Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny finanslovsaftale er grøn – men det vigtigste mangler stadig

Søndag præsenterede regeringen en finanslov med flere grønne tiltag. Men hvis regeringen skal nå i mål med sine klimaambitioner, kræver det en afgift på CO2 og en aftale om landbrugets udledninger. Det vurderer Klimarådet og en grøn tænketank
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede ved et pressemøde søndag eftermiddag en finanslov i »coronaens tegn«. Den skal ifølge ham dels holde hånden under arbejdsplader og erhvervsliv i en fortsat usikker tid og dels levere på regeringens grønne løfter.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede ved et pressemøde søndag eftermiddag en finanslov i »coronaens tegn«. Den skal ifølge ham dels holde hånden under arbejdsplader og erhvervsliv i en fortsat usikker tid og dels levere på regeringens grønne løfter.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
7. december 2020

Der er store grønne aftryk i den finanslovsaftale, som regeringen søndag har indgået med Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet.

Det vurderer Klimarådets formand og en grøn tænketank over for Information. Men de understreger begge, at der er et pænt stykke vej endnu, hvis regeringen skal leve op til sine egne ambitioner på klimaområdet.

Aftalen blev præsenteret ved et pressemøde søndag eftermiddag. Der er tale om en finanslov i »coronaens tegn«, som finansminister Nicolai Wammen (S) sagde. Den skal ifølge ham dels holde hånden under arbejdspladser og erhvervsliv i en fortsat usikker tid og dels levere på regeringens grønne løfter.

Og det sidste er lykkedes relativt godt, vurderer direktør i den grønne tænketank Concito Christian Ibsen.

»Det er en grøn finanslov,« siger han.

Finansministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der i aftalen er afsat 4,5 mia. kroner til »grønne initiativer«.

Det dækker blandt andet over flere penge til udfasning af olie- og gasfyr, større tilskud til grønne boligforbedringer, penge til grøn transport, herunder el-færger og ladestandere, tilskudspulje til energieffektivisering i offentlige bygninger og udtagning af såkaldte lavbundsjorde i landbruget.

»Det er alt sammen nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med at reducere klimaudledningerne med 70 procent,« siger Christian Ibsen med henvisning til regeringens klimamål for 2030. Han kalder aftalen »den grønneste finanslov, vi har fået længe«.

»Det er tydeligt, at regeringen og støttepartierne godt ved, at de skal til at levere nogle grønne midler i den rigtige retning.«

Langt igen

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er enig i, at der er tale om en relativt grøn finanslov. Også selv om en del af de 4,5 »grønne« milliarder dækker over tiltag, der handler mere om miljø end om klima – såsom oprensning af forurenet natur.

»Ved første gennemlæsning er der mange gode elementer, som kan være med til at bidrage til klimaindsatsen,« siger han.

Men der er stadig lang vej til regeringens klimamål, tilføjer han.

»Vi har ikke regnet på det, men jeg tror med sikkerhed, man kan sige, at der er et godt stykke hen til de 70 procents reduktion, som vi skal nå i 2030.«

Det afgørende bliver ifølge Peter Møllgaard, om regeringen får vedtaget en grøn skattereform, som indeholder en generel afgift på CO2-udledning, og om den får indgået en aftale om at nedbringe udledningerne fra landbruget.

»Det vil for alvor kunne rykke samfundet i en mere klimavenlig retning,« siger han.

Derfor er det ifølge Peter Møllgaard også for tidligt at vurdere, om regeringen er på vej til at indfri sine egne ambitioner på klimaområdet.

»Der er jo nogle konkrete CO2-reduktioner i den her finanslovsaftale. Så på den måde er regeringen på vej. Men som jeg vurderer det, er der stadig et stykke arbejde, der skal gøres. Men man kan forestille sig, at det kommer tættere på i form af en bred CO2-afgift, hvis den bliver vedtaget. Det samme gælder, hvis der kommer en god aftale for landbruget.«

Dyrt og uklogt

Regeringen forhandler netop nu om en grøn skattereform. Men indtil videre har den lagt op til, at reformen ikke skal indeholde en generel CO2-afgift. Uden sådan en afgift er det ikke realistisk at nå i mål med de 70 procent, mener Christian Ibsen.

»Nej. Det vil være en både dyr og uklog måde at gøre det på,« siger han.

