Nyhed
Læsetid: 7 min.

Aarhus Universitet erkender: Tilbageholdt afslørende dokumenter efter oksekødsskandalen

Mere end et år efter skandalen om den såkaldte oksekødsrapport erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der var begået tilsvarende fejl. Alvorlig magtfordrejning, lyder vurderingen fra jurister. Selv betegner universitetet forløbet som stærkt beklageligt
Luftfoto af Aarhus Universitet, 2019.

Luftfoto af Aarhus Universitet, 2019.

Finn Byrum

Indland
2. december 2020

Aarhus Universitet erkender nu for første gang bevidst at have tilbageholdt dokumenter over for Information. Dokumenter, som viser, at der var sket brud på god forskningsskik i andre rapporter end den såkaldte oksekødsrapport.

Universitetet har ellers i et helt år fastholdt, at det ikke var tilfældet, både over for tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og over for Information. Den nye forklaring kommer, efter at Ombudsmanden er gået ind i sagen og har bedt universitetet udlevere interne dokumenter og e-mails.

Juridiske eksperter finder sagen alvorlig.

»Aarhus Universitet har et dobbelt problem. De har både tilbageholdt aktindsigter, og siden har de undladt at give korrekte oplysninger om forløbet. Det er magtfordrejning,« siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Oluf Jørgensen, som er forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighedsloven, retter også en skarp kritik mod Aarhus Universitet.

»Det er et klart brud på offentlighedsreglerne at tilbageholde dokumenter på grund af usaglige hensyn. Og så har universitet tilmed givet forkerte oplysninger i strid med sandheden om, hvordan de behandlede anmodningerne om aktindsigt. Det er alvorligt,« siger han.

Sagen begyndte i kølvandet på Informations afdækning af oksekødsrapporten, hvor forskere fra forskningscentret DCA på Aarhus Universitet lod interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og slagterigiganten Danish Crown få indflydelse på en universitetsrapport om oksekøds klimabelastning.

Information søgte i begyndelsen af september 2019 aktindsigt i en række andre eksternt finansierede rapporter fra DCA for at undersøge, hvorvidt noget lignende var sket i andre tilfælde.

Men i to måneder udskød Aarhus Universitet at udlevere de dokumenter, som Information havde bedt om aktindsigt i. Først få timer efter, at Aarhus Universitet havde offentliggjort resultaterne af sin egen interne undersøgelse af den eksternt finansierede forskning, imødekom universitetet anmodningerne. Information modtog afgørelserne med få minutters mellemrum.

Det fik dengang juridiske eksperter til i Information at kritisere Aarhus Universitet for lovbrud. Det så ifølge dem ud til, at universitetet havde »forhalet« aktindsigterne med det formål at komme en kritisk mediedækning i forkøbet. Og det er ikke lovligt, for sager om aktindsigt skal ifølge offentlighedsloven og miljøoplysningsloven afgøres så hurtigt som muligt.

Men i et skriftligt svar til Information forsikrede Aarhus Universitets chefjurist Louise Hauptmann om, at besvarelsen af aktindsigterne og den interne undersøgelse af rapporterne var »to separate processer«. Samme budskab gentog universitetet efterfølgende over for tilsynsmyndigheden, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, da Information klagede over sagen.

»Gennemgangen af DCA-rapporter og behandlingen af anmodningerne om aktindsigt er to separate processer og sagsbehandles i to forskellige teams,« skrev universitetet i en udtalelse til styrelsen den 15. januar 2020.

Aarhus Universitet »forhaler ikke besvarelserne af anmodninger om aktindsigt«, men havde blot »fremskyndet« offentliggørelsen af resultaterne af sin egen interne undersøgelse, lød det i udtalelsen.

Den forklaring tog Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for gode varer. Ad to omgange har styrelsen afgjort sagen med en konklusion om, at Aarhus Universitet ikke har foretaget sig noget kritisabelt.

»På baggrund af sagens materiale finder styrelsen, at der ikke er grundlag for at betvivle det sagsforløb, som Aarhus Universitet beskriver, herunder at aktindsigtssagerne og arbejdet med den interne undersøgelse af DCA-rapporterne er foregået i separate processer, og at sagsbehandlingen af de fem anmodninger om aktindsigt ikke har været forhalet med henblik på at afvente offentliggørelse af den interne undersøgelse,« skrev styrelsen i en afgørelse den 26. juni i år.

