Interview
Læsetid: 8 min.

Hvorfor er danske børn så dårlige til matematik? En lærer, en ekspert og en erhvervsmand giver deres bud

Danske fjerdeklasses elever er blevet markant dårligere til matematik, viser den internationale TIMSS-undersøgelse. Men hvad er årsagen til, at de danske elever klarer sig dårligere i matematik? Det har Information spurgt en lærer, en forsker og en forfatter til en debatbog om matematik om
Den internationale TIMSS-undersøgelse viste i december, at danske fjerdeklasseselever er blevet dårligere til matematik og at eleverne er tilbage på samme niveau som i 2007, hvor TIMSS begyndte at følge elevernes faglige niveau.

Den internationale TIMSS-undersøgelse viste i december, at danske fjerdeklasseselever er blevet dårligere til matematik og at eleverne er tilbage på samme niveau som i 2007, hvor TIMSS begyndte at følge elevernes faglige niveau.

Torben Klint

Indland
21. december 2020

Den internationale TIMSS-undersøgelse viste i december, at danske fjerdeklasses elever klarer sig markant dårligere i matematik. Eleverne er tilbage på samme niveau som i 2007, hvor TIMSS begyndte at følge elevernes faglige niveau.

De danske elever er også langt mindre glade for matematik end tidligere, viser undersøgelsen, der kun omfatter elever, som har gået i skole efter folkeskolereformen fra 2014. Hensigten med reformen var ellers, at elevernes faglige niveau skulle forbedres med flere timers undervisning.

Det er ikke sket i matematik. Men hvad er der sket med matematikundervisningen, siden eleverne er blevet dårligere til og mindre glade for faget?

Matematiklæreren: Mere it i undervisning og mindre forberedelsestid 

Jens Peter Cristensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Matematik har en særlig skønhed, som skal med ind i undervisningen.

Dorte Haun Nielsen, Sven Elming, Ib Christensen, Ole Henriksen, Gert Romme, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Nille Torsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Matematik kræver koncentration og selvfordybelse.
Er det ikke også evner, der er blevet markant svækket de senere år med børns overstimulering af medier og gadgets? Mon ikke der er en sammenhæng her?

Alle disse tomme kalorier nedbryder den intellektuelle kapacitet.

/O

Sven Elming, Bent Nørgaard, Carsten Bjerre, Birte Pedersen, Hans Houmøller, Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Nille Torsen, Per Torbensen, Anders Reinholdt, Liselotte Paulsen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

"Eleverne er tilbage på samme niveau som i 2007"

Vil det så sige, at vis udviklingen siden 2007 ville have været positiv, så ville børn i fjerde klasse før eller siden nå et matematisk niveau en gang i fremtiden, som svare til nutidens 9. klasses elever. Eller hva?

Ditte Jensen, Rikke Nielsen, Peter Høivang og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja stop alle disse målinger, selvanalyser og sammenligninger. Matematik er vidunderligt og skal bare 'pakkes op' som digteren siger - og netop ikke - grubles.

Lillian Larsen, Gert Romme, Hans Houmøller, Mads Bech Madsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Tak for en god analyse af problemet.
Matematik er et fag, hvor det er muligt at anskueliggøre den fordummelse der foregår i folkeskolen først og fremmest p.g.a. skolereformen, der sammen med de såkaldte kvalitetsmålinger er et meget præcist udtryk for regnedrengenes drøm om centralistisk top-down styring af folkeskolen.
Jeg har selv undervist i folkeskolen i 38 år, og kan skrive under på, at elevernes aha-forståelsen for geometriens fantastiske verden med tilhørende værktøjer til indsigt i komplicerede problemer, sker når man lærer og forstår at sætte problemet ind i en håndterbar sammenhæng. Det sker først og fremmest i dialog med andre f.eks. klassekammerater og lærere. Når eleverne overlades til sig selv, skærmen og et stopur, har vi den sorte skole på fuld skrue.
I de humanistiske fag er fordummelsens effekt vanskeligere at måle, men lige så tydelig for en gammel lærer.

Allan S. K. Frederiksen, Jeppe Lindholm, Bent Nørgaard, Carsten Bjerre, Carsten Munk, Flemming Berger, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Ib Christensen, Ole Henriksen, Mogens Holme, Hans Houmøller, Rikke Nielsen, Mads Kjærgård, Jens Ole Mortensen, Peter Høivang, Carsten Wienholtz, Jon Mangerel, Niels Christian Sauer, Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Bernd Åke Henriksen, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Egon Stich, Hanne Marie Elmo Jensen, Helle Brandt, Anders Reinholdt og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Spil skak. Et stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, har vist, at elever der spiller skak i en matematiktime om ugen over 10 måneder, har en fremgang på 30% i matematik - i forhold til børn der ikke spiller skak: https://www.folkeskolen.dk/555930/skak-hjaelper-elever-til-at-blive-bedr...

