Der skal indføres en afgift på CO2. Men det bliver bare ikke lige nu.
Det kom frem tirsdag, hvor regeringen sammen med et flertal bestående af støttepartierne SF og De Radikale samt De Konservative og Venstre fremlagde en aftale om en grøn skattereform. Ifølge regeringen er der tale om »grøn forandring«, som vil have »enorm betydning« for Danmark.
»Det er i sandhed en meget stor dag for den grønne omstilling i Danmark,« sagde skatteminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde.
I aftalen står blandt andet, at det er partiernes »ambition«, at Danmark skal have en ensartet afgift på CO2 i 2030. Men det er ifølge formand for Klimarådet Peter Møllgaard ikke nok at have ambitioner.
»Danmark har sat et ambitiøst mål om 70 procent reduktion i 2030. Hvis vi skal nå det, så kræver det, at man tager ambitiøse virkemidler i brug,« siger Møllgaard.
Klimarådet har tidligere anbefalet en bred afgift på CO2 som den mest omkostningseffektive måde at nå reduktionsmålet i 2030 på.
»Derfor er det ikke nok at have en ambition. Man bør også angive afgiftens forventede niveau og en tidsplan for indfasningen af den,« siger han.
Ifølge aftalen bør en afgift på CO2 være et »afgørende instrument«, men der står ikke noget om afgiftsniveauet og kun lidt om tidsplanen for den forventede indfasning i årene op mod 2030. Det undrer forhenværende overvismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Hvis aftalen skal forstås sådan, at man fra 2023 er i gang med at indføre en ensartet og konsekvent afgift på CO2, så er det godt nyt. Det er i mine og alle andre økonomers øjne et helt afgørende instrument til at opnå reduktionen. Men der er formuleringer i aftalen, som gør mig alvorligt bekymret for, at det ikke er tilfældet,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Hvis afgiften først skal indføres i 2030, ligner den ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen et forsøg på »forhaling«.
»Hvis vi ikke begynder tidligere, så virker det som et forsøg fra regeringen på at undgå en afgift. Og så tænker man: Skulle vi i dette land ikke være i stand til at indføre en CO2-afgift før 2030?«
– Det mener du, at vi skulle?
»Ja, det mener jeg. Ellers står det skidt til i kongeriget.«
Ekspertudvalg
En lang række eksperter og erhvervslivets organisationer har anbefalet en afgift på CO2.
Det er ifølge dem et helt centralt værktøj i den grønne omstilling, fordi den på tværs af samfundet vil gøre det dyrere at forbruge og producere sort, men billigere at forbruge og producere grønt.
Ministrene blev på pressemødet flere gange spurgt, hvorfor man ikke indfører en afgift allerede nu, men det er ifølge dem ikke muligt.
»Det er en indviklet sag,« sagde Morten Bødskov.
Derfor har partierne bag aftalen besluttet at nedsætte et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan en afgift på CO2 kan implementeres. Udvalget skal afgive en delrapport efter et år og sin endelige rapport efter to.
Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet, kalder aftalen for »ganske fornuftig«.
»Der er stadig tekniske udfordringer på to punkter. Det ene handler om landbruget og det andet om bundfradraget. På de to områder er der gode tekniske argumenter for at undersøge nærmere. Det er også fornuftigt at få gennemregnet afgiftsscenarier, inden man fastlægger afgiftsforløbet. Men fastsættelsen af afgiftsforløbet behøver man næppe udskyde, til udvalget er helt færdigt om to år,« siger han.
– Hvorfor ikke?
»Afgiftsgrundlaget kender man i dag i hovedtræk. Så man vil formodentlig kunne levere et grundlag for at fastlægge afgiftsniveauet hurtigere. Man kan godt vælge at få landbrug og bundafgifter på plads, før man fastlægger en profil for afgiftssatsen frem mod 2030, men det er der ikke nogen grund til, hvis man er enige om målet og om at bruge en afgift til at nå det mål.«
To faser af grøn
Skattereformen skal indføres i to faser.
