Der er ikke noget at sige til, hvis forvirringen breder sig.
Den seneste måned har det været en fasttømret præmis for den offentlige debat, at der manglede hjemmel i lovgivningen til regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark. Det har myndighederne og regeringen selv erkendt, og det har også været analysen fra de juridiske eksperter, som har udtalt sig i medierne.
Men tirsdag tog sagen så en ny drejning. »Topembedsmand bag loven: Der var hjemmel til at aflive alle mink«, lød overskriften på forsiden af Politiken. Avisen kunne fortælle, at der ifølge tidligere vicedirektør i Fødevarestyrelsen og nuværende advokat Tage Saboni var hjemmel til beslutningen i en lov, som han som embedsmand selv var med til at udarbejde i begyndelsen af 00’erne. Og ikke nok med det: Nogle af landets juraprofessorer giver ham ret.
Det er ifølge Politiken en nyhed, der kan »vende op og ned på minkskandalen«. Det er der delte meninger om. Men man kan i hvert fald konstatere, at det er en nyhed, der gør det svært for ikkejurister at hitte rede i, hvad der er op og ned i sagen.
Information giver her en indføring i den juridiske diskussion.
Centralt i sagen står paragraf 30 i loven om hold af dyr. Den bemyndiger fødevareministeren til at beordre »aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted«, for at »udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for« udbredelse af smitte.
Det er den bestemmelse, der gav hjemmel til den strategi, som regeringen forfulgte fra 1. oktober til 3. november, hvor man aflivede alle smittede besætninger samt de ikkesmittede besætninger, der befandt sig inden for en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm.
Men Tage Saboni – og med ham blandt andet juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet – mener, at bestemmelsen også kunne bruges som hjemmel til den senere beslutning om at aflive alle landets mink. Efter deres opfattelse kan »et område omkring et udbrudssted« nemlig godt betyde hele landet.
»Min ret enkle pointe er, at der ikke står noget i loven om, at det område kun må være en begrænset del af Danmark. Der står ikke, at Danmark ikke skulle kunne være et område, så hvorfor skulle det ikke kunne være det,« spørger Sten Schaumburg-Müller.
Det er en fortolkning, som andre stiller sig skeptiske over for.
»Formuleringen ’et område omkring et udbrudssted’ må i mine øjne forudsætte en eller anden form for lokal afgrænsning,« siger advokat Jonas Christoffersen, der er tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.
»For hvis bestemmelsen indeholdt en generel beføjelse til at aflive dyr i hele landet, hvorfor skulle den så være begrænset til ’et område omkring et udbrudssted’?«
Faglig begrundelse afgørende
Hvem der har ret i den del af diskussionen, kan man ikke finde noget entydigt svar på i hverken loven eller lovbemærkningerne. Havde regeringen valgt at benytte sig af argumentationen, ville det i sidste ende være et spørgsmål, som Højesteret skulle afgøre.
I lovbemærkningerne står der, at »områdets størrelse fastsættes ud fra en veterinærfaglig vurdering af smitteforholdene«. Selv om man køber ind på argumentationen om, at formuleringen »et område omkring et udbrudssted« godt kan dække hele landet, betyder det altså ikke, at der automatisk er frit spil til at gøre det. Det kræver, at der er en faglig vurdering, der begrunder det.
»Hvis man i efteråret havde fået en veterinærfaglig vurdering af, at der var risiko for smitte fra de smittede farme til farme i hele landet, for eksempel fordi det spreder sig via fugle, så vil jeg ikke afvise, at Højesteret ville nå frem til, at man måtte give myndighederne den snor at fortolke bestemmelsen meget udvidende,« siger Jonas Christoffersen.
Det centrale stridspunkt i den juridiske diskussion er derfor, om der var den nødvendige faglige begrundelse for at udvide aflivningszonen til hele landet.
Spørger man Fødevarestyrelsen er svaret klart nej.
»Om end det teoretisk set kunne lade sig gøre at udstrække risikozonen til hele landet, så var der ikke veterinærfaglig begrundelse for at foretage aflivning uden for den fastsatte zone på 7,8 km,« skriver styrelsen i et svar til Information og henviser til, at der »til trods for den hastige smittespredning i Jylland ikke er konstateret smitte på for eksempel Sjælland«.
