Læsetid: 6 min.

»Uforståeligt«: Justitsministeriet svigtede særligt ansvar i minkskandale, mener jurister

Justitsministeriet burde have lyttet til de alarmklokker, der ringede under minksagen, vurderer eksperter. Ministeriet har et særligt ansvar for, at en regering overholder loven
Juridiske eksperter mener, at Justitsministeriet burde have forhindret statsministeren i at kræve alle mink aflivet.

Juridiske eksperter mener, at Justitsministeriet burde have forhindret statsministeren i at kræve alle mink aflivet.

Mads Claus Rasmussen

21. november 2020

Der hviler et tungt ansvar på Justitsministeriet i den såkaldte minksag.

Ministeriet har haft et særligt ansvar for at sikre, at den fornødne lovgivning til at aflive alle landets mink var på plads. Et ansvar, som ministeriet har svigtet, vurderer juridiske eksperter.

Justitsministeriet er på mange måder garanten for den samlede regerings overholdelse af lov og ret, forklarer Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet. Ministeriet gennemgår alle lovforslag fra andre ministerier og har på mange måder en særstilling i centraladministrationen.

»Og der har Justitsministeriet svigtet,« siger Frederik Waage. »Det er uforståeligt, at ministeriet ikke har råbt mere op i forhold til spørgsmålet om den manglende lovhjemmel.«

Pernille Boye Koch er jurist og forskningschef i Institut for Menneskerettigheder og leder et forskningsprojekt om embedsmandsnormer. Hun mener heller ikke, at Justitsministeriet har levet op til sin rolle som »juridisk overdommer« i centraladministrationen.

»Justitsministeriet har som system og organisation svigtet i den her sag,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Kristian Spangsbo
  • Hanne Utoft
  • Jens Garde
  • John Scheibelein
  • David Zennaro
  • Ete Forchhammer
  • Jane Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Stig Bøg
Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Kristian Spangsbo, Hanne Utoft, Jens Garde, John Scheibelein, David Zennaro, Ete Forchhammer , Jane Jensen, Kurt Nielsen og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

William Mannicke

Der er ingen tvivl om at mange embedspersoner har sovet i timen.

Men her er en jura vinkel, som må få selv den mest hårdnakkede blå politiker til at frygte en saglig juridisk undersøgelse.

For grundlæggende er man jo uskyldig, indtil man uden for en hverv tvivl, er skyldig

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8007070/Regeringens-ulovlige-...

Steffen Gliese, Lasse Nielsen, John Andersen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Frisendal, Pia Nielsen, Ete Forchhammer , jens christian jacobsen, Anne-Marie Krogsbøll og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Det forekommer klart, at nødret kan gøres gældende.

Og nu bliver det først rigtig sjovt: Farmere kører ind i Aarhus og København på traktorer, som ikke er godkendt til landevejskørsel - og politiet truer med bøder! Og ærlig talt, de mange traktorer vil jo ikke blot forstyrre trafikken, men udgøre en fare for trafiksikkerheden.

For sent at stoppe farmerne nu - ren chikane, at politiet i nederste linje i paragrafbøgerne har fundet begrundelse for at stoppe deres grundlovssikrede ret - bå blok er helt oppe i det røde felt.

Jamen, lov er jo lov og skal følges, ikke sandt?

Justitsministeriet må gribe ind!

Det er for sent at stoppe dem, chikane fra politiet

christen thomsen, Vibeke Hansen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Lasse Nielsen, Ole Henriksen, Pia Nielsen, Ole Frank, Steen K Petersen, John Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Blot fordi man er landmand, har man da ikke en grundlovssikret ret til at køre i traktor til en demonstration. De kan lige som alle andre bruge kollektiv trafik eller private køretøjer, der er beregnet til personbefordring.

Verner Nielsen, Vibeke Hansen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Lasse Nielsen, søren ploug, John Andersen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Kjeldsen, Jens Muff Hansen, Ole Frank, Nille Torsen, Steen K Petersen, Rikke Nielsen, Gert Romme, David Zennaro og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Har oplevet Nick Hækkerup i et åbent samråd som sundhedsminister... det var ikke tillidsvækkende. Han må snarere være "en af vennerne" end et indlysende ministeremne?
Og hvis de der skal rådgive ham, er af samme kaliber?
Efterdønninger af Anders Fogh Rasmussens eksperthad/-frygt?!
Hvor er kæden hoppet af i og i forholdet til embedsværket? Hvornår og hvorfor? Er barnet smidt ud med badevandet og en ny, skumfødt Venus er udeblevet eller har vist sig at være lidt for "skumfødt"?