Men det var tilsyneladende ikke korrekt.

Åbenlyst usagligt

I en ny udtalelse til tilsynsmyndigheden fra den 29. oktober i år, efter at Information har klaget over sagen på ny, erkender Aarhus Universitet, at »det op mod primo oktober 2019 blev besluttet at lade nogle anmodninger om aktindsigt afvente færdiggørelsen af den interne undersøgelse af DCA-rapporterne og de efterfølgende orienteringsmøder, som blev foreløbig fastsat til den 4. november 2019«.

Det var samme dato, som var den absolut sidste frist for de fleste af Informations anmodninger om aktindsigt. Miljøoplysningsloven fastslår nemlig, at selv de mest omfattende og komplekse sager om aktindsigt skal være afgjort senest efter to måneder.

I udtalelsen kalder universitetet selv forløbet »stærkt beklageligt« og erkender, at der »muligvis« kunne være truffet tidligere afgørelser i nogle af de anmodninger om aktindsigt, som Information ventede to måneder på.

»Afgørelserne burde således være fremsendt i umiddelbar forlængelse af, at Science and Technology (det institut, forskningscentret DCA hører under, red.) var færdig med at behandle sagerne frem for – som det var tilfældet – at fremsendelsen afventede orienteringsmøderne,« skriver Aarhus Universitet i sin udtalelse.

Indrømmelsen kommer, efter at Ombudsmanden er gået ind i sagen som følge af en klage fra Information. I modsætning til tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har han bedt Aarhus Universitet om at udlevere interne dokumenter og e-mails.

Det er »tydeligt, at det har hjulpet på afklaringen«, mener Oluf Jørgensen.

»Det har presset Aarhus Universitet til i sidste omgang at erkende, at aktindsigterne har ventet på, at de var færdige med deres interne undersøgelse,« siger han.

Det står klart, at universitetet har ageret »åbenlyst usagligt«, mener Sten Schaumburg-Müller.

»De har haft masser af muligheder for at erkende fejl. Men de har undladt at gøre opmærksom på åbenlyst relevante fakta og direkte vildledt om sagens fakta,« siger han.

På baggrund af den nye udtalelse fra Aarhus Universitet har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen valgt at genoptage sagen. Ombudsmanden har derfor valgt ikke at fortsætte sin undersøgelse, men har i stedet bedt styrelsen om at »underrette« ham om, hvad de når frem til.

Til fordel for Aarhus Universitet

Aarhus Universitet skrev selv, at »fuld transparens« var afgørende for universitetet, da de i begyndelsen af november sidste år præsenterede resultaterne af deres interne undersøgelse af fejl og mangler i andre forskningsrapporter fra DCA, som var finansieret af eksterne aktører såsom interesseorganisationer eller myndigheder. 

Som Information tidligere har beskrevet, fandt undersøgelsen fejl og mangler i 34 ud af 55 undersøgte rapporter. I universitetets pressemeddelelse blev det fremhævet, at der i tre af rapporterne var tale om »alvorlige mangler«.

To ud af de tre rapporter var blandt dem, som Information havde bedt om aktindsigt i to måneder tidligere. Det gjaldt rapporten Environmental assessment of Danish Pork (miljøvurdering af dansk svinekød, red.) fra 2011 og Environmental impact of Beef (oksekøds miljøpåvirking, red.) fra 2015. Men de to sager fik Information altså ikke mulighed for at skrive om, inden Aarhus Universitets egen undersøgelse var præsenteret.

I Aarhus Universitets udtalelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen den 29. oktober skriver universitetet, at »hensigten« ikke var at »undgå, at enkeltsager kunne blive genstand for offentlig omtale«.

Men det klinger hult, mener Heine Andersen, professor emeritus i sociologi på Københavns Universitet. Han har i mange år beskæftiget sig med forskningsfrihed og har fulgt sagen om oksekødsrapporten tæt.

Ifølge ham drog Aarhus Universitet på flere måder fordel af selv at kunne præsentere fejl og brud på god forskningsskik i andre eksternt finansierede rapporter, før Information havde mulighed for at skrive om det.

For det første havde universitetet mulighed for selv at frame, altså definere, hvordan man ville præsentere de fejl, der blev fundet i andre rapporter, og have nået at rette op på fejlene, inden de blev kendt i offentligheden. Herudover skete det i én pressemeddelelse frem for over flere dages mediedækning, som man kunne have forventet, hvis Information havde fået udleveret dokumenterne løbende.