I den første fase forhøjes energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med seks kroner pr. gigajoule. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. For landbrug, gartnerier og cementindustrien udskydes indfasningen dog til 2025, hvilket er to år senere, end regeringen havde lagt op til i sit oprindelige udspil.
Regeringen forventer, at dette element medfører en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton CO2 frem mod 2025. Til sammenligning mangler regeringen at finde CO2-besparelser for 13-14 millioner ton for at leve op til klimalovens mål om 70 procent reduktion i 2030.
Efterfølgende vil aftalepartierne udvide afgiftsgrundlaget til også at gælde CO2-udledninger fra olie- og gasindvinding samt olieraffinering. Områder, som i dag er fritaget for afgifter.
»Samtidig arbejdes der henimod at omlægge energiafgifterne til en mere direkte og ens afgift på CO2-udledning,« hedder det i aftalen.
I den anden fase af skattereformen vil partierne fra 2023 så »fastlægge rammerne for en ensartet CO2-afgift under hensyntagen til lækageeffekter« – det vil sige under hensyn til, at CO2-reduktionerne i Danmark ikke blot fører til øgede udledninger i andre lande.
Det er altså i denne fase, at partierne vil begynde at lave rammerne for en tværgående og ensartet CO2-afgift i hele samfundet.
»De to faser skal ses under ét og være en hovedmotor til indfrielse af 70-procentmålsætningen,« står der.
Hvad skal det koste?
I dag koster det omkring 200 kroner at udlede et ton CO2.
Ifølge Klimarådet skal afgiften frem mod 2030 stige til 1.500 kroner pr. ton CO2, mens blandt andre tænketanken Kraka har anbefalet en afgift på på nogenlunde samme niveau. I Sverige har man i dag en afgift på 800 kroner pr. ton.
Ifølge Lars Gårn Hansen er det afgørende at fastsætte prisen på CO2 så hurtigt som muligt.
»Det er vigtigt med en klar melding for at reducere usikkerhed både i virksomhederne og husholdningerne. Hvis vi skal have den billigst mulige omstilling, skal markedsdeltagere kende CO2-prisen i 2030, når de i dag foretager investeringer,« siger han.
Regeringen blev flere gange på mødet spurgt til en dato og en pris, men det vil den på nuværende tidspunkt ikke lægge sig fast på. Den ensartede afgift på CO2 skal indføres senest i 2030, mens prisen vil afhænge af de anbefalinger, som det i forbindelse med aftalen nedsatte ekspertudvalg forventes at komme med i 2021 og 2022.
»Det er fornuftigt med et solidt beslutningsgrundlag, men jo længere tid man udskyder fastlæggelsen af afgiftsforløbet frem mod 2030, desto større bliver omkostningerne ved at nå målet. Man behøver ikke indføre afgiften hurtigt, bare man hurtigt skaber sikkerhed for den konkrete, høje afgift, der gælder i 2030, så man ved, hvad man skal investere efter,« siger Lars Gårn Hansen.
Wammen: CO2-afgift er ’hovedmotor’
Med aftalen om en grøn skattereform er den røde blok for første gang siden valget splittet på klimapolitikken.
Enhedslisten forlod forhandlingerne, fordi partiet kræver afgiften indført tidligere end, hvad aftalen lægger op til. Klimaordfører Mai Villadsen (EL) retter en skarp kritik af partierne af aftalen:
»Med den såkaldte grønne skattereform får vi allertidligst en beslutning om en CO2-afgift i 2023. Jeg synes oprigtigt, at det er et klimasvigt. Vi har aldrig haft mere travlt med at reducere verdens CO2-udledninger, og nu er en af de bedste løsninger puttet i en syltekrukke,« siger hun.
Klimarådet og Kraka har som beskrevet anbefalet, at en CO2-afgift indfases inden for et par år gradvist stigende til 1.200-1.500 kroner pr. ton udledt CO2 i 2030. På pressemødet blev finansminister Nicolai Wammen (S) af en journalist spurgt til, hvad CO2-afgiften i 2030 bør være, og hvor meget regeringen forventer, det vil reducere landets klimabelastning med.
