Efter 70 år: Statsministeren undskylder for forsøg med 22 grønlandske børn

»Du fortjener en undskyldning fra Danmark. For det som blev gjort — og det, der ikke blev gjort. For at blive svigtet af dem, som burde have sat dit tarv først.«

Sådan skriver statsminister Mette Frederiksen (S) i et stærkt personligt brev til seks ældre grønlændere. Her undskylder hun for det forsøg, som 22 grønlandske børn ufrivilligt deltog i, da de for næsten 70 år siden som små børn blev flyttet til Danmark og indkvarteret hos danske plejefamilier.

Tre faghistorikere har lavet en udredning, som udkom tirsdag, om, hvad der dengang blev sat i gang som et forsøg i den bedste mening – nemlig at omplante en række forældreløse grønlandske børn til Danmark, hvor de kunne lære dansk og sidenhen vende tilbage til Grønland og være med til at lede landet.

Men som historikerne konkluderer, så endte forsøget de gode intentioner til trods som en fiasko. De 22 omplantede børn mistede deres grønlandske sprog, mange mistede også kontakten til søskende og familie, og frem for alt blev de også berøvet deres kulturelle identitet: Populært sagt blev børnene for danske for grønlænderne, samtidig med at de var for grønlandske for danskerne.

Som Mette Frederiksen skriver i sin undskyldning til de seks, der er i live i dag:

»Du blev ikke spurgt, om du ville deltage. Ingen fortalte dig, hvad der ventede. Og de af jer, der vendte tilbage til Grønland, blev endda som en del af forsøget anbragt på børnehjem i Nuuk. I mistede kontakten til jeres nærmeste familie, jeres livshistorie og dermed jeres rødder. Hele det fundament, som ethvert barn — ethvert menneske — har brug for og krav på. Det bør ingen børn udsættes for. Jeg kan dårligt forestille mig, hvor ensomt og skræmmende det må have været.«

Under Folketingets spørgetime tirsdag beklagede statsministeren, at man fra dansk side med forsøget havde prøvet at »tage Grønland ud af de grønlandske børn«, ligesom hun understregede, at ingen skulle være i tvivl om, at der var »påført meget, meget menneskelig smerte«.

Mette Frederiksens beklagelse kom som svar på et spørgsmål fra Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut.

»Jeg ser statsministerens undskyldning som en undskyldning for, at man fra dansk side har set på et andet folkeværd som mindreværdigt. I danskernes øjne var vi ikke gode nok, som vi var,« siger Aki-Matilda Høegh-Dam og tilføjer:

»Undskyldningen er meget empowering for et folkefærd, der fra barnsben er blevet fortalt, at når man kom til Danmark, eller var i sit eget land, var man ikke noget værd, medmindre man var dansk nok. Derfor er undskyldningen så vigtig for hele det grønlandske folk, hvor selv de næste generationer har kunnet mærke de mørke kapitler i vores fælles historie, selv om man ikke ville snakke om det før. Nu er det officielt, at man fra dansk side siger, at det skulle man ikke have gjort.«

Retfærdighed

Også Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit sagde varmt tak for statsministerens undskyldning. Hun henviste til, at udredningen også kort omtaler de flere hundrede adoptioner af grønlandske børn til Danmark, som fandt sted frem til midten af 1970’erne.

»Det er også vigtigt at sikre retfærdighed til dem,« sagde Aaja Chemnitz Larsen.

Til Information siger hun, at der er behov for en udredning også af deres historie.

»Der er nogle nedslag i vores historie, som vi er nødt til at få frem i lyset for at sikre ligeværdigheden mellem danskere og grønlændere.«

Kim Kielsen, formand for Grønlands Landsstyre Naalakkersuisut, er blevet dybt berørt af at læse udredningen, siger han i Statsministeriets pressemeddelelse om undskyldningen.

»I dag står vi som ligeværdige parter, som i fællesskab kigger tilbage i historien og mærker og ser følgerne af datidens politiske beslutninger. Vi har og vil altid lære af vores fælles historie, både de gode og de triste sider af historien,« tilføjer han.