»Med forhalingen af aktindsigterne virker det til, at Aarhus Universitet prøver at mildne indtrykket af deres fejl og rette op på dem, før de når offentligheden. Man kan kun sige, at det giver et billede af uheldige tilstande på Aarhus Universitet, også med hensyn til at håndtere åbenhed over for offentligheden,« siger Heine Andersen.

»Universitetet skulle være garant for integritet, åbenhed, troværdighed og søgen efter sandhed. Og så bruger de i stedet hærskarer af jurister til at strække eller omgå loven til vildledning, sløring eller camouflage af fejl.«

I en lignende sag har Folketingets Ombudsmand kaldt det »særdeles kritisabelt«, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ventede med at sende en rapport til en journalist fra Information, fordi ministeriet selv ønskede at udsende rapporten sammen med en pressemeddelelse om regeringens udmelding på området.

I den aktuelle sag har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen endnu ikke truffet en ny afgørelse.

Men selv om styrelsen skulle ende med at konkludere, at Aarhus Universitet har brudt offentlighedsloven, er der ingen sanktionsmuligheder, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

»Det er åbenlyst, at Aarhus Universitet har begået graverende fejl ved at fortie oplysninger og vildlede tilsynsmyndigheden. Men det kan som sådan ikke få nogen konsekvenser – andet end at de forhåbentlig aldrig lader noget lignende gentage sig,« siger han.

I en mail til Information skriver chefjurist på Aarhus Universitet Louise Hauptmann, at universitetet ikke har nogen kommentarer, før Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har færdigbehandlet Informations klage.

»Information har som part i sagen i øjeblikket Aarhus Universitets udtalelse til høring, og avisen har mulighed for at afgive bemærkninger frem til den 15. december til styrelsen. Vi respekterer tilsynsmyndighedens sagsbehandling og har derfor ikke flere kommentarer på nuværende tidspunkt,« skriver hun.

Tidslinje

  • 3.-5. september 2019: Information søger aktindsigter, som syltes af Aarhus Universitet.
  • 4. november: Information får efter to måneder aktindsigter samtidig med offentliggørelse af intern undersøgelse.
  • 8. november: Information klager til Ombudsmanden, som sender klagen til tilsynsmyndighed.
  • 11. februar 2020: Tilsynsmyndighed accepterer Aarhus Universitets forklaring og afviser klage.
  • 5. marts: Information klager igen til Ombudsmanden.
  • 20. marts: Tilsynsmyndighed genoptager sagen, og Ombudsmanden trækker sig fra sagen.
  • 26. juni: Tilsynsmyndighed kommer atter frem til, at der ikke er grund til at kritisere Aarhus Universitet.
  • 10. juli: Information klager igen til Ombudsmanden.
  • 24. september: Ombudsmanden sender brev til tilsynsmyndigheden og Aarhus Universitet, hvor han bl.a. beder om at få udleveret internt materiale.
  • 29. oktober: Aarhus Universitet sender materiale og udtalelse til tilsynsmyndigheden og erkender for første gang, at dokumenter blev tilbageholdt.
  • 24. november: Tilsynsmyndigheden vælger at tage sagen op igen for tredje gang og sender universitetets nye udtalelse i høring ved Information. Ombudsmanden trækker følehornene til sig.
Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

Men selv om styrelsen skulle ende med at konkludere, at Aarhus Universitet har brudt offentlighedsloven, er der ingen sanktionsmuligheder!!!!

Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.
Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde.