Tage Siboni mener ikke desto mindre, at det nødvendige faglige grundlag var på plads.
»Loven tilsigter at beskytte den menneskelige sundhed. Så kravet om, at beslutningen hviler på videnskabelig rådgivning, må også handle om, hvilken risiko der er for mennesker,« siger Tage Siboni.
På linje med Sten Schaumburg-Müller henviser han til den risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI), som regeringen baserede sin beslutning om at aflive alle mink på. I risikovurderingen, der er dateret den 3. november, konkluderede SSI, at »en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner«.
»For mig at se ligner det i den grad den nødvendige faglige begrundelse,« siger Sten Schaumburg-Müller.
Trussel mod folkesundheden
Notatet fra SSI forholder sig dog ikke til spørgsmålet om, hvor stor aflivningszonen rundt om smittede farme bør være – eller om de bør udvides til hele landet. Af notatet fremgår det, at SSI var blevet bedt om en »risikovurdering ift. human sundhed«, hvis minkproduktionen fortsatte »som normalt« i 2021. Instituttet var »alene« blevet bedt om en risikovurdering, »ikke forslag til mulige løsninger«.
– Er det godt nok? Skal man ikke lave en specifik veterinærfaglig vurdering af, hvor stort området skal være?
»Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvad der foreligger af materiale internt,« siger Sten Schaumburg-Müller.
»Men ud fra det materiale, der er offentliggjort, så synes jeg, det ser ud til, at den vurdering giver den nødvendige faglige begrundelse. Og så har ministeren hjemmel til beslutningen.«
– Men i en retssag ville minkavlernes advokat vel kunne henvise til, at regeringens egne embedsmænd i Fødevarestyrelsen ikke mente, der var den nødvendige veterinærfaglige begrundelse. Ville det ikke være et ret stærkt kort at trække i Højesteret?
»Jo, det ville det da. Og så ville det jo afhænge af, hvad man præcis har af faglige vurderinger fra Statens Serum Institut og andre,« siger Sten Schaumburg-Müller.
»Hvis det kom til en retssag, og SSI var lidt uldne i mælet, og Fødevarestyrelsen sagde, at de ikke mente der var faglig begrundelse for det, så ville ministeren selvfølgelig stå dårligt.«
– Hvis du har ret, hvorfor i alverden skulle myndighederne og regeringen så ikke påberåbe sig din argumentation? Hvorfor skulle de så sige, at der ikke var hjemmel til det, de foretog sig?
»Det må du spørge dem om.«
I et svar til Information oplyser Fødevarestyrelsen, at deres vurdering af, at det veterinærfaglige grundlag manglede, var baseret på rådgivning fra Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der er et samarbejde mellem SSI og Københavns Universitet.
Konkret henviser Fødevarestyrelsen til et notat fra den 29. september, hvor DK-VET regnede ud, at 95 procent af de smittede farme lå inden for en afstand af 7,8 km fra en anden smittet farm. Det var baseret på en analyse af afstanden mellem de første 20 smittede farme.
»På baggrund af rådgivningen fra DK-VET vurderede Fødevarestyrelsen ikke, at der var nogen konkret veterinærfaglig begrundelse for – og dermed ikke hjemmel til i lov om hold af dyr – at aflive mink uden for 7,8 km-zonen,« skriver styrelsen til Information.
Et lyspunkt
Og så er vi tilbage ved, at den umiddelbart opsigtsvækkende nyhed i Politiken måske slet ikke føjer noget nyt til sagen. Det mener i hvert fald Jonas Christoffersen.
Han påpeger, at det fremgår af regeringens redegørelse, at embedsværket, efter beslutningen om at aflive alle mink var truffet, overvejede om den kunne forsvares juridisk med den argumentation, som bl.a. Tage Siboni og Sten Schaumburg-Müller nu fremfører.
Ved et møde om formiddagen den 4. november mellem bl.a. Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet var »fokus« ifølge redegørelsen på paragraf 30 i lov om hold af dyr – »og i den forbindelse betydningen af risikovurderingen« fra SSI, »hvoraf det fremgår, at fortsat minkavl under en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner«.