»Det, der ligger i aftalen, er, at vi i første omgang ikke alene bidrager til at skabe tusindvis af job, men også at reducere med en halv million ton CO2. Men målet er, at vi skal have en langt større reduktion, når den her hovedmotor er kommet op i fart,« svarede Wammen.
Derpå spurgte journalisten, hvorfor man – når en CO2-afgift nu er en hovedmotor, som skal bidrage væsentligt til 70-procentsmålet i 2030 – så vil vente så længe med at indføre den. Til det svarede Nicolai Wammen:
»Det er en hovedmotor, men det er også en kompliceret motor. Og derfor vil vi gerne være sikre på, at vi laver den rigtigt. Det er baggrunden for, at der nu er sat en meget klar retning, der hedder, at vi ønsker en ensartet CO2-afgift. At vi ønsker, at der skal komme væsentligt mindre CO2-udledning end i dag. Men at vi også skal gøre det på en måde, hvor vi sikrer danske job og danske virksomheder.«
Endnu et trist eksempel på at når det kommer til handling, så er et flertal i Folketinget nogle "tøsedrenge". Nu skal det hele igen syltes i en ny krukke , selvom løsningen ligger lige for. Jeg er skuffet. Partierne stikker blår i øjnene på deres vælgere når de kalder sig grønne - ganske enkelt - Der er kun 3 med grønne ambitioner i Folketinget pt.
Det må ikke koste noget, det er hele tiden sagt. Det må ikke gå ud over arbejdsmarkedet. Det må hellere gå ud over børnenes fremtid. Sådan bliver det dog ikke fremstillet. Man anerkender ikke, at det er så alvorligt.
Det er en kattepine, regeringen er i. Den kan ikke anerkende videnskabens advarsler, for så skulle den lade arbejdsmarkedet betale, og da arbejdsmarkedet er lig befolkningen dvs vælgerne, så gør man ikke, hvad der er nødvendigt.
Det er et eklatant svigt, og EL har heldigvis meldt fra, men det viser, at det politiske flertal og dermed befolkningen ikke tror på den videnskab, det selv finansierer.
Klimavidenskaben og folkekirken deler skæbne: Man vil gerne betale til den, bare ikke tro på den.
Ting er ikke kun sort /hvid. Der kommer CO 2 afgift, men lige nu efter/ under en coronapandemi, og hvor vi ikke ved nok, er det klogt at få det undersøgt fra eksperter. Enhedslisten og klimaaktivister har jo heller ingen universel løsning på, hvordan landbrug, gartnere, cementfabrikker m.m. bare lige sådan kan få ens afgift i 2021. Det er så nemt at blive sure, når man ikke får sin vilje. Klima er vigtigt, men det er andre ting altså også og alle skal kunne følge med. Så tag det nu roligt, alle andre er jo ikke idioter, og kun Ø har set lyset, sådan hænger verden ikke sammen..
Der er bare det problem at problemerne ikke bliver mindre ved at blive ved og ved at udsætte dem. Mon ikke også prisen for at nå målet stiger - i mine øjne er det uansvarligt til at finde en løsning nu.
Under Thorning var EL for "flinke" og det blev de udnyttet/ydmyget - jeg kan godt forstå at de denne gang siger fra og det endda uden at vælte MF, da De Radikale fik Venstre og De konservative med på deres pind.
i Danmark forbruger vi, så der skal 4 jordkloder til at dække ressourceforbruget
hvis grøn omstilling skal lykkes, SKAL forbruget reduceres
det koster selvfølgelig arbejdspladser/erhvervsvirksomheder
hvor længe kan Regering/Folketing fortsat tro, at grøn omstilling ikke må gøre ondt?
Hvorfor ikke se mindre forbrug som et gode.
