27-årige Anne-Katrine Skamris åbner køleskabslågen og fisker en æske, som ligger oven på kartoflerne, ud af køleskabet. Inden i æsken ligger der en hvid sprøjte og en håndfuld nåle indhyllet i små plastikbægre. Hun tager en af nålene ud og monterer den på sprøjten. Indstiller doseringen til 50 enheder, trækker op i sin Star Wars’ T-shirt og fører nålen mod sit maveskind.
På maven er der bittesmå røde prikker efter nåle. Hun finder et sted, hun ikke har stukket sig før. Så tæller hun til ti.
»Det var det,« siger hun og trækker nålen ud igen.
Anne-Katrine Skamris er i fertilitetsbehandling og har netop sprøjtet kunstige hormoner ind i sin krop. Det skal hun gøre hver aften i en uge, præcis klokken syv, indtil hun om nogle dage ved hjælp af et kateter får sin mands sæd indført i livmoderen.
Hun lider af nedsat frugtbarhed og er langtfra den eneste. Det er faktisk en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere mellem 25 og 45 år. I denne aldersgruppe overgår lidelsen andre folkesygdomme såsom sukkersyge, psykiske lidelser og kræft.
Nedsat frugtbarhed er en tilstand, som bruges til at beskrive de kvinder og par, der efter et års forsøg ikke er blevet gravide, og kvinder, der har svært ved at holde på fostrene og får ufrivillige aborter. Andelen af dem, der har svært ved at få børn, har været uændret de seneste 50 år. Men folkesygdommen er på mange måder blevet mere synlig i vores samfund.
En af de førende forskere på området i Danmark er Lone Schmidt, som er professor MSO ved Københavns Universitet. Da hun begyndte at forske i nedsat frugtbarhed for 30 år siden, blev hun ofte mødt af folk, som ikke kunne se problemet og da slet ikke mente, at man kunne kalde det en sygdom.
»Flere sagde, at det var et luksusproblem ikke at kunne få børn. Det er først de seneste fem til ti år, at der er blevet lydhørhed og anerkendelse over for, at det er et folkesundhedsproblem,« siger hun.
I løbet af de seneste år er lægerne også blevet meget bedre til at behandle sygdommen, og behandlingsmetoderne er mange. I takt med at der er kommet flere muligheder for behandling, er der poppet fertilitetsklinikker op rundt om i landet, og fertilitetsbehandling er blevet en millionindustri. Mange danskere har selv stået midt i det. Og endnu flere kender nogen, der har.
Nedsat frugtbarhed har konsekvens for folks sociale trivsel, psykiske velvære og sexliv. Og i sidste ende har det også indflydelse på, om vores samfundsmodel er bæredygtig i fremtiden. Information sætter i den kommende tid fokus på folkesygdommen, som rammer mellem hver fjerde og sjette dansker, der ønsker at blive forælder.
Flere risikofaktorer
Lægerne kan ikke finde en årsag til, hvorfor Anne-Katrine Skamris og hendes mand endnu ikke er lykkedes med at blive gravide. Hendes partner har en god sædkvalitet, hun har masser af æg i livmoderen, de er begge under 30 år, og ingen af dem hverken ryger eller er overvægtige, som er nogle af de faktorer, der kan være med til at sænke fertiliteten.
Anne-Katrine Skamris og hendes mand tilhører de mellem fem og ti procent med nedsat frugtbarhed, hvor årsagen ikke kan forklares. Lone Schmidt fortæller, at der ér en grund.
»Men der er så mange detaljer i at opnå befrugtning, så der er nogle ting, vi ikke ved endnu,« siger Lone Schmidt.
Men for langt de fleste kan lægerne forklare årsagen. For nogen handler det om medicinske årsager. Det kan være, at kvinden har den hormonforstyrrende sygdom PCOS eller endometriose, eller at manden har en genfejl, som gør, at hans sædkvalitet er lav.
Man ved også, at der er miljømæssige faktorer, som kan være med til at sænke mænds sædkvalitet og kvinders evne til at blive gravide. Det kan være hormonforstyrrende stoffer, som er i vores stegepande, vores vinylgulv, vores cremer eller i vores fjernsyn.
Men der er også risikofaktorer, som har at gøre med vores adfærd. Rygning og overvægt for både mænd og kvinder sænker for eksempel fertiliteten.