I forlængelse af mødet sendte Justitsministeriet en mail til de andre ministerier, hvor der stod, at »arbejdstesen« var, at der var hjemmel til aflivningerne i paragraf 30 i lov om hold af dyr, men at Miljø- og Fødevareministeriet skulle afklare det »endeligt«.
Samme eftermiddag, kort inden regeringens pressemøde, gjorde Fødevarestyrelsen opmærksom på, at de ikke mente, at hjemlen kunne »udbredes til hele landet«. Og senere samme aften meddelte Miljø- og Fødevareministeriet Justitsministeriet, at de kunne »tilslutte sig« Fødevarestyrelsens vurdering.
Dagen efter konkluderede Justitsministeriet, at de ikke havde »grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens vurdering«. På den baggrund var der »enighed om, at der vil skulle tilvejebringes lovgivning med henblik på at kunne gennemtvinge aflivning af mink uden for de hidtidige smittezoner«, lyder det i redegørelsen.
»Så man kan sige, at der nu bliver trukket noget frem, som alle, der har læst redegørelserne, længe har vidst. Den her alternative fortolkning er blevet overvejet, men er bare blevet fundet for tynd,« siger Jonas Christoffersen.
I et forløb hvor embedsværket tilsyneladende har begået en række alvorlige fejl, ser Jonas Christoffersen det som et lyspunkt:
»Selv om man har en minister, der er på vej ned ad slisken, og en regering i store problemer, så siger man faktisk, at det her er for tyndt. Det tjener i mine øjne embedsværket til ære, at man i den situation holder fast i juraen og ikke prøver at finde, hvad man kan med det yderste af neglene, og skabe sig et retsgrundlag, som man rent faktisk ikke har,« siger han.
Minkskandalen
17 millioner mink skal aflives, sagde regeringen – muligvis inden den havde lovhjemmel til at beordre det. Inden den såkaldte cluster 5-mutation dukkede op blandt de danske mink, var Danmark langt mere tilbageholden med at kræve de superspredende pelsdyr aflivet end andre lande. I denne serie finder du både afsløringer om myndighedernes håndtering af udbruddene og baggrundsartikler om det store minkmysterium.
Seneste artikler
Videnskab kan vise vejen, men ikke tvinge os derhen
19. december 2020Videnskabsfolkene er blevet 2020’s helte. De kan udvikle vacciner og redde tusindvis af liv. Men de kan ikke træffe de beslutninger, som skal til for at forhindre fremtidens pandemier. Det er en opgave for os alle og de politikere, vi vælgerDer er faktisk et lille lyspunkt midt i den juridiske skandale om massemordet på mink
11. december 2020Vi har hørt mange historier om embedsværket, der strækker juraen for at understøtte regeringens politik. I minkskandalen ser det ud til, at Fødevarestyrelsen gjorde noget andetHeunicke får næse efter samråd om coronavirus og mink
4. december 2020Informations afsløring af, at sundhedsminister Magnus Heunicke blev orienteret om truslen fra minkmutationer mod en kommende vaccine lige så tidligt som forhenværende fødevareminister Mogens Jensen, får nu konsekvenser
Seneste kovending udstiller tydeligt hvor arbitrær jura til tider kan forekomme. Betyder det, at vi nu skal revurdere hele forløbet - genindsætte Mogens Jensen som minister - og stryge en række særdeles generøse kompensationer til minkavlerne?
Lovlig eller ulovligt: Det var en fornuftig og nødvendig beslutning, som burde have været taget for længst - og af helt andre grunde: Afvikling af et beskæmmende erhverv som aldrig burde have været tilladt i første omgang. Alt hvad man vender det blinde øje til, vil før eller senere vende tilbage og kræve afregning - kontant og ubønhørligt.
Det er i dét lys, man retteligt skal forstå minkavlernes nemesis
/O
"Det var en fornuftig og nødvendig beslutning, som burde have været taget for længst - og af helt andre grunde"
Kan ikke ligefrem sige jeg ser mere dyre velfærd i Hellere død end levende (og smidt i en grøft)
Men i det mindste så var minkene der, det er mere end man kan sige om tidligere masseødelæggelses våben. Men at så mange vendte det blinde øje til det, gør vel bare vi må forvente og acceptere flere handlinger bygget på løgn og manipulation. Gik den, så går den vel også igen.
