave flere aftaler. Det her er bare én aftale på vej mod målet om 70 procents reduktion. Men vi kommer til at beskæftige os med området igen senere.«

»Hele den her kolossale transformation og omstilling af vores samfund til et grønt samfund vil ske inden for en ramme, hvor vi kommer til at forhandle og lave aftaler ad flere omgange. Det her er ikke en endelig aftale, der kan holde i tid og evighed.«