Og så er der det med alderen. Når det kommer til fertilitet, er stigende alder en risikofaktor. For kvinder falder chancen for at blive gravid og få et levendefødt barn på en cyklus fra 34 procent til 17 procent, fra hun er 20 til 30 år. Men også for mænd er alder en risikofaktor. Selv om de statistisk set har ti år mere at løbe på end kvinderne, så bliver deres sædkvalitet forringet med alderen.
Lone Schmidt fortæller, at det er svært for forskerne at vurdere risikofaktorerne over for hinanden. Det er ikke ligesom kræft, hvor man ved, at rygning har en kæmpestor betydning.
»Der er ikke én eller to risikofaktorer, hvor man ved, at det er de primære forklaringer.«
Og derfor er det også vigtigt at forebygge, mener hun. Hvis man vil øge chancen for at blive gravid, må man sætte ind alle steder.
Sygdommens konsekvenser
Det er tredje gang, at Anne-Katrine Skamris forsøger at blive gravid ved hjælp af fertilitetsbehandling. Hun begyndte med sin mand for halvandet år siden, og efter lidt under et år besluttede de efter konsultation med deres læge at få hjælp.
Anden gang, Anne-Katrine Skamris opdagede, at hun ikke var blevet gravid med fertilitetsbehandling, havde hun lyst til at tage sin brudekjole på, kigge sig i spejlet og sige til sig selv: »Jeg er god nok.« Hun begyndte at gå til skønhedsbehandlinger og fik lavet manicure.
»Jeg havde brug for at markere over for mig selv: Se, jeg er faktisk en kvinde. Det har været sindssygt svært og rigtig hårdt at forklare det til andre, for ingen har kunnet sætte sig ind i det. Men min selvtillid er dykket totalt. Jeg var på et tidspunkt lige ved at lave et Britney Spears-moment og barbere mig skaldet,« siger hun.
Det har også konsekvenser for, hvordan hun omgås andre. Det er ikke altid, at hun orker selskab, og hun er begyndt at se babyer overalt. De giver hende ondt i maven.
»Da jeg kom ind i det her rum, spottede jeg lynhurtigt, at der sidder en derovre i hjørnet med en lille baby. Det påvirker mig. Det føles unfair, at nogen bare smider p-pillerne og bliver gravid i første forsøg. Og så ryger de måske og feder den eller ønsker slet ikke barnet.«
Man kan ifølge Lone Schmidt kalde nedsat frugtbarhed en fysisk sygdom med psykiske og psykosociale konsekvenser. For selvfølgelig kan man få et helt og fuldt liv uden børn, understreger hun. Men hvis det er et brændende ønske, risikerer man at ende i en alvorlig eksistentiel krise. Nedsat fertilitet kan føre til stress, angst og depression.
»Mange kommer i tvivl om, hvorfor man er her på jorden. Kernen i det er sorg, tab og en mistet forestilling af sin krop som værende sund og rask,« siger Lone Schmidt.
Drømmen lever
Anne-Katrine Skamris har lagt sprøjterne med hormoner ind i køleskabet igen og har lagt sig på sofaen. Hormonerne giver hende hovedpine og gør hende træt.
Hvis ikke det lykkes hende at blive gravid i dette forsøg, har hun tre forsøg tilbage i det offentlige med reagensglasbehandling. Det betyder, at hun skal have taget et æg ud, hvorefter det befrugtes med sædceller i et reagensglas. Hvis heller ikke dén metode lykkes, er næste skridt at overveje enten en sæddonor eller en ægdonor.
Anne-Katrine har ikke en følelse af, at det lykkes denne gang. De to seneste gange troede hun på det og blev så skuffet over at se resultatet på graviditetstesten, der viste negativ, at hun nu forsøger at passe lidt på sig selv.
»Jeg har ikke mistet håbet, men det her med at tro på det – det eksisterer ikke længere. Det skete ikke de andre gange, så hvorfor skulle det ske nu?«
Frugtbarhedskrisen
Mens langt de fleste får børn helt naturligt, bliver hvert tiende barn i dag undfanget med hjælp fra læger. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere mellem 25 og 45 år. I denne serie dykker Information ned i forklaringerne på, hvorfor mange af os har svært ved at få børn, spørger hvordan teknologien kan hjælpe os og undersøger den industri, infertilitet har banet vejen for.