At få sin vilje igennem ved løgn og manipulation er da ikke noget at klappe i de små hænder over, i et demokrati!
Hvad mon det næste bliver, i pandamines navn. Måske var Sørine Godtfredsen inde på noget rigtigt, da hun mente pandamien var en guds gave.
@ Ib Christensen
09. december, 2020 - 20:51
” At få sin vilje igennem ved løgn og manipulation er da ikke noget at klappe i de små hænder over, i et demokrati!
Hvad mon det næste bliver, i pandamines navn. Måske var Sørine Godtfredsen inde på noget rigtigt, da hun mente pandamien var en guds gave.”
Indtil nu har jeg ikke set det ringeste, der peger på forsæt eller grov uagtsomhed.
Og det er det, der på spil i juraen.
Der har været mange fodfejl, politisk og ikke mindst blandt de højest placerede embedspersoner.
Men de eneste, der forsøgt at manipulere i denne situation er blå blok og deres villige chefredaktører i medierne.
Og så selvfølgelig enhver jurist, der lugter ”principielle honorarer” på firma kontoen.
Sørine er i en klasse for sig selv. Hun er en Guds gave til teologien.
Hvis Venstre sad på statsministerposten var minkene også blevet aflivet. Slet ingen tvivl om det. Efter at Statens Serum Institut udtalte, at corona smitten blandt mink udgjorde en betydelig trussel mod folkesundheden var minkenes skæpne forsejlet. Herefter havde regeringen ikke kun retten til at handle. De havde også pligten. Og det med baggrund i Bekendtgørelse af lov om hold af dyr §30 stk. 2, 1, h.
@William Mannicke
Jeg er enig med dig.
Der hvor jeg syntes debatten bliver afsporet er, når folk udtrykker de er ligeglad med midlet, når bare målet passer dem.
Jonas Christoffersen, førhen Menneskerettigheds Institut direktør, bygger på en zone på 7,8 km, som muligvis har været afgrænset under 80'ernes Mund og klov syge. Men smittemønstret med mink Corona var uforklarligt og til forskel fra dengang også farlig for mennesker, så Tage Siboni vinder ,finder jeg, sådan som sagen her fremlægges. Også selv hvis Jonas Christoffersen angiveligt en tid har kæmpet for menneskerettighederne.
Altså : DER VAR LOVHJEMMEL!!!
Også uden Venstre modvilje til at samarbejde og bakke op bag regeringens rigtige omend sene aktion i forsvaret af danskerne imod Covid19 og minkfarmere snævert personlige interesse i at fortsætte minkfarmene på almenvellet bekostning:
Venstre ved du hvor du har, nemlig på partiets og dets vælgeres snævre egeninteressers side.
Det bliver jo vældig teknisk, hvis det hele skal funderes på hvad der forstås ved et område i forhold til begrænsning af smitte
På den ene side kunne man synes, at regeringen har haft tid til afklaring af spørgsmålet omkring lovhjemmel og på den anden side så krævede situationen vel, at der blev truffet en hurtig beslutning på baggrund af hvad der blev fremlagt mht. Cluster 5 af SSI
Hen over sommeren og det tidlige efterår havde virusstammer fra mink bredt sig i samfundet.
Først slog man minkbesætninger ned, så lod man dem leve og gik over til en strategi hvor de ansatte skulle bære værnemidler. Og stadig spredte smitten sig. Man havde kendt til muligheden for mutationer gennem nogen tid. Men det blev unægtelig mere konkret, da man havde muterede virus varianter fra testlaboratorierne.
Man skulle synes, at de blå og minkavlerne havde en god sag. Men måske blev det for skingert, og måske havde demonstrationerne med traktorer ikke den brede opbakning i befolkningen, som sådan.
Med eller uden lovhjemmel, så synes beslutningen om udfasning af minkproduktionen i Danmark presserende og nødvendig. Den hidtidige strategi var slået fejl, og virus mutationerne havde et perspektiv der rækker langt ud over Danmarks grænser.