Dels vil der blive mindre affald - selv om mere bliver genanvendt . Dels mindre arbejdsstress, da folk ikke skal tjene så meget for at få dit og dat. Det vil også betyde mere tid til familie, venner osv. Med andre ord "vi" kunne få et bedre liv hvis "vi" sprang lidt af "hamster-hjulet"
helle du skriver at andre ting er vigtige, og regeringen mener at økonomien er vigtigere end bæredygtighed, og det er lige præcis der i tager fejl,
vækst er ikke bare overflødig når samfundet allerede har overflod, den er skadelig og måske ligefrem fatal og har stået på alt alt for længe,
så det er på høje tid væksten stopper og erstattes af neddrosling af den økonomiske aktivitet,
hvad der til gengæld er brug for er en rimelig fordeling af overfloden, altså skal grådigheden stoppes og toppen skal have livremmen halveret da deres overforbrug er massivt,
et bæredygtigt samfund kan ganske enkelt ikke tillade at den uhæmmede grådighed har frit spil,
og det er direkte idiotisk at vi stort set kun har politikere som bakker grådigheden helhjertet op, eller mere præcist at det kun er den slags politikere som kan få magt, fordi flertallet af vælgerne selv er grådige,
så problemerne kan kun løses hvis initiativet kommer nedefra, og vi selv vælger egen grådighed fra, så der er bestemt ikke megen grund til håb.
I DR Deadline kunne man d. 06. december 2020 hører, at vis bare den danske befolkning ville cykle tre gange så meget som nu, frem for at tage bilen, ville det svare til at der kom en million el-biler på de danske veje.
Det finder jeg markant betydningsfuld for klimaindsatsen og overbevisende om, at der skal skabes langt bedre forhold for cyklister i ikke bare Danmark men hele EU og alle vegne. Stop nu den ekstra motorvej op gennem jylland til 30 milliarder kr. og anvend pengene til super cykelstier landet over, så det bliver muligt at færdes sikkert på cykel i Danmark. Giv 10.000 kr. i tilskud til køb af en el-cykel. På sådan en er det ingen sag at cykle 50 kilometer til og fra arbejde hver dag. Og fjern så kørselsfradrag for kørsel med bil til og fra arbejde. Og stop for krav fra jobcentrene, at du ledig skal søge arbejde op til 100 kilometer fra din bopæl. 200 kilometer til og fra arbejde kræver du kører 47.000 kilometer årligt i bil. Det er tåbeligt.
Den danske befolkning har desværre mest i munden. At man synes i går, man skulle klumpe sig sammen på restauranter og biografer, barer m.m. fordi man i 3 uger må lide det afsavn, for at få smittetallet ned, så opfører folk sig, som det er en katastrofe. Hvordan tror man så, befolkningen vil reagere med hårde krav, udgifter, osv når de reagerer sådan på restriktioner, der dog for folk er til at leve med. Fittness center, jamen så melder jeg mig ind i nabobyen, hvad er det for en holdning. Jeg tror, det er klogt at tage det step by step, danskere er ret forkælede, og vil så meget, men ikke hvis de selv skal betale. Og højere skatter nej nej.
Hvad skal folk tro - når politikerne fortæller ,at der skal ændringer til med disse ændringer må ikke koste noget.
Hvorfor ser politikerne ikke på at folk kan få et bedre liv, hvis der blev sat lidt ned for forbrug og vækst ikke blev talt op som det eneste ene.
Kom med fortællinger og at mindre arbejdstid gav bedre tid til at lave mange ting selv sammen med sin familie og venner.
Tænk om børn fik længere tid sammen med forældrene end de i dag med forskellige pædagoger. Kunne det ikke give et bedre liv. Ja forsæt selv fordelene ----
Helle Walther: Hvis ikke det nu er sort eller hvidt, er der jo ingen problemer. Fremtiden er kulravende sort selv med vindenergi og el-biler, men det politiske flertal lukker øjnene for det. Derfor stort kram til EL for at springe fra.
Børn og unge er udsat for et gigantisk forræderi fra politikernes side, men det vil de voksne pattebørnsmennesker ikke forstå.