Seneste artikler
Nedsat fertilitet er en folkesygdom, som vi burde gøre meget mere ved
24. april 2021Der er for lidt fokus på de mange i Danmark, som rammes af nedsat frugtbarhed. Tryghed og ligestilling på arbejdsmarkedet og bedre hjælp til enlige og par i fertilitetsbehandling kunne sikre, at flere får de børn, de gerne vilEn ny bevægelse af unge fravælger børn på grund af klimaet
24. april 2021Klimaforandringerne får nogle unge til at opgive drømmen om forældreskab. Vi er nødt til at forstå, at overvejelser om klima og fertilitet hænger tæt sammen, mener to eksperter, der vil forske i emnet herhjemmeMænd udsætter familiedannelse: »Det er tabet af den absolutte frihed«
15. februar 2021Andelen af danske mænd på 50 år uden børn er steget til cirka én ud af fem. Ny forskning peger på tabet af frihed som en af årsagerne til, at mænd udskyder familiedannelse. Information gik en tur i København med to unge mænd – den ene single, og den anden på vej til at blive far – for at tale om børn
Tak for det initiativ. Obs! Æggene udvikles i æggestokkene - de er ikke - som der på mystisk vis står - "i livmoderen". Uha.
Jeg ser frem til, at der bliver skrevet mere ift. forebyggelse - ikke mindst hvad angår de hormonforstyrrende stoffer, som vi alle er udsat for, og hvor der er store kapitalinteresser på spil. Der bliver fokuseret alt for lidt på denne miljøforurening, fordi 'det store dyr i åbenbaringen' er CO2. Måske kommer de miljøfremmede stoffer til at tage livet af menneskeheden inden klimakatastrofen rammer.
Det er et alvorligt problem, men det bliver jo ikke bedre af at man (undskyld udtrykket) "avler" videre på problemet.
Dårlig sædkvalitet går i arv.
@Margit. Der står at hun har "masser af æg i livmoderen" og det er jo der selve befrugtningen sker.
Industrien og "markedet" er altid klar med et kemisk fiks.
Som allerede fremført: Når vi går udenom naturen ved at videreføre gener, som ikke på naturligvis er i stand til at videreføre sig, er der ingen naturlig grund til at producere individer, som kan videreføre sig på naturlig vis - og således vil vi ganske logisk opleve ringere og ringere evne til at videreføre os uden hjælp.
Jeg forstår ikke, at vi i en verden med allerede tiltagende overbefolkning er så forhippede på at producere flere mennesker, at vi afsætter store offentlige ressourcer til fertilitetsprogrammer.
I velfærdsstaten kan alle få hjælp til, at få sine drømme om børn opfyldt. I blå bloks privatiserede velfærdssamfund må mange nøjes med at drømme om at få børn.
Søren Nielsen
Der er ikke masser af æg i livmoderen på samme tid. For det meste er der kun et. Derfor kunne en anden formulering være på sin plads.
Der er ingen som VED, om den forringede fertilitet er et resultat af arv eller miljø. Derfor kan man ikke vide, om der 'avles' på dårlig fertilitet.
Umiddelbart er jeg ikke tilhænger af offentlig fertilitetsbehandling, da overbefolkning, FOMO og stress set fra min uvidenskabelige synsvinkel er medvirkende til den manglende fertilitet.
"Andelen af dem, der har svært ved at få børn, har været uændret de seneste 50 år!" Så problemet er ikke nyt og passer fint med mine erfaringer fra mine forældres søskende som var født i 1920erne. De havde hendholdsvis 6 og 7 søskende, og begge havde søskende der ikke kunne få børn.
Henning Kjær
18. december, 2020 - 09:54
Men 50 år ER nyt! 50 år er INGENTING i det store billede... Vi kender ikke naturens "store plan" og at tro vi kender TIDEN, er en endnu større fejltagelse. Som individer gives vi en ganske lille tid - som, for nogle ganske få, dog er nok til at de kan udvikle en vis forståelse af "det hele", men den overvejende del af os ser aldrig længere end til vores egen næsetip... Èn ting vi KAN være vidende om, er at vores organisme er MEGET fint afstemt og derfor også er meget sårbar for forandringer i og kvaliteten af klimaet - BÅDE det indre og det ydre. Og hvad kan det betyde f.eks. i den omtalte sammenhæng?
Ved at gøre barnløshed resp. manglende fertilitet til en "sygdom" så accepteres vel, at det er en menneskeret at kunne føde børn. Eller hur…?
I velfærdsstaten kan alle få hjælp til, at få sine drømme om børn opfyldt. I blå bloks privatiserede velfærdssamfund må mange nøjes med at drømme om at få børn.