Helene Thorup Hayes, Kent Bajer, olivier goulin, Steffen Gliese, Peter Høivang, Bernd Åke Henriksen, Susanne Kaspersen og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja en ældre mand, som vel aldrig har forstået det vigtige fag og så trøstet mig med de mange intelligenser.
Jeg ville aldrig kunne blive ingeniør, men hvad pokker skulle vi gøre hvis ingen blev? Hvordan ville alle vore håndværkere være uden matematisk kunnen?
Er det egentlig ikke et minus at vi har fået alle de regnemaskiner eller hvad vi nu kalder dem?
Jeg tror under alle omstændigheder det er forkert at alt digitaliseres før vi rigtig forstår hvorfor uanset nogen af os, som eksempelvis undertegnede forbliver teknisk analfabet i hele livet.
Godt jeg har en kone som kan 10 gange mere end jeg, men til gengæld aldrig ville skrive her !

Thorkel Hyllested, ingemaje lange, Ib Christensen, Mads Kjærgård, Hans Houmøller og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Schønberg

Lærdom kræver motivation - Jeg lærte mere tysk fra min knallerts instruktionsbog end fra flere års undervisning. Matematik skal handle om at løse nogen problemer som eleven synes det kan være sjovt at løse.
Enhedskolen dur ikke ! De dygtigste skal ikke i samme klasse som de mindredygtige; for det er dræbende når Mustafa hele tiden laver ballade og Mette kan alle svarene

Bent Nørgaard, Finn Thøgersen, Mads Kjærgård og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar
Niels Christian Sauer

Blandt mange grunde til miseren er, at matematikundervisning ifølge pædagogisk forskning ikke fungerer særligt godt, når den individualiseres. Helklasseundervisning med lærerstyring og begrænset selvvirksomhed fungerer bedre. Men den form for undervisning er blevet talt ned under gulvbrædderne i henved 30 år.

Thorkel Hyllested, Bent Nørgaard, Finn Thøgersen, Bo Klindt Poulsen , Hans Houmøller, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Musikundervisningen er også en god måde at få matematikken ind på, og så er det jo bevist at stimulering af den modsatte hjernehalvdel også hjælper.

Anders Sørensen

Man kunne også bare helt droppe matematik. Hvem har brug for matematik i dagligdagen, medmindre man er raketforsker?

Jeg kan IKKE huske, hvornår jeg sidst har brugt matematik. Og det kan du sandsynligvis heller ikke.

Insisteren på matematik som væsentligt bunder mest af alt i en forstokket tilgang til, hvad man "bør" lære - og denne udspringer mest af alt af, at man tilstrækkelig mange gange har fået fortalt, hvad der er væsentligt, af forældretyper, der tilbage i skoletiden lærte, at matematik var vigtigt.

Matematik er ikke vigtigt. 99 % af befolkningen bruger det aldrig.

Lars Therkelsen

@Anders Sørensen konstaterer du ikke mener procentregning er matematik :)

Thorkel Hyllested, Sven Elming, Viggo Okholm, Bent Nørgaard, Nils Lauritzen, Helene Thorup Hayes, Kent Bajer, Ib Christensen, Jeppe Bundgaard, Mogens Holme, Hans Houmøller, Ture Nilsson, Theresa Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

At lære matematik er at lære at tænke abstrakt. Det er en menneskelig egenskab, som gør os rigere som individer og sikret et bedre fodfæste i verden. Alt, hvad man lærer, er noget, man kan - og det, man ikke lærer, er så noget, man ikke kan.

Thorkel Hyllested, Sven Elming, Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Frank Hansen, Ole Henriksen, ulrik mortensen, Jeppe Bundgaard, Mads Kjærgård, Christian De Thurah, Hans Houmøller og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Steffen Gliese har ret. Matematik er en måde at forstå nogle overordnede sammenhænge på, uanset om man har brug for særlig meget konkret matematik i sin dagligdag eller ej. Det samme kan siges om visse andre discipliner, som fx grammatik. Kravet om, at discipliner skal legitimere sig selv ud fra, hvad de kan “bruges til”, er efter min erfaring helt misforstået.

Thorkel Hyllested, Sven Elming, Ture Nilsson, Anders Reinholdt, Nille Torsen, Frank Hansen, Flemming Berger, Christian Mondrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

jeg tror, det også handler om meget andet.

Jeg havde modvilje mod matematik i folkeskolen, og kunne faktisk intet. Så kom jeg på et privat handelsgymnasium, hvor man samtidig gennemførte både matematisk og sproglig gymnasial undervisning, og der fik jeg, nærmest automatisk, sans for matematikkens væsen.

