Baggrund
Læsetid: 7 min.

Verdens mest omdiskuterede pille fylder 60. Her er historien om P-pillen

For 60 år siden kom p-pillen på det amerikanske marked og seks år efter blev den frigivet i Danmark. Den lille pille har haft revolutionerende betydning for kvinders ligestilling, men har også en broget historik omgærdet af blodpropper og depression
For 60 år siden kom p-pillen på det amerikanske marked og seks år efter blev den frigivet i Danmark. Den lille pille har haft revolutionerende betydning for kvinders ligestilling, men har også en broget historik omgærdet af blodpropper og depression

Sofie Amalie Klougart

Indland
2. november 2020

Året er 1899. Den 20-årige Margaret Sanger sidder ved sin mors dødsleje. Hun er blevet nødt til at forlade privatskolen Claverack College i Hudson, New York, for at passe sin mor, der er syg af tuberkulose.

Moren er svækket og kroppen er ved at give op efter 18 graviditeter, heraf syv ufrivillige aborter. Da Sangers mor dør, 49 år gammel, lægger den unge kvinde en plan. Hun vil kæmpe for kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop, og hun drømmer allerede om en magisk pille, der kan forhindre ufrivillig graviditet. Sådan lyder fortællingen om p-pillens moder, der er gengivet af oplysningsorganisationen Planned Parenthood i anledning af organisationens 100-års-jubilæum.

P-pillen fejrer i år 60-års-jubilæum. Den efterhånden modne præventionsform er gennem tiden blevet både hyldet og lagt for had, og trods de sidste mange års ofte negative omtale er p-pillen fortsat den mest populære præventionsform i Danmark, hvor 290.000 kvinder dagligt anvender den. Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Den moderne p-pilles fortælling starter populærhistorisk med Margaret Sanger.

»Men skal man anlægge et kulturhistorisk blik på det, så har kvinder faktisk altid forsøgt at indtage ting oralt i forsøg på at undgå graviditet,« fortæller Anna Svenning, der er formidlingsinspektør på Kvindemuseet.

»Præventionshistorien er tudsegammel. Vi skal helt tilbage til det gamle Grækenland og Egypten. Her forsøgte kvinder sig blandt andet med forskellige afkog af bark i håb om, at når de drak det efter endt samleje, så kunne de ikke blive gravide.«

Barkopkog, citronskaller og knuste akacieblade er dog ikke hele historien bag præventionens oprindelse, lyder det i Kvindemuseets beretning om p-pillens historie. I starten af 1800-tallet opdager man ægget, og henimod slutningen af århundredet at befrugtning sker ved, at sædcellen penetrerer et modnet æg. 

»Tidligere har man troet, at kvindens livmoder blot var et hylster. Manden plantede et frø, som så blev til liv,« siger Anna Svenning.

What Every Girl Should Know

I takt med biologiens kortlægning bliver det også nemmere at forske i, hvordan man undgår graviditet. Og selv om kondom og pessar udbredes i stadigt større omfang, er al præventionsoplysning strengt forbudt. Et forbud, der strider mod Margaret Sangers iver efter at oplyse, særligt arbejderklassens, kvinder om de eksisterende muligheder.

I 1913 udgiver hun første del af artikelserien ’What Every Girl Should Know’ i det socialistiske månedsskrift The Call. Sanger skriver om kvinders seksuelle og reproduktive helbred, men nævner taktisk intet om prævention. Trigger-ord som syfilis og gonorré bliver alligevel for meget, særligt for den amerikanske politiker og postinspektør Anthony Comstock, der er dedikeret modstander af seksualoplysning. Comstock får censureret Sangers artikel væk med hjemmel i hendes obskøne ordbrug. Da næste nummer udkommer, er det eneste, Sanger får trykt: ’What Every Girl Should Know – Nothing: by order of the U.S. Post Office’.

Men Sanger er ikke typen, der giver op. Allerede i 1914 udgiver hun sit eget magasin, The Woman Rebel, hvor hun lover at nedskrive al den information, hun kan opstøve om prævention. Senere samme år udgiver hun Family Limitation, der bliver samtidens præventionsbibel og sælger i mere end ti millioner eksemplarer, forklares det i den historiske gennemgang fra Planned Parenthood.

Sanger står aldrig stille. 

»Hun åbner sågar en præventionsklinik i New York i 1916 og bliver året efter sat i fængsel, fordi hun uddeler pessarer på åben gade,« fortæller Anna Svenning fra Kvindemuseet.

Også herhjemme er der blus under præventionsdebatten. Den danske forfatterinde Thit Jensen møder i 1925 Margaret Sanger og overfører hendes program til Danmark. Snart turnerer hun landet rundt med foredraget Frivilligt Moderskab eller kultiveret Forældrefølelse.

Foredraget vækker både begejstring og forargelse. Det forklarer Pia Fris Laneth, der er politolog og forfatter til en række historiske bøger om kvindeliv og seksualitet.

