Læsetid: 5 min.

Dansk økonomi er langsomt i bedring, men vi afventer stadig konsekvenserne af anden coronabølge

Økonomer er optimistiske på dansk økonomis vegne, efter nationalregnskabet for tredje kvartal blev offentliggjort i denne uge. Men det er for tidligt at ånde lettet op: Alvoren af den økonomiske krise afhænger af, hvordan vi håndterer coronapandemien frem mod en vaccine, og lige nu stiger smitten
Man forbinder økonomiske kriser med lavt forbrug. Men danskernes forbrug er langt fra gået i stå, og forleden til Black Friday bruger mange mennesker som sædvanlig mange penge på nye indkøb.

Man forbinder økonomiske kriser med lavt forbrug. Men danskernes forbrug er langt fra gået i stå, og forleden til Black Friday bruger mange mennesker som sædvanlig mange penge på nye indkøb.

Mads Claus Rasmussen

3. december 2020

Da politikere i Danmark og resten af verden lukkede samfundene ned i foråret for at tøjle coronapandemien, holdt økonomerne vejret. Ingen var i tvivl om, at restriktionerne ville ramme økonomien midlertidigt. Spørgsmålet var, hvor dybt sundhedskrisen og de politiske tiltag ville sætte sig.

Herhjemme kom vismændene med et pessimistisk og et optimistisk scenarie for dansk økonomi. I det optimistiske scenarie ville BNP falde med tre en halv procent i år. I det pessimistiske blev det antaget, at der ville opstå en anden smittebølge og betyde et fald i BNP i år med hele fem en halv procent – et større fald end det under finanskrisen.

Men på trods af, at vi netop nu befinder os midt i anden bølge, og over 50.000 danskere har mistet deres job under coronakrisen, er der grund til forsigtig optimisme. Det vurderer økonomer, efter nationalregnskabet for tredje kvartal netop er blevet offentliggjort.

Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet og overvismand, fremhæver, at det i forhold til scenarierne i april, er gået bedre herhjemme, end vismændene forventede dengang.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I OECD´s rapport om udviklingen i EU-landenes økonomier for 2021, har Danmark stillet sig i en position, hvor Danmark faktisk er det eneste EU-land, der også i 2021 vil "hænge fast" i corona-eftervirkningerne.

Alle de øvrige EU-lande vil langsomt efterhente sig på områderne; - beskæftigelse, - efterspørgsel, - afsætning og økonomi.

Selvfølgelig vil Danmark også komme over sine problemer, men der vil gå længere tid. Men når Danmark er kommet "ud på den anden side", vil de øvrige EU-landes økonomier for længst være kommet videre. Så økonomisk og velfærdsmæssigt vil det være op af bakke for Danmark.

Som bekendt er Storbritannien på vej ud af EU, selv om Boris Johnson igen og igen udsætter tidspunktet, og måske vil gøre det endnu en gang. Men næsten uanset om han gør det igen, er OECD´s forudsigelser for Storbritannien ganske negative. Og OECD ser ingen lyspunkter for United Kingdom meget lang tid frem.

Økonomer vil altid gerne spå om fremtiden, og lige så gerne udtrykke deres bekymring for fremtiden. Der er altid økonomer er ser fremtiden som af bakke.
Men økonomerne kan lige så lidt som andre forudsige udviklingen i coronasmitte.
Der er ingen grund til at spå om eftervirkningerne af corona, så længe vi er midt i 2. bølge og måske kommer der en 3. bølge.

Jan Weber Fritsbøger

at kalde en tilbagevenden til højere vækst er slet ikke en forbedring, det er en forværring, og coronaens vækstdæmpende effekt i de rige lande, er isoleret set en god og gavnlig bivirkning ved pandemien,
for verdens rige lande har i adskillige årtier haft alt alt for meget økonomisk vækst, baseret på en urimelig verdensorden hvor de privilegerede lever i overflod som de fattige har betalt prisen for,
hvis vækst skal give mening skal den tilfalde dem som har for lidt, ikke alle os som har for meget, og da slet ikke øverst på indkomst-skalaen,
men det virkelig "grimme" faktum er jo at det næsten alt sammen ender netop der, i toppen,
især i dag hvor globaliseringen har sikret os en masse nye jobs iblandt de fattige, som laver rigtig mange virkeligt billige produkter vi kan forbruge, imens de forbliver fattige på trods af at de arbejder langt mere end vi andre, typisk har de en 7 dages arbejdsuge på mindst 10 timer/dag,
og da lønnen er lav og deres leveomkostninger er steget voldsomt er de faktisk lige så fattige som inden de fik jobs.