Anders Skot-Hansen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Finn Jakobsen, Jens Garde og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Især tak til Pernille Boye Koch (og til artiklens forfattere) for de generelle bemærkninger om nedprioriteringen af de juridiske kompetencer i ministerierne, en uheldig tendens, som - mig bekendt - har stået på gennem en årrække. Jeg har heller ikke helt kunnet frigøre mig fra den tanke, at der er alt for stor forsigtighed, måske endda frygt for at skulle kontakte ministeren med et upopulært budskab.

Verner Nielsen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Kristian Spangsbo, søren ploug, Anne Nielsen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Ole Henriksen, Niels Christensen, Ole Frank, Gert Romme, Rikke Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"»Man skal som embedsmand være fleksibel,« siger hun."

Naturligvis, man bliver jo ledet af en politiserende lovgiver i udøverklæder.
Den strukturelle årsag er åbenlys.

Rolf Andersen, Ole Frank og Gert Romme anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Akarm!
Her banker man jo hårdt på et vindue, med en meget tør svamp, så der er jo intet at komme efter!
Citat" Justitsministeriet reagerede på Fødevarestyrelsens bekymring inden pressemødet ved at tildele en kontaktperson, som Fødevarestyrelsen kunne henvende sig til. Det er ikke godt nok, mener Pernille Boye Koch."

Margit Johansen

Vi står ofte her i rundkørslen og kører rundt, rundt rundt i den politiske proces, mens alle er enige om målet og årsagen, her: folkesundheden, mink-mutanterne, de 50 % smittede med mink-variant, samt 600 pelsarbejdere i isolation. Midlerne og virkningerne fylder spalterne og sendefladen, men gør det noget godt?

Steffen Gliese, Lasse Nielsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

En læge går forbi en have og ser en mand blive ramt af et lyn. Lægen løber ind i haven og hjælper manden.

Juraeksperten her ser lægen som ulovlig indtrængen.
Jeg ser en læge som overholder sit lægeløfte.

Kan vi, når vi ser ind i en alvorlig sundhedsrisiko kræve lovens bogstav overholdt?

christen thomsen, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Steffen Gliese, Lasse Nielsen, søren ploug, Birte Pedersen, Erik Bresler, Nille Torsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

@Kristian Spangsbo

"Kan vi, når vi ser ind i en alvorlig sundhedsrisiko kræve lovens bogstav overholdt?"

Ja det kan vi absolut. Hvis regeringen havde været opmærksom på det manglende lovgrundlag, kunne Mogens Jensen eller Mette Frederiksen bare have ringet rundt til ordførere eller partiledere for at høre, om de ville støtte et forbud mod minkavl, inden de indkaldte til pressemøde. Det havde højest forsinket processen et par dage, hvilket hverken gør fra eller til, når man havde kendt til problemet med smitte blandt mink i 5 måneder, og cluster 5 varianten var fundet i prøver, der var 2-3 måneder gamle.

Overdrevent hastværk er muligvis velegnet til at signalere handlekraft, men det fører også til fejl som denne. Og til beslutninger, der måske slet og ret ikke er særligt gode. Nedlukningen af de 7 nordjyske kommuner fremstår i dag som en unødvendig overreaktion.

Anne Nielsen, Flemming Berger og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar

Lad os erkende det; et stort antal danskere er ligeglade med corona og den trussel mod folkesundhed som corona udgør.
De køber ganske enkelt ikke præmissen om nødret.
Det hele handler om penge.
Når vi erkender dette, forstår vi også bedre, hvad der sker lige nu.