Skriver Jeppe Lindholm
Ja så. Barnløsheden er altså de borgerlige politikeres skyld., så må fødserlstallet jo stige under MF. Hjælp.
Jeg blev født i 1957, som den yngste af 4. Min far fortalte, da jeg blev noget ældre, at min mor bekymrede sig over den høje alder hun havde, da hun ventede mig. Hun var 28 år da hun fødte mig. Det må være en del af forklaringen på de statiske beregninger som viser faldende fertilitet. Og det var jo langt fra alle kvinder som fik en uddannelse.
Altså. Man fik børn langt tidligere end i dag.
'Ved at gøre barnløshed resp. manglende fertilitet til en "sygdom" så accepteres vel, at det er en menneskeret at kunne føde børn. Eller hur…?'
Tjae, set i det store perspektiv - med en global befolkning, der nærmer sig otte mia. - forekommer det næsten absurd at bringe alskens medicinsk teknologi - og betydelige ressourcer - i anvendelse for at kompensere for ringe fertilitet hos par i vores privilegerede hjørne af verden.
På den anden side, reproduktion er andet og mere end reproduktion. For mange er det en væsentlig mening med hele eksistensen.
jeg vil godt lige rense denne her debat for denne postfaktuelle. usandhed som Henning Kjær er kommet ,med.
Der er en markant nedgang i fertiliteten, som er målbar både i vores sædtal og i kvinders evne til at få børn gennem "naturens vej" ( og lad os blive det ved "..." det i en debat som denne)
faktum er at vi har en katastrofal udvikling i vores fertlitet og ja det er ikke kun urbanisering, og vores kultur der skaber færre børn, det er faktisk også vores biologi, som der potiient er farlig.
der er ganske enkelt målbar effekt, i foreskelen på en økonologisk bondes sædtal og en konventionel. der udsætter sig selv for pesticider. ja dokumentation for at østrogenskabende stoffer i vores omgivleser ødelægger vores evne til at forplante os selv.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-falder-saedkvaliteten-blandt-v...
jeg vil endeligt godt henvise til en ret fantastisk bog. the emty planet som der virkelig vender op og ned på vores forståelse af verden- verden er nemlig tættere på the emty planet end skræk senariet fra 1970nes katastrofe film soylend green,
Vi bør virkelig vende vores debat rundt og hurtigt, for den er ude af trit med virkeligheden,
https://www.youtube.com/watch?v=SYZPTaV-RcQ&t=39s
Vi har været for mange på denne planet i flere generationer. Det 'ordner' vi i Danmark med at åbne den ene fertilitetklinik efter den anden. Logik efterlyses. Der MÅ ikke være noget, der hedder 'skæbne'. Faktisk er det muligt at fylde sit liv med andet end børn. Og påstanden om, at barnløshed skulle medføre et skrantende sexliv kan kun komme fra nogen, som ikke har børn.
Jeg bli'r sgu vred når barnløshed omtales som en sygdom & sammenlignes med kræft. Mig bekendt har man ikke en høj risiko for at dø af barnløshed men det har man af kræft. Der er mange i vores samfund der har en reduceret livskvalitet pga sociale, psyko/sociale forhold eller pga kroniske sygdomme & det er helt urimeligt over for disse medborgere at sætte lighedstegn mellem deres lidelser & de barnløses trængsler.
Mon ikke der er små børn rundt om i verden der lever i armod uden nogle lyse fremtidsudsigter som man ville hjælpe ved at adoptere ?
@Henrik Nagel: "Jeg bli’r sgu vred når barnløshed omtales som en sygdom & sammenlignes med kræft. Mig bekendt har man ikke en høj risiko for at dø af barnløshed men det har man af kræft."
Individuelt dør man ikke af barnløshed, men en slægt, en race eller en art kan uddø, hvis infertilitet breder sig. Og formentlig vil også de endnu 'underudviklede lande' få problemet som følge af den tekniske udvikling.
Og ligesom vi forsøger at helbrede kræft (som regel også en følge af den tekniske udvikling), vil det enkelte unge menneske, der oplever infertilitet, naturligvis forsøge at genvinde sin helt naturlige forplantningsevne.
Blot at henvise til, at man kan adoptere i stedet, medfører, at den infertilitet, som givetvis i høj grad skyldes miljøfaktorer, bliver ignoreret, og hvis problemet bliver stadig mere omfattende, må vi da finde ind til dets årsager.
Det er med æg lidt ligesom med kartofler - de bliver til uden stilk.