Klumme
Læsetid: 4 min.

Fortrængning er et godt og overset middel mod nedtur og indre mørke

Et godt trick mod små og mellemstore fortrædeligheder er at folde nederlaget, fortrydelsen og skammen sammen til en lille kugle og så bare æde den, skriver journalist Mikkel Vuorela bag femte låge i Informations selvhjælpspakkekalender
Et godt trick mod små og mellemstore fortrædeligheder er at folde nederlaget, fortrydelsen og skammen sammen til en lille kugle og så bare æde den, skriver journalist Mikkel Vuorela bag femte låge i Informations selvhjælpspakkekalender
Indland
5. december 2020

Plant ikke dine dårlige dage. De vokser sig til uger. Ugerne vokser sig til måneder. Før du ved af det, har du fået dig et dårligt år. Hør på mig. Kvæl de der små dårlige dage. Kvæl dem, til de forsvinder. Det er dine dage. Kvæl dem.

– Tom Waits

Fortrængning har et dårligt ry som en lidt fej metode til at håndtere problemer. Kritikken lyder, at man reelt ikke håndterer problemerne, når man bare gemmer dem mentalt, men jeg vil påstå det modsatte. Igennem et halvt liv har jeg haft stor succes med at fortrænge alle mulige negative følelser og oplevelser – lige fra utilstrækkelighed, fejhed og mindreværd til nederlag og sammenstød og sort samvittighed – og det fungerer.

Jeg fortalte en gang en ven om metoden: At du tager dit problem og hele tristhedens lange slæb og folder det sammen til en lille kugle, og så æder du den. Sådan havner det et sted dybt nede i maven, hvor det langsomt opløses og over uger, måneder eller år bliver til ingenting.

»Du kommer til at få cancer af det der,« sagde min ven, og det måtte jeg så forsøge at glemme.

Freud vrøvlede

Jeg tror, det er Freuds skyld, at fortrængning har fået sådan et dårligt ry. Han var ikke vild med det og udlagde det som det ubevidstes måde på at fjerne traumer og smerte fra bevidstheden, hvilket både var usundt og ineffektivt – for »uudtrykte følelser dør aldrig«, påstod psykoanalysens fader og fortsatte ud i profetien: »De er begravet levende og vil dukke frem senere i værre former.«

Men helt ærligt, Freud sagde så meget, og en stor del af det var vrøvl. Og i øvrigt taler jeg ikke om en ubevidst handling, men om en ganske bevidst en af slagsen, hvor man skyder det dårlige bort og kuler det ned. Jeg tror ikke, at man får cancer af det, men jeg er åben over for, at det kan akkumulere sig til et psykisk sammenbrud på et tidspunkt, og så skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage med en update. Betragt det her som en lovende mellemtid på et råd, der gerne skulle gavne hele livet.

Strategien er ikke noget, jeg har fundet på, og jeg tror, den er ret udbredt.

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, kan for eksempel godt lide at fortælle, at man skal huske at trykke på »pytknappen«. Det er hans store selvhjælpstip, Thulesen Dahls evangelium, som andre så går og messer videre på. »Pyt er et fantastisk ord,« sagde DF’eren Christel Gall engang i et interview her i avisen og tilføjede: »det har jeg lært af Thulesen Dahl«.

Og når manden har ret, så har han ret. Alt for meget smerte og irritation eksisterer her i verden, fordi vi giver den lov, og fordi vi sidder og piller i vores nederlag og utilstrækkelighed, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved, fordi de bunder i ting, som er sket. Det er jo ikke alt, der skal frem i lyset og vendes og drejes. Noget skal bare hen over skulderen. Prøv at børste det væk, lyder Tulles lov, og den stemmer jeg for.

Kvæl de dårlige dage

Det er ikke så meget et tip til et strengt coronaår, mere et råd til de hverdage, som fortsætter på den anden side af vaccinen. Et praktisk værktøj, der kan klare en del, men ikke alt.

Når Dansk Folkeparti, der for fem år siden var landets næststørste og høstede hver femte stemme, i dag raver rundt nede omkring de fem procent i meningsmålingerne, så nytter det selvfølgelig ikke, hvis formanden trykker på pytknappen, og sådan er det også i den enkeltes liv. Bliver et problem tilpas stort, skal man tage sig sammen eller søge hjælp eller måske begge dele.

Men velfærdslivets hverdagsproblemer skal ofte bare ædes. Jeg blev en gang smidt ud af en kæreste, hun ville ikke mere, og det var lidt af et chok for mig – jeg var virkelig ked af det og savnede hende dybt. Jeg flyttede ud af vores hjem og ind på et lille, lejet hummer, hvor jeg boede og havde det dårligt, og der hjalp det selvfølgelig ikke at sige pyt. Men det hjalp heller ikke at slæbe på sorgen som en dødvægt. Så jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at dræbe mindet om hende, og det tror jeg faktisk forkortede pinen. Lige i den sag var der ikke mere at tabe, men der var masser at vinde på den anden side.

Måske bliver det også sådan med coronaåret 2020, at vi skal lægge det hastigt bag os. Som den amerikanske sanger og lommefilosof Tom Waits siger:

»Plant ikke dine dårlige dage ... Kvæl dem.«

Serie

Sådan kommer du gennem vinteren: En selvhjælpspakke i 24 afsnit

2020 har været et ekstra hårdt år for mange. Her på avisen ved vi ikke bedre end andre, men da vi er helt gennemsnitligt ude af balance, har vi måske et par hverdagstricks i ærmet, der kan hjælpe mod ensomhed, angst, frustration eller hvad nu man kunne føle lidt ekstra intenst for tiden. Hver dag i december deler Informations skribenter deres bedste råd mod mørket

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

'Freud vrøvlede'
Ja absolut, men han var ikke nær så god til det som du.

Javist. Man husker kun det man ikke kan glemme. Sagde Morten Grunwald i sin tid under et interview.

Nogle gange ville jeg virkelig ønske, at jeg var bedre til at fortrænge, men jeg kværner stadig rundt i dumme ting, jeg sagde for 25 år siden, eller gode ting, jeg glemte at sige til dem der ikke er der mere.
Men gulvvasken, spindelvævet i loftet og regningen, der skulle have været betalt går det ofte alt for godt med at fortrænge.