Ser man på de seneste meningsmålinger så er S tilbage i fremgang, mens V har mistet terræn. Men regeringen kunne måske i højere grad have inddraget folketinget i beslutningen.
Der var nok blevet ballade alligevel. Og hovedsagen set fra det nutidige standpunkt er, at den sundhedstrussel som minkproduktion udgjorde i Danmark er blevet eller bliver elimineret.
Nu har jeg ikke insider i selve den beslutningsproces der førte til beslutningen om, at slå alle minkbesætninger ned. Men havde man ikke truffet en sådan beslutning havde det også været stærkt kritisabelt.
Så et eller andet sted havner diskussionen i et spørgsmål om juristeri, hvor de fleste vel ikke er uenige i beslutningen om, at minkproduktion måtte ophøre
Meningsmålingerne viser, at vælgerne heldigvis godt kan se, at hele minksagen er mere nuanceret end blot et grundlovsbrud. Blå blok har i seneste Voxmeter-måling stadig kun opbakning fra 44 pct, lige som før minksagen. Og i den seneste YouGov måling i BT får Socialdemokraterne 33 pct, mens Venstre er faldet til 14 pct! Blå blok har simpelthen hamret til den bold, alt hvad de kunne, og alligevel ligner det mere et selvmål end et mål :-)
Lasse Nielsen: Jamen på bagsiden af flueknepperiet om lovhjemmel lå der jo også en tvivl om opbakning til Corona indsatsen og den almene sundhed for befolkningen som sådan. For på trods af tvivlen om lovhjemmel, så stod det vel klart, at regeringen handlede ud fra en interesse i folkesundheden. Man kan endog sige, at regeringen havde udskudt beslutningen om aflivning af mink ganske længe, hvilket jo også mødte kritik
Jan Boisen, helt enig, for når politikerne i blå blok igen og igen siger, at "Mette Frederiksen har ødelagt mange menneskers livsværk", så siger de indirekte, at det ville de ikke have gjort. Det lugter af, at blå blok prioriterer mink over folkesundheden, og det er der jo ikke mange stemmer i.
Hvordan smittezonen på 7,8 km er realistisk har jeg svært ved at forstå ud fra, at der var en smittet besætning på Læsø, som alt andet lige, ligger meget mere en 7,8 km fra noget som helst på fastlandet.
Jeg har ikke set nogenforklaring på, hvordan det kunne gå til, at der tilsyneladende ud af ingenting var smittede mink på Læsø.
Jeg er enig med Jeppe Lindholm og Ib Christensen. Jeg synes at det er meget bekymrende at politikerne ikke har taget sig tid til sammen med embedsværket at gå i dybden med at analysere lovhjemlen og derefter forklare den ordentligt til alle og enhver. Det smager lidt at magtfuldkommenhed.
Det er jo problematisk at henholde sig til en over en måned gammel analyse, når der i mellemtiden er set en eksponentiel vækst i antallet af smittede farme henover oktober.
Det er jo også grunden til, at det er svært at sige, at regeringen handlede for sent: længe så det ud til, at det faktisk kunne lade sig gøre at inddæmme de smittede farme, det er først i efteråret, at man ser det voldsomme nye udbrud.
Jeg mener, at det ville være virkeligt skræmmende, hvis en regering ikke i den foreliggende situation ville kunne belæg for en helt nødvendig beslutning som den, der blev foretaget - konfirmeret efterfølgende af det radikale fald i smittetryk, der skete i ugerne efter i de berørte kommuner.
Epidemiloven giver regeringen lovhjemmel til at slå mink ihjel, der truer folkesundheden. Det er derfor vi har en sådan lov. Resten er Christiansborg-fnidder og juristeri. Spar os.
Både Politikkens artikel og denne artikel på Information kræver abonnement, som jeg ikke har, og jeg har derfor ikke læst dem. Men som "amatørjurist" er jeg da sikker på, at regeringen fuldt lovligt kunne have udvidet sikkerhedszonen på 7,8 km til et andet tal som f.eks. 50 km ud fra en konkret risikovurdering. Og så var det vel stort set kun de få mink på Sjælland, der ikke kunne beordres aflivet. Det virker derimod sandsynligt, at et forbud mod genudsætning af nye mink frem til udgangen af 2021 krævede ny lovgivning.
