Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark

27-årige Anne-Katrine Skamris åbner køleskabslågen og fisker en æske, som ligger oven på kartoflerne, ud af køleskabet. Inden i æsken ligger der en hvid sprøjte og en håndfuld nåle indhyllet i små plastikbægre. Hun tager en af nålene ud og monterer den på sprøjten. Indstiller doseringen til 50 enheder, trækker op i sin Star Wars’ T-shirt og fører nålen mod sit maveskind.

På maven er der bittesmå røde prikker efter nåle. Hun finder et sted, hun ikke har stukket sig før. Så tæller hun til ti.

»Det var det,« siger hun og trækker nålen ud igen.

Anne-Katrine Skamris er i fertilitetsbehandling og har netop sprøjtet kunstige hormoner ind i sin krop. Det skal hun gøre hver aften i en uge, præcis klokken syv, indtil hun om nogle dage ved hjælp af et kateter får sin mands sæd indført i livmoderen. 

Hun lider af nedsat frugtbarhed og er langtfra den eneste. Det er faktisk en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere mellem 25 og 45 år. I denne aldersgruppe overgår lidelsen andre folkesygdomme såsom sukkersyge, psykiske lidelser og kræft.

Nedsat frugtbarhed er en tilstand, som bruges til at beskrive de kvinder og par, der efter et års forsøg ikke er blevet gravide, og kvinder, der har svært ved at holde på fostrene og får ufrivillige aborter. Andelen af dem, der har svært ved at få børn, har været uændret de seneste 50 år. Men folkesygdommen er på mange måder blevet mere synlig i vores samfund.

En af de førende forskere på området i Danmark er Lone Schmidt, som er professor MSO ved Københavns Universitet. Da hun begyndte at forske i nedsat frugtbarhed for 30 år siden, blev hun ofte mødt af folk, som ikke kunne se problemet og da slet ikke mente, at man kunne kalde det en sygdom.

»Flere sagde, at det var et luksusproblem ikke at kunne få børn. Det er først de seneste fem til ti år, at der er blevet lydhørhed og anerkendelse over for, at det er et folkesundhedsproblem,« siger hun.

I løbet af de seneste år er lægerne også blevet meget bedre til at behandle sygdommen, og behandlingsmetoderne er mange. I takt med at der er kommet flere muligheder for behandling, er der poppet fertilitetsklinikker op rundt om i landet, og fertilitetsbehandling er blevet en millionindustri. Mange danskere har selv stået midt i det. Og endnu flere kender nogen, der har.

Nedsat frugtbarhed har konsekvens for folks sociale trivsel, psykiske velvære og sexliv. Og i sidste ende har det også indflydelse på, om vores samfundsmodel er bæredygtig i fremtiden. Information sætter i den kommende tid fokus på folkesygdommen, som rammer mellem hver fjerde og sjette dansker, der ønsker at blive forælder.

Flere risikofaktorer  

Lægerne kan ikke finde en årsag til, hvorfor Anne-Katrine Skamris og hendes mand endnu ikke er lykkedes med at blive gravide. Hendes partner har en god sædkvalitet, hun har masser af æg i livmoderen, de er begge under 30 år, og ingen af dem hverken ryger eller er overvægtige, som er nogle af de faktorer, der kan være med til at sænke fertiliteten.

Anne-Katrine Skamris og hendes mand tilhører de mellem fem og ti procent med nedsat frugtbarhed, hvor årsagen ikke kan forklares. Lone Schmidt fortæller, at der ér en grund.

»Men der er så mange detaljer i at opnå befrugtning, så der er nogle ting, vi ikke ved endnu,« siger Lone Schmidt.

Men for langt de fleste kan lægerne forklare årsagen. For nogen handler det om medicinske årsager. Det kan være, at kvinden har den hormonforstyrrende sygdom PCOS eller endometriose, eller at manden har en genfejl, som gør, at hans sædkvalitet er lav.

Man ved også, at der er miljømæssige faktorer, som kan være med til at sænke mænds sædkvalitet og kvinders evne til at blive gravide. Det kan være hormonforstyrrende stoffer, som er i vores stegepande, vores vinylgulv, vores cremer eller i vores fjernsyn.

