Læsetid: 6 min.

Et coronavaccinepas kan gøre verden grænseløs igen. Men det åbner også for svære dilemmaer

Et vaccinepas kan blive vigtigt, for at vi kan vende hurtigere tilbage til den så tiltrængte normalitet. Men vi er nødt til at diskutere den medfølgende risiko for øget vaccineskepsis og ’medicinsk apartheid’
Det er afgørende at vinde skeptikerne over for at opnå den flokimmunitet, der skal få os tilbage til det samfund, vi kendte før corona. Men løsningen er næppe indirekte tvang via et vaccinepas. Det er i hvert fald vigtigt, at det suppleres af ordentlig information om vaccinen. På fotoet tjekker sygeplejersker temperaturen på buspassagerer, der skal fra Venezuela til Columbia.

Det er afgørende at vinde skeptikerne over for at opnå den flokimmunitet, der skal få os tilbage til det samfund, vi kendte før corona. Men løsningen er næppe indirekte tvang via et vaccinepas. Det er i hvert fald vigtigt, at det suppleres af ordentlig information om vaccinen. På fotoet tjekker sygeplejersker temperaturen på buspassagerer, der skal fra Venezuela til Columbia.

Federico Rios/The New York Times

4. december 2020

Listen over verdens mest attraktive pas, hvor det rødbederøde danske pas indtager en topti-placering, får måske snart en altoverskyggende nummer ét: coronavaccinepasset.

Ideen med et vaccinepas er, at det kan skabe særlig adgang til eksempelvis rejser eller kulturelle arrangementer for den vaccinerede, fordi passet dokumenterer, at personen ikke udgør en smitterisiko.

Australiens største flyselskab, Qantas, har allerede annonceret, at udenlandske rejsende i fremtiden skal kunne dokumentere, at de er vaccineret mod COVID-19.

Herhjemme har Dansk Industri, rejsebranchen, sports- og underholdningsindustrien, der alle har været hårdt ramt af coronakrisen, ligeledes talt varmt for en form for vaccinepas til de vaccinerede. Konceptet har også opbakning fra et flertal i Folketinget – med undtagelse af en sjælden forening af SF, De Radikale og Dansk Folkeparti.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marie Vahl Hansen
  • Alvin Jensen
  • Kim Øverup
  • John Scheibelein
Marie Vahl Hansen, Alvin Jensen, Kim Øverup og John Scheibelein anbefalede denne artikel

Kommentarer

Merete Sveistrup

Et vaccinepas er skræmmende !! Det er jo en anden måde at tvinge folk på. Det skaber et A og et B hold. Hvis du ikke vil have vaccinen, kan du ikke rejse eller måske heller ikke få job i virksomheder der kræver det. Det er både imod diskriminationsloven og menneskerettighederne.

Birgitte Olsen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Bozena Casu, Jan Troelsen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Som en af dem, der står bagerst i køen til at få en vaccination, så lader jeg gerne unge vaccinerede få privilegier til at komme ud i samfundet igen. Lad dem fx gå på café efter 22, og lad os spare penge på hjælpepakker og understøttelse fordi virksomhederne igen tjener deres egne penge. De økonomiske omkostninger vi har nu er der også nogle, der kommer til at bære, og det kommer med garanti også til at være nogle, dder vender den tunge ende nedad.

Hold nu op! Det har da i umindelige tider været nødvendigt at være vaccineret imod Gul Feber, førend man kunne få lov til at rejse ind i stort set alle afrikanske lande syd for Sahara. Selvfølgelig må det forventes, at indrejse i mange lande vil være betinget af, at man er vaccineret imod Covid-19.

Kjeld Jensen, Jørgen Larsen, jens christian jacobsen, Klaus Ipsen, Bent Nørgaard, Mogens Holme, Henning Kjær, Nike Forsander Lorentsen, Jens Christian Jensen, Henrik Norsker, Kim Houmøller og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

Jamen - kan man da stole på coronavaccinepas?

