Nyhed
Læsetid: 6 min.

Udkast til aftale: Regeringen vil nu have 700.000 grønne biler i 2030. Ikke nok, lyder kritikken

Et udkast til en politisk aftale viser, at regeringen har øget målet for antallet af grønne biler i 2030. Men flere partier kritiserer finansieringsmodellen for at ramme socialt skævt og presser på for større ambitioner. S afviser kritikken
Skatteminister Morten Bødskov (S) var vært for et sættemøde med indledende forhandlinger om omstilling af transportsektoren den 24. september. Nu viser et udkast til en politisk aftale, at regeringen har opjusteret sit mål for antallet af elbiler i 2030.

Skatteminister Morten Bødskov (S) var vært for et sættemøde med indledende forhandlinger om omstilling af transportsektoren den 24. september. Nu viser et udkast til en politisk aftale, at regeringen har opjusteret sit mål for antallet af elbiler i 2030.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
2. november 2020

Forhandlinger om fremtidens grønne bilpark er på vej ind i den afgørende fase. Regeringen lægger nu op til en målsætning om 700.000 grønne person- og varebiler i 2030, viser et udkast til en politisk aftale, som Information er i besiddelse af. Det er 200.000 flere grønne biler, end regeringen lagde op til i sit udspil fra september.

Men det politiske slagsmål er langtfra overstået. De røde partier kritiserer regeringen for en socialt skæv fordeling af afgifterne. Og ifølge flere ordførere er der stadig stor uenighed om ambitionsniveauet for klimaaftalen, og om hvordan målet om flere grønne biler skal finansieres. 

De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, roser regeringen for at have flyttet sig. Men, siger han:

»Det er stadig langtfra nok. Selv med den her plan vil der samlet set komme flere benzin- og dieselbiler på vejene de næste ti år. Det vil sige, at det set med grønne briller stadig går den forkerte vej,« siger han, med henvisning til at den danske bilpark ifølge Energistyrelsen vil vokse med cirka 700.000 frem mod 2030 – fra i alt 2,7 til 3,4 millioner biler.

Af de 700.000 grønne biler, som udkastet lægger op til, er 640.000 personbiler, mens resten er grønne varebiler. Dermed vil der i 2030 køre lige så mange fossile personbiler på vejene som i dag.

Regeringen fremlagde aftaleudkastet for Folketingets partier torsdag aften i forsøg på at nå et kompromis. Mona Juul, klimaordfører hos De Konservative, mener dog, at partierne »stadig er meget langt fra mål«. 

Hun peger på, at der ifølge fremskrivninger vil komme cirka 400.000 grønne biler på vejene uden politisk indblanding frem mod 2030. De Konservative har sammen med Venstre og De Radikale rejst et fælles krav om én million grønne biler i 2030.

Transportsektoren står i dag for en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning, og sektoren har »historisk udvist tendens til stigende udledninger«, skriver Energistyrelsen i sin seneste opgørelse.

SF’s klimaordfører, Signe Munk, mener på den baggrund ikke, at der med aftaleudkastet er opnået tilstrækkelige CO2-reduktioner.

»Vi skal bruge mange flere grønne personbiler. Og et redskab til det er altså bare at gøre nye, store benzin- og dieselbiler dyrere, fordi det kan flytte danskere over i at købe en elbil i stedet‚« siger hun.

Skatteminister Morten Bødskov (S), der leder forhandlingerne, har sagt, at kravet om én million grønne biler i 2030 umiddelbart vil være for dyrt at nå. Ifølge ham efterlader det en regning på ni milliarder kroner.

»Der er grundlæggende to steder, pengene kan komme fra. Enten tager man pengene fra kassen – og dermed fra investeringer i børn, ældre, syge eller uddannelse. Eller også skal ejere af diesel- og benzinbiler betale tusinder af kroner i nye afgifter,« udtalte han torsdag til Ritzau.

Socialt skæve afgifter

Parterne står altså stadig stjelt over for hinanden. Enhedslisten, SF, De Konservative, Venstre og De Radikale er enige om, at der skal flere grønne biler på vejene, end regeringen lægger op til – men de er uenige om, hvordan bilafgiftssystemet skal indrettes, og om hvordan omstillingen af bilparken skal finansieres.

I det nye aftaleudkast har regeringen sænket niveauet for, hvor meget registreringsafgiften skal stige sammenlignet med udspillet fra september. Samtidig er der lagt op til, at det såkaldte CO2-afhængige tillæg, hvor registreringsafgiften vokser i takt med en bils CO2-udledning pr. kilometer, skal være mindre.