Peter Beck-Lauritzen, Sus johnsen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Per Christiansen, Steffen Gliese, Egon Stich, Maibrit Ahasverus, Kristian Knudsen, Torben Lindegaard og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Århus Universitet (Foulum) og landbruget deler gammel dansk fælles kultur og har fælles økonomiske interesser, hvilket alle inderst inde burde vide. Danmark og samfunds økonomien er eller snarere var indtil sidste halvdel af 1900 tallet baseret på landbruget, dets indtjening ,eksport og beskæftigelse.
Dette indtryk forsøges dygtigt fastholdt af politikerne og de fleste medier. Rokkes der ved dette billede
rokkes der ved landbrugets og Århus universitets samarbejde, kan det få fatale økonomiske konsekvenser.
Men med dansk landbrugs andel af BNP på langt under 50 % af BNP idag er landbrugets samfundsmæssige storhedstid i det skjulte på retur, men det behøver ikke at ramme forskningscentrene, idet kloden har brug for vidensudvikling og formidling. heraf, ikke mindst i ulandene. Det har Århus universitet endnu ikke erkendt så de må sørge for at e meget reduceret men stadig politisk magtfuld landbrug med store traktorer forsvarer deres interesser.
Men også i EU står det reduceret landbrug stærkt. Det lykkes stadig at beslaglægge 38% af EU´s budget til trods for at EU´s landbrug kun udgør 2% af EU´s BNP. Og det lykkes landbruget at holde lav profil angående dette fakta i medierne. Så måske er det ikke landbruget og AU man skal klandre angående transparens omkring fakta og lobbyisme men snarere mange af de politiske partier og mange af medierne, som lever i den "gamle verden". Men en ordentlig fødevareproduktion kan ingen samfund undvære og ej heller medier der fortæller "sandheden" om gamle netværks skjulte handlinger. I længden er vi alle bedst tjent med ordentlig journalistik, så man må ønske Informations medarbejdere god arbejdslyst.

Peter Beck-Lauritzen, Jane Jensen, Søren Kramer, Birgit Kraft, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bent Larsen, Per Christiansen, Peter Marckwardt, Steffen Gliese, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, uffe hellum, Helle Katrine Mathiesen, jens christian jacobsen, Steen Obel og René Arestrup anbefalede denne kommentar

'Men med dansk landbrugs andel af BNP på langt under 50 % af BNP idag er landbrugets samfundsmæssige storhedstid i det skjulte på retur...'

Prøv med 4-5 procent, som er det reelle tal, hvis man i øvrigt tager højde for allehånde subsidier og EUs landbrugsstøtte. Dertil kommer alle de miljømæssige omkostninger ved at have et højt industrialiseret landbrug, der lægger beslag på 62 procent af Danmarks samlede areal. Det er selvsagt svært at omregne i konkret økonomi, men omkostningerne er ikke desto mindre betydelige - og har været det i årtier.

Thomas Tanghus, Jan Fritsbøger, Peter Beck-Lauritzen, Brian Nocis Jensen, Steen K Petersen, Palle Yndal-Olsen, John Scheibelein, Søren Kramer, Kent Bajer, Birgit Kraft, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bent Larsen, Per Christiansen, Peter Marckwardt, Steffen Gliese, Connie Brask Jensen, Anders Reinholdt, Jeppe Lindholm, Maibrit Ahasverus, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, uffe hellum, jens christian jacobsen, Rolf Andersen, Kristian Knudsen, Torben Lindegaard, Steen Obel, Palle Jensen, Marie Vibe og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

For masser af år siden var det dengang nystartede RUC udsat for adskillige attentater fra især borgerlige partier i Folketinget, ikke mindst på grund af .... gruppearbejde!!!!

Stormen blev redet af med en reorganisation, styret af et triumvirat fra andre universiteter.
Det blev omtalt som "Reorgiet".

RUC overlevede.

Var det ikke på tide at sætte Århus Universitets ledelse på porten og gennemføre en reorganisering af stedet, så fremtidige skandaler kan forebygges?

Rolf Andersen, Per Christiansen, Poul Søren Kjærsgaard, Steffen Gliese, Connie Brask Jensen og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Forskningsinstitutionerne. Endnu en af de såkaldte og meget betænkelige privatiseringer/professionaliseringer som Anders Fog regeringerne begik i iveren efter at minimere staten akkurat som fx skat og fødevarestyrelsen. Det er svært at bide den hånd som giver pengene, når der er kort vej mellem opdragsgiver og udfører. Det er til at blive syg helt ind i sjælen, når man tænker på den pandemi vaccine vi står over for.

Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Per Christiansen, Poul Søren Kjærsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

man må også erkende, at det måske handler mindre for et landbrug om deres størrelse af BNP end deres evne til at skabe gode, bæredygtige, sunde og velsmagende fødevarer til det samfund, de virker i.
Skandalen er, at samfundet i mange år har betalt massive tilskud, men uden at stille krav om produkternes lødighed og uden den rimelige favorisering af hjemmemarkedet, som støtten burde indebære.
Landbrug er en del af et samfunds totalforsvar: evnen til at brødføde sig selv, også i krisesituationer, hvor man eller udsætter samfundet for mulig afpresning, forgiftning o.a.
Hvad der dog er helt forfærdeligt i denne sag, er den tydelige korrumpering af frie forskningsinstitutioner, der ellers indtil 2003 havde de allerbedste forhold for at kunne opfylde deres almennyttige rolle i samfundet, først og fremmest som demokratiske videnskabere med oplysninng og dannelse som sit éntydige formål. Det skal vi tilbage til, og vejen er at træde ud af Bolognaprotokollen og gendanne et sundt uddannelsessystem, der ikke nivellerer niveauerne for at lukke op for mange, men løfter de mange til at kunne deltage på højt niveau pga. et velfungerende uddannelsessystem fra 1. klasse til magistergrad.

Peter Beck-Lauritzen, susanne christensen, Steen K Petersen, Jane Jensen, John Scheibelein, Birgit Kraft, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Connie Brask Jensen

Aarhus Universitet har solgt sin intellektuelle værdighed for ussel mammon. I husker også at Århus Universitet var medejer og medstifter af den mest forurenende virksomhed i Danmark - Cheminova.
Først lå den ved Måløv, - men efter stor forureningsskandale, flyttede virksomheden til Harboøre Tange. Her var det igen grundvandet, hele området og Vesterhavet der fik den monstrøse, og totalt uetiske forurening. Med Aarhus universitet som medejer. Da skandalen rullede trak de sig fejt ud.
Åbenbart blev Aarhus Universitet en forretning, langt tidligere end politikere i dag gør alt for at de er, - netop forretninger og læreanstalter. Jeg er totalt uenig i denne fortsatte kapitalisering af universiteterne.

Ib Gram-Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Anne-Marie Krogsbøll, Steen K Petersen, Jane Jensen, John Scheibelein, Hans Larsen, Kent Bajer, Birgit Kraft, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Bent Larsen, Per Christiansen, Poul Søren Kjærsgaard, Steffen Gliese og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Husk det: Forskere er til fals for ussel mammon. Det gælder også sundhedsforskere!

Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Hans Larsen, Birgit Kraft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja, Anne-Marie Krogsbøll, jeg regner med, at du så udsendelsen om Mads Melbye forleden dag - det var godt nok chokerende, men så aldeles udmærket, at vi nu har en regering, der gerne skrider ind overfor disse eksempler på småkorruption, der har fået lov at brede sig alle vegne i liberalismens årtier.

Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, John Scheibelein, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, Steffen Gliese. Men skuffende, at regeringen har droppet sagen mod ham, fordi han selv sagde op. Det bliver det jo ikke pludseligt lovligt af. Det er trods alt kvindernes privatliv og rettigheder, han ser ud til at have handlet med.

https://www.version2.dk/artikel/statens-serum-institut-har-aarevis-delt-...

Peter Beck-Lauritzen, Jane Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Det hedder "kontrakt-forskning", og den der betaler for musikken, bestemmer melodien. Ret udbredt, bl.a. i USA, husker rapporterne om sukker, aspertam, olie etc. Det hedder aktuelt også fake news eller alternative sandheder.
Men i Danmark, med uafhængige forskningsinstitutioner, føj! Til "hest" med AFR, LLR og øvrige neoliberale lømler!

Steffen Gliese, Ib Gram-Jensen, René Arestrup, Jan Fritsbøger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Information skriver en artikel om hvordan Information har søgt aktindsigt i Informations egne ansøgninger om aktindsigt. Imens fordufter fornemmelsen af en egentlig substans i bladets dækning af oksekødssagen.

Olav Bertelsen,- måske du ikke forstår pointen. På den anden side er det på en måde 2 sager. Men de hænger uløseligt sammen. Først afsløres AU´s manglende afhængighed af en gammel kultur mellem Landbrug og forskning,- såkaldt fri - uafhængig forskning. AU forsøger at bortforklare, og minimere antal projektere angående disse "skjulte " forhold ved at undlade at give rettidig oplysning herom.
Men journalisternes næse lugter der er noget i luften og ønsker at finde ud af om der er noget skjult, og må bruge ombudsmanden, hvorefter endnu et af universitets "figenblade" falder til jorden.
Det fortæller desværre noget mindre positivt omkring visse kredse i universitets ledelse, men det fortæller også om engageret grundig journalistik hos Information. Meget vigtigt for et samfund, hvor mange borgere ønsker et reelt konkret demokrati. Derfor har vi mere end nogensinde brug for et medie som Information.