- En række lande i midten og syd i Europa tror fra denne uge ikke mere på lægeattest der er under 48 timer gammel, og dokumenterer, at ejeren er covid-19 fri..

Nu kræver disse lande, at rejsende lader sig indlægge til observation under landets eget lægekontrol i 10 henholdsvis 14 dage.

Vaccinering i Danmark er naturligvis frivillig. Ligesom det lige så naturligt er frivillig om man vil arbejde med det krop og sjæl ødelæggende hårdt arbejde til en overlevelsesløn indtil man bliver 70+ år eller om man vælger at blive departementchef i et ministrere med mega fed million løn og pensionering som 60 årig eller før, samt ikke at forglemme en million fratrædelses godtgørelse - Helt frivillig.

Og hvis du ikke tager den frivillig vaccine, så kan du desvære ikke arbejde hos "os" og dagpengeretten mister du også da du ikke vil arbejde da du ikke vil have den "frivillige" vaccine.

Frihed i et frit land er for de få, som tilhører eliten. Vi andre kan jo ikke både have mel i munden og puste samtidig. Den øvelse er forbeholdt de få udvalgte i et såkaldt frit land.

I den verden vi lever i, findes der kun én form for frihed. Økonomisk uafhængighed. Resten er ren bullshit.

Birgitte Olsen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Henning Kjær og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Lad af afvente effektiviteten af vaccinen og se hvor længe immuniteten holder og hvor ofte virus muterer.
Hvis det viser sig at man skal vaccineres minimum årligt og vaccinen løbende skal tilpasses (som med de eksisterende influenza vacciner) for at opretholde beskyttelse er det vist medicinalvirksomhederne der er de store vindere.

Foreløbig er der ingen grund til at fravælge vaccine, der går måneder før flertallet får den tilbudt, og endnu længere tid før de sidste 10-20% får muligheden for at blive vaccineret.

Mai-Britt Andersen

Der er al mulig grund til at fravælge vaccinen, da den ikke giver immunitet over for Covid-19. I henhold til en artikel på Den offentlige.dk har en engelsk professor nærlæst testresultaterne på de 3 "vacciner", som er længst fremme.

Resultatet er mildest talt chokerende for, det viser sig, de kun er testet til at kunne nedsætte symptomerne på Covid-19. Ifølge testresultaterne er det nemlig ikke meningen, vaccinerne skal forhindre smitten med virus, men kun mildne symptomerne. Samtidig fremgår det også, at INGEN af de 3 er blevet grundigt testet på de ca. 30.000 - 60.000 personer, som man normalt tester en ny vaccine på, før den kan blive frigivet.

Den af de 3 vacciner, der er testet på færrest, er kun blevet testet på 164 personer og disse er alle unge mennesker. Det vil sige, man ikke har nogen idé om, hvordan de vil påvirke ældre mennesker og heller ingen viden om eventuelle langtids effekter af disse vacciner.

Birgitte Olsen, Alvin Jensen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Mai-Britt Andersen - Du skulle måske vælge, at få dine informationer fra mere troværdige kilder end et anonymt blog indlæg. Interessant nok, så findes bloggeren Søren Kristensen findes tilsyneladende ikke længere - 1 dag efter udgivelsen.

Alle de vacciner der vil blive anvendt i EU, herunder Danmark, har alle været i gennem fase 3, som HELT INDISKUTABLE kræver flere tusinde deltagere. For blot at nævne nogle eksempler:

AstraZenecas (https://www.astrazeneca.com/media-centre/articles/2020/university-of-oxf...)

Moderna (https://www.modernatx.com/cove-study)

De to nævnte vacciner med 30.000 personer. Stop nu al det konspiratoriske ævl og lad dog være med at viderebringe informationer med et yderst ringe troværdighed. Og nej, hvis man ved bare en lille smule faktuelt omkring GCP, så er der både inspektion og kontrol med disse forsøg. Det stopper så i øvrigt ikke her - der er også en løbende opfølgning EFTER medicinen er godkendt.