Modellen er skruet sådan sammen, at afgifterne på de mindste biler – i mikrosegmentet – stiger relativt mest. En almindelig Citroën C1 vil dermed stige 5.100 kroner, mens en VW Passat stiger 1.400 kroner. Gennemsnitligt vil den samlede stigning i registreringsafgiften for fossile biler være 2.200 kr. i 2021 og ikke 4.500 kroner som i regeringens oprindelige udspil, fremgår det af aftaleudkastet.

Den fordeling møder skarp kritik fra Enhedslisten.

»Det er i min optik en møghamrende socialt skæv fordeling af afgifterne på biler,« siger klimaordfører Mai Villadsen, der mener, at partierne »stadig er håbløst langt fra at være i mål«.

»Det her er en rabat for de dyreste biler i forhold til det tidligere udspil – og til gengæld en regning til de allermindste fossile biler. Det er ærgerligt, at man går den stik modsatte vej af, hvad vi har behov for klimamæssigt. Og i virkeligheden også af, hvad en rød regering burde gøre,« siger hun.

Både Enhedslisten og SF er imod, at det økonomiske råderum skal finansiere de grønne biler. De ønsker derimod at hæve afgifterne på de fossile biler, ud fra princippet om, at forureneren betaler. Omvendt mener De Konservative, Venstre og De Radikale, at finansieringen primært skal findes i det økonomiske råderum og gennem reformer.

»Vi mener ikke, at hvis du har købt en ny bil for to år siden, så er det dig, der skal betale regningen. For du er fuldstændig uden skyld. Det kan godt være, du skal betale lidt – bare ikke hele regningen. Der vil vi hellere bruge råderummet og lave reformer,« siger Mona Juul fra De Konservative.

Det nuværende aftaleudkast lægger dog ikke op til, at der bliver brugt mere af det økonomiske råderum. 

Ren luft er også velfærd

Ifølge SF’s Signe Munk viser beregninger fra Skatteministeriet, at hvis man hæver registreringsafgiften for fossile biler med fire procent samt hæver afgiften for de sorteste biler med 500 kroner, kan det finansiere 830.000 nye grønne personbiler i 2030.

»Det mener jeg er vejen frem,« siger hun.

De Radikales Andreas Steenberg vil gerne være med til at hæve prisen for fossile biler. Men man kommer ikke uden om også at tage af råderummet, mener han.

»Hvis vi havde 90 mandater, satte vi ganske meget skat på benzin- og dieselbiler – enten på registreringsafgiften, ejerskabet eller brugen af dem. Det er vi klar på. Men hvis vi skal have et ambitiøst forlig, er vi nødt til også at bruge noget af råderummet for at få enderne til at mødes,« siger han.

»Det er mærkeligt, at venstrefløjen, som kalder sig grøn, ikke vil bruge de penge. For så kommer vi jo ingen vegne. Og vi mener altså også, at ren luft og en bæredygtig klode er velfærd,« tilføjer Andreas Steenberg.

Signe Munk er uenig: »Jeg kan ikke se, hvorfor De Radikale vil tage flere velfærdspenge. Hvis man mener, at forureneren skal betale, kan det ikke være vejen frem. Men det må De Radikale så være uenige i, eftersom de mener, at velfærden skal betale,« siger hun.

S: Aftale er kun første skridt

Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, afviser kritikken om, at regeringen er for uambitiøs. For ham er finansieringen det helt centrale.

»Vi kan ikke gøre det her på bekostning af kernevelfærd, altså børn, skoler og institutioner. Vi skal gøre det klogt, og vi kan ikke bare bruge hele det økonomiske råderum eller smøre regningen af på bilejerne.«

– Men set ud fra, at I skal leve op til målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030, mener du så, at det her aftaleudkast er ambitiøst nok?

»Ja, helt sikkert. Og det er vigtigt at have for øje, at vi jo kommer til at lave flere aftaler. Det her er bare én aftale på vej mod målet om 70 procents reduktion. Men vi kommer til at beskæftige os med området igen senere.«

»Hele den her kolossale transformation og omstilling af vores samfund til et grønt samfund vil ske inden for en ramme, hvor vi kommer til at forhandle og lave aftaler ad flere omgange. Det her er ikke en endelig aftale, der kan holde i tid og evighed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvordan kan det være, at man kan bruge 2-300 millarder på fire måneder til at afbøde Corona-tiltag uden at pengene skal tages nogen steder fra? Men når det drejer som om noget endnu mere alvorligt som vores tilstedeværelse på denne klode, så er ni millarder pludselig fuldstændig uoverstigeligt. Det giver INGEN mening. Eller snarere, det viser, at hvor der er vilje er der vej, og hvad klimaet angår er der åbenbart ingen vilje.

