Klumme
Læsetid: 3 min.

Coronakrisen er et godt tidspunkt at få en kæreste på

Hvis det ikke havde været for corona, havde jeg højst sandsynligt ikke fået en kæreste. Og vi var med garanti ikke flyttet sammen efter kun to måneder. Måske søger vi alle en sikker havn, når bølgerne går højt
Hvis det ikke havde været for corona, havde jeg højst sandsynligt ikke fået en kæreste. Og vi var med garanti ikke flyttet sammen efter kun to måneder. Måske søger vi alle en sikker havn, når bølgerne går højt

Dalva Skov

Indland
11. december 2020

»Der er mile mellem os
pige
og dog taler vi sammen«

– Martin Jensen

Til at begynde med havde jeg svært ved at se, hvad jeg kunne bidrage med til denne julekalender.

Jeg har da ikke ændret noget som helst i mit liv under coronakrisen, tænkte jeg.

Selvfølgelig har jeg arbejdet mere hjemmefra end normalt, holdt mig inden for landets grænser, fået lidt mindre sollys, er kommet i dårligere form, har tvivlet på min egen eksistens og pådraget mig nogle gevaldige rygproblemer, som indtil videre har kostet mig en mindre formue i fysioterapi, kiropraktik og massage – hvilket jeg skal hilse og sige ikke er nær så afslappende, som det lyder, men primært består i, at en kæmpestor, tidligere amerikansk footballspiller gentagne gange har jaget et spidst instrument ind i mine ømme ballemuskler for fuld kraft!

Men ellers ikke det store.

Sikke en dum idé til en julekalender, tænkte jeg.

Men så gik det op for mig, at jeg jo har lavet noget om i år. Faktisk har jeg vendt hele mit liv på hovedet.

Pludselig kærester

I foråret ledte jeg efter en person, som kunne lære mig italiensk. Jeg havde planer om at tage orlov, flytte til Italien i et års tid og studere på et universitet i en lille by i Alperne.

Derfor surfede jeg rundt på diverse apps, hvor folk tilbyder at undervise i deres modersmål, hvis man til gengæld lærer dem et andet sprog. Det fungerede overhovedet ikke. Men jeg faldt over en profil, der tilhørte en smuk kvinde, som jeg ikke kunne glemme.

Jeg tog chancen, skrev til hende og spurgte, om hun ville lære mig italiensk. Det ville hun.

Det viste sig, at hun boede i København, men at hun netop var rejst hjem til Italien for at være sammen med sin familie under den første lockdown.

I to måneder skrev vi sammen uden nogensinde at mødes eller høre hinandens stemmer. Ikke en optimal form for dating (vi vidste begge to godt, at det ikke længere handlede om sprogundervisning). Men det var, som om fraværet af fysisk kontakt gjorde det muligt for os at lære hinanden bedre at kende, end hvis vi havde mødtes i virkeligheden. Den digitale brevveksling gav en slags direkte adgang til den andens inderste tanker.

Først i begyndelsen af juni, efter adskillige aflyste flyafgange, kom hun tilbage til København.

Den første date var akavet, selvfølgelig. Men den næste gik bedre, og lige pludselig var vi i et forhold. Det føltes naturligt.

Da hendes arbejdsplads lukkede på grund af corona, og hun havde svært ved at få det til at hænge sammen, kom jeg til at sige, at hun jo bare kunne bo hos mig.

Det var midlertidigt, tænkte jeg. Jeg skulle alligevel flytte til Italien om få måneder.

Tilfældigheder

Jeg har været på dates med adskillige forskellige kvinder i de seneste fem-syv år. Intet af det har for alvor udviklet sig. Næsten hver gang er der sket det samme: Jeg har mistet interessen. Flere gange har jeg spurgt mig selv, om jeg bare er død og kold inden i.

Men nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det også hænger sammen med vores moderne datingkultur.

På Tinder og andre datingapps har man altid muligheden for at bladre videre til noget bedre. Det er svært at bevare interessen for én person.

I foråret, da jeg lige var begyndt at skrive med min nuværende kæreste, slettede jeg Tinder fra min telefon. Det tvang mig til rent faktisk at interessere mig lidt for hende.

Danmark var stadig delvist nedlukket, da hun kom tilbage, og vi endte med at tilbringe det meste tid derhjemme fremfor at gå ud. Det hele blev hurtigt meget kæresteagtigt med fælles vasketøj og Den store bagedyst.

Vi har nu boet sammen i fire måneder. Min tur til Italien er blevet udskudt – på grund af corona – så det er pludselig ikke så midlertidigt længere.

Jeg ved ikke, hvad pointen er med alt det her. Livet består af tilfældigheder. Måske vil jeg bare sige, at det er en god idé at tage chancen, når den byder sig. Og hvis man synes, verden virker grum og uoverskuelig, kan det være rart at binde sig til noget stabilt.

Mens jeg skriver, breder der sig en duft af citronskal i stuen. Min kæreste står i køkkenet og bager italienske småkager. Cirka en gang i timen kommer hun hen og giver mig et stort kram og et kys på kinden. Det her er faktisk okay, tænker jeg. Julemåneden føles i hvert fald lidt mindre mørk og kold end normalt.

Serie

Sådan kommer du gennem vinteren: En selvhjælpspakke i 24 afsnit

2020 har været et ekstra hårdt år for mange. Her på avisen ved vi ikke bedre end andre, men da vi er helt gennemsnitligt ude af balance, har vi måske et par hverdagstricks i ærmet, der kan hjælpe mod ensomhed, angst, frustration eller hvad nu man kunne føle lidt ekstra intenst for tiden. Hver dag i december deler Informations skribenter deres bedste råd mod mørket

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

FED kærlighedserklæring: "Ved du hvad, skat, jeg havde ikke fundet dig, hvis ikke jeg af corona var blevet tvunget til at indskrænke mit territorium fra 100 til 10 kvm.

Tillykke og tak for et fint indslag. Dejligt at læse om noget positivt, når man er et surt gammelt r..hul som undertegnede.