Nyhed
Læsetid: 3 min.

Naturorganisationer er begejstrede for naturaftale, der skal sikre biodiversitet

Regeringen og støttepartiernes naturaftale vækker begejstring hos Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening. Svampe, insekter og dyr får 888 millioner kroner over de næste fire år. Fisk kommer til at vente lidt endnu
Miljøminister Lea Wermelin præsenterede fredag en naturaftale, som blandt andet indebærer, at der skal afsættes 75.000 hektar land til urørt skov. Arealet svarer til to gange Langelands størrelse.

Miljøminister Lea Wermelin præsenterede fredag en naturaftale, som blandt andet indebærer, at der skal afsættes 75.000 hektar land til urørt skov. Arealet svarer til to gange Langelands størrelse.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
5. december 2020

Den aftale om biodiversitet, som regeringen har indgået med støttepartierne, vækker glæde hos de danske naturorganisationer: 

»Vi er meget begejstrede. Det her løser en meget stor del af problemerne med biodiversitet på land,« siger generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF Bo Øksneberg til Information.

Aftalen, der blev fremlagt fredag, indebærer, at der skal afsættes 75.000 hektar land til urørt skov. Arealet svarer til to gange Langelands størrelse. Der skal oprettes 13 naturnationalparker ud over de to, der allerede er sat i gang ved Fussingø og Gribskov.

»Det her har vi kæmpet for i ti år. I 2016 fremlagde WWF og en række eksperter forskning, der viste, at der som minimum var brug for 75.000 hektar urørt skov for at sikre naturen. Det har man lyttet til,« siger Bo Øksneberg.

Hos Danmarks Naturfredningsforening kalder præsident Maria Reumert Gjerding aftalen for »et kvantespring« for naturbeskyttelsen i Danmark:

»Siden valget har vi virkelig presset på for at få valgkampens løfter omsat til handling. Og nu er det endelig lykkedes,« skriver Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

3 superfine aftaler i denne uge, Olieaftalen stopper 2050, bred aftale, natur og miljø aftale, super og senest bilafgifterne, en god dag for regeringen og dens støttepartier. Ærgerligt for V de troede de kunne presse regeringen til sidst, den gik ikke, nok skal man være smart, men V og K var ikke smarte nok, de burde have gået med. Men at den laves om ved regeringsskifte, tror jeg ikke på, og det vil antagelig ej heller ske før om 6-7 år så, er vi allerede godt på vej og har haft pitchstop i 2025. Tror det røde flertal fortsætter en periode mere.

En etablering af et biodiversitetsråd af eksperter, der skal være naturens vagthund, og skal sikre, at naturen for fremtiden bliver prioriteret på Christiansborg. Gute sachen.

Ejvind Larsen, Estermarie Mandelquist og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Juul

Umiddelbart lyder det positivt ,men for klimaet og den grønne omstilling med øget bæredygtig træ byggeri er det et skridt i den gale retning .
Hvis man udlægger 75000 ha. dobbelt certificeret produktions skov urørt mister den grønne omstilling ca 750000 kubikmeter bæredygtig træ om året i al fremtid...
Naturnationalparker er intensiv habitats forvaltning .Det er glimerend i mange sammenhæng men er ikke vild natur.
Mange danskere mener at de store Svenske skove er vild natur ,men de er intensive klimavenlige boreale prodiktions skove der er meget vigtige for klima og grøn omstilling .
I Danmark ønsker man ikke at bruge lokalt dobbelt certificeret træ ,men vil hellere importer tvivlsomt enkelt certificeret træ...

Poul Anker: det er vel kun statsskovsarealer, der berøres af aftalen, dvs. knap en tredjedel af det samlede skovareal. De private skove kan vel fortsat levere træ til byggeri mv.

Poul Anker Juul

Steen Voigt: Det er korrekt .Det er kun statsskovene.