»Thit Jensens foredrag var ekstremt provokerende. Blot ordsammensætningen, frivilligt og moderskab, var provokerende. På den tid styrede Gud den slags ting. Moderskabet var en hellig pligt, og seksualitet var alene noget, der handlede om at få børn,« siger Pia Fris Laneth.

Det gik da heller ikke stille af sig, når Thit Jensen tonede frem på talerstolen i de danske provinsbyer.

»Mændene rejste sig op og råbte: ’Jeg vil fandme have lov at bedække min kone, når det passer mig!’ De var rasende. Men der var fulde huse, og flere steder kan man faktisk se, at fødselstallet falder, de steder, hvor hun havde været,« fortæller Pia Fris Laneth.

Thit Jensen var ikke ene om at udbrede danskernes kendskab til prævention. I 1911 udgav socialisten Christian Christensen Arbejderne og Børneflokken, hvis hovedformål var at udbrede kendskab til kondom blandt arbejdermænd, fortæller Pia Fris Laneth.

»Christian Christensen gik ikke ind for pessar. Han var overbevist om, at i sådan en ’ophedet’ situation, hvor følelserne buldrer, så skulle den, der har de stærkeste følelser, ikke besværes med ansvaret for prævention. I virkeligheden tror jeg slet ikke, han turde tænke på, hvad der ville ske, hvis kvinder fik magt over deres egen seksualitet,« siger hun.

Kønshormoner og yamsrødder

Prævention, seksuel frihed og den kvindelige anatomi er store emner op igennem første halvdel af det 20. århundrede. Og da koblingen mellem graviditet og kvindens kønshormoner dæmrer i 1920’erne, går det pludselig stærkt, forklarer Anna Svenning.

»Man finder ud af, at kvindens ægløsning standser, når hun bliver gravid, hvorfor man begynder at overveje, om man kan styre kvindens cyklus ved at tilsætte kønshormoner, så kroppen tror, den altid er gravid.«

Jagten på kønshormoner går ind, og progesteron, der er den primære cyklusregulator, får på det tidspunkt en markedsværdi, der overstiger guld, fremgår det i en artikel om p-pillens historie fra videnskab.dk.

»Den amerikanske kemiker Russel Marker opdager, at man kan udvinde progesteron fra yamsrødder, og så går det pludselig stærkt,« siger Anna Svenning.

Forskningen i kønshormoner, giver den 70-årige Margaret Sanger fornyet blod på tanden, og hun allierer sig med den yderst velhavende feminist Katharine Dexter McCormick. Sanger har over et middagsselskab øjnet en mulighed i biologen Gregory Pincus, som hun for McCormicks penge får til at forske i et hormonelt præventionsmiddel til kvinder. Forskningen giver hurtigt pote. Kvinder bliver ikke gravide, når de ’behandles’ med kønshormoner, fortæller Anna Svenning.

»Prævention er stadig tabu i 50’ernes USA, og Pincus og hans medsammensvorne, gynækologen John Rock, tester derfor pillens effekt på fattige arbejderkvinder i Puerto Rico og Haiti.«

Præventionsduoen beviser, at pillen har optimal præventiv effekt, og den markedsføres i USA under navnet Enovid som et middel mod uregelmæssige menstruationer.

»De første kvinder, der tager Enovid, finder hurtigt ud af, at de ikke bliver gravide, og så er der pludselig mange kvinder, der har uregelmæssige menstruationer,« siger Anna Svenning.

Den 9. maj 1960 godkender den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforvaltning, at pillen kan markedsføres som prævention. Margaret Sanger er nu 80 år, og som Planned Parenthood skriver, kan hun langt om længe læne sig tilbage.

Den magiske pille er blevet til virkelighed.

Dansk ventetid

I USA eksploderer the pill hurtigt i popularitet. Og rygtet siver hurtigt til Europa, hvor pillen også er at finde på det britiske marked. Alligevel bliver p-pillen, som den kommer til at hedde herhjemme, opkaldt efter Pincus, først frigivet i Danmark 1966. Det skyldes blandt andet de bivirkninger, som hurtigt viser sig, forklarer Øjvind Lidegaard, der er overlæge i gynækologi og obstetrik og professor ved Københavns Universitet.

Anna Svenning fortæller, at man allerede det første år, pillen er på markedet i USA, registrerer over 100 tilfælde af blodpropper blandt kvinder på p-piller.

Derfor var Lægemiddelstyrelsen, ifølge Øjvind Lidegaard, også skeptisk herhjemme.

»Styrelsen var bekymret over, at man ville behandle raske kvinder med kunstige hormoner, som har en helt anden kemisk struktur, og som ingen kendte langtidseffekterne af,« siger han.