Snuppede en måneds abonnement på Politiken for en krone og tillader mig hermed at citere lidt fra den nævnte artikel:
"Hverken Fødevareministeriet eller Justitsministeriet vil svare på, om de fastholder vurderingen af, at der ikke var hjemmel til at slå minkene ned. Det gør Fødevarestyrelsen, men skriver samtidig, at hjemlen teoretisk kunne findes:
»Om end det teoretisk set kunne lade sig gøre at udstrække risikozonen til hele landet, så var der ikke veterinærfaglig begrundelse for at foretage aflivning uden for den fastsatte zone på 7,8 km«, skriver styrelsen, som samtidig henviser til, at der ikke er påvist coronasmitte i mink på eksempelvis Sjælland."
Hertil vil jeg sige, at der i høj grad var veterinærfaglig begrundelse for at udvide den fastsatte zone på 7,8 km, da mink-smitten spredte sig som en løbeild og herunder også til Læsø, som nogen har skrevet. Som minimum havde regeringen ikke bare ret men også pligt til at gøre hele Nordjylland til en sikkerhedszone og formentlig også de dele af Vestjylland, hvor minksmitte var fundet.
Derimod kan man godt argumentere for, at aflivning af mink på Sjælland måtte vente, til de første farme var blevet smittet, hvorefter der så også ville være pligt til at gøre dele af Sjælland til en sikkerhedszone.
Det virker næsten lidt, som om der har siddet nogle embedsmænd i Fødevarestyrelsen og modarbejdet, at minkene skulle aflives. Sikkerhedszonen på 7,8 km er ikke lovfæstet men udtryk for et konkret skøn, der som andre har skrevet må være udviklet i forbindelse med helt andre sygdomme blandt husdyr. Og selvfølgelig er der pligt til at ændre et sådant skøn, så det passer til den sygdom, man forsøger at bekæmpe.
Den seneste udvikling i mink-farcen er, at 3. behandlingen af lov om midlertidigt forbud mod minkavl, som skulle være sket i dag, er udsat til foreløbig 21. december.
Det kan måske koges ned til spørgsmålet om den manglende veterinærfaglig begrundelse fra DK-VET (jeg tolker: om det udgør en risiko for minks generelle sundhed) eller den sundhedsfarlige fra SSI (jeg tolker: om det udgør en risiko for menneskes generelle sundhed) jeg er ikke i tvivl om hvad jeg vælger og forstå godt DK-VET, de skal vel tage stilling om det er et problem for dyr (som jeg tolker deres opgave) modsat SSI og SST der har folkesundheden som ansvar.
Hvis det er jura i den størrelse som jeg har beskrevet, og det lader det til, der er afgørende for lovhjemmel til at slå alle mink ned. Samtidigt med at det tydeligvis ikke er helt klart om der var eller måske var lovhjemmel, så mener jeg man skyder gråspurve med kanoner.
Kan betyde at Ellemann faktisk havde ret i sin første vurdering, at Venstre burde bakke op om beslutningen og skab den sikkerhed i loven for beslutningen, hvis den ikke var der.
Det tyder på at ord som skandale og grundlovsbrud, måske er lidt for store overskrifter.
"Det tyder på at ord som skandale og grundlovsbrud, måske er lidt for store overskrifter."
Den egentlige skandale består i, at det overhovedet nåede så langt med minksmitten, inden man så skriften på væggen og greb ind. Indgrebet/aflivningen var ingen skandale, ud over at det kom for sent.
Er der stadig overlevende mink i Danmark hos ham, der nægtede at lade sine dyr aflive? I givet fald: hvilken kontrol er der med, at de ikke er smittede?
Uanset om det, regeringen gjorde, var lovligt eller ej, så mente den selv, at det var ulovligt - eller uden lovhjemmel - men valgte at gøre det alligevel. Det kunne ingen være i rimelig tvivl om efter at have hørt Mogens Jensen sige, at man ikke havde tid til at vente på ny lovgivning.