Mette Johansson, Miklôs Tōtfalusi, Egon Stich, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Kristian Spangsbo, søren ploug, Birte Pedersen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Torben Kjeldsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Alternativet til at lukke ned lokalt ift en smitterisiko (endda med en mulig farlig mutation) i en pandemi er at lukke hele landet ned. Det er uhyggeligt som nogle belejligt har glemt, at vi er midt i en pandemi.

christen thomsen, Verner Nielsen, Kristian Spangsbo, Steffen Gliese, søren ploug, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Søren Veje, Ole Frank og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

@Lars Hansen
Du spiller et spil, jeg kalder "det guddommelige terningspil"... Jeg forklarer gerne - men kan her blot sige, at det er utroligt farligt...
Jeg vil faktisk også stille spørgsmål ved, om loven er brudt..? Hvis du ikke kan påvise uden rimelig tvivl, at smitten kun kan spredes inden for de 7 komma noget kilometer - kan du så overhovedet anvende den paragraf?
Igen... Jeg stiller spørgsmål for jeg er ikke jurist...

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar

@Kristian Spangsbo

Hvad angår juraen er der i lov om dyrehold hjemmel til at kræve aflivning af besætninger i en sikkerhedszone. At tolke det sådan, at "sikkerhedszonen" er hele Danmark ville givetvis være at gå for vidt, og det er også den konklusion, som statsadministrationens jurister er nået frem til. Så kan man spørge sig selv, om regeringen kan påberåbe sig nødret. Det ville kræve en virkelig farlig situation, og selvom det nødvendigvis må være en skønssag, så forelå en sådan næppe. Der er to ting, der er afgørende for substansen her.

1) SARS-COV2 er en farlig sygdom men ikke sådan rigtig farlig. Den har formentlig i Danmark en dødelighed på omkring 0,2% eller cirka 3 gange mere end influenza, og det er primært personer over 70 år, som risikerer at dø.

2) Hvad angår cluster 5 var der kun foretaget "foreløbige analyser" af dens reaktion på antistoffer, og den havde allerede været i omløb i 3 måneder, da de første fund var i prøver fra august. Det var derfor allerede for sent at undgå, at den slap ud, og at lade nogle mink leve et par dage eller endog uger mere ville reelt hverken gøre fra eller til.

Hvad angår det sidste er det værd at bemærke, at SSI var blevet bedt om at risikovurdere fortsat minkavl i 2021. Beslutningen om, at der skulle ske "straks-aflivning", var alene regeringens. Det er ikke en anbefaling, SSI var kommet med, da de slet ikke var blevet bedt om at vurdere spørgsmålet.

Kristian Spangsbo

@Lars Hansen
Helt uden bagtanke - men må jeg spørge, hvor du har din viden fra..?

christen thomsen, søren ploug og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"Hvis man som embedsmand holder fast i sin faglighed, risikerer man, at miste sit job."

Risikoen for dette er nok noget lavere, hvis éns chef (ministeren) ikke er fedtet ind i partipolitiske interesser - og i øvrigt kan retsforfølges uden parlamentarisk immunitet. Die dumme Dänen marcherer.

Lars Hansen, med udgangspunkt i din forkærlighed for tilgangen til corona i Sverige, der har forholdsvis 5 gange så mange dødsfald som i Danmark, så tillader jeg mig at anlægge en vis tvivl angående dine motiver omkring kritikken af tilgangen i Danmark.

Eva Schwanenflügel, Kristian Spangsbo, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Lasse Nielsen, søren ploug, Kim Houmøller og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Astrid Dollerup

Måske medvirkende forklaring (selvom det ikke er en undskyldning), at Nick Hækkerup blev sygemeldt med Covid 19 den 3. eller 4. november og flere embedsmænd hjemsendt.

Vibeke Hansen, Steffen Gliese og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar

@Kristian Spangsbo

Jeg har læst lov om dyrehold samt den risikovurdering, SSI sendte til regeringen. Begge dele kan findes på internettet. Hvad angår farligheden af SARS-COV2 har der været bred omtale heraf i medierne.

@Rikke Nielsen

Personligt vil jeg hellere bo i et land, hvor regeringen overholder loven end et land, hvor den ønsker at vise handlekraft for enhver pris. Og det er også lidt af en falsk præmis, at overholdelse af loven nødvendigvis medfører flere smittede og døde. Faktisk er det tænkeligt, at hele mink-skandalen vil føre til et så stort fald i danskernes respekt for corona-håndteringen, at folk bliver dårligere til at følge myndighedernes råd, hvilket så vil give flere smittede og døde.