»Men kvindegrupperne ville ikke acceptere, at amerikanske og engelske kvinder kunne få lov at spise p-piller. De demonstrerede, og snart voksede det politiske pres sig så stort, at Lægemiddelstyrelsen blev nødt til at godkende pillen.«

En begivenhed, hvis betydning ifølge Pia Fris Laneth ikke kan overvurderes. Hun forklarer, at krop og seksualitet tidligere var forbundet med skam, fordi det var knyttet til frygten for at blive gravid.

»P-pillen forandrede ikke bare Danmark; den forandrede hele den vestlige verden. Hele fundamentet for kvindeliv, seksualitet og familieliv ændres, da forbindelsen mellem seksualitet og graviditet bliver kappet. Det betød også, at den udvikling, der havde været undervejs med kvinders ligestilling, den eksploderede,« siger hun.

Blodpropper og dårlige nerver

Pia Fris Laneth husker dog også, hvordan rusen over p-pillens frigivelse hurtigt får et knæk, da de første danske kvinder rammes af blodpropper.

»Min egen mor fik en blodprop i lungen, fordi hun var på p-piller. Den kobling blev hurtigt lavet.«

Noget længere tid tog det, før p-piller blev sat i sammenhæng med for eksempel humørsvingninger.

»På det tidspunkt led mange kvinder af ’dårlige nerver’, som var en slags samlebetegnelse for de større eller mindre depressioner, de fik, fordi de ikke havde noget handle- og frirum i livet,« siger Pia Fris Laneth.

I starten blev kvinder ikke informeret om p-pillers bivirkninger, fortæller Anna Svenning. 

»I 1985 søgte seks kvinder erstatning fra Sundhedsstyrelsen og en række medicinalfirmaer, fordi de var blevet delvist invalide som følge af blodpropper forårsaget af p-piller. Selv om Retslægerådet anerkendte sammenhængen, tabte kvinderne sagen,« siger hun.

Bivirkninger ved p-piller er i dag alment kendt, men nye studier viser kontinuerligt, at der fortsat er meget, vi ikke ved om den lille pille, der fortsat er danske kvinders primære præventionsvalg.

Serie

Pillen, der ændrede verden

Citronskiver som pessar, kondomer lavet af svinetarm og Coca Cola som sæddræbermiddel. Mennesket har altid været opfindsomt, når liderligheden meldte sig, og resultatet helst ikke skulle vise sig ni måneder senere. Et bragende gennembrud kom for 60 år siden, da p-pillen blev lanceret i USA. Siden er pillen blevet udnævnt til et af den moderne verdens syv vidundere, og den har over 100 millioner brugere på verdensplan. I denne serie undersøger Information pillen, der banede vej for kvinders kontrol over egen krop, og som i dag er både hyldet og forhadt

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en misforståelse at skrive, at en sædcelle penetrerer en ægcelle. I dag ved vi, at ægceller er langt mere aktive i processen med at udvælge, hvilken sædcelle, der kan få lov til at komme ind og smelte sammen tll et foster.

Nemlig :) David Zennaro :) - det ved vi nu :) fordi forskerne har fundet ud af det :)

Og ift. Gregory Pincus skal det lige med, at manden var katolik :) - og at han anså p-pillen som en anden måde at styre, at kvinden ikke blev gravid på :) - ud fra det katolikkerne, og Paven dengang (i 1960'erne kaldet den naturlige metode), fordi den p-pillen, arbejder sammen med kvindens egen krop, og kvindens egen naturlige menstruationscyklus....

Jens Frederik Drivsholm

Det tragiske ved abortmodstanderne er, at de oftest også er modstandere af oplysning om præventionsmidler. Det har vidtrækkende betydning i fx Afrika, at NGO'ere, der i deres sundheds- og social- og/eller uddannelsesarbejde inkl. 'familieplanlægning' bliver afskåret for ret mange amerikanske bistandskilder.
Desværre er det jo ikke bare pinsekirken og ærkekonservative kristne, men også mange latinoer med deres katolske rødder der går ind for partriakatet og dermed uoplyste og servicerende kvinder. Helt op til idag har kommunistiske og socialistiske partier i praksis været imod kvindelig ligestilling.
>>I 1911 udgav socialisten Christian Christensen Arbejderne og Børneflokken, hvis hovedformål var at udbrede kendskab til kondom blandt arbejdermænd, fortæller Pia Fris Laneth.
»Christian Christensen gik ikke ind for pessar. Han var overbevist om, at i sådan en ’ophedet’ situation, hvor følelserne buldrer, så skulle den, der har de stærkeste følelser, ikke besværes med ansvaret for prævention. I virkeligheden tror jeg slet ikke, han turde tænke på, hvad der ville ske, hvis kvinder fik magt over deres egen seksualitet,« siger hun. <<

Næstfmd Frank Jensen (først for meget for nyligt tidl.) kunne jo ikke se skoven for bare træer. Man skulle tro, at han er katolik: Efter en undskyldning er tavlen visket ren. Mafiametoder & den katolske syndsforladelse er jo et fikst arrangement.