Hvis der objektivt ikke var tid til at afvente ny lovgivning, så er vi ovre i nødret. Og jeg hører til dem, der mener, at det var der objektivt ikke tid til - man var allerede for sent på den.
I loven om dyrehold står der, at der er hjemmel til "aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted". Så vidt jeg ved, er der corona-udbrud i hele landet, så jeg forstår stadig ikke, at det skulle være ulovligt at aflive alle mink, selv med en radius på 7,8 km.
Der er/ var lovhjemmel( Siboni) og der er ikke sket grundlovsbrud,( Bønsting) men for mange kokke fordærver som bekendt maden. Truslen om et ny Wuhau har fået panikken til at bryde løs i embedsværket og regering. Hvad skulle man gøre. Og da V lover, at bakke op, så man kan handle, trods nogen har sagt, der mangler lovhjemmel til det sidste træk. Så forstår man, alle, at det kommer på plads via V. Lovhjemmel vil være på vej. Regeringen handler, man redder liv, men det har så en anden bagside, minkavlerne og deres livsværk, det kan man mene meget om, dyrevelfærd, aflivning af mink, der alligevel pelses, osv, men i medie verden kører man løs. Men bemærk det er altid hypotese ord, som, det kan måske ske og forurene, eller, .. men det vil tage en del år, og man burde måske osv osv.
Næste gang dette så gengives, så er ordet måske og hvis, ændret til det er fakta og så kopieres det igen af andre aviser og så er balladen der uden reelt grundlag. og noget jeg slet ikke forstår er, at loven er skrevet under Fogh, venstreregering, hvorfor ved de tidligere V fødevareministre ikke det, og siger det åbent.
Her tænker jeg på grundvandet , hvor man er nervøs for det forurenes på et tidspunkt.
Og jo uanset om det er /var lovhjemmel, så skal minkavlerne jo have erstatning og kompensation som de er lovet. Den skal bare være rimelig, ikke luksus som V og K og DF kræver, som får valgbidrag derfra. Det er kun regeringen, der kan få ridser i lakken og gener fra de blå, hvis der ikke var, og Mogens Jensen som aldrig skulle have været fødevareminister, men kulturminister, havde en inkompetent departementchef, som ikke hjalp ham, MJ kommer igen på senere tidspunkt. Bevises det at lovhjemmel er der, så er det jo ikke nødvendigt med hastelov, nok derfor den er udsat.
Ja,nu er det faktisk de i panik nedgravede mink, der udgør et gigantisk miljøproblem, og her ser vi atter, hvor sendrægtigt folketinget arbejder. Undersøgelser trækkes i langdrag, selvom det er oplagt, at der skal handles hurtigt. Men det kommer nok først til at ske, når forureningen er så omfattende, at den bliver for besværlig (læs: for dyr) at inddæmme.
Som jeg ser det, manglede der nok lovhjemmel til hele den beslutning, regeringen traf i begyndelsen af november. Men som mink-smitten spredte sig, var der nærmest pligt til at gøre mere end blot at aflive besætninger inden for en tilfældig 7,8 km radius, hvilket i øvrigt gik alt for langsomt. Og som jeg forstår det, er det også sådan, at hvis en besætning aflives, fordi den er smittet, så er der ingen erstatning?
Så der er ikke tale om, at en ondsindet regering har ødelagt minkavlernes livsværk. Det er corona-pandemien, som har ødelagt livsværket. Og måske er den største skandale i virkeligheden, at regeringens forhastede beslutninger i begyndelsen af november ender med at sende en stor regning til skatteyderne, som med rette burde være havnet hos de banker og kreditforeninger, der havde lånt penge ud til minkavl.
Det er en kedelig præcedens, som der blev skabt af finanskrisen i 2008, at långivere får lov at tage en risiko-præmie, men når risikoen bliver reel, så bliver den overtaget af skatteyderne. Meget tyder på, at det i substansen ender med at være den egentlige "mink-skandale".
@ Helle Walther
"Bevises det at lovhjemmel er der, så er det jo ikke nødvendigt med hastelov, nok derfor den er udsat."
