Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny finanslovsaftale er grøn – men det vigtigste mangler stadig

Søndag præsenterede regeringen en finanslov med flere grønne tiltag. Men hvis regeringen skal nå i mål med sine klimaambitioner, kræver det en afgift på CO2 og en aftale om landbrugets udledninger. Det vurderer Klimarådet og en grøn tænketank
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede ved et pressemøde søndag eftermiddag en finanslov i »coronaens tegn«. Den skal ifølge ham dels holde hånden under arbejdsplader og erhvervsliv i en fortsat usikker tid og dels levere på regeringens grønne løfter.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede ved et pressemøde søndag eftermiddag en finanslov i »coronaens tegn«. Den skal ifølge ham dels holde hånden under arbejdsplader og erhvervsliv i en fortsat usikker tid og dels levere på regeringens grønne løfter.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
7. december 2020

Der er store grønne aftryk i den finanslovsaftale, som regeringen søndag har indgået med Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet.

Det vurderer Klimarådets formand og en grøn tænketank over for Information. Men de understreger begge, at der er et pænt stykke vej endnu, hvis regeringen skal leve op til sine egne ambitioner på klimaområdet.

Aftalen blev præsenteret ved et pressemøde søndag eftermiddag. Der er tale om en finanslov i »coronaens tegn«, som finansminister Nicolai Wammen (S) sagde. Den skal ifølge ham dels holde hånden under arbejdspladser og erhvervsliv i en fortsat usikker tid og dels levere på regeringens grønne løfter.

Og det sidste er lykkedes relativt godt, vurderer direktør i den grønne tænketank Concito Christian Ibsen.

»Det er en grøn finanslov,« siger han.

Finansministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der i aftalen er afsat 4,5 mia. kroner til »grønne initiativer«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

William Mannicke

Alle der bare har set et kort klip af et boligprogram i tv, ved at ønsker og økonomi forenes i et kompromis.
Kun de mest jubel optimistiske eller hårdnakkede perfektionister går ikke på kompromis; og ender uden bolig. :-(

Det samme kan man sige om finanslovens grønne tiltag. Alle har givet og taget.

Det er et skridt frem, ikke tilbage, på trods af alle hullerne i osten.

’Og Rom blev ikke drukket på en dag (desværre), eller vindmølle eventyret, som startede med en smedemestermølle, blev heller ikke opført på en nat
:-)

Jamen vi skal piskes. Det skal gøre ondt. Det er os der har væltet lokummet. Nu må vi skamme os og sone vor skyld.

De fattige har ikke råd til at udlede CO2, så de skal have afgiftsrefusion. De storudledende firmaer har ikke konkurrenceevne til at udlede her.

Udfordringen med afgifter generelt er at de altid kommer på tværs af intentionerne og skaber flere udfordringer.

Guleroden er bedre end pisken. Der er ingen statsomkostninger forbundet med ophør af gulerodspolitik.

Piskens afgifter derimod får vi aldrig råd til at afvikle igen.

Hvis vi ikke kan skabe bæredygtig omstilling uden en generel CO2 afgift, får eksperimentet ikke den store interesse eller relevans udenlands. De fleste lande ville få store udfordringer på gini koefficienten.

Regeringen håber på skatteydernes regning at have købt støttepartierne til at afvise kravet om en undersøgelseskommission til at afdække minkskandalen.

De radikale æder citroner på stribe..

Uanset hvor mange træer de borgerlige har siddet i retfærdiggør det ikke ulovligheder, og tuskhandel"
Danmark er på vej mod socialismen, som kun har bragt fattigdom og armod hvor den er indført.

Regeringen skal regere hele landet, men det gøres nu uden at inddrage de 49 %

Minkgate er undervisning i ufattelig-lethed i omgangen med helt grundlæggende retsprincipper for det demokratiske retssamfund regeringen, dens embedsværk & relevante myndigheder har presset processen igennem"
Metoderne er = bananrepublik,

Men det foregår i Danmark!