Morten Bødskovs undskyldning om, at det er for indviklet er simplethen for ussel. Når andre lande kan, kan vi vel også. Eller måske er de folkevalgte for dårligt udrustede. I så fald må vi vælge nogle andre.
Som man kan læse på blandt andet DR's hjemmeside, er UNEP's årlige rapport om misforholdet mellem de globale målsætninger for begrænsning af Co2-udledninger frem mod 2030, og så der hvor verden i levet praksis i dag befinder sig.
https://www.unenvironment.org/emissions-gap-report-2020
Som fremskrivningerne ser ud nu, vil den globale gennemsnitstemperatur i år 2100 være steget med over 3 grader celcius. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man tænker sådan, så bør man sætte sig lidt ind i, hvad en sådan temperaturstigning med al sandsynlighed vil få af konsekvenser.
Ligeledes bør man minde sig selv om, at der jo ikke er tale om en regning, der først skal betales i år 2100. Der er tale om en gradvis forværring af leveforholdene for både dyr og mennesker, som allerede er i gang..
Det er på en så dyster baggrund, at man bør vurdere danske politikeres handlingslammelse. Den internationale handlingslammelse.
Jeg læste forleden, at Kina er 'kommet til' at overskride en selvpålagt begrænsning i deres stålproduktion - en særdeles Co2-udledende industri - med 300 millioner ton Co2..ups..det svarer til Polens samlede udledninger..
Men mon ikke man også i Kina føler, at man må tage behørigt hensyn til arbejdspladser, vækst i økonomien, konkurrenceevnen...Så det er lidt svært at bebrejde dem noget ikke?
https://www.carbonbrief.org/analysis-surge-in-chinas-steel-production-he...
Tragikomisk var det under alle omstændigheder at lytte til P1 Debat i dag. SF havde øjensynligt valgt slet ikke at stille op, så man havde indkaldt altid citatgivende Morten Messerschmidt som reserve. Komikken stod Ruben Kidde(R) for, sammen med Anne Paulin(S). Tragikken var at høre i især Caroline Bessermann fra den Grønne Studenterbevægelses stemme. Så fortvivlende harm var hun, at DR-journalisten flere gange fandt lejlighed til patroniserende at italesætte en så uvant indignation..
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2020-12-09
Og sådan gik endnu en dag i svikmøllen...men så må vi jo blot være dygtige til at huske hinanden på, at det hele jo ikke er hverken sort eller hvidt..
En CO2 afgift vil påvirke boligområdet således at det bliver mere attraktivt at bebo tætbeboede områder hvor man kan forsynes med fjernvarme eller anden effektiv opvarmining.
Dette vil betyde at priserne på boliger i de områder hvor der ikke er CO2 effektiv opvarmning vil falde i pris. Men det må jo betyde at man ønsker at affolke de områder, hvor det ikke kn betale sig at energioptimere boliger og man ikke kan få fælles forsyninger.
Jeg kan godt give dig ret Simon, men sådan er realiterne desværre ikke. Selv nu, hvor folk har en dødelig pandemi hængende over hovedet, jamres der. Folk er ikke villige til at reducere på deres levestandard, flyveture, oksekød, ... jeg kan nævne mange ting, du ved det selv. De vil gerne gøre noget, men men men..... og derfor er der en balance.
Helle Walther: Jeg forstår dig godt, men der er ikke andet at gøre end at kæmpe imod dumheden - selvom guderne for længst har opgivet det.
Jeg har endnu ikke talt med nogen, som er villige til at opgive den livsstil som de har nu, med flyrejser, store boliger, forbrug af varer fremstillet i Kina, - transporteret den lange vej til forbrugeren, unødvendigt brug af IT. med belastning fra serverparker osv.
Jeg møder derimod mange som andægtigt fortæller at de har indført en kødfri dag, så de er med til at redde verden!
Eller de som tror at de redder verden, fordi de har anskaffet en Tesla. De glemmer, at C02 belastningen fra produktion til skrotning af en Tesla er så høj, at den skal køre 150,000 km. før den C02 belaster mindre end en lille dieselbil!! Og sådan er der så meget, som man ikke tænker over.
