Analyse
Læsetid: 7 min.

Nordsøaftalen sætter prop i et stykke indbringende danmarkshistorie

Nordsøen har i årtier været en stor del af den danske selvforståelse. En lukrativ forretning, der sikrede arbejdspladser og milliarder til velfærd, men en global bevægelse fra sort til grøn energi har gjort oliejagten stadig mere ubetydelig. Nu har politikerne sat et punktum for olieeventyret
Under opsyn af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller åbnede prins Henrik i 1972 for den første danske olie hjembragt fra Nordsøen.

Under opsyn af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller åbnede prins Henrik i 1972 for den første danske olie hjembragt fra Nordsøen.

Knud Jacobsen

Indland
5. december 2020

Det begyndte i 1972, da en ung prins Henrik åbnede hanerne og lod olie strømme fra Nordsøens undergrund til det danske samfund. Prinsgemalen befandt sig om bord på tankskibet Marie Mærsk, og bag ham overværede Mærsk Mc-Kinney Møller veltilfreds den officielle åbning af det danske olieeventyr.

Det var faderen, A.P. Møller, som ti år forinden havde købt eneretten til dansk olie og gas af daværende statsminister Viggo Kampmann (S) for den nette sum af 40 kroner. Ideen opstod egentlig af frygt for, at tyskerne skulle overtage magten over danske ressourcer, men endte som en milliardforretning for både Mærsk og den danske stat, der siden har indkasseret 514 milliarder kroner på nordsøolien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Forståeligt at Lars Chr. Lilleholt (V) tidligere spurgte, hvor pengene skulle komme fra hvis olieproduktionen i Nordsøn blev stoppet - da fx. Schlüter fik penge i statskassen som Anker Jørgensen ikke havde . Fogh Rasmussen levede udelukkende på de høje oliepriser og derfor på et stort overskud til statskassen - Alligevel kneb det med villigheden fra hans regering til at få aftalen med Mærsk forbedret så staten fik en større andel i gevinsten ved udvindingen.

Dan D. Jensen, John Andersen, Alvin Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Aftalens hovedsigte er desværre stadigt at få mest muligt olie og gas op af Nordsøen indtil slutdatoen 2050 som heller ikke er helt nagelfast. Partierne bag aftalen skriver direkte at nye tilladelser i minirunder og naboblokke kan kompensere for den manglende mulighed for at søge i helt nye felter gennem udbudsrunder. Samtidig skal fastlåsningen af de nuværende rammer og den manglende mulighed for at fremrykke oliestoppet sikre investering i fortsat udvindings aktivitet. Hvad betyder denne aftale f.eks. for muligheden for at pålægge selskaberne en co2 afgift for den alt for høje udledning fra produktionen eller stille direkte krav om elektrificering eller andre tiltag som kan reducere udledningen ? Med aftalen er vi nødt til at satse på at EU lovgivning eller forpligtigende internationale aftaler sætter hurtigere standarter for fossil udfasning som aftalen påpeger er eneste undtagelse for stramninger. Det er ikke så underligt at aftalen blev overvejende positivt modtaget af branchen. Læs selv aftalens fulde ordlyd: https://kefm.dk/Media/0/3/Nords%C3%B8aftale.pdf

Holger Skjerning

Næsten alle skriver om Danmarks store fortjeneste fra olie- og gasproduktionen.
Men det er langt vigtigere, at især olien har skabt grundlag for hele vores tilværelse. Biler, tog, fly, boligopvarmning og den kemiske industri.
Hvis vi/jeg skal være helt ærlig, tror vi/jeg ikke, at vi kan drive vores samfund uden olie i 2050. Det er ønsketænkning, som viser, at de fleste slet ikke er klar over, at mere end 60 % af samfundets aktiviteter stadig er baseret på olie og gas. Det kan vi ikke ændre så radikalt på kun 30 år. - Hvis det overhovedet kan lade sig gøre........... - uden atomkraft!!!

@Holger Skjerning
Det KAN lade sig gøre. Solen giver os mere energi end vi nogen sinde kan bruge på både den ene og den anden måde ink. vinden. Vi behøver ikke energi fra miner af nogen form.