Men der er også risikofaktorer, som har at gøre med vores adfærd. Rygning og overvægt for både mænd og kvinder sænker for eksempel fertiliteten.

Og så er der det med alderen. Når det kommer til fertilitet, er stigende alder en risikofaktor. For kvinder falder chancen for at blive gravid og få et levendefødt barn på en cyklus fra 34 procent til 17 procent, fra hun er 20 til 30 år. Men også for mænd er alder en risikofaktor. Selv om de statistisk set har ti år mere at løbe på end kvinderne, så bliver deres sædkvalitet forringet med alderen.

Lone Schmidt fortæller, at det er svært for forskerne at vurdere risikofaktorerne over for hinanden. Det er ikke ligesom kræft, hvor man ved, at rygning har en kæmpestor betydning.

»Der er ikke én eller to risikofaktorer, hvor man ved, at det er de primære forklaringer.«

Og derfor er det også vigtigt at forebygge, mener hun. Hvis man vil øge chancen for at blive gravid, må man sætte ind alle steder.

Sygdommens konsekvenser 

Det er tredje gang, at Anne-Katrine Skamris forsøger at blive gravid ved hjælp af fertilitetsbehandling. Hun begyndte med sin mand for halvandet år siden, og efter lidt under et år besluttede de efter konsultation med deres læge at få hjælp.

Anden gang, Anne-Katrine Skamris opdagede, at hun ikke var blevet gravid med fertilitetsbehandling, havde hun lyst til at tage sin brudekjole på, kigge sig i spejlet og sige til sig selv: »Jeg er god nok.« Hun begyndte at gå til skønhedsbehandlinger og fik lavet manicure. 

»Jeg havde brug for at markere over for mig selv: Se, jeg er faktisk en kvinde. Det har været sindssygt svært og rigtig hårdt at forklare det til andre, for ingen har kunnet sætte sig ind i det. Men min selvtillid er dykket totalt. Jeg var på et tidspunkt lige ved at lave et Britney Spears-moment og barbere mig skaldet,« siger hun.

Det har også konsekvenser for, hvordan hun omgås andre. Det er ikke altid, at hun orker selskab, og hun er begyndt at se babyer overalt. De giver hende ondt i maven.

»Da jeg kom ind i det her rum, spottede jeg lynhurtigt, at der sidder en derovre i hjørnet med en lille baby. Det påvirker mig. Det føles unfair, at nogen bare smider p-pillerne og bliver gravid i første forsøg. Og så ryger de måske og feder den eller ønsker slet ikke barnet.«

Man kan ifølge Lone Schmidt kalde nedsat frugtbarhed en fysisk sygdom med psykiske og psykosociale konsekvenser. For selvfølgelig kan man få et helt og fuldt liv uden børn, understreger hun. Men hvis det er et brændende ønske, risikerer man at ende i en alvorlig eksistentiel krise. Nedsat fertilitet kan føre til stress, angst og depression. 

»Mange kommer i tvivl om, hvorfor man er her på jorden. Kernen i det er sorg, tab og en mistet forestilling af sin krop som værende sund og rask,« siger Lone Schmidt.

Drømmen lever

Anne-Katrine Skamris har lagt sprøjterne med hormoner ind i køleskabet igen og har lagt sig på sofaen. Hormonerne giver hende hovedpine og gør hende træt. 

Hvis ikke det lykkes hende at blive gravid i dette forsøg, har hun tre forsøg tilbage i det offentlige med reagensglasbehandling. Det betyder, at hun skal have taget et æg ud, hvorefter det befrugtes med sædceller i et reagensglas. Hvis heller ikke dén metode lykkes, er næste skridt at overveje enten en sæddonor eller en ægdonor.

Anne-Katrine har ikke en følelse af, at det lykkes denne gang. De to seneste gange troede hun på det og blev så skuffet over at se resultatet på graviditetstesten, der viste negativ, at hun nu forsøger at passe lidt på sig selv. 

»Jeg har ikke mistet håbet, men det her med at tro på det – det eksisterer ikke længere. Det skete ikke de andre gange, så hvorfor skulle det ske nu?«