»En drivhusafgift vil være en nøglemotor i den grønne omstilling. Den kan drive udviklingen på tværs af alle sektorer. Og jeg er sikker på, at den er tilbage på forhandlingsbordet lige nu.«

Christian Ibsen foreslår, at man for eksempel gør som i Holland og indfører afgiften fra 2023-2024 frem mod 2030, så virksomhederne har tid til at omstille sig og foretage grønne investeringer.

– Er regeringen på vej mod at leve op til sine egne klimaambitioner?

»Nej, det har de ikke helt bevist endnu. Der er mange positive ting i gang. Men vi mangler stadig at få de svære ting med, altså en grøn skattereform og landbruget.«

CO2 i Nordsøen

Peter Møllgaard hæfter sig også ved, at regeringen og aftalepartierne vil afsætte penge til at undersøge, om man kan indfange CO2 og lagre det i Nordsøen på en forsvarlig måde. Det er en teknologi, som stadig er meget ung og usikker, men som ifølge Klimarådet har et stort potentiale.

»Der er nogle gode skridt i aftalen, og jo mere konkret det bliver, desto nemmere bliver det også at vurdere, om det kan blive til noget,« siger Peter Møllgaard.

Klima- og miljøpolitisk rådgiver i Greenpeace Helene Hagel roser finanslovens »små skridt i rigtig retning«, men tilføjer, at den »på ingen måde« står mål med konsekvenserne af klimakrisen. For eksempel er der »kun« afsat 100 mio. kr. i »additionel klimabistand« til de lande, der er hårdest ramt af klimakrisen, skriver hun i en mail.

Regeringen og de øvrige partier bag finanslovsaftalen er også blevet enige om at afsætte 630 mio. kr. til at rense op efter de såkaldte generationsforureninger og 520 mio. kr. til en pulje, der skal fremme cyklisme.

I de seneste dage har regeringen desuden indgået en stor aftale om natur og biodiversitet samt en aftale om »grønne biler«.

Forud for finansloven havde regeringen indtil videre opnået planlagte reduktioner på seks-syv millioner ton CO2. I alt skal den reducere med 20 millioner ton for at opnå en reduktion på 70 procent i 2030.

Regeringen er netop nu ved at forhandle om en grøn skattereform, og i begyndelsen af 2021 forventer den at lande en aftale om udledninger fra landbruget.

Til februar skal Klimarådet lave en rapport, hvor de fælder dom over, om regeringen er på vej til at indfri målet om 70 procents reduktion i 2030.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

William Mannicke

Alle der bare har set et kort klip af et boligprogram i tv, ved at ønsker og økonomi forenes i et kompromis.
Kun de mest jubel optimistiske eller hårdnakkede perfektionister går ikke på kompromis; og ender uden bolig. :-(

Det samme kan man sige om finanslovens grønne tiltag. Alle har givet og taget.

Det er et skridt frem, ikke tilbage, på trods af alle hullerne i osten.

’Og Rom blev ikke drukket på en dag (desværre), eller vindmølle eventyret, som startede med en smedemestermølle, blev heller ikke opført på en nat
:-)

Jamen vi skal piskes. Det skal gøre ondt. Det er os der har væltet lokummet. Nu må vi skamme os og sone vor skyld.

De fattige har ikke råd til at udlede CO2, så de skal have afgiftsrefusion. De storudledende firmaer har ikke konkurrenceevne til at udlede her.

Udfordringen med afgifter generelt er at de altid kommer på tværs af intentionerne og skaber flere udfordringer.

Guleroden er bedre end pisken. Der er ingen statsomkostninger forbundet med ophør af gulerodspolitik.

Piskens afgifter derimod får vi aldrig råd til at afvikle igen.

Hvis vi ikke kan skabe bæredygtig omstilling uden en generel CO2 afgift, får eksperimentet ikke den store interesse eller relevans udenlands. De fleste lande ville få store udfordringer på gini koefficienten.

Regeringen håber på skatteydernes regning at have købt støttepartierne til at afvise kravet om en undersøgelseskommission til at afdække minkskandalen.

De radikale æder citroner på stribe..

Uanset hvor mange træer de borgerlige har siddet i retfærdiggør det ikke ulovligheder, og tuskhandel"
Danmark er på vej mod socialismen, som kun har bragt fattigdom og armod hvor den er indført.

Regeringen skal regere hele landet, men det gøres nu uden at inddrage de 49 %

Minkgate er undervisning i ufattelig-lethed i omgangen med helt grundlæggende retsprincipper for det demokratiske retssamfund regeringen, dens embedsværk & relevante myndigheder har presset processen igennem"
Metoderne er = bananrepublik,

Men det foregår i Danmark!