Men på et punkt har Du ret - den Russiske vaccine har ikke gennemløbet fase 3 . Men Du kan være helt rolig - du får næppe en russisk vaccine. Det ville jeg nu heller ikke anbefale.

@Merete Sveistrup - Nej, det er hverken imod den ene eller anden lov. Du vil gerne have friheden til at undlade vaccination. Så må Du jo også tilstå andre den samme frihed - nemlig, at de ikke vil acceptere din tilstedeværelse af hensyn til risikoen.

@Jørgen Larsen Hvad med at vi dropper de invalide argumenter? Der er ikke tale om at andre mennesker ikke vil acceptere ens tilstedeværelse hvis man ikke er vaccineret; der er tale om at statsmagten ikke vil det, og nu har man fundet en måde at gennemføre tvangsvaccination af bagdøren på. Hvad er rimeligheden i at mennesker der ikke er i fare for corona, skal udsætte sig for faren ved en hasteudviklet vaccine (og drop den-er-godkendt-argumenterne, jeg stoler mere på hvad historien dokumenterer, end på hvad medicinalindustrien siger)? Hvorfor er det dem der gerne lader sig vaccinere, der skal have lov at færdes frit? Hvad med i stedet at lade os der ikke lever i konstant coronafrygt, færdes frit, så kan i andre sidde hjemme og kukkelure i jeres vaccinerede selvretfærdighed. Og måske vi faktisk gerne vil have friheden til ikke at acceptere tilstedeværelsen af mennesker der mener de bestemmer over vores kroppe. Jer betragter vi nemlig som en fare for os.

@Jesper Hansen - Staten handler - om ikke andet så teoretisk - på vegne af et flertal i befolkningen. Mig bekendt er det stadigvæk sådan, at det er et folketingsflertal som fastlægger loven i dette land. Så hvorfor er det dig der skal afskæres fra samvær? Fordi du er et mindretal. Mere indviklet er det sådan set ikke.
Men Du kan være helt tryg - du er ikke tvunget til vaccinering og kan frit færdes rundt som en potentiel smittekilde. Det har Du det så fint med.

Kan Du ikke lige uddybe det med, hvad historien dokumenterer? Har du nogle dokumenteret tilfælde af vacciner, som bare er i nærheden af et dødstal på pt. 1.5 millioner mennesker? Det er rimelig tydligt, at du END IKKE HAR FORSØGT at sætte dig ind i godkendelsesprocessen af nye vacciner. HVIS du rent faktisk havde sat dig ind i sagen så, ville du VIDE at en godkendelse ikke afhænger af 'hvad medicinalindustrien siger'. Men tro mig - jeg er ikke så naiv, at jeg tror den slags dokumentation vil påvirke dit valg.

@Alvin Jensen - Det er fuldstændigt korrekt, at COVID-19 FORMODENTLIG vil blive mindre farlig med årerne. Bemærk det lille ord formodentlig - det er jo altså ikke helt ligegyldigt. En befolkning som IKKE er vaccineret eller immune overfor COVID-19 er jo altså et laboratorium for nye variationer, hvis udfaldsrum man ikke kan forudsige på forhånd. Minkfarme var som bekendt et væsentlig større laboratorium og derfor bør alle mink aflives.
Jeg tror ikke der er nogle sikre tal på, hvor ofte man skal vaccineres, men 2 gange årligt lyder højt. Bottom line - jeg er ikke sikker på, at der på nuværende tidspunkt er klare beviser for, hvor længe antistoffer beskytter mod ny smitte.

Jacob Schønberg

Vi får det vaccinepas uanset hvad nogen danskere synes - og hvis jeg kan få sådan et så vil jeg også gerne have det ! Jeg vil gerne kunne rejse osv - og jeg gider ikke de her livsødelæggende restriktioner