Interview
Læsetid: 5 min.

Forsker: Det grønlandske børneeksperiment var nær aldrig blevet til noget

Det blev afvist flere gange som en dårlig ide, og hele afviklingen var præget af tilfældigheder. Det fortæller historiker Sniff Andersen Nexø, en af de tre historikere, der har endevendt sagen om de 22 grønlandske børn, som i 1951 blev sendt til Danmark i et fejlslagent forsøg – et forsøg, som statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag sagde officielt undskyld for
Meningen var at børnene, der blev udvalgt til eksperimentet, var forældreløse. Det krav endte man dog med at slække på.

Meningen var at børnene, der blev udvalgt til eksperimentet, var forældreløse. Det krav endte man dog med at slække på.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
9. december 2020

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at alle involverede har været fuldstændig overbeviste om og drevet af, at de ville gøre noget godt for børnene og for Grønland, ved at løfte de her børn et andet sted hen,« siger Sniff Andersen Nexø og tilføjer:

»Problemet var, at man ikke havde gennemtænkt, hvilke konsekvenser det kunne få for børnenes personlige liv.«

Ph.d. Sniff Andersen Nexø, er en af de tre historikere, der i en ny historisk udredning dokumenterer, hvad der skete i 1951, da 22 grønlandske børn blev sendt til Danmark for at lære dansk med henblik på at blive en »ny kerne« i opbygningen af det moderne grønlandske samfund. Et forsøg, som tidligere blandt andet er blevet beskrevet i bogen I den bedste mening af socialrådgiveren Tine Bryld og i filmen Eksperimentet. Og som fik store negative konsekvenser for mange af børnene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

DR filosoferer også over, hvorfor dette eksperiment gik galt. Udgangspunktet må være at man ikke eksperimenterer med mennesker på denne måde, med mindre man er besat af race relaterede tanker.