Lovforslaget giver også hjemmel til udbetaling af erstatning, så et rimeligt gæt kan være, at det er fortsat tvivl om erstatningen, der har udsat 3. behandlingen? Normalt er 3. behandling dog blot den endelige vedtagelse, og det vil være meget usædvanligt, hvis der sker ændringer i en lov efter 2. behandlingen. Reelt betyder det formentlig, at regeringen må trække lovforslaget tilbage og herefter fremsætte et nyt. En ting er sikkert, og det er, at vi ikke har hørt det sidste ord i denne sag endnu.
Når nu talen atter falder på en bekymring omkring vores alle sammens grundvand og dermed drikkevand, burde vi så ikke en gang for alle få gennemtvunget de frizoner omkring vandboringer og søer for den god sag skyld?
Der var ingen lovhjemmel, derfor nægter hun at svare på spørgsmål. Hun må for en rigsret så minkavlerne kan få retfærdighed. Hun stod på tv og gav ordre, den er umulig at løbe fra omend hun så sandelig forsøger hendes bedste på at tørre den af på hvem hun kan.
EJENDOMSRETTEN ER UKRÆNKELIG ! Kan det siges tydeligere ? Så hvis staten vil tage noget ejendom fra folk så har vi en lov - Det hedder ekspropriation !
Når staten overtager privat ejendom så skal det begrundes og erstattes - OG DET KRÆVER EN LOV ! Et lovforslag skal igennem 3 lovbehandlinger hvilket sikrer en grundig behandling af lovforslag ! det kan godt gøres hurtigt - MEN DET KAN IKKE UDELADES!
Det er dybt uhæderligt at forsøge at underkende Danmarks Riges Grundlov !
GRUNDLOVEN ER DEMOKRATIETS FUNDAMENT - Ingen over og INGEN VED SIDEN AF FOLKETINGET !
det gælder også regeringen og i særdeleshed Mette Frederiksen
Jacob Schønberg
Hørups maksime om ingen over og ingen ved siden af Folketinget blev fremsat i en valgkamp under forfatningsstriden og var møntet på kongen og Landstinget. Uden for denne specifikke historiske kontekst er den naturligvis noget vrøvl, idet der ved siden af Folketinget er både regering og domstole.
Ulla N.: Jeg ser frem til alle de beviser du må have , beviser, som andre ikke har. Du påstår Siboni lyver. Juristerne lyver, Bønsting lyver. Og nej Mette F kommer ikke for nogen rigsret, og skal det ej heller. Nu kommer en Gransknings-kommission, som sætter fokus på de ting, man mener ikke er afklaret, og her skal der være beviser for det modsatte og der skal tales ordentligt. Der er advokater med og der er retssikkerhed. Så tro mig, stormen ender med et skvulp.
Bekendtgørelse af lov om hold af dyr §30 stk. 2, 1, h. lyver ikke. Den er uomgængelig juridisk fakta.
Bare at bruge ordet rigsretsag i den her forbindelse er latterligt og opfundet af en desperat blå blok i en Trump tid, hvor al rimelighed og fornuft synes at være sat ud af kraft. Alle det synes alle tricks gælder i det "moderne". Også dem langt under bæltestedet. Der kan være begået procedure fejl i mink sagen. Men ingen har handler fortsætteligt imod loven. En rigsretsag ville ikke holde i 5 minutter. At iværksætte en rigsretsag på så svagt et grundlag ville være misbrug, magtfordrejning og latterliggørelse af domstolene og retsstaten i det her land..
Nu er det jo flere uger siden jeg påviste det med at loven dækker hele Danmark:
https://www.information.dk/node/719671#comment-1469637
Men gætter på det står stærkest, hvis der er er anden helst tilsvarende lovgivning der er tolket på tilsvarende måde, gætter på det findes inden for miljølovgivning.
Tja hun var selv involveret i maskinrummet. Det er diktatorisk det der er foregået. Det er så åbenlyst et demokratisk problem når Ordre-Mette bruger Facebook og andre medier hvor hendes bavl står uden modargument.
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12616152/minkformand-mette-frederi...
Hun har glemt at hun ringede? Helt sikkert for damen lider af selektiv hukommelse.