Steen K Petersen, René Arestrup, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Torkil Forman, Ja, du kan præcis sige at der er to sager.

Oksekødssagen er, når den isoleres som Information gør det, en meget lille sag, som selvfølgelig er alvorlig nok i og med at en rapport som egentlig bare skulle være udgivet af landbruget, nu blev udgivet i Det Nationale Center for Jordbrug (DCA). I den sammenhæng var det klart forkert, at erhvervet fik lov til at skrive pressemeddelelse og dele af rapportens indledning. Men når det kommer til selve indholdet i rapporten, så er der tale om ædruelige referater af fagfællebedømte forskningsartikler. Der er, trods en del polemik, ikke noget at udsætte på det videnskablige indhold.

Man kan kritisere DCA's rapportserie for at være blevet en for ringe deklareret alt godt fra havet og den kritik er bestemt blevet rejst - også internt.

Når Information nu skriver om ulovligt forhalede aktindsigter, så mener jeg, at man spænder buen for hårdt. Det hænger ikke længere sammen. Information havde bedt om aktindsigt i sager der betød, at et femcifret antal sider skulle indsamles og gennemgås for personoplysninger osv. Det var en enorm opgave der tog tid, men som blev leveret indenfor tidsfristen. At man så samtidigt har lagt sig i selen for at få den interne gennemgang af de her DCA-rapporter færdig i en fart, ser jeg ikke noget problematisk i. Det var utroligt vigtigt for de medarbejdere på Aarhus Universitet der havde birdraget til rapporterne, hurtigt at få klarhed på om alt var i orden eller om der var problemer der skulle rettes op på.

Informations dækning af den del af sagen kommer til at virke temmeligt selvoptaget.

Olav Bertelsen, læs lederen idag! Det handler om troværdighed og det handler om en kultur der har fundet sted igennem rigtig mange år og rigtig mange rapporter. Et universitet der er afhængig af finansiering, hvor et erhverv igennem rigtig mange år har betydet økonomisk rigtig meget for det danske samfund. "Magtmæssigt" i medierne og hos politikerne og andre steder stadigvæk, i forhold til et positivt bidrag til samfundsøkonomien. Primærlandbruget "dyrker" 60% af arealet, herunder en lang række hektar som kun dyrkes pga hektarstøtten. Pga samfunds betalte dræninger af lavbundsjorden. Landindvindings loven fra 1940 er et fantastisk historisk eksempel på landbrugets dygtige politiske indflydelse.

Torkil Forman: Lederen fredag bekræfter billedet af, at Information først og fremmest interesserer sig for Informations egen medieskabte virkelighed.
Jeg er sådan set enig i din kritik af landbruget, men det er ikke det der er omdrejningspunktet i lederen.

Olav Bertelsen m. fl. Det jeg går efter er mere en kritik a manglende faktuelle oplysning og viden hos medierne og politikerne. De fremstiller det danske samfund/økonomien som om samfundet stadig er et overvejende landbrugssamfund og giver dermed privilegier og politisk magt til en idag meget lille og snæver "erhvervsgruppe", som påvirker miljø, kultur og selvforståelse yderst uheldigt. Der idag mindre end 9000 heltids landbrug,. lægger beslag på 60% a vores allesammens areal, natur, grundvand mm.
er de eneste der stort set kke skal betales for deres produktions forurening, men betales af alle os andre for ikke at forurene omkring vores grundvand.og vandløb. Får samlet set ca 11 milliarder om året i tilskud og har utrolig ,mange privilegier. Og de bidrager med 1,5% til BNP. ( primær landbruget.
Alligevel lykkes det at medierne og politikerne at sige vi er et landbrugsland, uden at de bliver afkrævet dokumentation for hvordan det skal forståes i forhold til år 2020 og ikke år 1950.
Og ve den der påstår at vi ikke er et landbrugsland,- i al fald mentalt og kulturelt.
Kjeld Hansen som har dokumenteret adskillige forhold omkring vores landskab, og forvandlingen heraf ved store tilskud fra skatteyderne, hvordan er hans arbejde blevet omtalt og "undertrykt" af forskellige kræfter?