Jeg bliver lidt træt, når medierne fremstiller de unge studerende veganerkvinder fra Frederiksberg og Christianshavn som værende repræsentative for den Danske befolkning(sagt med et glimt i øjet), i forhold til klimapolitikken. Og selv de som fremstår som de reneste og fineste og mest klimavenlige borgere i kongeriget, falder igennem når man går dem lidt på klingen og spørger ind til deres forbrugsvaner og livsstil.
Når folk så sidder og prinser sig - soler sig i beundring fra omgivelserne over deres kødfri dag - og man spørger ind til deres seneste smuttur(før Corona) til Paris, eller deres Kinesiske forbrugsvarer(F.eks. en Mac og en Iphone) - så bliver de pressede og fremfører deres desperate uholdbare argument om at "man jo skal starte et sted" Hykleri af værste skuffe!!
Jeg er bestemt ikke begejstret for klimaforandringerne - og jeg synes bestemt også, at vi ud fra et forsigtighedsprincip skal antage at de er menneskeskabte. Men at tro på at vi kan få folk i hele verden til at opgive deres ambitioner om at blive forbrugere i den store stil - det er naivt.
Der sidder Kinesere, Indere, Amerikanere osv. på spring for at få et køleskab, en bil, og meget andet. Disse mennesker opgiver ikke deres ambitioner om et bedre (forbrugsmæssigt) liv fordi de i fjernsynet ser Ida Auken køre rundt i valby på Christianiacykel.
John S Hansen: Jeg har lidt svært ved at finde u d af, hvad du mener. Du påstår, at det er umuligt, at verdens befolkning ændrer forbrugsvaner. Nå, hvordan har du det så med det? Godt eller dårligt?
Jeg læser din kommentar sådan, at du mener, det går skråt nedad, og det er der ikke noget at gøre ved. Okay, hvorfor skriver du så her?
@iels-Simon Larsen
10. december, 2020 - 15:51
Jeg mener ikke at der er realistisk at verdens befolkning kommer til at ændre forbrugsvaner. Alene fordi den kapitalistiske økonomiske model er afhængig af, og tilskynder til forbrug. Endvidere er mange af de tiltag som kan være C02 besparende meget "first world".
Godt eller dårligt? I det omfang at menneskeskabt udledning er årsagen til temperaturstigningerne - så er det da dårligt.
Skråt nedad?
Jeg skriver, at vi kan spille alle de små skuespil vi vil her i vores lille privilegerede del af verden, og vi kan kappes med hinanden om at fremstå som de mest klimavenlige. Men det har ingen betydning grundet vores lidenhed. Og illusionen om at vi kan fungere son inspiratorer og forbilleder er efter min mening også naiv.
Det er da en nedslående konstatering - men vel ikke mindre rigtig(hvis det er sådan man ser det)
Hvorfor jeg skriver her?? Det må du vist uddybe!
John s Hansen: Vi er ikke uenige om verdens tilstand, men vi reagerer vist forskelligt på den? Jeg skriver her dels for at støtte de journalister, der skriver om verdens tilstand, men leder også efter dem, der viser en vej til en bedre tilstand. De er dog svære at få øje på. Information er en modstandsavis, men hvis den ikke kan pege på et bedre samfund og støtte dem, der arbejder for det, ender det med, at det ikke er værd at gøre modstand. Det drejer sig ikke om nazismen mere, men om forbrugerismen, og det bliver så en modstand mod os selv.
Så ved du, hvorfor jeg skriver, men jeg synes, du lyder for negativ til overhovedet at løfte en finger.
Niels-Simon Larsen
12. december, 2020 - 13:09
@
Hvor nedslående det end må se ud, med en verden, som i al for høj grad drejer sig om penge og forbrug, og som derfor ikke er klimavenlig - så er det sådan det ser ud. Og det ændrer sig ikke fordi vi lukker vores øjne for det.
Et grundvilkår er det bare nogle gange, at man støder ind i ubehagelige forhold, som ikke står til at ændre. : Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb