Interview
Læsetid: 6 min.

Johanne Schmidt-Nielsen: Vi må ikke svigte børn, der allerede er blevet svigtet af deres forældre

Unge, der sendes på genopdragelsesrejse eller tvinges ind i et ægteskab, risikerer at blive svigtet af det danske samfund, når og hvis de slipper fri. Det mener generalsekretæren i Red Barnet, der opfordrer politikerne til at bruge dansk statsborgerskab til at beskytte de unge
»Vi har simpelthen behov for at beskytte børn og unge bedre,« siger generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt Nielsen i sagen om Samia, der blev udsat for social kontrol og undertrykt af sin pakistanske familie i Danmark.

»Vi har simpelthen behov for at beskytte børn og unge bedre,« siger generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt Nielsen i sagen om Samia, der blev udsat for social kontrol og undertrykt af sin pakistanske familie i Danmark.

Indland
23. december 2020

Da Johanne Schmidt-Nielsen sad i Folketinget og var politisk ordfører for Enhedslisten, kom hun ad omveje i kontakt med den unge kvinde Samia.

Samia fortalte hende sin historie. Hun fortalte, at hun var vokset op i en pakistansk familie i Danmark og efter nogle konflikter med sin far var blevet sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. Det var sket på trods af, at de danske myndigheder havde været klar over, at hun blev udsat for omfattende social kontrol og netop frygtede at blive sendt til Pakistan.

I flere år levede Samia i fangenskab hos sin pakistanske onkel og blev tvangsgift med sin fætter, før det lykkedes hende at undslippe. Men hun var ikke dansk statsborger, og da hun kom tilbage til Danmark, havde hun mistet sin opholdstilladelse, fordi hun havde opholdt sig så længe i udlandet.

I dag, nogle år efter Johanne Schmidt-Nielsen mødte Samia, er hun blevet generalsekretær i Red Barnet. Information har fortalt Samias historie i bogen Genopdragelsen. Og Samia har opholdstilladelse i Danmark som flygtning, fordi udlændingemyndighederne vurderer, at hun risikerer at blive udsat for overgreb i Pakistan.

Når Johanne Schmidt-Nielsen ser tilbage på det forløb, Samia har været igennem, er hun ikke i tvivl om, at det danske system svigtede:

»Det bør ikke finde sted, at forældre udsætter deres børn for det, Samia har været udsat for. Det bør heller ikke kunne finde sted, at vi som samfund svigter et barn, der er blevet svigtet af sine forældre. Og ovenikøbet gentager svigtet, da hun så på mirakuløs vis, fordi hun har en helt enestående styrke, faktisk får kæmpet sig tilbage til Danmark.«

’En fuldstændig forfejlet tilgang’

Meget gik galt, i tiden før Samia blev sendt på genopdragelsesrejse. Myndighederne formåede ikke at reagere på advarselssignalerne i hendes sag. Der var overvejelser om at fjerne hende fra hjemmet, men det skete aldrig. Og selv om det lykkedes hendes tidligere folkeskolelærere at alarmere lufthavnspolitiet, da hun var ved at blive sendt af sted til Pakistan, formåede myndighederne ikke at forhindre rejsen.

To betjente hev Samia og hendes far ud af flyet, da det skulle til at rulle ud mod startbanen. En medarbejder fra Den Sociale Døgnvagt spurgte hende, om hun rejste frivilligt. Men hun turde ikke svare andet end bekræftende, fordi hendes far forinden havde truet med at slå hendes søskende ihjel, hvis ikke hun rejste med ham. Og så fik faren lov til at tage hende med tilbage på flyet til Pakistan.

»Det er jo en fuldstændig forfejlet tilgang. De skulle have trukket hende ind i et rum for sig selv og ladet hende fortælle sin historie,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. »Og så skulle de have taget ansvaret og sagt til faren: Det er vores vurdering, at hun er i fare for en genopdragelsesrejse. Derfor kan I ikke rejse af sted.«

Forløbet er udtryk for en mere generel problemstilling, mener hun. For det første mangler der viden om fænomener som genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber. For det andet er mange fagpersoner ikke klædt godt nok på til at opdage tegn på, at børn bliver udsat for overgreb, og til at gribe ind over for det. Og det går hårdt ud over unge som Samia:

»Hun og hendes søskende skulle have haft hjælp, længe før det endte i en genopdragelsesrejse. Hun har levet med fysisk og psykisk vold gennem adskillige år. Det må ikke ske.«

Rulle den røde løber ud

Men Samias historie viser også, at reglerne er skruet sammen på en måde, så systemet kan komme til at svigte børn og unge, hvis og når de vender tilbage fra genopdragelsesrejser.

»Man burde jo have rullet den røde løber ud og undskyldt, at vi overhovedet lod hende rejse: ’Undskyld, at det her kunne ske, altså at du som barn blev udsat for det her, uden at vi hjalp dig. Velkommen hjem. Nu skal du have krisehjælp, og du skal hjælpes godt i gang i det danske samfund,’« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Men i stedet havde myndighederne altså inddraget Samias danske opholdstilladelse. Og selv om reglerne åbner for, at man kan få sin opholdstilladelse igen, hvis man ikke selv har været skyld i bortfaldet af den, lykkedes det ikke for Samia.

I stedet måtte hun søge om asyl som flygtning med risiko for at få afslag. Og det viser, at de regler, man har vedtaget, ikke virker efter hensigten, mener Johanne Schmidt-Nielsen:

»Man tænkte, at forældrene ikke ville sende deres børn af sted, hvis de kunne se, at her er en risiko for, at barnet eller den unge mister sin opholdstilladelse, men det har jo helt åbenlyst ikke skræmt faren i den her sag, hvis han overhovedet har kendt reglerne. Det har i hvert fald ikke haft nogen betydning for ham, og dermed bliver det jo et kæmpemæssigt problem for Samia, altså offeret i sagen.«

Statsborgerskab pr. automatik

Når Samia overhovedet havde brug for en opholdstilladelse, er det, fordi hun aldrig var blevet dansk statsborger og dermed ikke havde en naturlig ret til at bosætte sig i Danmark.

Faktisk skyldtes den oprindelige konflikt mellem hende og faren blandt andet, at hun gerne ville have dansk pas. Det var for ham et udtryk for, at hun var blevet for dansk og havde forkastet hans og familiens pakistanske værdisæt. Og derfor modsatte han sig.

Det peger ifølge Johanne Schmidt-Nielsen på et grundlæggende problem med de danske regler om statsborgerskab.

»Børn, der er født og opvokset her og på alle måder betragter sig selv som danske, har meget svært ved at få et dansk statsborgerskab. Det afhænger på alle mulige måder af deres forældre, om det kan lade sig gøre – i modsætning til flere andre lande, hvor statsborgerskabet mere eller mindre automatisk kommer givet til et barn, der er født i det pågældende land.«

Mener du, at børn automatisk burde få statsborgerskab, når de fødes i Danmark?

»Det er i hvert fald én vej at gå. Som repræsentant for en børnerettighedsorganisation kan jeg konstatere, at børn er dårligt stillet i forhold til statsborgerskab, som er så centralt for et menneske. Hvordan man så konkret skal indrette det, må være en politisk diskussion.«

Straffes for genopdragelsesrejsen

Men Samias historie viser også, at der er et andet problem med reglerne om statsborgerskab: Hun og andre i hendes situation vil, i lang tid efter de er vendt hjem fra en genopdragelsesrejse, ikke kunne få dansk statsborgerskab, fordi det først gives efter længere tids uafbrudt ophold i Danmark. I Samias tilfælde må hun som flygtning vente i otte år, og indtil da må hun leve med den risiko, at hendes opholdstilladelse kan blive inddraget.

»Hun er blevet holdt i fangenskab, og alligevel påvirker det hendes mulighed for at få statsborgerskab negativt. Det, synes jeg, er principielt problematisk,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

»Og der findes jo på Christiansborg et indfødsretsudvalg, hvor man fastlægger praksis, og der er på alle måder mulighed for at vælge at sige: Hvis der er sager som denne, hvor børn og unge imod deres vilje er blevet holdt i fangenskab, på en genopdragelsesrejse eller i et tvangsægteskab, så skal det selvfølgelig ikke komme dem til skade i en statsborgerskabsansøgning.«

Der er med andre ord brug for politisk handling. Der skal gøres mere for, at børn i Danmark får dansk statsborgerskab. Og der skal ikke lægges hindringer i vejen for, at unge, der vender hjem fra genopdragelsesrejser eller slipper ud af tvangsægteskaber, kan blive danske statsborgere.

For som generalsekretæren siger: »Vi har simpelthen behov for at beskytte børn og unge bedre.«

Serie

Genopdragelsen

I denne interviewserie taler vi om social kontrol og æresrelaterede konflikter med politikere, eksperter, meningsdannere og repræsentanter for organisationer.