Senere lærte jeg mere som nautisk navigatør. Og som økonom fik jeg virkelig øjnene op for den virkelige skønhed og fascination i tallene. Og det er virkelig fascinerende, at man ved hjælp af ganske få parametre er i stand til at skabe komplicerede ting i teoretisk-matematisk statistik.

Og gennem mange år læste jeg faktisk en god matematikbog, når min hustru læste en krimi, og derfor har jeg flere hyldemetre med matematiske bøger..

@ Anders Sørensen, som økonom anvender man faktisk matematik hver dag. Desuden fungerer matematik som et universalt "sprog", som alle kan forstå.

Thorkel Hyllested, Helene Thorup Hayes og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Jeg tænker lidt, at det er i tesens udfordring og dannelse af en antitese og ny tese. At even til den abstrakte tænkning udvikles. Når samfundet ikke længere fremmer denne evne, så forsvinder også evnen til at indlære matematik. Er det helt forkert?

Jeg har aldrig set det smukke i matematik. I folkeskolen var det bare udenadslære, tabeller og maskinel udregning. Aldrig blev det forklaret hvorfor man lige skulle dividere på den måde.

I 90'erne tog jeg tyren ved hornene og begyndte matematik som enkeltfag og endte med matematik på HF niveau med 11 i skriftlig karakter. Hovedsagelig på grund af en tidligere folkeskolelærer, som vidste at det var sproget, der er nøglen til at forstå matematik.

Alene det, at man starter med enerne og ikke tierne når man udtaler tallene, er nok til at det nærmest er uforståeligt.

Siden har jeg ikke haft brug for det. En smule regning i ny og næ måske. Når andre tæller, tænker jet stadig. Nå! Der er sørme mange eller det var ikke ret mange. Alt er glemt igen.

Jeg giver Anders Sørensen ret. Hvis ikke man har brug for det fagligt på en eller anden måde er det stort set ikke til nogen nytte.

Mads Kjærgård

Da jeg gik i skole, da havde vi regning og matematik. Jeg var en idiot til sidstnævnte. Jeg har senere lært det på et "lavere" niveau. Jeg prøvede engang at lære min datter at dividere. Så skulle man stille d et op på en bestemt måde, der fulgte føllgende ordveksling. "Kan det ikke være lige meget, hvordan det står, når det bare er rigtigt?" "Nej det er lige meget om det er rigtigt man det står rigtigt." Men man skal vide, at det er dødsvært i dag og det er ikke alle der har evnen, upåagtet de kan mange andre ting og har fine uddannelser! Det er ikke alle, der kan alt! Man kan noget og man kan til en vis grad fremme andre evner, men det er ikke alle der kan være ingeniører eller smede fpr dem sags skyld, nogen er bare gode til dansk. Var det ikke Jacob Lange han hed, ham der sagde kunne man ikke blive det ene, så måtte man blive det andet?

Mads Kjærgård

Der skulle have stået bare i stedet for man i ovennænvte slå- eller tanke fejl! :-)

jens peter hansen

Det ville jo være rart at få lov til at se hvilke opgaver det var de 10-11 årige skulle løse. Så fik man da som det mindste en fornemmelse af hvad de små forventes at skulle kunne.

Nille Torsen, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Omkring år 2000 var jeg i aktivering på en skole som medhjælp på kontoret. En dag så jeg en gut, der sad og surmulede på Inspektørens kontor, sat i skammekrogen så at sige.

Jeg spurgte hvorfor han sad der. Han vidste ikke hvad x var, viste det sig. Med mine forholdsvis nyerhvervede matematiske kundskaber vidste jeg godt hvad der var galt. Jeg ledte ham gennem reduktionen af ligningen, for til sidst at kunne spørge: Hvis 5x er lig med 15. Hvor meget er et x så?

Hele forskellen ligger i at sige et x, stedet for hvad er x. Så forstod han.

Det hele ligger i sproget.

Allan S. K. Frederiksen, Helene Thorup Hayes og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu har jeg fundet Timms undersøgelsen fra 2015. Her er der en række eksempler på opgaver. Løsningen er såmænd også skrevet så kan sortseerne jo selv se om de kan løse opgaverne. Det er et digert værk, men det er ikke uinteressant at se eksempler på hvad vi kræver af en 10-11 årig. Der er opgave eksempler flere steder i rapporten men fra side 231 og frem er der eksempler på hvad der er eleverne stilles over for. Men find dem selv.( Der findes andre opgaver tidligere i rapporten). I øvrigt er danske elever ikke dårlige til matematik som overskriften lyder og er fx sammenlignet med eksempelvis Sverige, Finland og Tyskland på samme niveau. Overskriftens angreb på 10-11-årige elever må da være under Informations niveau. Med hensyn til den simple ligning Ebbe Overbye præsenterer tvivler jeg på at en elev i 2000 blev sendt på kontoret fordi han ikke kunne regne og jeg vil tro at de fleste i anden klasse ville kunne løse opgaven på deres måde.
https://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Internationale_undersoegelser/...