Thure Hastrup, Thomas Tanghus, Torben Arendal, Torben Bruhn Andersen, Søren Cramer Nielsen, Jan Fritsbøger, Hans Larsen, Steen K Petersen, Ruth Sørensen, Dorte Sørensen, Liselotte Paulsen, Achim K. Holzmüller og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

»Ja, helt sikkert. Og det er vigtigt at have for øje, at vi jo kommer til at lave flere aftaler. Det her er bare én aftale på vej mod målet om 70 procents reduktion. Men vi kommer til at beskæftige os med området igen senere.«

Undskyld men det er simpelthen noget pladder - Der er kun tre store områder, der kan bringe os i mål, og transporten er ét af dem. Det her bringer os stort set ingen vegne, og de andre områder skyder også bolden videre.

Thomas Tanghus, Søren Cramer Nielsen, Jan Fritsbøger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Bilparkens CO2 udledning er jo kun en mindre part af det samlede problem. Med en andel på over 50% er der ingen vej uden om indgreb og forandring af landbrugssektoren. Særligt svineproduktionen - Den hellige ko.

Thomas Tanghus, Torben Arendal, Steen K Petersen, Søren Cramer Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

At erstatte en benzinbil med en elbil er jo nemt nok. Det griber jo ikke nævneværdig ind i vores dagligdag og livsstil.

Tonny Helleskov

Store tilskud til at købe dyre biler. Cui bono ?

Gunner Boye Olesen

Det er fuldstændigt uforståeligt at så mange politikere insisterer på at vi skal have 700.000 flere biler, som om vi ikke har biler nok. Lad is få bedkre og billigere kollektiv trafik ind i ligningen, og dyrere fossile biler, specielt en højere pris på de klimabelastende SUV'er, der toppede salgslisterne i 2019. Og afskaf så også skattefordelene til hybridbilerne, som de fleste ikke lader op alligevel.

Thure Hastrup, Thomas Tanghus, Torben Arendal, Søren Cramer Nielsen, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Hannibal Knudsen, Hans Larsen, Kristian Spangsbo, Rune Stilling, Steen K Petersen, Dorte Sørensen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja udbyg den kollektive trafik - gør dele bilordninger lette at benytte osv.
Hvad med mål om at nedbringe personbilparken over heil linjen i stedet for en udvidelse?

Torben Arendal, Carl Chr Søndergård, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Kristian Spangsbo og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Jeg ved ikke, hvem der har fundet på at hæfte en positiv betegnelse på hybrid- og elbiler, men de er altså ikke grønne, overhoved ikke, snarer tværtimod. De udleder – efter mange års kørsel – mindre CO2 end en konventionel bil, og kommer strømmen fra vedvarende energi, er det bedre, end hvis den kommer fra kul. Men grøn er individuel persontransport altså ikke, og bæredygtigt bliver det aldrig.

Cyklen er et grønt transportmiddel, og mange flere ville bruge den, hvis transportsystemer blev sammentænkt, og de fik en smule af de subsidier, som olieindustrien modtager.

Torben Arendal, Jan Fritsbøger, Carsten Munk og Kristian Spangsbo anbefalede denne kommentar

Jeg synes at man skal grave hele Aarhus, Odense, Aalborg , København og Frederiksberg op over de næste 5 år og plastre alle byerne til med ladestandere. Kun derved kan man leve op til aftalen om de enorme mængder elbiler man ønsker. For øvrigt vil det reducere fremkommeligheden i byerne betragteligt med alle disse fastmonterede standere.

Ved denne regering egentlig, hvad de selv vil? - Og har de en holdning?

Carl Chr Søndergård, Thomas Tanghus, Torben Arendal, Torben Bruhn Andersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Gert Romme ja da, de vil blive siddende, og det er også deres holdning ;o)
og da vælgerne jo er både grådige og måske dumme, så skal grådigheden og dumheden da bakkes op

Carl Chr Søndergård

Hvor henne på kloden vil den produktion af el-biler forurene?

Det bør gøres nemmere og billigere at trille hen til nærmeste station og transporteres videre, i hverdagen.

Folk skal først fravælge bilen, inden det giver mening.

Der bliver jo forurenet helt vildt, hvis alle skal ha sig en ny vogn..

Det der rammer mig her er “grønne biler”. Oxymoron.

Prøv ifeen : Fattugt samfund uden flexibilitet og uden velfærd

Det er det samme som "ingen biler"