Interviewene tager udgangspunkt i bogen Genopdragelsen, der netop er udkommet på Informations Forlag. Den handler om den unge kvinde Samia, der vokser op i Danmark og bliver tvunget af sted på en genopdragelsesrejse til Pakistan.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

22/dec/2020

JA, det må vi, det danske Folketing, om-
gående i gang med at få bragt på plads ! ! !

Med venlig og bekymret hilsen
Claus

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Dorte Sørensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja - Folketing vedtag dansk statsborgerskab til barnet ved fødslen af herboende mennesker uden dansk statsborgerskab. Ligeledes frigiv hasen så banderne ikke har det at skyde hinanden for.

Mon det ikke er en bedre måde at løse nogle af Folketingets problemer på. Men hvis det hjælper så er der jo ikke så meget at "himle op " over og det vil nogle nok ikke mene er godt.

Alvin Jensen, Lillian Larsen, Lone Hansen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Spøjst, men jeg kan ikke læse Johannes navn eller se et billede af hende uden at blive i godt humør :) Det minder mig om at der vitterlig findes mennesker med hjertet på rette sted. Et omvendt mareridt ville være en drøm, hvor man vågnede op til en Verden, som var befolket af mennesker som hende.

Go jul!

Hans Larsen, Daniel Joelsen, Tino Rozzo, Erik Winberg, Alvin Jensen, Dorte Schmidt-Nielsen, Lone Hansen, Frederikke Nielsen, Steen K Petersen, Gert Romme, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

"Forløbet er udtryk for en mere generel problemstilling, mener hun. For det første mangler der viden om fænomener som genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber. For det andet er mange fagpersoner ikke klædt godt nok på til at opdage tegn på, at børn bliver udsat for overgreb, og til at gribe ind over for det."

For det tredje har vi et fremmedgørende, frygtbaseret og nytteetisk konkurrencesamfund, som gør det muligt at overse og afhjælpe de kriser, som knytter sig til forældrenes situation.

Inge Lehmann, Erik Winberg, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Lone Hansen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

at overse og dermed undlade at afhjælpe de kriser - skulle der stå.

Eva Schwanenflügel

Desværre må man bare forstå på det hele, at der er undtagelser i begrebet "børnenes Statsminister".

Børnene af forældre fra uønskede lande må undgælde for ophavets synder, på trods af at de selv er ofrene.

Hans Larsen, Inge Lehmann, Christian Mondrup, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Lone Hansen, Steen K Petersen, Gert Romme, Herdis Weins, Viggo Okholm og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

frygtbaseret, fremmedgørende, nytteetisk konkurrencesamfund.....really? Det var mange ord for at forklare ingenting. Prøv at sige det enklere, mindre indforstået og med lidt indre selvhøjtidelighed, Utoft!

Henrik Ljungberg

jens peter hansen

Hvis man bliver sendt til Pakistan for at skulle genopdrages, hvad skulle et dansk pas så hjælpe hvis det bliver taget fra en ? Jo når man kom tilbage til DK, men ikke før. For min skyld måtte man gerne give børnene dansk pas, men at det skulle afholde nogle i at sende ungerne af sted tror jeg ikke.

Jens Flø, Erik Fuglsang og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Godt at nogen har øje på de tåbeligheder der sker i visse miljøer.

Som demokratisk sindede mennesker kan man ikke andet end at tage skarp afstand fra genopdragelsesrejser. Og naturligvis slet ikke os på venstrefløjen.

Niels Christensen

»Det bør ikke finde sted, at forældre udsætter deres børn for det, Samia har været udsat for' sødt sagt af Johanne. Men ikke et ord om den syge kultur den her situation er et resultat af. Hvad laver pakistaner i det hele taget her. Der er ikke krig i Pakistan. Kun muslimer på flugt fra muslimer. Næppe vores problem.

Niels Christensen:
De blev hentet i sin tid og har på forskellig vist taget en del af det beskidte arbejde.
Mange har måske nok bevaret for meget af deres fundamentalistiske tro, men trods alt et fåtal.
Islam har deres pietisme også og jeg er ret overbevist om at der blandt missionsfolk også her bliver presset til at gå på efterskoler med stærk moralsk kristne ideer om hvad man som ung skal tro på.
Men selvfølgelig skal der tages fat omkring de familier, hvor tros-og almindelig personlige valg og frihed ikke respekteres.

Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Viggo Okholm er der ikke en temmelig stor forskel på at blive sat i en kristen efterskole og så blive efterladt i fremmed land ? Det hjælper jo ikke Samia at der også findes grupper af pæredanske der også på en begrænsende måde bekymrer sig om deres børn. Jehovas Vidner er formentlig ikke sådan at komme ud af, men det er jo ikke Samias problem. Om lidt bliver det 2021 og det er nu de unge lever. Denne evige, but what about løser ikke de udsattes problemer. Mon ikke dine og mine forfædre var undertrykte bønder og husmænd med risiko for træhest og prygl. Nu er vi da kommet lidt videre. Det skulle Samia da gerne profitere af uden at skulle være offer for forældrenes uacceptable indgreb.

Brian W. Andersen

@ jens peter hansen

Et pas er ikke kun et identifikations og rejsedokument. Det er også et sikkerhedsnet. Myndighederne har kopien af ens danske pas, samt alle oplysninger vedrørende det danske statsborgerskab som passet repræsenterer, således at danske borgere kan få udstedt nødpas eller erstatningspas, hvis de har mistet deres pas. Det hele er opbevaret under Udenrigsministeriets resort og derigennem tilgængeligt for alle danske ambassader og konsulater i hele verden, og det kan dertil gøres tilgængeligt for samarbejdende landes ambassader på steder, hvor der ikke er en dansk ambassade eller konsul.

Havde Samia haft et dansk pas, så ville dette, selv hvis nogen havde taget hendes fysiske pas fra hende, have gjort en stor forskel i hendes muligheder i Pakistan og i det hele taget udenfor Danmark. Dette er en forskel imellem at skulle flygte hele vejen tilbage til Danmark for at få hjælp og kun skulle flygte langt nok til at kunne søge hjælp hos den danske ambassade i Islamabad eller hos en hvilken som helst dansk ambassade eller konsulat på den 5.400 km. lange rute imellem Pakistan og Danmark. Mulighederne for hjælp inkluderer blandt andet udstedelse af nødpas, hjælp til hjemrejse, juridisk bistand og lægetilsyn, så passets funktion som sikkerhedsnet er den største og vigtigste af alle dets anvendelser.

Læser man Samias historie, så ville bare det at have dansk statsborgerskab og pas sandsynligvis have hindret hele den ubehagelige rejse, eftersom politiet og den sociale myndighed var opmærksomme på at noget var galt allerede ved afrejsen. Du kan læse første del af bogen Genopdragelsen lige her: https://www.information.dk/mofo/samia-gaa-jeans-tage-uddannelse-endte-pa...

Inge Lehmann, Marie Jensen, jens peter hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvilken hjælp får de danske statsborgere i lejrene i Syrien ??

jens peter hansen

Jeg skriver såmænd også at bare at et dansk pas næppe vil afholde nogen fra at sende børn af sted.

Brian W. Andersen

@ jens peter hansen

Ingen fra de danske myndigheder, der både burde hjælpe dem og som også er konventionsforpligtet til at gøre det. Børnene i Al-Roj og Al-Hol har reelt kun den smule hjælp som Red Barnets og Røde Kors' medarbejdere kan yde i lejrene, hvilket ikke engang er nok til at redde alle børneliv. Ligesom Samia og andre i tilsvarende situation som hun var i, så bliver danske børn i lejrene ikke beskyttet af danske borgerrettigheder eller af de internationale konventionsaftaler Danmark har underskrevet.

De bagvedliggende årsager er de samme, så man kan ikke bruge det ene misforhold til et begrunde eller retfærdiggøre det andet, så glem alt om at bruge whataboutism, der i øvrigt i sig selv er en logisk fejlslutning af typen Tu quoque. Begge eksempler på at vi i Danmark ikke beskytter eller hjælper bestemte grupper af børn og unge er modbydelige og moralsk forkastelige. Desværre er der flere eksempler på at børn lades i stikken, som bevisligt kan henføres til helt samme årsager. Det er jul og jeg står for julemiddagen, så jeg har ikke tid til at komme nærmere ind på listen over årsager, men de fleste af disse kan hverken kaldes gode eller rationelle.

Når mange nok ønsker at straffe forældre for bestemte handlinger eller holdninger (hvad enten disse er lovlige eller ulovlige), samt kan straffe via proxy igennem statsapparatet, så er der ingen hæmning for at lade børnene betale samme eller højere pris end den der påtvinges forældrene. Det er på en gang sådan det er og absolut uacceptabelt.

Nu vil jeg vende tilbage til mit køkken, så jeg ønsker god jul til dig og andre læsere på disse sider, samt allermest til de mange børn ude og hjemme, som har allermest brug for en fridag fra deres skæbner.