Det er for abstrakt at sige hvad er x. Du er sikkert selv en del af problemet. hvis ikke du kan se det. Matematik forklarer ikke sig selv. Jeg giver et autentisk eksempel. Han forstår fordi, jeg fremstiller det som æbler og pærer. Modsat et abstrakt x.

jens peter hansen

Jeg har vist ikke antydet at udtrykket x ikke er en del af problemet. Jeg ville selv foretrække at fremstille problemstillingen enten som æbler eller pærer og ikke som æbler og pærer.

Han kunne regne efter at det komplekse udtryk var reduceret og x'et afmystificeret. Hvis du kalder mig en løgner. Så rend mig i røven.

Desværre er det først på universitetsniveau at matematikkens skønhed for alvor åbenbarer sig. Det er især, når det går op for en, at vidt forskellige matematiske discipliner er forbundet på et dybere plan. Geometri, algebra, gruppeteori, topologi, Integral- og differentialregning, talteori - alle disse og flere matematiske discipliner har teoremer, der rækker ind i hinandens domæner.
Det er virkelig fundamentalt fascinerende, at den abstrakte naturs lovmæssighed er så vidtrækkende.

Til gengæld er det også matematik på det niveau, der er stort set uanvendelig i de fleste menneskers hverdag - her rækker høkerregningen fra skole og gymnasium rigeligt.

Men matematisk grundforskning er bestemt ikke unyttig. Den skal bare ofte gennem uransagelige veje for at blive til anvendt matematik, der kan løse komplekse videnskablige og tekniske problemer - som i sidste ende kan blive til meget håndgribelige forandringer i enhvers liv.

/O

jens peter hansen

Her er der nogle eksempler på hvad en elev i 4. klasse skal kunne svare på i Timmsprøven fra 2015.https://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Internationale_undersoegelser/.... Jeg tror at prøven fra 2019 er nogenlunde den samme. Jeg har ikke skrevet svarene de kan findes i i rapporten.

1. En let opgave
Tretusinde og tre og tyve kan skrives som:
323- 3023- 30023- 300023 ?

2. En middelsvær opgave
Frans starter med en talrække
6 – 13 – 20 – 27
Han får det næste tal ved at lægge et bestemt tal til.
Hvad er det næste tal i rækken ? ___________

3. En svær opgave
En flaske æblejuice koster 1,87 zeds. En flaske appelsinjuice koster 3,29 zeds.
Gustav har 4 zeds, hvad mangler Gustav for at han kan købe begge flasker juice.
A. 1,06 zeds B. 1,16 zeds C. 5,06 zeds D. 5,16 zeds.

1.opgave blev besvaret korrekt af 89 % af danske børn 2. opgave blev besvaret korrekt af 71 % og
3. opgave af 59 %.

Man skal kunne forstå en instruktion for at forstå hvad opgaven går ud på og jeg tror mange børn fx studser over hvad zeds er for noget og derfor opgiver.
Men prøv selv .

Åh, det var beroligende, jens Peter Hansen, jeg kan dog stadig uden problemer løse endog svære opgaver i 4. klasse. Imidlertid tror jeg, at du har ret i, at børn vil stejle over 'zeds', hvilket man heldigvis ikke kunne finde på i min skoletid, dér ville man tale om 'kr'.

Søren Kristensen

Ja, "zeds" siger vist det hele. Hallo, Jorden kalder folkeskolen! Bortset fra det så lærer ingen matematik før de har brug for det - enten for at få gode karakterer, så man kan komme i gymnasiet eller fordi fordi man er en af de heldige få der har flair for det og vælger at bruge det til noget. Sagen er jo, hvordan man end vender og drejer det, at det gør ondt at lære matematik, på samme måde som det gør ondt at lære tysk eller at spille guitar. Heldigvis klarer de fleste af os igennem livet uden at kunne nogen af delene særlig godt. Rigtig mange klarer sig helt uden kundskaber i den retning. Langt vigtigere for et lykkeligt liv med en fornuftig indkomst er man er charmerende, men den egenskab skal man lang hen ad vejen være født med. Der er med andre ord ingen lette løsninger når det kommer til matematik, den måske mest præcise af alle videnskaber. Derfor er det også så taknemmeligt at måle på. Men altså "zeds" - come on!