De formelle krav til udnævnelsen af en minister i Danmark er nærmest ikke-eksisterende - og de står kun (via ministeransvarsloven) juridisk ansvarlige overfor Folketinget, som de typisk selv er valgte medlemmer af. Det er denne retstilstand, som gør det både muligt og oplagt for en politikerelite med meget forståelige (men for demokratiet stærkt uønskelige) ambitioner om magtfuldkommenhed at udpege medlemmer af egen lovgiverkreds til ministre, hvormed disse medlemmer får dobbelt interesse (de er valgt som lovgivere med politiske interesser og skal nu også udøve loven i retsstatens interesse). Denne dobbelte interesse udgør en strukturel hindring for transparens i magtudøvelsen og for habilitet i retsudøvelsen. Og den spiller en rolle for lovgiveres interesseforvaltning, når det kommer til lovgivning om kontrol med magtudøvelsen - ligesom den spiller en rolle for dén lovgivning som omgiver ministrene, herunder mulighederne for retsforfølgelse.

søren ploug, Flemming Berger og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

@Lars Hansen
Jeg tror, det er på tide, vi spiller et spil "guddommeligt terningspil":

Du finder en grøn plet på din tunge og går (selvfølgelig) til læge. Lægen siger følgende til dig: "Der er 80% sandsynlighed for at det er helt ufarligt - og dermed 20% sandsynlighed for at det er dødeligt". Så giver lægen dig en terning med fem sider, fire grønne og en rød. Inden du kaster, siger lægen: "Hvis terningen lander på en grøn, sender jeg dig hjem, men lander terningen på en rød skal du opereres med det samme. Du vælger altså nu mellem følgende 2 fremtidsscenarier (der er virkeligheden 4 scenarier, men de 2 er uinteressante her):
(1) Du valgte (med terningen) at sygdommen var ufarlig, men om en måned viser det sig at sygdommen er dødelig - nu er det desværre bare for sent at behandle...
(2) Du valgte (med terningen) at sygdommen var farlig, men om en måned viser det sig, at sygdommen var helt ufarlig".

Vil du stadig kaste terningen, eller vil du med det samme vælge, at det er farligt selvom det senere kan vise sig at det var helt ufarligt? Jan E. Jørgensen (jurist og Venstremand) spiller gerne det guddommelige terningspil. Jeg gør ikke. Jeg ser ikke regeringens beslutning som, med dit udtryk, at ville "fremstå handlekraftige". Jeg ser en regering som ikke vil spille hasard med - vel i yderste konsekvens - hele menneskehedens sundhed.

Jeg ser også dig bruge udtryk som "formentlig" og "foreløbige resultater". Det i sig selv burde vel få dig til at tøve med at kaste terningen?

christen thomsen, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Vibeke Hansen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Lasse Nielsen og søren ploug anbefalede denne kommentar

@Kristian Spangsbo

Din anekdote giver ingen mening. Cluster 5 havde eksisteret i 3 måneder, da regeringen fik rapporten fra SSI. Derfor er det indlysende, at et par dage fra eller til ikke havde gjort nogen forskel. Det er mig så også lidt ubegribeligt, at det ikke lykkedes for embedsmændene at stoppe regeringen, før den jokkede så gevaldigt i spinaten. Det kommer naturligvis til at indgå i den undersøgelse, som et bredt flertal i Folketinget ønsker.

Alt i mens landbruget, minkavlere og fiskere drøner rundt i Københavns og Aarhus's gader for at vise deres protest stiller spørgsmålet sig, hvordan klima og miljø skal kunne reddes uden forandring også i disse erhverv?

Særligt, når der tænkes på, at landbruget er en af de absolut største klima og miljø syndere i landet.

Men selvfølgelig. Vi kan jo også bare smide "rettidig omhu" over borde og lade det hele være ved det gamle og tage det som det nu måtte komme. Det kan jo sikkert også gå rigtig fint i nogle årtier endnu.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Lasse Nielsen, Kristian Spangsbo, søren ploug og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Man kan også nævne korruptionssagerne i Forsvarsministeriet, og de inhabilitetssager, der har været i forsvaret. Her har den daværende Departementschef svigtet. - Og hvad skete Udenrigsministeriet ville sende ham til den højt rangerende ambassadør post i Berlin. Det blev så af andre grunde ikke til noget. Men jura og Moral spiller ingen r olle længere.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen, søren ploug og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

@Lars Hansen skriver: Cluster 5 havde eksisteret i 3 måneder, da regeringen fik rapporten fra SSI. Derfor er det indlysende, at et par dage fra eller til ikke havde gjort nogen forskel.
Hvis det er indlysende så fortæl hvorfor virologer nummerere mutationer og hvorfor det er helt umuligt at forestille sig at efter Cluster 5 kommer Cluster 6 - 7 - 8 - 9 o.s.v. samt at nummer xx kunne være væsentlig mere dødelig eller bare havde senfølger af en hidtil ukendt styrke.

christen thomsen, Verner Nielsen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Kristian Spangsbo, søren ploug og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Erik Bresler

Ja der kan selvfølgelig komme flere mutationer, men det gør ingen reel forskel, om der har været 5 måneder eller 5 måneder og 2 dage for disse mutationer til at opstå. Hvis regeringen mente, mink-mutationer var et stort problem, skulle den have handlet noget tidligere. Man kan ikke først sidde på hænderne i 5 måneder og gøre ingenting og så derefter påstå, at nu er det meget vigtigt, at det skal gå så stærkt, at man ikke engang har tid til at finde ud af, om man har et lovgrundlag.

Anne Nielsen, Finn Thøgersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Hvor om alt er. Stor tillykke DANMARK. Mishandling af millioner af dyr er fra i dag forhåbentlig fortid.

Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Carsten Munk, Estermarie Mandelquist, Lasse Nielsen, søren ploug og Anne Nielsen anbefalede denne kommentar

"Her har den daværende Departementschef svigtet. - Og hvad skete Udenrigsministeriet ville sende ham til den højt rangerende ambassadør post i Berlin. Det blev så af andre grunde ikke til noget. Men jura og Moral spiller ingen r olle længere."

Og hvem ansætter departementcheferne? Det gør ministrene, som dermed kan pleje deres lovgiverinteresser ved at politisere embedsværket. Døren står helt åben for interessesammenblanding og magtfuldkommenhedsudvikling.

Minkskandalen er vel at staten kommer til at betale 17 mia for et antal milioner mink, hvilket er langt over handelsprisen.

Verner Nielsen, Carsten Munk og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

Niels Christensen, det var pga. skandalen med NSAs ulovlige overvågning af danske statsborgere, at departementschefens karrieredrøm om Berlin røg i vasken, fordi han blev hjemsendt.

steen ingvard nielsen

Det kunne jo tyde på, at der er en del forvirring om hvad embedsværkets formål er og er det ikke præcist nok formuleret, i deres jobbeskrivelse, så må man jo nok starte der. Står der f.eks. ikke pæcist formuleret at advarsel om lovbrud, skal gives mundtligt, så intet kan misforstås, så er reglen intet værd. Kan embedsværket derimod dokumentere, at de har advaret både skriftligt og mundligt, så har vi jo en Støjberg sag. Så hviler ansvaret jo hos ministeren. Det er jo nok de sager vi har set flest af i tidens løb. Men som minimum, må man jo nok have styr på, om der er advaret på fornuftig og forståelig vis, for overhovedet at kunne placere et ansvar.

steen ingvard nielsen

Så bør der, hvis der ikke er et sådant krav i dag, hvad intet tyder på. Så bør der være et krav om, at embedsværket skal dokumentere, at de har advaret ministeren skiftligt og mundligt om lovbrud, og misnisteren bør kvitere for, at hav modtaget advarslen, så bør det være forholdsvis nemt, at placere et ansvar.

steen ingvard nielsen

Så bør ministeren kunne sikre sig, at advarslen om lovbrud serveres på et sølvfad, i et sprog der ikke kan misforstås, og ikke midt i et 200 siders dokument, hvor det står, i en fodnote, med små bogstaver.